projektopgave - Troen på Solen
For menneskerne før os, har Solen været et af naturens største mysterier. Det var let at se, at Solen var vigtigt for livet på Jorden. 

Solen blev dyrket af alle de tre store folk i det gamle Amerika: Maya-indianerne, Inkaerne og Aztekerne. Inkaerne troede, at kongen var søn af solguden Inti, og dyrkede ham som én Gud. 
Aztekerne mente, at deres solgud, Tonatiuh, havde brug for blod til at styrke sig på, og de ofrede mennesker til hans ære. I Mexico, hvor aztekerne levede, indtil de forsvandt efter spaniernes ankomst i 1500-tallet, står der stadig pyramider, som blev rejst til Solens ære. I Japan hed solgudinden Amaterasu, og en af de indiske hinduers mange guder er solguden Surya . 
I mellemøsten tilbad de gamle babyloniere solguden Sjamasj. 

Danmarks tro på Solen

I Danmark har man fundet, den berømte solvogn fra Trundholm, efter de gamle soldyrkere. Den er omkring 3.000 år gammel og forestiller en hest, som trækker solskiven efter sig på hjul. Det var ikke kun de gamle danskere som tænkte på Solen som en skive, der blev trukket på en vogn. På samme tid havde de gamle grækere en solgud. Han hed Helios og kørte hver dag over himlen med en solvogn, som blev trukket af et utroligt hestespand. Omkring 300 år f.Kr. blev Helios æret med en 30 meter høj status på øen Rhodos, i Grækenland. Statusen var et af verdens syv underværker. 
4d92f93e0628130032011.jpg

De gamle egypters solgud

Nilen og Solen har en stor betydning for egypterne. Det var det stærke sollys og Nilens vand der dannede den smalle stribe af land, som ellers var tørt og stenet. Både Nilen og Solen havde hver sin gud i den egyptiske mytologi. De gamle egypter dyrkede mange guder, og gudernes popularitet skiftede sig med tiden. En af deres guder var solguden, Ra (også kaldt Re), som var en meget vigtig Gud for egypterne, for det var ham, som havde skabt himlen og Jorden. Ra steg op af havet, og blev til. Ra spyttede guden Shu og gudinden Tefnut ud af sin mund, og disse fik to børn sammen, Geb Jordens Gud, og Nut, himlens gudinde. Menneskerne blev til af tåre, som Ra fældede, efter at Geb og Nut var født. Menneskerne begyndte hurtigt at befolke Geb, mens Nut hvælvede sig over dem som himlen. 
Ra havde to øjne: det ene var Solen og det andet Månen. Om dagen sejlede han i en båd over himlen fra øst til vest, mens hans Soløje lyste over Jorden. Men om aftenen, når dagbåden forsvandt under horisonten i vest, gik Ra om bord i en natbåd, som igen blev trukket mod øst langs en underjordisk Nil. 
Ra havde brug for hjælp til at forsvare båden mod angreb. Når dagbåden sank under horisonten efter solnedgang, blev den angrebet af en flok uhyrer, som blev anført af slangeguden Apophis. Og om dagen kunne Apophis slå til med tåge, skyer eller formørkelser, som skyggede for Solens livgivende stråler. Men uanset hvor meget de prøvede, tabte de altid slaget mod guderne. Egypterne mente, at den røde aftenhimmel var Apophis´ blod. 
Ra kunne bevæge sig rund blandt menneskerne på Jorden, og det medførte til at han fik børn med jordiske kvinder. Egyptiske faraoer blev ansat for, at være sønner af solguden og blev derfor dyrket som Gud. Ra var så menneskelig at han blev ældre med årene, og til slut blev han afløst af guden Horus. Senere dukkede der solguder op med nye navne, men efter år 0 forsvandt de gamle guder gradvis, og i dag er de fleste egyptere muslimer eller kristne. 
4d92f9a16ae4d30032011.png
 
Panel title
Antal besøg: 13917

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37964987754822sekunder