PEDERSKER - Mejeriet

Mejeriet!

Mejeriet er nok en af de første industrier der blev oprettet i Pedersker, det er bygget i centeret af byen, om det har haft noget med jernbanen at gøre måske, nå-det er langtid før der blev tænkt på mig.

Det første jeg husker var , at man kunne komme i rigtigt badekar, med masser af varmt vand- mod betaling tog nogle af familien der hen ( ellers foregik det fra murgrydens varme vand i en balje hjemme) det foregik i et lille rum ved siden af hestestalden – man skulle ind i en mørk gang og forbi en åben loft trappe.

Som lille kunne man jo høre når de først kuske kom med mælk, så var det med at komme hen og se hvad der skete – de kom jo forskelligt fra dag til dag, nogle heste havde det svært ved at stå i kø ved indleveringen kuskene skulle være på vagt hele tiden – når mælken var afleveretog vognen var fyldt igen fandt nogle et sted til vognen, hestene i stald på mejeriet eller i brugsens stald, nogen skulle have skoet deres heste hos smeden andre skulle handlede for deres leverandører.

Inde i mejeriet stod to mand og hjalp hinanden med at tømme spandende op i en vægt, når leverandørens mælk var i vægten ,skrev de hvad der var leveret. Spandene blev så skubbet hen til to der stod og vaskede dem så de kunne blive brugt igen ved påfyldningen—her var det skummetmælk og valle som blev tappet på jungerne igen---vallen kom på en lastbil fra et andet mejeri i tanke på 1 ton tror jeg, de blev hejst ned med et talje værk – så blev der sat en bakke under og en sugepumpe blev sat i bakken—så kom det øjeblik hvor mejeristen  ( han hed Herlof ) gav mig lov at åbne hanen, langsomt, på den store tank så blev jeg løftet og tændte for pumpen—følte mig næsten som mejerist. Lidt efter lidt forsvandt hestevognene ud på deres ruter.

Mælken der var vejet løb videre til centrifugerne der skilte mælken i forskellige produkter, fløden fortsatte ind til kernen, en kæmpe underlig formet tank med et vindue i en låge, nogle produkter kom i et langt kar hvor de tilsatte osteløbe og andet godt---jeg forstod ikke sprossen dengang.

Gik man ind i mejeri gården ude fra hovedgaden, var der en dør på gavlen, her kom folk med deres mælkespande ( husker jeg tit hentede 1 sød og 1 skummet blandet sammen i spanden) her stod tit mejerist Jakobsen ( han var smør mester men han ventede på fløden skulle blive til smør) produkterne stod i store spande med en øse i hver spand, et stykke ost kunne man også købe. Der blev hyggesnakket i køen.

Gik man videre ind i gården t.v. var der en dør – her stod bødker Hansen og lavede dritler til smør – når der var lavet en del kom nogle ind til kernen, hvor der kom noget paraffin lignende papir ned i tønden.

Til venstre fra facaden ved hovedgaden var en bygning –kraftværket i mejeriet, når man gik ind ad døren blev man slået tilbage af en kraftig varme – under loft og under gulv (jernplader) løb en masse varme og damprør. Når man kom igennem næste dør, stod det enorme store buldrende monster som man passerede ved at gå sidelæns forbi medens man holdt øje med at det ikke snuppede mig. Indfyringslågen var så stor at en mand skaktens kunne kravle der ind, og kedlen var på størrelse som et damplokomotiv. Gik man lige ud kom man ud til bestyrer boligens have og der kunne man kikke op på den store skorsten.

Nu var kernen færdig, og så standsede den et bestemt sted – en slange blev monteret og kerne mælken løb fra—så blev lugen åbnet og det fineste smør kom til syne, der kom lidt godt i smørret ( tror det var salt og lidt farve)—somme tider fik jeg lov at lave smørpakker til forretningen ( det var en trækasse med en bund der kunne skydes op – et styk olieret papir, lå på bordet – jeg fyldte smør i kassen så der ikke var lufthuller- bunden i vejret og skubbe smør firekanten ned , nøjagtigt, midt på paperet og så ordnede Jakobsen det med at lukke om smørret, det meste smør kom i dritlerne og eksporteret—i et rum ved siden af det store kernerum var ostelageret –der skete ikke ret meget- en gang imellem blev ostene vendt.

Når dagens faste program var slut skulle der gøres rent, så var det med at forsvinde ellers kunne man blive skoldet eller våd, der blev vasket med skrappe væsker og spulet med damp –det var ikke uvant at se en mejerist tage en ½ liter piskefløde hvis han var tørstig og sulten.

Mejeri bestyreren hed Bidstrup og gik med hvid kasket med sort rem om—han kom igennem mejeriet engang imellem—hen på eftermiddagen kom Jakobsen forbi hvor jeg boede og så viste man at dagens arbejde var slut.

Mejeriet fik på et tidspunkt et super moderne transportbånd der trak jungerne ind i mejeriet selv.

Ja—så har det gået som så mange andre steder, tank biler besøgte landmændene og mejeriet lukkede-Indholdet er endnu ikke blevet tilpasset
 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 180959

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,2795660495758sekunder
Seneste Nyheder
Billeder m. beskrivelse
Gamle billeder
Nye billeder
Ældre billeder
Andre