PEDERSKER - Pederskerbo for altid

Pederkerbo for altid! Derfor denne hjemmeside 1-2-2012 af Erik Johansen

Jeg har tit tænkt på, hvor heldig jeg har været med mit liv – født på det rigtige tidspunkt -  i det rigtige land – på Bornholm og så blev det jo Pedersker og i en dejlig familie.

Krigen var forbi da jeg blev født 1950, der var kun en vej fremskridt.

Det er jo livets første 10 – 12 år der danner grundlaget for ens videre udvikling, og derfor er det min familie og Pederskers samfund der har givet mig grundlaget, det er jeg glad for, da jeg godt kan se hvor gode omgivelserne var i min barndom.

De voksende mennesker havde tid til at tale med en lille dreng, og man fik lov at opleve hvorledes hverdagen var i den voksende verden, som at komme med Slettegårdsbonden ud til grisene når de skulle fodres, køre med hestevogn med Jens Marker- ride på hans hest når den skulle ud på græs – give hans kalve mælk –rive roer til køerne, fik lov at styre en grå Ferguson hos Vagn ( tror nok det var en bror til lille Myregårdsbonden- ), Fik lov at styre mælkekuskens heste ( som selv viste hvor de skulle standse og svinge), køre med Ipsen i pakhusets lastbil ud til kunderne, hjælpe i bagbutikken på brugsen med at veje havregryn, køre,  med bageren i hans brune ,Bed Ford ,varevogn med skydedøre til Raghammer for at sælge kage til soldaterne, sidde og snakke med Frede Munk medens han reparerede sko og med ud at se alle hans brevduer, betragte Jakobsen når hen tog smørret ud af kernen på mejeriet, se på Hans smed når han skoede heste, se på bødker Hansen når han lavede smørtønder, se på cykelmager Kofoed når han reparere folkes cykler, se på Svend Jensen og Knud Kofoed på skæreriet o.s.v. –o.s.v.

Der var næsten altid nogen at lege med – I de første lege år, legede jeg nok mest med Keld Christiansen – Philip Philipsen og Mogens Grønvald og senere kom en dreng til byen der hed Erik Liljenroth

Skolens start var jo Nordre skole hos frøken Møller hvor vi var 5 i min klasse, så blev det ” Røde fængsel ” centralskolen og så opdagede jeg at der var en verden på den anden side af vejkrydset ved Frisør Holm, blev kammerat med Anders Hansen som jeg aldrig havde set før.

Der kom nogle gode børnefødselsdage, men der var langt til de forskellige –fra Peter Poulsen ( på den anden side af Slusegård) til Bo Munck på Vasegård (næsten ved Raghammer) og John Kofoed  i Smålyngen.

Så blev man så gammel at der skulle dyrkes sport – prøvede bordtennis på skolen – skydning på loftet af gymnastiksalen – gymnastik – og så fodbold, der nok blev min største sports gren ( der kan man jo mindes alle gutterne man har spillet med – dejligt )

De bedste samlingssteder i Pedersker som barn og ung, ved” Tatols” automat – Åge Pihl’s iskiosk – Gryden i klitterne på stranden ved pavliongen og ikke mindst aften hyggen på håndboldbanerne ved skolen--- senere på ” Traktørstedet”.

Kom i lære som tømrer hos Thors Skæreri og Byggeforretning – en dejlig og god arbejdsplads – kom ud til folk i Pedersker for at udøve sit virke og blev altid behandlet godt.

Så kom tiden hvor hvor Pedersker var for lille til min udvikling, men grundlaget blev bestemt lagt i omgivelserne der.    Selvom jeg bor i Jylland nu, er jeg næsten mere Perskerbo og Bornholmer en dengang man boede derover. 

 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 180669

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,44446682929993sekunder
Seneste Nyheder
Billeder m. beskrivelse
Gamle billeder
Nye billeder
Ældre billeder
Andre