Piasunivers - Artikler
July
25
2010

Min Ven Katten Årg. 9 nr. 1 år 2010

 En lille Forhutling.

På en lille ejendom på landet hos nogen jeg kender, var der 3 katte, de gik ude, og havde loftet at gå i ly i for vind og vejr.

 

Den ene kat var en lille killing, ikke ret gammel og med øjenbetændelse.

De andre 2 var voksne og fertile, en han og en hun. Hankatten var tam, det var hunkatten ikke.

Killingen, som er en dreng og enebarn havde mistet sin mor for 1 måned siden, hun var kørt over.

D 29/ 9 - 2008 tog jeg killingen til dyrlægen, hun blev gal og sagde det var totalt misrøgt af ham, han var underernæret, han havde tynd mave og hans numse var hudløs, han fik pipetter mod orm, parasitter og lopper, og piller til øjenbetændelsen. Zoolac for at få stabiliseret tarmen. Dyrlægen gav ham ikke mange chancer for at overleve. Han var møgbeskidt og skulle i bad når han var faldt lidt til hjemme hos mig.

Han var ca. 3 måneder og vejede 1,1 kilo, han skulle ha’ en masse varme, kærlighed, et bad og masser af mad, alt det han kunne spise.

Jeg fik ham hjem og indlogeret på mit badeværelse og gav ham mad, vand, en kattebakke og et badehåndklæde at ligge på og der var varme i gulvet.

Jeg havde lidt Baby Cat tørfoder som han fik, og han åd helt vildt, så meget at maven blev helt rund.

Jeg kørte ud til ejeren og sagde tingende som de var, og ejeren var totalt uvidende om hvordan man passer en kat, men der blev lovet bedring på det område, og hankatten blev kastreret, hunkatten kunne ikke fanges.

 

D 29/9 - 2008 fik jeg ny kat, jeg døbte ham Hr. Bettesen, for han var ved gud ikke ret stor.

 

Senere blev han døbt om til Figaro, efter min morfars fødehjem. Og han fik sin fødselsdag til D 13/6.

 

D 30/9 - 2008 vejede Figaro 1,3 kilo, og han kom i bad, han blev så ren at jeg kunne se han har mønster på undersiden af sine bag poter. Han blev så fin.

Figaro er en lille kælepotte, og rigtig glad når jeg kommer ud til ham, han begyndte også at se bedre ud.

Da jeg ikke havde mere Baby Cat fik han killingefoder.

D 1/10 - 2008 var vægten 1,3.

D 2/10 - 2008 var vægten 1,9.

D 7/10 - 2008 var vægten 2,0.

D 28/10 - 2008 var vægten 2,4.

Figaro fik det bedre og bedre, og da han havde været i karantæne i 14 dage kom han ud til Zilaz og Kista. De tog fint i mod ham, og Kista blev nærmest mor for ham, Figaro lå og pattede hende, selv om hun jo ikke havde mælk, men de hyggede sig.

 

Da Figaro var stor nok blev han kastreret og vaccineret.

Figaro’s mave ville ikke komme helt i orden, så han måtte en tur til dyrlægen igen, og fik det de kalder en mirakelsprøjte, og et par piller, og det hjalp.

Figaro en rigtig tillidsfuld, glad og kærlig kat, som jeg er rigtig glad for, og Kista og Zilaz er også glade for ham.

Figaro blev til en fin lille kat og kom op at veje 4,1 kilo.

Han var så sød og fræk, og altid så han så uskyldig ud, jeg kunne ikke blive sur på ham når han havde lavet noget han ikke måtte, det ansigt og de uskyldige øjne han sendte mig gjorde at jeg bare smilede og kælede ham i stedet for at skælde ud.

 

Jeg flyttede i et lille hus Februar 2009, og alle misserne trives lige fra starten det nye sted.

 

Men D 30/5 – 2009 begynder Figaro at få tynd mave, så jeg giver ham Zoolak som skulle stabilisere den, men det hjælper ikke på ham. I stedet begynder han også at kaste op.

Onsdag D 3/ tager jeg ham til dyrlægen. Han har ikke feber og har ingen tegn på sygdom. Men jeg får mere Zoolak og noget medicin til ham, det skulle hjælpe mener de, for det er måske en virus der har sat sig, men hvad ved de ikke. Og ingen af de andre misser fejler noget.

Det ser ud til det hjælper, for han holder op med at kaste op. Men det hjalp kun et par dage, for Figaro begynder at kaste voldsomt op og meget tit. Men hans apetit fejler ikke noget, han spiser og drikker som han plejer og han leger også som han plejer. Han virker slet ikke syg, men noget er der jo galt.

 

Hverken Zoolak eller medicin hjælper.

Jeg var meget bekymret for ham og snakker med en veninde om Ham. Hun har haft en kat med det samme sygdomsforløb og hendes kat havde tør FIB og kunne ikke redes, men måtte aflives.

 

Jeg tager ham til dyrlægen igen D 8/6. Jeg skal stoppe med medicinen men forsætte med Zoolak.

Men Figaro får det ikke bedre tvært i mod bliver han hurtigt dårlige og dårlige. Han taber sig 500 gram på meget kort tid selvom han spiser og drikker normalt, men det kommer jo bare op igen. Men umiddelbart kan jeg ikke se han har tabt, det er kun en vejning der viser det.

Han begynder at krumme ryggen når han går og jeg kan se i hans øjne han har ondt.

 

Min mistanke om FIB viser sig mere og mere på ham og jeg tager min beslutning, Figaro skal ikke lide mere

 

Dyrlægen kommer hjem D 10/6. Og min veninde er her også. Vi snakker om Figaro’s symptomer, og ingen er i tvivl, og slet ikke efter dyrlægen har følt ham på maven, hans bughule er opsvulmet, derfor ser det ikke ud til han har tabt sig. Figaro får noget så han sover, og da han bliver aflivet mærker han det ikke.

Det var enormt hårdt at skulle tage den beslutning, men det ville ha’ været endnu mere hårdt at se ham lide mere og mere, og det skulle han ikke opleve.

 

FIB går i nervebanerne og lammer dem, det lammer også hjernen og til sidst går de i kramper og dør. Der er ingen helbredelse for FIB.

 

Det eneste der trøster mig lidt i dette er, at Figaro fik et godt liv hos mig, det blev alt alt for kort desværre.

 

Jeg kontaktede Susanne Wehnert, som er formand og sygdomskonsulent i Jyrak og hun er nok den der ved mest om FIB herhjemme.

 

Hun siger at FIB intet har med Figaro’s sydomsforløb som lille at gøre, det troede jeg ellers det var.

Hun fortæller også at FIB er forårsaget af en Coronavirus i muteret form.

Susanne bekræfter mig i at hverken våd eller tør FIB er smitsom, hvis det var det ville mine andre katte ha’ haft det.

Det er heller ikke nødvendig at skille den syge kat ens andre katte, som før har troet man skulle, eller aflive sine andre katte, som også gjorde forhen fordi man troede det var smitsomt. Det har heller ingen betydning om der er mange katte samlet eller ej.

 

FIB er en sjælen men frygtelig sygdom. Den rammer katte fra 3-6 måneder og til 1½.-3 år.

 

I mange bøger om katte er der et Dyrlægeleksikon, og der står FIB som: Smitsom bughulebetændelse (FIB), også kaldet Feline infektiøs peritonitis. Det skal her kraftigt understreges at FIB IKKE er smitsom og at karantæne ikke er nødvendig.

Der forskes meget i FIB og meget er nået, men meget mangler endnu.

 

Figaro første dag hos mig

4c4c6a2d730e225072010.jpg

 

 

 

Figaro første dag hos mig

4c4c6a41385fb25072010.jpg

 

 

Figaro efter 14 dage hos mig

4c4c6a4e3f6a225072010.jpg

 

 

Figaro efter et par måneder hos mig

4c4c6a5a64bc225072010.jpg

 

 

Så flot blev Figaro, dette billede er taget kort tid før han blev aflivet.

4c4c6a628d77d25072010.jpg

 

 

Pia Hjorth.

July
25
2010

Min Ven Katten Årg. 7 nr. 3 2008

En fortælling om sammenføring af kat.

 

4c4c64c003af325072010.jpg


 

 Men først lidt forhistorie om mine katte.

Jeg har haft kat hele mit liv, almindelige huskatte, men i november 2006 forsvandt min elskede Dina, hun var fritgående, dengang var jeg ikke klogere end at katten skulle ha’ sin frihed, det kostede hende livet 1½ år gammel.

Jeg bestemte mig for at jeg aldrig mere vil ha’ en fritgående kat.

Zilaz, Racen huskat.

Zilaz er født d. 26/7 2006. Og han er kulsort, jeg har altid ønsket mig en kulsort hankat, og den 3. december 2006 blev han min. Han er smuk som en Panter. Jeg fik ham kastreret og lært at gå i sele, så han kunne være i haven i en lang line, under opsyn. Og det er gået helt fint med at ha’ ”lænke” kat

Kista, Racen Norsk skovkat.

Jeg har også altid ønsket mig en Norsk skovkat, og en dag på et katteforum var der en opdrætter, Rebicats, der havde fået et hold killinger på seks stk. den 13. juli 2007, og dejlige var de jo. Men Kista, hun var gudeskøn i mine øjne, og hendes øjne var helt fantastiske, hende måtte jeg bare ha’.

Fluks skrev jeg en mail til Rebicats med ønsket om at få Kista. Mailen jeg fik tilbage var jeg ikke så glad for, Kista var reserveret til en Norsk opdrætter, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

5 dage senere ringede Rebicats mig op og sagde at de ikke var tilfredse med den Norske opdrætter, og om jeg stadig var interesseret i Kista, ja, mon ikke jeg var og vi aftalte en tid jeg kunne besøge hende. Dagen kom, og jeg var spændt - både på at se Kista og særligt at ”se” hende med fingrene, men også på om Birgitte (ejer af katteriet Rebicats) og jeg havde en god kemi. Det havde vi, og det var som om vi havde kendt hinanden i mange år - men det var altså første gang vi mødte hinanden.

Kista var en fryd både for øjet og fingrene- og jeg var solgt. Jeg lagde depositum og fik hende til avlsbrug.

Så gik der nogle uger som føltes meget lange. Jeg besøgte Kista nogle gange og endelig oprandt dagen hvor Birgitte og hendes mand kom med Kista.

Alt var gjort klar til hende, mad og vandskåle, kattetransportkasse og legetøj - og selvfølgelig også killingefoder, selvom jeg fik foder med fra Birgitte til Kista.

Feliway var sat i stikkontakten, det er kunstige feromoner, duftstoffer ligesom dem katten selv udskiller, og når man bruger det i stikkontakten, ja så dufter der ens for misserne.

Jeg var glad for at se Birgitte og hendes mand René og spændt på hvordan Zilaz og Kista ville reagere på hinanden. Min fornemmelse var at Zilaz ville være nysgerrig, men ellers ikke ville gøre noget, han er så sød og kærlig og god af sig.

De kom ind og vi satte kattetransporten på gulvet så Zilaz og Kista lige kunne se hinanden an gennem tremmer. Men Kista ville ud, og det kom hun. Hun kiggede sig rundt og Zilaz holdt sig lidt på afstand, men kom dog nærmere. Kom han for tæt på knurrede Kista ad ham, men Zilaz kiggede bare væk - og hjalp det ikke til at få Kista til at stoppe med at knurre, trak han sig tilbage. Sådan gik de rundt et stykke tid. Vi andre snakkede og fik kaffe og hyggede, og Kista kom på bordet af og til.

Der gik nogle timer og jeg betalte restbeløbet og Kista var helt min.

Så tog Birgitte og René hjem, for det var blevet lidt sent og de havde en god times kørsel inden de var hjemme, men det var rigtig hyggeligt at se dem, og rigtig få snakket om kat - kat - kat.

Om natten valgte jeg at have Kista med i soveværelset med kattebakke, mad og vand. Ikke fordi jeg tror Zilaz ville gøre hende noget, men for en sikkerhed skyld, og fordi alt var så nyt for Kista.

Næste dag rykkede de tættere og tættere på hinanden og de kunne side i den samme vindueskarm og kigge på hinanden. I løbet af dagen begyndte de at snuse lidt til hinanden, men ikke for længe af gangen, puha nej, vi er jo fremmede for hinanden, men Zilaz ville gerne lege og overgav sig hele tiden, men Kista ville ikke rigtig, men var nysgerrig nok.

Jeg havde Kista inde hos mig i soveværelset i ca. 3-4 nætter, så holdt jeg op med det, og det gik rigtig godt, ingen ulykker da jeg stod op. Efter 1 uge sov de sammen for første gang, skønt, de havde fundet hinanden, det var bare så dejligt at se dem sove sammen.

I dag kan de ikke undvære hinanden. Og her i hjemmet er de 2 blevet til De Kongelige.

Det var en nem sammenføring jeg havde med mine 2 misser, og måden det blev gjort på var den måde jeg følte for var den rigtige og som kunne lade sig gøre. Men der findes mange forskellige måder at føre katte sammen på, min måde er ikke generel, men den måde jeg valgte.

Husk altid på når der kommer en ny kat i hjemmet, uanset om man har nogen i forvejen eller ej - det første en kat skal præsenteres for er kattebakken. Lad den snuse og gøre hvad den skal - hvis den skal - og lad så katten selv finde vej derfra igen, så ved den hvor dens wc er, resten kommer stille og roligt af sig selv.

Jeg tager Kista og Zilaz på udstillinger af og til.

Jeg har d. 11/12 2007 fået registreret stamnavnet PH Ziki: Pia Hjorth = PH Zilaz = Zi Kista = Ki = PH Ziki

Jeg håber på Kista’s første kuld killinger til Sommer/efterår 2008.

Bløde potedask fra De Kongelige.

 

Pia Hjorth

July
25
2010

Min Ven Katten Årg. 7 nr. 2 2008

Forgiftning.

 

                                                      4c4c65051511025072010.jpg

 

Jeg har 2 katte, Zilaz, han er huskat og kastrat. Jeg har også en Norsk skovkat, Kista som er min fertile hunkat.

Der hvor vi bor nu var der en fuglevoliere da vi flyttede ind sidste år, men dem der boede der havde heldigvis fjernet fuglene. Men jeg kunne bruge volieren til kattegård, men det krævede lige lidt arbejde inden da den var fyldt med planter, masser af planter. En dam med et par guldfiks og masser af frøer. Volieren er ca. 25 m2 og et hus til på ca. 6 m2.

Jeg gik i gang med at fjerne planter, og jeg gravede 5 trillebør fulde løg væk plus alt det andet jeg fjernede. Jeg vente jorden og fik bygget klatrer miljøer til misserne. I huset som hører til satte jeg et klatre miljø op og en kattebakke. Ude fik jeg lagt græs og den var klar og misserne nød den og jeg var glad for de kunne være der nogle timer om dagen så det fik frisk luft.

Men en aften blev Zilaz syg, han kastede op og det lugtede ikke godt. Han kastede op mange gange i løbet af natten og kunne ikke holde mad og vand i sig. Om morgen ringede jeg til dyrlægen og kom ind med ham, de ville give ham væske og holde øje med ham og se på ham senere. Puha jeg var nervøs, bange for han døde, og hvad var der galt med ham? Kista fejlede ikke noget.

Jeg tog derind senere og han havde ikke været på bakken, det skulle han nu helst ha’ været for at tisse så systemet kunne blive renset igennem.

Der blev taget røntgenbilleder af Zilaz mave, men intet var i vejen, han havde ikke feber, og virkede ellers frisk nok. Dyrlægen og jeg snakkede om hvad det kunne være, og ifølge symptomer kunne det kun være planteforgiftning og sandsynligvis Lilje konval der var skyld i det.

Han var meget tæt på dehydrering da jeg kom med ham om morgen, og en kat må ikke dehydrer, de tåler det ikke, de må heller ikke gå uden mad i mere end et døgn da det giver leversvigt.

Zilaz fik mere væske sprøjtet ind under huden, han fik kvalmestillende og pencelin. Han fik specielt tørfoder med hjem og dåsefoder for leveren som han skulle have hver 3 time til jeg gik i seng. Han fik Zoolac med hjem som han skulle have et par gange om dagen, det går ind og lukke bakterier inde i tarmen så de ikke gør skade og sørger for at stabilisere maven.

Tørfoderet skulle han kun have meget lidt af, og når han havde spist det skulle der gå 1 time inden han måtte få mere, også skulle han have det i en uge som han ville inden jeg stille og roligt måtte skifte til andet foder, og Kista skulle havde det samme foder. Hvis Zilaz ikke ville spise sit tørfoder skulle jeg komme ind og få ham tvangsfodret dagen efter.

Dyrlægen ville ikke love mig Zilaz overlevede før han havde tisset.

Da jeg kørte hjem med ham græd jeg hele vejen, ville bare ikke miste ham.

Hjemme skulle Zilaz være i sit eget rim fordi han var for svag til at kunne lege med Kista, så indstalerede soveværelset med vand og kattebakke, en seng og lidt legetøj til ham og gaav ham lidt tørfoder, puha han spiste det, så skulle han i hvert fald ikke ind og tvangsfodres.

1½ time efter vi kom hjem havde han tisset 2 store tissetåre i bakken, og jeg ringede til dyrlægen og fortalte det, og hun sagde så tror jeg på han klare det, nu er han ved at være renset igennem. Men jeg var nu stadig meget nervøs for ham. Min yngste søn sad meget inde ved ham og holdt øje med ham, og jeg var derinde nogle gange også.

Han fik sit mad som anbefalet og Zoolac.

Da jeg gik i seng lagde Zilaz sig helt ind til mig, det plejer han ikke, jeg er sikker på han var klar over jeg havde gjort hvad jeg kunne for ham, og at det var for hans eget bedste.

Næste dag var han mere frisk, men meget træt, men han kunne godt være sammen med Kista, som for øvrigt slet ikke ville have noget med mig at gøre da hun ikke måtte være sammen med Zilaz, hun savnede ham.

Han spiste normalt og drak også, så det var som det skulle være.

Han blev heldigvis rask og er i dag igen den dejlige livsglade kat som han plejer at være, og jeg er lykkelig for han er så ung han kunne stå i mod og blive rask. Men det har også resulteret i at de ikke mere kommer i kattegården, det vil jeg godt nok ikke opleve igen med nogen af mine dyr. Planterne vælter op igennem græsset, også lilje konvallerne, så det er altså ikke nok at grave med håndkræft, der skal graves meget længere ned og jorden skiftes ud, hvis det i det hele taget kan gøre det.

Nu er jeg ude med dem i sele en gang i mellem i stedet for, og det går også fint.

Jeg kunne godt få gravet kattegården om, men vil ikke da vi ikke bliver boende her så længe.

Liljekonval er meget giftig, og det er alt på planten, løg, rødder, stængler, blade, blomster og bær, ja selv vandet de står i når man tager dem ind i en vase, man kan dø af den plante, også af vandet fra vasen de har stået i, og det er både mennesker og dyr der kan dø af den. Så pas på den plante hvis i har den i haven. Børn skal vide de ikke må komme til den og selvfølgelig hvorfor de ikke må.

Men generelt så er alle løgplanter giftige, det gælder både dem der står ude og dem man har i vindueskarmen. Julestjernen er også meget giftig for katte.

 

Pia Hjorth

 
Panel title

© 2017 Pia Hjorth

Antal besøg: 4477

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35281205177307sekunder