|
Referat 15. februar 2008
Med baggrund i orienteringsmødet den 30. oktober 2007, hvor Jørgen Fischer, Statspensionisternes Centralforening og Niels Christensen, Politipensionisternes Landsforening var til stede og orienterede om nødvendigheden af at slutte op om pensionistforeningerne, blev der af Tom Nielsen og Flemming Vibe indkaldt til møde med henblik på
stiftende generalforsamling for Politipensionisterne, kreds 12
fredag den 15. februar 2008 kl. 1300 Politigårdens kantine, Rønne.
Der var mødt 7 pensionister:
5 medlemmer: Tom Nielsen, Torben Kaae, Lennart Lundquist, Otto Justesen og Flemming Vibe samt
2 ikke-medlemmer: Søren Nielsen og Leif Grønnegaard.
Efter nogen debat, hvor Tom Nielsen redegjorde for baggrunden, herunder Landsforeningens ønske om en lokalforening, blev det vedtaget at stifte:
Politipensionisternes Landsforening, kreds 12, Bornholm.
Forslag til vedtægten blev herefter drøftet og justeret.
Spørgsmålene om bestyrelsens størrelse samt om behovet for en kasserer / kontingent var genstand for en større debat.
Vedtægten vedtaget.
Da der p.t. ikke opkræves kontingent, er der ingen kassefunktion og derfor ikke valgt revisor/revisor suppleant.
Valg:
Tom Idon Nielsen formand / delegeret til Landsforeningen
Flemming Vibe kasserer / stedfortræder
Lennart Lundquist sekretær.
Referent Flemming Vibe
© 2022 polpen12