Radiodagbog - 5 Radiodagbøger

Unge på kanten – 5 radiodagbøger

Radioprojektet Unge på kanten er et projekt som skal være med til at give jer indblik i radiomediet og dets forskellige muligheder. Derudover er det også en måde for jer at få indblik i andre unges liv. I arbejdet med radiomediet vil I lære at arbejde med lyd og lydproduktion og samtidig opnå indsigt og forståelse for andre unges liv - liv som ligger på kanten af jeres egen hverdag.

Her på siden ligger 5 radiodagbøger med overtemaet ”Unge på kanten”. Vi har fundet 5 unge som vi mener levet et liv på kanten af det normale. Vi har fået dem til at optage deres hverdag på en diktafon og derefter har vi redigeret optagelserne til. Men hvad er det der med at være ung på kanten? Det kan I læse om i afsnittet nedenunder, som indledes med nogle overvejelser om unge i dag.

Unge i dag:

Det der karakteriserer unge i dag er i høj grad, at de er præget af en populærkultur og lever i deres egen verden. De unge søger mening med livet og de krav der stilles til dem. F.eks. kender I måske alle sammen til overvejelserne omkring: Hvem er jeg og hvad kan jeg? Hvad skal jeg bruge dette til? Hvad har det med mig at gøre? Hvad betyder det for mig?

I skal under og efter projektet gøre jer nogle tanker om hvad det vil sige at være på kanten, og ikke mindst hvornår man kan tale om at en ung er på kanten af noget. I skal bruge lydmediet til at vise hvordan man formidler unges oplevelser af det at være på kanten.

Hvad vil det sige at være ung på kanten?

  • At leve et liv der er anderledes end ens jævnaldrende.
  • Man kan være på kanten på mange måder. Bl.a. med loven, samfundets regler, forældre, venner mm.
  • At være på kanten hvis man har en diagnose eller et handicap der gør at man skiller sig ud.
Det at være ung på kanten er altså at man på en eller anden på afviger fra normaliteten. Det behøves ikke at være negativt at leve på kanten, men kan f.eks. også være noget med at man føler sig anderledes fordi man går meget op i en bestemt sport og derfor ikke har tid til fest og hygge med de andre unge.

De 5 radiodagbogseksempler:

Her ligger de 5 radiodagbøger om 5 unge der lever på kanten af det normale. Hver dagbog er introduceret med en kort introduktion til den unge og deres historie. I kan arbejde med de foreslåede opgaver til radiodagbøgerne og lade jer inspirere til jeres egne produktioner.

 

Jehovas vidne

2.   En shopaholic

3.   Viktoria – en aktivist

4.   Musik og Asperger

5.   Glæden ved dansen.


Opgaver til de 5 radiodagbøger:

-      Opgave 1

-      Opgave 2

 

Jeres egne radiodagbøger

Via hjemmesiden bliver I introduceret for radio- og lydmediet, teorien bag og samtidig kan I læse om radioens historiske udvikling.

Efterfølgende skal I i gruppen selv finde en ung på kanten som kan fortælle sin historie ved hjælp af en diktafon som I får udleveret. Alt det tekniske kan I læse om i afsnittet om Audacity som er et lydredigeringsprogram.

Jeres opgave går ud på at I skal lave en radiodagbog hvor en ung på kanten igennem et par uger skal indtale sine tanker og oplevelser omkring det at leve på kanten af det ’normale’. Det at leve på kanten kan i denne sammenhæng både være positivt og negativt. Positivt hvis den unge fx er meget målrettet indenfor sin sport eller hobby. Omvendt kan det, at være på kanten også være negativt hvis en ung har et stofmisbrug som resulterer i at den unge bliver passiv og derved ikke indgår i det sociale fællesskab på fx skolen.

Afslutningsvis skal det optagede materiale klippes sammen til en historie således at den unges beretning fremstilles så tydeligt og levende som muligt. Det skal gøres ved brug af de lyde og medievirkemidler I har lært om.

 

 
Panel title

© 2017 radiodagbog

Antal besøg: 1079

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,79959797859192sekunder