projektopgave - Solformørkelse
Solformørkelse forekommer, når Månen befinder sig mellem Solen og Jorden og helt eller delvis forhindrer, at sollyset når dele af Jorden.
Månen bevæger sig rundt om Jorden i en ellipsebane med en synodisk omløbstid. Det ville sige fra nymåne til nymåne, på 29,53 dage. Samtidig hælder Månens baneplan 5,2° i forhold til ekliptika, som er Jordens baneplan omkring Solen. De to punkter, hvor Månen bevæger sig op gennem ekliptika eller ned gennem ekliptika, kaldes hhv. den opstigende og den nedstigende knude. Solformørkelser opstår, når Solen befinder sig i, eller tæt ved, en af disse knuder, samtidig med at det er nymåne.
Er Solens afstand mindre end 15,4° fra knudepunktet ved nymåne, er der med sikkerhed en solformørkelse. Er afstanden større end 18,5°, er der med sikkerhed ingen solformørkelse. Befinder Solen sig mellem disse afstande, kan der i visse tilfælde opstå en solformørkelse afhængigt af Solens, Månens og knudepunktets præcise placeringer i forhold til hinanden.

Typer af solformørkelser

Da solformørkelser skyldes, at Månens skygge rammer Jorden, er de lokale fænomener og afhænger af, hvor på Jorden man befinder sig. Månens skygge består af en kerneskygge, hvor Solens skive er fuldstændig dækket, og en halvskygge, hvor solskiven kun er delvis dækket.  
Befinder Solen sig relativt langt fra knudepunktet, rammer kun halvskyggen Jorden, og man får en partiel solformørkelse. Er Solen tæt på knudepunktet, er der mulighed for en total solformørkelse, hvor hele solskiven er dækket af Månen. Solens og Månens tilsyneladende størrelse set fra Jorden varierer imidlertid, da deres afstand fra Jorden varierer. Når Månen er fjernest fra Jorden, og Solen samtidig tættest, kan Månen ikke dække Solen fuldstændigt, og formørkelsen vil blive ringformig: Kun den centrale del af solskiven er dækket af Månen. Totale og ringformige formørkelser kaldes under et centrale.
Der forekommer fra to til fem solformørkelser om året, i sjældne tilfælde. I gennemsnit er der 238 solformørkelser pr. århundrede, hvoraf 84 er partielle, 79 ringformige, 64 totale og 11 hybride. På et givet sted på Jorden går der i gennemsnit 300-400 år mellem hver totale formørkelse. I Danmark fandt den sidste totale solformørkelse sted i 1851, og den næste menes at forekomme i 142.
 
4d9563231f2d701042011.gif
 
Panel title
Antal besøg: 13928

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,53133988380432sekunder