Our-horselife - Heimdals Victoria

 

Den bedste dag i hele mit liv:

 

Victoria var min første pony. Jeg fik hende til min konfirmation, og jeg var så glad. For siden jeg var helt lille have jeg ønskede mig min egen pony. Samme år, da jeg gjorde lidt mere ud af min ridning, og begyndte at ride stævner osv. Stod jeg tit, og så på de piger som selv havde egen hest, som red rundt osv. Jeg ønskede kun det var mig. Men så skal hele historien nok komme om Victoria.

Jeg har altid ønsket mig min egen pony, og da jeg skulle konfirmeres gik den drøm i opfyldelse. Jeg fik min pony af min storesøster og hendes kæreste. Det var efter jeg var kommet hjem fra kirke, og sad og åbnede breve op. Der gav min søster mig stor konvolut. Jeg kiggede bare på det, og pakkede den op. Det var et billede af en pony, som jeg havde været ude og prøve for hende, for at tjekke at den var ridevant osv.. Jeg kiggede bare på billedet, og tænkte: ”Hvad skal jeg med det?” Jeg fik taget mig sammen til at spørge:

”Var det, bare det?”
Der grinede de andre..
”Nej..” svarede min søster..
”Hvad skal jeg med det billede?”
”Du skal bruge det”?
”Er det ponyen der er min gave?”
”JA!”
Der kørte mange ting rundt i mit hoved.! MIN. HELT. EGEN. PONY!!!!!! Det var ikke til at tro. Efter så mange års ønske, fik jeg den endelig!
Samme aften tog vi derud, hvor hun stod. Jeg kunne bare ikke fatte det, det kunne bare ikke gå op for mig.

4c48668a9ea6822072010.jpg

Den dag d. 10. maj 2009, hvor jeg var ude og se hende.

 

Fremskridt

Jeg red hende hver anden dag, hvor jeg lærte hende bedre at kende. Jeg fik hende senere flyttet på rideskolen, fordi jeg følte mig lidt ensom, da jeg bare var den eneste der red. På rideskolen knyttede vi et lidt stærkere bånd. Vi fik gallopen på plads, vi lærte at springe og ride dressur. Jeg følte mig, som den heldigste pige i hele verden. Jeg havde tænkt på, at jeg var den eneste privatrytter, som ikke var sammen med alle de andre privatryttere. Jeg ønskede det heller ikke. Jeg ville ikke droppe mine veninder, ligesom de andre gjorde. Ja okay, det kunne godt være Victoria, ikke var ligeså flot, og dygtig, som de andres heste - men jeg var ligeglad. Jeg var ligeglad med, hvad andre sagde om os - fordi jeg var glad og lykkelig.

Mine veninder, som stadig hjalp de små om tirsdagen, fik lov til at låne Victoria til teori. Det kunne Victoria godt lide, at der var nogen der nussede sådan om hende smiley.gif Det glemmer jeg aldrig.

4c4869164558422072010.jpg4c4868e88722b22072010.jpg

 

Ulykken
En dag, da jeg skulle ud og have holdundervisning, var jeg lidt sent på den, så jeg skyndte mig ind, og finde hendes udstyr; men min ridelære kom hen til mig, og sagde at Victoria var halt. Det tog jeg ikke så tungt, men jeg var da lidt træt af det… men det var fordi hun var blevet sparket på bagbenet om tirsdagen, og jeg kom derud om torsdagen. Så jeg var pænt sur, fordi jeg intet havde fået at vide om det.

På hendes venstre bagben, var der et stort sår på ca. 15-17 cm, som der blødte. Jeg fik en stor klump i halsen, og havde ikke lyst til at være der; bare være derhjemme og græde.
Senere gik der betændelse i det, og hun kom på pencilinkur, men det hjalp ikke særlig meget, så jeg flyttede hende ud til min søster, hvor jeg ønskede hun skulle hen, for at få fred. Det hjalp så lidt. Der troede jeg så, at hun blev frisk – men nej.

Hendes knæ begyndte, at gå af led – og senere hoften. Sådan fortsatte det i et halvt år. Jeg aftalte med min mor og min søster, at hun skulle aflives. Jeg ville ikke have, at hun skulle lide mere. Så d. 22. april 2010 blev hun aflivet. ): hjerte.png

 
 
Panel title
Antal besøg: 2708

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-2,9907920360565sekunder