PEDERSKER - Siloen og Brugsen

Siloen i Pedersker:

En dag i 1960 begyndte et byggeri lige ved siden af der hvor jeg boede, det var Pedersker Brugsforening der ville opføre en stor træ silo til opbevaring af korn.

Der blev gravet et par meter ned plus et dybt hul hvor der skulle være aflæsning af korn ned til et transportbånd og derefter skulle det lokale murerfirma Anton Hansen støbe et kraftigt fundament med kanaler til vandrette transportbånd, og mure vægge om et fyrrum lige ved siden af banen.

Selve silo kassen blev leveret af firmaet Flemstofte fra Sjælland – der kom enormt med elementer , og en flok af montage arbejdere, -de boede på forsamlingshuset så længe arbejdet varede.

Jeg husker det var meget varmt og montørerne måtte køle sig med lidt vand i ansigtet, hvorledes det opstod ved jeg ikke , men pludselig var en stor vand kamp i gang over hele brugsens område, en masse lokale unger og voksende løb runde med spande og kastede på hinanden – nogle stod på de små tage og ventede på nogen skulle komme snigende – alle var driv våde.

Når elementerne var sat op og de forskellige transport bånd sat på sin plads kom det lokale tømrer firma ” Thor’s Skæreri og byggeforretning” og satte tømmer på sider og 12 meter oppe spær konstruktion og i den ene ende et tårn til toppen af transportbånd, alt blev beklædt med eternitplader – lyse grå B5 på vægge og sorte B6 på tag.

Jeg husker tømmerrejsningen så de satte kransene højt der oppe ( jeg var 10 år dengang), og jeg har tit tænkt på den stige de brugte , 2-3 træ husmands stiger sat sammen med lægter og skråstivere ind mod væggen ( den har været mere end 12 meter uha).

Somme tider var man heldig at få lov at køre med daværende lastbil ud på markerne for at hente de afsatte sække fra de små traktor og mejetærsker – det var hårdt arbejde, en pind og to mand løftede sækkene op på ladet---senere fik de en ny lastbil med høje gavle og tippelade , hvor der var en gangbro på tværs af ladet – på siden af lastbilen sad en sækkeløfter ( ved ikke om den virkede på luft eller hydraulikken var kommet), den svingede så sækken op til manden på gangbroen, han skar så båndet over og tømte kornet ned i ladet---Næste udvikling var da mejetærskerne fik tanke med snegl, men det husker jeg ikke hvornår det kom.

Når kornet kom hjem blev det tippet ned i et hul til en kornelevator- det blev så kørt gennem en automatvægt og over i en silo--- samtidig blev der taget vand indhold, det blev noteret sammen  med mængde silo nr. og leverandør. Når der var for meget fugt indhold blev kornet så kørt med transport bånd til tørre siloer hvor varmen fra et stort oliefyr sendte varme igennem kornet, det blev kølet og prøver blev taget, og sådan blev det ved til det helt rigtige vand indhold var der , -husker at nogle gange når kornet var meget vådt og kom hjem og man stak hånden ned i det kunne man næsten brænde sig af den varme kornet selv fabrikerede.

Jeg boede så tæt på , så om sommeren kunne vi høre transport båndene hele natten når de tørrede korn.

Det var en stor bygning der havde lidt kirkefacon og fik da også kaldenavnet ” Philips kirken” efter  brugseudeler Philipsen.

I stormen (68) som ny tømrer svend var jeg med til at sætte taljer på østre gavl , der havde åbnet sig i hjørnerne og stod og klaprede i 12 meters højde, vi fik da trukket den ind på plads og fæstnet den forsvarligt.

På et tidspunkt blev grovvare afdelingen skilt fra brugsen og overgik til BAF hvor kassereren fra brugsen Thor Westh blev daglig leder af pakhuse og silo.

Den 6. maj 1980 brændte siloen, et kæmpe bål da det hele var træ og korn, --min far fortalte det hørtes som han boede i skudlinjen af et maskingevær  - eternit stykker haglede ned over huset, malingen på vinduerne begyndte at lave blærer, flere glas sprak og hans valnødde træ blev antændt flere gange på siden mod siloen.

Kort tid efter blev BAF afdelingen nedlagt i Pedersker-----Siloen kom og forsvandt --

Erik Johansen

og data fra Thor Petersen


Den store Brugsforening!

Brugsen var et enormt område for en lille knægt, men jeg havde en god kammerat, der boede der, han hed  Philip , han havde en masse søstre, næsten ikke til at finde ud af, men de var søde alle sammen, og jeg fornemmede altid de gik og sang, ligesom deres mor. Når jeg ville lege med ham, var det svært at få fat på ham- der var to indgange i gavlen, men min sarte hånd kunne ikke få nogen til at komme, facade døren  ( hoved indgangen til privaten)ville jeg helst ikke bruge, hvis man bankede på kom der gerne en pige, hun råbte på Philip og gik, så viste jeg ikke om jeg skulle lukke døren, og hvis jeg gik inden for, på måtten, og lukkede, kunne man jo risikere at møde hans far, der så ville høre hvorfor jeg stod der. Nå, det lykkedes jo altid alligevel, og med Philip fik jeg lov at udforske hele komplekset af den enorme brugs.

Den private have set med Børne øjne, var vel som en halv fodboldbane, den var indelukket med en høj hæk der indeholdt 3-4 smut huller, ( der var jo så langt at gå rundt om) i den ene ende var en række æbletærer ( de var gode) og i den ene side stod Pederskers største træ. Terrassen var heller ikke at kimse ad, tror hele familien kunne tage solbad på en gang der. Fatter stadig ikke hvorledes de fik slået den plæne, men på et tidspunkt skulle Philip slå den og hans far havde købt en motor plæne klipper der selv trak, og så kunne han slappe af, fordi vi andre børn stod klar for at få lov at køre den, medens han indkasserede lommepengene.

Ude vad Hovedgaden stod en benzin stander, hvor de gamle firekantede biler kom for at tanke, ( husker forsamlingshuset havde en lysebrun med mørkebrunt tag og en fornem udenfor siddende solskærm, Philips far havde en moderne blå bil i runde former og med en globus midt i front ( Opel eller Simca ), når de så skulle have benzin skulle der drejes på et lille svinghjul som fik viserne til at nulstille sig—så begyndte de at vrikke med en stang og benzinen kom, så løb viseren så man kunne aflæse literne.

Indgangen til butikken var i gavlen ved indkørslen til pakhusgården. En dør med glas førte ind i et vindfang, til højre var et rum med en telefon, husker om man betalte på nogen måde, men der var en lyskontakt som efter et stykke tid slukkede selv. Videre ind gennem endnu en alm dør med glas i—til venstre var betalings kassen, her sad Thor Westh-lidt længere fremme og til venstre var butikkens hjerte, en stor bred disk med et taskehylde hele vejen foran  ( mange handlede ind i firekantede træ spån

 kurve) til højre var udstillingsvinduerne som skulle virke både inde og ude fra –gik man lige frem, var det lidt i stoffer, som viskestykker og lignende—helt fremme til venstre var et rum hvor der var spændende ting  he he – husker bare der var spændende ting, noget med gryder og isenkram. Helt til venstre bag kassen var der et eller andet jeg ikke husker, og døren ind til forbudt område. Bag døren var et rigtigt stort kontor med stort skrivebord og en masse reoler, plus et stort metal pengeskab.

Bagbutikken bestod et stort af vejningsrum ( små siloer med gryn , mel, sukker og lignende), et kælderrum, med glide slisk oppe fra gårdspladsen gennem en dobbelt lem (øl, 5liter hvidtøl, sodavand, sprit, spiretus og lignende), et stort lager rum (med rampe til gården, her kom fragtbilen med leverancer og kuskene fik sat deres varebestillinger på rampen, som de kunne tage når de skulle hjem, i lagerrummet var der dobbelte gulv og loftlemme) , oven på lagerrummet var hejse rummet hvor alle de før nævnte varer, mel osv. Kom op i sække, de blev så kørt på sækkevogn ind i næste rum over siloerne for at blive fyldt i dem.

I butikken bag disken på vægen var reoler med masser af store skuffer, her var det rosiner, svesker mm. En øse og så blev en pose fyldet efter ønske og vejet.

Kunderne sagde ti ekspedienten hvad de skulle have, han hentede det, skrev det på en nota( eller i en bog , hvis man havde der ordning) –varerne kom i kurven og man gik til kassen, kassereren tastede tallene sammen på en regnemaskine og trak i et side håndtag og resultat kom, så betalte man og gik ( dem med bog skulle ikke betale ).

Pakhuset var stort for os børn og et godt sted at lege, den var i to etager over det hele, to trappe opgange, hejsesteder, et inden døre med dobbel lem og et udv. I gården, plus to ude ved bane sporet.

Bygningen ud mod hovedgaden indholdet et indhegnet rum til gift stoffer  ( til landbruget) så var der en afdeling hvor der hængte have og landbrugs redskaber ( hakkejern, grebe , kornskovler i træ o.m.m., ved gavlen stod en kæmpe kompresser så folk uden for kunne få luft til bildæk og cykler, i den anden ende var der skyde dør ud til banen, og jeg mener jeg har oplevet at der har holdt godsvogne ,så de fik varer derfra. Lidt inde i bygningen stod en valse hvor man fik havregryn ud af hvis man hældte havre ned i en lille silo på loftet. Inde i gården op ad bygningen stod en tank til petroleum ( der var mange der havde petroleumsovne i byen).

Hele den lange bygning langs banen i ti etager var stoppet med sække, masser af stof korn sække i to lag. I under etagen var en del papirsække, midt i bygningen stod den store kværn der kunne høres over den halve by, her kom landmændene med deres korn og skulle have det malet, de blev hejst op uden for, trukket ind og tømt i silo over kværn, så kørte kusken frem til udleverings lugen, der blev lagt en slisk ud på vognkanten så man kunne køre det færdigmalede (Skruning? Skroning?)på sækkevogn helt ud i vognen, sommetider gik det galt, selvom kusken havde bremset vognen trak hestene bare vognen frem så rampe og sæk plus kusk og pakhusarbejderen tumlede rundt i vognen.

Der var masser af sækkevogne så os drenge kørte rundt med dem, en på sækkevognen og så af sted, legen kunne standse brat hvis en sækkevogn fik snittet en papirsæk så indholdet løb ud, så gik der lige et par dage før vi turde komme igen. Der blev også leget skjul og oppe på andet lag i tøjsækkene kunne der være så meget hul mellem sækkene så man kunne mase sig ned, og blev aldrig fundet. Den dag i dag husker jeg hvor jeg slog mig og dinglede hjem ,da jeg med en sækkevogn kom for nær rampen til gårdspladsen og skvat godt 1 m . ned, på brosten, med sækkevognen over mig.

Jeg husker den første lastbil der kom på pakhuset, hvor Ipsen  ( chauffør ) gav mig lov til at køre med—tror det var en gammel engelsk soldaterbil fra 2 verdenskrig, de var venstrestyret og i taget var der et stort rundt hul med presenning over, den var meget høj og var firehjulstrukken, senere blev den udskiftet med en Bed Ford. Jeg kunne godt lide at komme med ud til landmændene med bestilte varer, det var jo lige fra sukker til gas, petroleum, kul, korn mm.

Ude bagved var kulde gården, hvor de havde kulbriketter, alm kul og koks, der blev skovlet op i vægte til en hektoliter og tømt i tøjsække.

De gårdskarle kunne pludselig finde på at drille os søde børn, hvis de ville have os væk løb de efter os med en tøj sæk og ville stoppe os i den, så fik de ro til næste gang.

Senere kom garage tilbygninger og ti sidst siloen, hvor der var en fantastisk udsigt 10 meter oppe i en døråbning ud til det fri.--- jo, der skete altid noget i den store BRUGSFORENING.

 

Mette Lise Kofoed

 Kaffemøllen stod på sit eget bord lige ud for bagbutikken. Dvs på den disk, som gik på tværs af forretningen. Disken gik fra bagbutikken næsten hen til fars kontor. Lige ned under kaffemøllen var der en hylde hvor den store bolsjedåse stod----


 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 175927

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,32127499580383sekunder
Seneste Nyheder
Billeder m. beskrivelse
Gamle billeder
Nye billeder
Ældre billeder
Andre