Pitbullwizard. - Pit Bull Forbud 1991.
57ad4a22f2e9412082016.jpg

Amerikansk Pit Bull Terrier blev forbudt i Danmark i 1991, da medierne så at sige fik den udråbt som en rockerhund, og det ses på ovenstående foto hvordan folk reagerede på disse avisskriverier, hvilket bevirkede at man lavede en ny hundelov som min hund og jeg så fik trukket ned over hovedet, da min hund var ca 2 år gammel, og det var faktisk første gang man lavede en lov med tilbagevirkende kraft, men ikke sidste gang.   
 
57ad4a3bda59c12082016.jpg
 
Loven sagde dengang, at dem som før 1 December 1991 havde anskaffet sig en Amerikansk Pit Bull Terrier, eller en hund hvori denne hunderace var indgået i blandingen, måtte beholde dem til de døde en naturlig død, men ejerne skulle inden 1 Februar 1992 få dem sterilliseret eller kastreret, samt få dem øretatoveret med et nummer, og dette skulle så udføres på eksempelvis et dyrehospital, hvorefter man som bevis på at man fulgte loven skulle medbringe en kvitering fra dyrehospitalet til det lokale politi, og tilmelde hunden i den politikreds man boede i.

Politiet udstedte så en slags bevis på et sykke A4 papir, og dette bevis skulle ejeren altid have på sig når ejeren var ude og lufte hunden, eller medbringes hvis en anden person der tilhørte ejerens hustand var ude og lufte hunden, og fremvise på politiets forlangende, som bevis på at der var tale om en lovlig hund.

 
Loven sagde også, at det kun var personer over 15 år som tilhørte ejerens husstand der måtte lufte en Pit Bull, og at en Pit Bull altid skulle påføres en snor og mundkurv når den blev luftet på steder hvortil der var almindelig adgang, hvilket ville sige selv i ejerens egen have medmindre haven var forsvarligt indhegnet. 

En Pit Bull kunne heller ikke overdrages til en anden ejer, og overholdt ejeren ikke den lov der var fik ejeren en advarsel, og efter tre advarsler kunne politiet altså forlange hunden aflivet.

589dcf72b3d7710022017.jpg

Nu fandtes der dengang kun en lille håndfuld Pit Bull i Danmark, og jeg var en af de meget få der før forbudddet i 1991 stod offentligt frem med min Pit Bull, op til flere gange, så selvfølgelig sørgede jeg da for at min Pit Bull var lovlig, da jeg jo absolut ikke ønskede eventuelt at få min hund konfiskeret og aflivet af politiet, men forbuddet i 1991 var i min bog blot en ren hovsalov, da der jo var et meget stort smuthul i loven, og det blev også udnyttet.

Det hører nemlig med til historien, at medierne før forbud blev vedtaget gjorde et stort nummer ud af at oplyse alle om, at når og hvis man forbød Amerikansk Pit Bull Terrier kunne folk jo bare importere og avle dem som Amerikansk Staffordshire Terrier, da ingen var i stand til at se forskel på de to såkaldte hunderacer, ikke engang de såkaldte eksperter, hvilket selvfølgelig gjorde at de fleste af den lille håndfuld Amerikansk Pit Bull Terrier der allerede var i Danmark så lige pludselig blev til Amerikansk Staffordshire Terrier, og at deres ejere så derfor ikke behøvede at følge den nye lov, da de jo modsat visse andre ikke havde stået offentligt frem i medierne, men det medførte også at folk sidenhen "lovligt" kunne avle og importere Amerikansk Pit Bull Terrier, da folk jo blot kunne kalde dem for Amerikansk Staffordshire Terrier, og dermed virkede forbuddet slet ikke.

589dd149df34210022017.jpg 

Da man i 1991 forbød Amerikansk Pit Bull Terrier udtalte Dansk Kennel Klub, at de så  ikke noget forkert i at forbyde Amerikansk Pit Bull Terrier, da hunderacen jo ikke havde nogen stopknap, men de ville ikke slette Amerikansk Staffordshire Terrier over listen af hunderacer de anerkendte, selvom der i 1991 ikke var en eneste stambogsført Amerikansk Staffordshire Terrier i Dansk Kennel Klub, og ca 20 år efter røg Amerikansk Staffordshire Terrier så i samme båd som Amerikansk Pit Bull Terrier, hvilket man med lidt god vilje godt kan kalde for en slags karma, men forbud mod Amerikansk Staffordshire Terrier får Dansk Kennel Klub nu alligevel tilskrevet Amerikansk Pit Bull Terrier, grundet smuthullet i loven fra 1991, men det havde jeg også forventet.   

Dengang tilbage i 1990/91 var det nu ikke kun medierne og Dansk Kennel Klub som var ude med riven efter Amerikansk Pit Bull Terrier, før man vedtog forbud, da hetzen faktisk var godt anført af Dyrenes Beskyttelse, som i deres månedsblade slog på at folk da heller ikke måtte holde løver i baghaven, og selve formanden for Danmarks Civile Hundeføreforening udtalte, at alle Pit Bull i Danmark skulle findes og aflives, mens politiet gik så langt som til at ytre, at de få som var stået offentligt frem med deres Pit Bull var kriminelle med såkaldte rockerrelationer, som kun brugte disse Pit Bull som såkaldte livvagter, hvilket jo påvirkede alle politikerne som dengang udtalte, at de lige ville vente og se hvad man vedtog i England, og derefter adopterede de så loven direkte fra England, hvilket jo var ret nemt og ligetil.  


53f2ecdc126c419082014.jpg

Danmark adopterede som skrevet loven direkte fra England, så loven kom også til at omfatte Japansk Tosa-Inu, og Tosa kom kun med i forbud i England af den simple grund, at en smart mand havde importeret det første eksemplar af Tosa, mens bølgerne om Pit Bull gik højt i medierne, og han gik så ud og oplyste medierne om at nu var Pit Bull ikke mere kamphundenes konge i England, da en Tosa kunne klare en Pit Bull, og hokus pokus så røg Tosa med i det forbud, som Danmark som skrevet før adopterde direkte fra England, og det er simpelthen grunden til at Tosa blev forbudt i Danmark sammen med Pit Bull, i 1991.
 
503c45420cc6828082012.jpg

 
Panel titel
Antal besøg: 175304

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Redigering

-0,52652597427368sekunder
Seneste Nyheder.
Lovlige Muskelhunde.
Pit Bull Galleri.
Amerikansk Pit Bull Terrier Gazette.