psykoterapien Odense - Angst
Op mod 200.000 danskere lider af angst i en grad der i visse situationer kan være invaliderende for dem.

Hvad er det?

Angst er en naturlig forekommende tilstand, som er en reaktion på faretruende begivenheder. Alle mennesker har stået eller vil komme til at stå i situationer, hvor de risikerer at få en smertefuld oplevelse.

Symptomer.

Når angsten bliver et problem, oplever man f. eks. at ens omverden er fyldt af faretruende elementer, som man ikke har indflydelse på. Man kan bedst beskrive det som en uforklarlig følelse af uro og som en smertefuld bevidsthed om ens egen magtesløshed. Man har en vedvarende følelse af en truende og næsten uundgåelig fare og man kan have svært ved at finde ud af, hvad der er årsag til angsten. I værste fald kan der udvikles en alvorlig fobi, hvor man lider under en grundlæggende og nærmest ødelæggende ængstelighed, som kan resultere i angstanfald, hvor man får en følelse af panik og dødsangst. De fysiske reaktioner kan bl.a. være trykken for brystet, kvælningsfornemmelser og koldsved.

Behandling.

Terapien kan fokusere på årsagerne til angsten og få bearbejdet angsten på et rationelt og håndgribeligt plan og bidrage til at man kan udvikle redskaber, som effektivt kan begrænse angsten.
 
Panel title

© 2023 psykoterapi

Antal besøg: 1761

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0.16604590415955sekunder