projektopgave - Solen

Solen er en helt almindelig stjerne, og der findes milliarder som den i universet. Alligevel er den noget helt særligt for os, for uden Solen ville livet ikke kunne eksistere på Jorden.


Vores egen stjerne Solen som er den centrale stjerne i solsystemet, er en stor kugle af glødende gasser midt i solsystemet, og er kilden til alt liv på Jorden via fotosyntese. Solen er en af stjernerne i galaksen, Mælkevejen og kredser om dens centrum i en afstand på omkring 26.000 lysår og fuldfører et omløb på ca. 225–250 millioner år.

Symbolet for Solen i astronomien er en cirkel med en prik i midten. I øvrigt anvendes ordet Sol også som synonym for stjerne.


Uden Solen ville planterne ikke kunne gro og dyrene ikke kunne leve.

Den driver desuden årstider, havstrømme, vejret og klimaet her på Jorden, så man kan sige, at uden Solen, ville Jorden se helt anderledes ud. Solen er det mest betydningsfulde træk ved vores solsystem. Grunden til, at den fremtræder anderledes end andre stjerner for os, er pga. dens nærhed. Det giver også Solen meget stor videnskabelig interesse. Den kan studeres i meget større detalje end andre stjerner og giver os derfor mulighed for at få viden om en "typisk" stjernes egenskaber. Solens energiudstråling sker overvejende i form af synligt lys, der stammer fra den synlige overflade, fotosfæren. Men herudover udsender Solen stråling ved kortere bølgelængder som ultraviolet stråling og røntgenstråling. Denne stråling stammer fra højere lag i Solens atmosfære, inklusive den meget varme korona/atmosfære, og er typisk relateret til komplekse, magnetisk dominerede fænomener. I synligt lys ses effekten af Solens magnetiske aktivitet i solpletter, områder af fotosfæren, der er lidt koldere og dermed mindre stærkt lysende end resten af Solens overflade. Antallet af solpletter og andre aspekter af Solens magnetiske aktivitet varierer med en periode på ca. 11 år. Solpletterne opstår når lokale magnetiske storme på solens overflade forhindrer varm gas i at sige op, derfor er stedet for stormen koldere, og mørkere, end omgivelserne. Når en solpletperiode starter er der flest pletter langt fra Solens ækvator. Efterhånden dannes de på lavere og lavere breddegrader, og ved maksimum er der flest på ca. 15° bredde. 

På Solen sker også store eksplosioner, og dem er der flest af når der er mange pletter. Ved eksplosionerne slynges stof væk, stof der rammer Jorden og påvirker vores omgivelser, mest tydeligt når det indfanges af Jordens magnetfelt og falder ind i atmosfæren ved vores magnetpoler, dér dannes nord- og sydlys.


 

Lyset fra Solen kan opløses i sine forskellige bølgelængdekomponenter med en spektrograf. Sådan kan solspektret (der ses fx i en regnbue) studeres.

En spektrograf er et apparat som anvendes til fotografering (eller anden form for registrering) af hele spektrer. 

Solen er det største objekt og indeholder ca. 98 % af hele solsystemets masse. 109 jordkloder skal der til for at række hen over solskiven, og i dens indre kan der være 1,3 millioner Jordkloder. Solens centrum er ca. 15mio. grader varm, mens dens synlige overflade kun er 5.300 °C. Men den øverste atmosfære er også flere millioner grader varm.

Jorden og andet stof (herunder andre planeter, asteroider, meteoroider, kometer og støv) kredser om solen.

Solen er 149,6 mio. km væk fra Jorden og dens diameter er 1,4 millioner kilometer, mens Jorden har en diameter på 13.000 km, Solen er altså omkring 100 gange større end Jorden. Stoffet i Solen udgøres af brint (som udgør omkring 74 % af dens masse, eller 92 % af dens rumfang), helium (omkring 25 % af massen, 7 % af rumfanget) og mindre mængder af andre grundstoffer. Når Solen står lavt på himlen, giver spredningen den i stedet en orange eller rød farve.

Varmen i solens indre får grundstoffet brint til at fusionere til helium under udsendelse af store mængder energi, som stråling. Strålingen baner sig langsomt vej gennem Solens masse. Lige under Solens overflade omdannes strålingen til varme, der flyttes op til Solens overflade med konvektionsstrømmen. Overfladen udsender energien som elektromagnetisk stråling (fx synligt lys og varmestråling) i alle retninger. Lyset bevæger sig med 300.000 km/s, hvilket betyder at det tager otte minutter, før det rammer Jorden. Denne stråling kaldes Solens udstråling. Solens udstråling har ikke været konstant siden Jordens dannelse. Det menes at udstrålingen fra Solen er steget med 30 % igennem Jordens levetid på 4,5 milliarder år. 

Det er kun en halv milliardtedel af Solens samlede mængde udstrålet energi, der rammer Jorden. Den lille mængde stråling som rammer Jorden kaldes for solindstrålingen. Solindstrålingen på Jorden antages at være konstant, med en værdi på 1365 W/m2. Denne værdi kaldes også for solkonstanten. 


Indstrålingen varierer også med Solens aktivitet, som afspejles i antallet af solpletter. Denne variation er omkring 0,1 % over en 11 års periode der strækker sig fra minimal til maksimal solaktivitet, og tilbage igen til minimal aktivitet.


Når solen er meget aktiv 

- er der mange solpletter som er sorte og kolde. Der er også faculae som er lys og varme

- er der et kraftigt magnetfelt – skærmer mod kosmiske stråler

- er solkonstanten høj

Når solen ikke er meget aktiv

- er der få eller ingen solpletter og faculae

- er der et svagt magnetfelt – mange kosmiske stråler

- er solkonstanten lav


4d92f11b6fb4d30032011.jpg


1. Kernen er Solens atomkraftværk, hvor temperaturen er så høj, at brintkerner kan fusionere og blive til  heliumkerner. Det er den process, der skaber alt Solens energi.


2. Strålingszonen, hvor energien bevæger sig ud mod Solens overflade.


3. Konvektionszonen, hvor store bobler af varm gas bevæger sig op mod overfladen.


4. Fotosfæren er Solens synlige overflade. Den lyser hvidgul på grund af dens høje temperatur.


5. Solpletter er koldere områder på Solens overflade, som opstår på grund af sammensnøringer i Solens magnetfelt.


6. Protuberanser er et udbrud af varm gas, der kan strække sig flere tusinde km ud i rummet.


7. Koronaen er Solens ydre atmosfære, som bliver varmet op til flere millioner grader af Solens magnetfelt.




 
Panel title
Antal besøg: 14336

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,39173603057861sekunder