Our Horse Life - Idas rideliv

Jeg har redet siden august 2004, og jeg er født i 95 så det er 6 år til august. Jeg har altid redet ude i Rom Rideklub. Jeg startede derude fordi jeg gerne ville gå til ridning. Jeg tror der er en helt speciel grund til det. Jeg har en storesøster, som også elsker heste. Og siden jeg var lille, har jeg været ude og besøge hende. Hun har aldrig rigtig boet hjemme ved mig, fordi hendes mor og min far er skilt, men hun kom altid i weekenderne. Men så begyndte jeg at komme op til hende i ferierne. Jeg så hende ride på hendes hest Chanell. Jeg syntes det var sejt, og derfor ville jeg også begynde til ridning. Det var ikke for hendes skyld jeg gjorde det, eller det var det måske i starten. Men efterhånden som jeg blev bedere til at ride, blev jeg mere glad for det, og tænkte ikke rigtigt over, hvad det var andre sagde til det. Mine to veninder Lotte og Katrine, begyndte et år efter mig til ridning. Så var jeg ikke den eneste på min årgang der elskede heste - hurra :D I dag har vi stadig hinanden, og rider sammen.

4c0ab4c7e570705062010.jpg

Efterhånden som jeg blev bedere til at ride, kom der et opslag på opslagstavlen, at elevhestene søgte part. Der tænkte jeg med det samme: YES! Jeg skrev mine ønske heste på: 1. Siwert
2. Rico.
Et stykke tid efter, blev min mor ringet op fra dem på rideskolen. Hurra jeg var blevet passer for Siwert! smiley.gif Jeg var så glad. Jeg begyndte at ride Siwert i weekender, og jeg lærte samtidig, hvordan man skulle rendse seletøj og det, og passe en hest ordenligt. Jeg lærte virkelig meget i den tid. Men der kom en periode, hvor Siwert fik konstateret spat i hans venstre bagben. Der gik flere måneder, hvor jeg ikke red ham angry.gif Jeg var selvfølgelig rigtig ked af det, men endelig kom den dag, hvor han måtte rides igen, og genoptrænes. Men der var den bummert, at han var lidt vild. Så da jeg skulle galopere, flippede han rigtig meget, og for første gange i hele mit liv faldt jeg af. Jeg blev ikke ked af det, men jeg blev en meget nervøs rytter. Men jeg red ham stadig. Men det var tanken om at jeg kunne have brækket noget, der gjorde mig nervøs.
Men så kom tiden, hvor jeg skulle konfirmeres. Jeg havde længe ønsket mig min egen hestsmiley.gif Jeg havde længe redet på min søsters heste, når jeg var ude ved hende i weekenderne. Jeg lærte en del derude. Jeg lærte bl.a. hvordan man fik hesten til at gå til bidet og lidt mere. Men d. 10. maj var den bedste dag i hele mit liv, fordi det var den dag jeg fik min egen pony Victoria. Jeg var bare så lykkelig, og jeg troede jeg havde fået en ny bedste ven.
4c0ba29ac225e06062010.jpg

Jeg har altid været glad for Victoria, og hun betød så meget for mig. Men jeg fik hende på rideskolen, så jeg også kunne ride med mine veninder derude. Det gik også rigtig godt derude, og hun begyndte at stole på mig, og jeg begyndte at stole på hende.

4c0ba2d00738706062010.jpg4c0ba2e7204ac06062010.jpg

Jeg troede vi skulle være sammen i mange år, og tage til mange stævner. Vi kom da i det i det mindste til et stævne. Jeg kendte hende ikke helt så godt endnu, så jeg meldte os til en LD1, og vi blev nr.11 ud af 23 ryttere...

Men Victoria kom til skade og senere aflivet, men den historie kan du læse under 'Victoria'.
Da hun nu ikke kunne rides, valgte jeg at få part på en elevpony. Og nu har jeg Rico smiley.gif Ham er jeg rigtig glad for, og jeg tror han har det på samme måde. Men jeg kan huske at før jeg fik part på Rico, var han den stædigste pony på hele rideskolen.
Men jeg tror virkelig han trængte til at have en der gad at bruge sin tid på ham, nusse med ham, arbejde med ham og være sammen med ham. I er han helt anden hest for mig. Han er utrolig viljestærk, har sine egne meninger og er til at stole på. Han betyder utrolig meget for mig i daghjerte.png

4c0ba4944812406062010.jpg

4c0ba4e06698806062010.jpg

 
Panel title
Antal besøg: 1912

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,3067638874054sekunder