PEDERSKER - Kloak brand
Brand i Brugsens Kloak!
Vi var jo børn og børn skal jo altid udforske livets gåder, ( mig og Philip ).
Inde i Brugsens gård ( dengang hørte pakhusene til brugsen) lå en tværbygning hvor der var hestestald, med plads til 4 heste, og uden for var der en vandret bom på tre søjler hvor der også kunne bindes heste.
På gavlen nede i hjørnet af gården var der to offentlige lokummer med tremmer i døren og en bænk med hul i. Så var der en dør ind til et vaskerum, måske mest brugt til når man skulle slagte  ( dengang slagtede man jo grisen hjemme, en landmand kom med grisen i en tremme kasse og så kom den lokale slagter , der næsten levede af at tage rundt og slagt grise til privat brug.) Derfor stod der en del træ kar hvor der altid stod lidt vand i for at de ikke skulle tørre ud.
Uden for i et hjørne af gården stod der syreflasker og lidt andre produkter og i et skur/ værksted stod der en oliekande (kan ikke huske hvad der var i kanden) men (selvfølgelig Philip??) syntes der kom sådan nogle fine farver på vandet når man sprøjtede på overfladen.
Vi var enige om at sådan noget væske ikke kunne brænde når det lå på vandet, og der må have ligget nogle tændstikker ved ildstedet i vaskehuset, som så skulle afprøves-------pludselig stod der høje flammer i trækaret, men dumme var vi jo ikke, så vi kunne lige magte at hælde vand med flammer ned i kloakken , og skyllede lige det sidste væk, puha det gik.
Så hørte vi nogen snakke højt ude i brugsegården, og skulle lige se hvad der var på fære, oj der stod store flammer op af to regnvandsbrønde-----Jeg tror nok vi smuttede ind gennem haven og et hul i hækken--- og så blev der leget med biler over hos mig-  

 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 180794

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,5102858543396sekunder
Seneste Nyheder
Billeder m. beskrivelse
Gamle billeder
Nye billeder
Ældre billeder
Andre