PEDERSKER - Tærskeværk/Maskinstation

Sognets tærskeværk

Nede i Østergade stod er en rød traktor, tror det var en Farmall, der var over for vandværket og græsmarken (hvor vi spillede fodbold)—traktorføreren hed vist Larsen, min far kaldte ham bøfmajn,( mener det havde noget med at han kom fra Østerlars og havde haft en slagterforretning eller lignende).

Traktoren mener jeg trak et foreningstærskeværk ( husker ikke hvorledes selskabet var sammensat), som vist nok havde til huse i den sorte træ lade, først til højre på vej mod Vestre Sømark fra kirken.

Jeg husker, at der var en enorm larm når hele værket kom kørende op gennem hovedgaden på brostenene, så løb jeg hen til forsamlingshuset for at se det passere, efter en langsom kørende traktoren kom den store tærske , så kom pressen den var koblet til tærsken, både tærske og presse havde 10-15 cm brede jern hjul der balrede hen over brostene, nu kom der en vogn der var koblet til pressen, den havde gummi hjul, oppe på ladet lå der masser af metal rør , lange træstolper, sækkevogn, benzin til traktor, en del ”tjiver” og mange remme. På siden af gummivognen hængte 3-4 tærskefolk på deres cykler, nu var de på vej ud til en gård for at tærske.

På Nethes minde oplevede jeg hvorledes tærskningen foregik—efter negene var tørre på marken var de kørt ind til ejendommen og lagt i en stor stak, her lå de så med en presenning over til det blev tid for tærske værket at komme.

Tærskeværket blev kørt helt hen til stakken, oven på blev ligesom en platform slået ud , skulle værket løftes til vandret med kiler og hjulene skulle låses —pressen blev placeret i forlængelse af tærskeværket så tæt på at halmen kunne falde ned i pressen, fra pressen blev der lagt kraft overføring med fladrem, og nogle planker blev spændt mellem de to maskiner for at holde remmen stram, kiler under hjul med bremsebeslag blev lagt, fra pressen blev en lægte ramme monteret skråt opad så halmknipperne skubbes op ad. Igen i forlængelse af pressen kom traktoren som fik rem på og strammet op, så blev systemet afprøvet, en sort sky kom op af udstødningen fra traktoren og så begyndte de hele at bevæge sig, lidt justeringer og opstramninger blev lavet og værket var klar. Nu blev der monteret rør på værket op i luften og med understøtning ind på loftet af stuehuset, der blev også lagt sække ved værket for aftapning af korn det der ikke skulle bruges på ejendommen skulle jo sælges i sække.

Imens havde traktor føreren smurt alle de bevægelige dele og tanket traktoren op, nu gik to mand op på tærsken, en til opskæring af binderbåndet og en til at fylde ned i værket, en mand eller to i negstakken, de skulle jo holde for med neg hele tiden. Nede gik 1-2 mand der skulle stable halmknipperne der kom fra pressen , tage sække fra og sætte nye på, og holde øje med remmene at de ikke var ved at løbe af hjulene.

Så blev der tærsket, luften var fuld af støv og avner som jo blev smidt ud fra værket på jorden---bunden af stakken var ved at komme til syne, og pludselig vrimlede med katte og hunde, for nu kom alle de mus frem som havde boet under stakken, et ædegilde uden lige, nogle katte var så hurtige så de fangede en mus medens de havde en i munden, høsten var i hus og tærskeværket blev skilt ad og kørte til næste kunde.

Jørn-Ole Andersen

 Så vidt jeg husker fra sidste halvdel af 50. var der 3 tærskeselskaber i Pedersker, de to havde deres egen traktor, og det tredie brugte maskinstationens traktor. Det største af selskaberne havde også en rundsav og en kvashugger som de kørte rundt med, traktorføreren hed Laurits Holm han boede i det hvide hus der ligger på venstre håndi krydset Østre Sømarkvej og Strandvejen. Jeg kan huske de fik nyt værk i 56-57 med ilæggerværk så sparede man en mand til at skøre bånd på negene.

 Det var en andelsmaskinstation de havde garage på Lille Hulegård, og det var Peter West der var forretningsfører (han boede på ejendommen lige over for Lille Gadegård). De havde 3 traktorer lidt harver og plov, men det var mest sprøjtning og udkørsel af staldgødning de beskeftige sig med, og i 60-61 fik de en højtrykspresser til halm. De traktorførerer jeg best husker var Børge Hansen og hans bror Svend Hansen samt Leif fra Lynghøj. Arne Nielsen Smedevang var også traktorfører i starten han havde Smedevang. jeg mener at Niels Kofoed Billesgravsgård blev forretningsfører, men det var efter jeg rejste fra Bornholm, og hvornår den lukkede ved jeg heller ikke. Jeg har hørt at Leif på Lynghøj startede en maskinstation, men det kender jeg ikke noget til.

John Letholm

 Min far og moder overtog Smedevang i 1949,og før den tid boede de nogle år på Ll. Hulegård, og jeg mener at han kørte maskinstation til omkring 1955. Den ene traktor de havde var en Farmall, og det var uden førerhus, så når man kom hjem sent om aftenen, og havde kørt en hel dag og efterårspløjet, ja så var han så kold, så en anden måtte åbne porten for ham så han kunne komme ind med traktoren.Som barn løb jeg meget på Billegravsgård, og der kom i starten tærskeværket ned, og så blev der tærsket på marken oppe ved gravhøjen som lå på samme side som gården. Den er efterfølgende sløjfet. Niels Kofoed købte efterfølgende først et stationært tærskeværk som stod inde i maskinlængen, men til sidst fik han en selvkørende mejetærske.

Jørn-Ole Andersen 

Det der blev tærsket oppe ved gravhøjen var rug i 1958 og det var fordi hans eget tærskeværk var for lille til at tærske den lange rug, og halmen skulle køres op på Smedevang og snittes til strøelse. Gravhøjen blev gravet ud i 57 inden de startede nede ved Slusegård, og så vidt jeg husker blev der fundet et par små svær. Nu går landevejen der hvor den lå. Niels fik mejetærsker i !960 det sidste år jeg var der, hvorefter jeg kom op på Smedevang.

Birger Nexø

 Lynghøj maskinstation startede lige først i 60. Hans Pedersen far til Leif, kørte mælk med hestevogn på Smålyngen og jeg mener at det var ca. 60-62 han anskaffede den første traktor, en rød Porche Algard, hæng mig ikke op i stavningen af traktorens navn, som han brugte til at køre mælk med. Men med sådan en traktor, skulle der jo også nogle redskaber til, så han fandt jo ud af, at han kunne tjene lidt penge, ved at køre lidt for dem på Smålyngen. Men der blev jo stigende efterspørgsel, så der blev skaffet en traktor endnu og Leif begyndte at køre, først derefter begyndte det for alvor at udvikle sig, Leif havde mange gode ideer, samtidig med at han var god til at skrue og reparere på maskinerne og så fulgte de ellers bare med udvikligen. Men så fik vi jo en meget stor storm i 67, hvor der væltede en masse træer i plantagerne, så blev der lige pludselig brug for noget skovmateriel, så de anskaffede 2 traktorer kun til skovdrift, en med udkørselsvogn med kran på og en med skovspild. Til sidst havde de alt, hvad der skulle bruges indenfor landbruget, lige fra der blev pløjet, til korn og roer var i hus. Der blev så også skaffet en rendegraver på et tidspunkt, som blev brugt til at læsse møg med, og gravearbejde. Det var lidt om hvad jeg kan mindes, fra dengang jeg var barn, jeg er selv født på Smålyngen og min far brugte dem altid. Ejerskabet har mig bekendt altid været Hans Pedersen og Leif stod som driftleder, indtil de måtte lukke, men skovafdelingen og rendegraveren, købte Poul Anker Pedersen Søn af Ejvind Pedersen, boende bag om møllen. Så han kører stadig 1 mandsfirma som skoventreprenør.

Niels Spågan Mørkhøj 

tærskeværket BILL havde en ford med 23 hk,,traktorføren hed Laurits holm,han var der i 38 år,,,,,,Laurits Hansen var i lægger i 33 år,,,,,Gunnar skov skar bånd af,det var de faste mænd på Bill.Anton Pedersen satte stakke,,,Paul Kristiansen bar korn fra sammen med Dris Larsen ,efter hvad min far Svend Ove Hansen kunne huske,,,han sagde også at på Stenebjerg var der orne central med 5 orner,,,,på Lille Hullegård var der tyrer central i 44 til 48 de havde 13 tyrer en af dem hed Pay der vejede 1200 kg da den blev slagtet Lykkeper havde en Bulldog med 18 hk Holger Olsen kørte den Kristian Mortensen var i lægger





 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 176067

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,405916929245sekunder
Seneste Nyheder
Billeder m. beskrivelse
Gamle billeder
Nye billeder
Ældre billeder
Andre