PEDERSKER - Pedersker historie

Pedersker historie! Ved Thor Petersen og Erik Johansen


                                 1. afsnit

Når mine tanker ruller gennem Pedersker, i mine barne år, i 50 erne, støder jeg mange gange på huller i historien, og da jeg fik skrevet lidt med min lidt ældre læremester, der jo har været aktiv i Pedersker i mange år, begyndte hullerne at blive fyldt ud lidt efter lidt.

Thor havde set at jeg havde benævnt frk. Møllers ulvehyl når vi blev kaldt ind i skolen.

 I 1939 da jeg begyndte hos Frk. Møller var der også "ULVEHYL"Vi var 3 drenge og 5 piger.Vi skiftedes med at gå hen på "Landlyst" med Bornholms Tidende i frikvarteret, dem holdt hun avis sammen med. En gang om måneden fik jeg et blad med som jeg skulle aflevere hos Julia og Julius Pihl, når jeg var på vej hjem, de boede der hvor Mary Pihl boede. De var bedsteforældre til Marys mand Aage Pihl.

Jeg spurte engang Uffe Hjortegård Jensen hvorledes han kom til Nordre skole – han gik over marker og stier for at komme i skole. 

Der var cyklesti - stier som postbuddet kunne cykle ad - små veje som kun mælkekusken benyttede mellem gårdene - 

tidligere var der "Kirkestier" som man kunne gå ad for at gøre vejen kortere.Alle disse stier måtte ikke pløjes op eller på anden måde fjernes.

Det sidste hus i byen, på vej mod centralskolen har jeg et billede i hoved af en krølhåret dreng, som jeg har genkendt på et skolebillede- jeg har nu fundet ved din hjælp at drengen hedder Søren og faderen hedder Peder Kofoed.

Peder Kofoed var født på Slettegård han havde en bror der hed Jens 

Peder Kofoed var regnskabs fører for mange landmænd, han revidere også  min fars regnskab, han sad i Banken i Pedersker, den havde 

åbent i 2 timer 3 dage om ugen.

En lille mand mellem skrædder Larsen og Bageren, som jeg syntes var speciel , fordi han røg pibe med et blankt låg over – han hed noget med Gether.

Gether Jensen boede tidligere på Slettegård i Poulsker. Han flyttede til Pedersker som Pensionist, han var en lille "rund" mand, men jeg husker ikke om han røg pibe, det er rigtigt at han boede i huset Pedersker Hovedegade nr. 37.

De huse der lå mellem Poul Boss og Peder Kofoed, kan jeg heller ikke huske hvem der boede , husker Abdon Johansen, var lidt ked af at der kom en anden Johansen i byen he he.

Mellem Poul Boss og Peder Kofoed boede Abdon Johansen der tidligere boede på Tjørnebygård i Poulsker, han kom til Pedersker som pensionist.

I huset nærmest Poul Boss boede Janus Pihl der var far til Ingeborg Pihl 

Efter ham kom Jensen der havde boet på Råbygåd i Poulsker, han gik hver morgen til mejeriet og snakkede med mælkekuskene, han var en høj og bred mand.

Efter ham kom igen en Jensen, han havde boet på Dyndebygård i Poulsker, han var svigerfar til Kaj Boss 

Der var en mand der gjorde indtryk på mig som dreng, hen sad i rullestol. Han boede i huset ved siden af lægen, min far sagde han var gammel murermester, men hvor har han haft sin virksomhed?

Murermester Emanuel Christensen.

Når du ser på det gamle postkort fra Pedersker Hovedgade ser du en stabel mursten nederst til højre, det er begyndelsen til hans hus på hjørnet af Hovedgaden og Pederskervejen.

Her boede han og drev forretning, han har muret de fleste huse i Stationsbyen.

Jeg kan huske at han købte en splinter ny Ford Lastvogn med tvillinghjul og tippelad lige før krigen.

Jeg husker ikke om han kun havde den i nogle uger eller måneder, så kom det danske militær og hentede den, Danmark mobilisere på grund af at tyskerne begyndte at føre krig, det var nok det første vi mærkede til krigen i Pedersker, jeg kan huske at der blev snakket meget om dette. Selvfølgelig fik han penge for den, men han blev ikke spurgt om at sælge.

Under krigen solgte han huset til Barber/Frisør Evald Holm, han indrettede frisørsaloni den ene stue, i 1945-1946 byggede Holm til huset og indrettede Manufaktur forretning her. Det var hans kone der drev denne forretning.

Christensen byggede straks et nyt hus til sig selv, inden han nåede at flytte ind, solgte han dette som lægebolig, nu havde vi læge i Pedersker det havde vi ikke før. Så gik han straks i gang med at bygge igen, denne gang lige ved siden af lægeboligen, her flyttede han ind og her drev han forretningen fra de sidste år han var murermester.

Det var dette hus mine forældre boede i fra 1960, senere da mor solgte ,var det Herman Poulsen, en svigersøn til Christensen der boede der.

I 1946 var Christensen så dårlig til bens at han blev hentet i hestevogn af sin arbejdsmand og kort tid senere fik han amputeret det ene ben, så var det slut med at arbejde.

Christensen havde 2 sønner og to døtre, den ene søn, Alexander var murermester i Snogebæk. Den anden Ejner, boede først nabo til mine forældre, men byggede Pedersker Hovedgade nr. 16, men solgte senere til sognerådsformand Konrad Munch.

Ejner flyttede til Langedeby ved Nexø og byggede en stor del af Nexø op efter bombningen, det sidste han byggede var Bodilsker Skole i 1960. Den ene datter, gift med Herman Poulsen var pedel på Pedersker Skole. Den anden flyttede til Sjælland.

Under Krigen hvor alle mangle brænde til Kakkelovnen kørte jeg savsmuld til Evald Holm hvor jeg fyldte godt op i længen hvor der tidligere var garage og lager til murerfirmaet, det gjorde jeg om foråret og inden vinter var det så tørt at det var anvendeligt.

Jeg kørte med en lav trækvogn med kasse på, desværre husker jeg ikke hvad jeg fik pr. læs, men der blev da lidt lommepenge.

Jeg kørte også savsmuld til "Aftenhvile" til Bergman Nielsen der var mejerist.

Købmand P. Spanner Lund fyrede også med savsmuld, han var mere smart, han fik forlænget røret der blæste savsmuldet væk fra saven hos Martin Mogensen lige ind i st eget udhus.


.


 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 175972

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,6633939743042sekunder
Seneste Nyheder
Billeder m. beskrivelse
Gamle billeder
Nye billeder
Ældre billeder
Andre