Radiodagbog - Audacity

Audacity?

For at producere et lydprodukt skal du anvende programmet Audacity.


For at downloade programmet skal du følge linket: http://audacity.sourceforge.net/download/


Vælg det system du vil downloade til, f.eks. Windows 7, Windows Vista eller Mac OS x. Tryk på Download. På den side der nu kommer frem skal du gå ned under ”Recommended download” og trykke på Audacity 1.3.12 installer. En boks åbner. Tryk ÅBEN eller GEM og installer programmet på computeren.

Første gang du åbner Audacity er der ingen lydfil åben og programmet vil se sådan ud:


4d5548699f88211022011.jpg

 

Trin for trin med Audacity

Her kan du følge med trin for trin, hvordan du kan lægge lyd ind på computeren, redigere, lægge forskellige lydeffekter og musik på din fil.


Det er en god idé at optage din fortælling, hørespil eller dialog på ét lydspor,da det er nemmere at lægge lydeffekter, musik m.m. på bagefter. Dette er noget der kan indstilles hvis I optager på en diktafon. Den skal helst indstilles på mono (et spor) og ikke stereo (to spor).


Tryk på optageknappen og indtal din fortælling. Overfør filen til computeren og giv filen et navn som du let kan huske og nummerer dine lydfiler hvis der er flere af samme navn, så du kan finde rundt i dem. 



4d5549239b0e911022011.jpg


Du kan hente din lydfil ind i programmet på følgende måde. Gå op i menulinien, under ”projekt”, som vist på billedet her. Vælg kommandoen 

“importer lyddata”. Find din lydfil. Audacity laver selv et nyt lydspor i dit dokument.


Hvad kan de forskellige knapper?: 


4d5548e29a68f11022011.jpg

Har du brug for at ændre stemmeleje eller vil du gøre brug af en anden effekt,

kan du gøre det på følgende måde: Gå op i menulinjen > under effekter. Vælg hvilken effekt du vil have på dit lydspor:



4d5548ff48f9711022011.jpg



Oppe i venstre hjørne bestemmer du hvilket redskab musen skal styre: 


 4d5623fe4662c12022011.jpg= Når musens pil ser sådan ud kan du markere steder i din fil og enten slette eller markere og tilføje en effekt. 


4d562404a38c912022011.jpg= Når musen/musens pil ser sådan ud kan rykke dine lydfiler frem og tilbage på sporet. 



Nu skal du i gang med at arbejde med din lydfortælling. Du kan høre den igen og igen samt lave små justeringer, indtil du er helt tilfreds med din fortælling. 


Når du mener produktet er helt færdigt, skal du gemme din lydproduktion som en MP3-fil. Det gør du på følgende måde: Gå op i filer > ned til

eksporter > vælg MP3-format. Giv din radiofortælling det navn du ønsker.


Gode råd:

  • Indstil jeres diktafoner til MP3-format da filerne så ikke fylder så meget på computeren.
  • Hvis I optager en bestemt lyd der skal tydeligt frem, f.eks. en der person der fortæller, skal diktafonen IKKE være direkte foran munden på personen. Hold altid diktafonen omkring 30 cm. væk fra munden. 
  • HUSK at vende mikrofonen mod det der optages. (Nogle gange er det kun den ene side af mikrofonen der er sat til at optage)
  • Sørg for at der ikke er for meget baggrundsstøj der hvor I optager – man kan altid sætte baggrundslydene ind (importere) i sin fil bagefter. HUSK at forstyrrende elementer kan være svære at klippe fra (bil, flyver osv.)
  • Hvis I optager udenfor og der er meget vind skal I have ”vindhætten” på hvis I optager på en diktafon og helst undgå vinden hvis I optager med mobiltelefon.
  • Når I redigerer er ”fade in” og ”fade ud” effekterne gode til at gøre klippene blødere.
  • Effekten ”normaliser” er god at bruge på sit klip da denne effekt gør tonerne i klippet ensartet så der ikke er de store udsvingninger i lyden.
  • Effekten ”forstærk” er god at bruge på sit klip da lyden ofte kan være dårlig når den afspilles og derfor skal lyden være så høj som mulig i selve redigeringen.

God fortælling

________________________


Øvelsesopgaver


De tre følgende øvelser er til for at I kan ”lege” med optagelsesmediet og redigeringen. I kan selv på klassen vælge hvilke øvelser I vil arbejde med eller om I hellere vil blive enige om nogle andre øvelser. Det vigtigste er at I får arbejdet med en hovedlyd, f.eks. selve fortællingen, og nogle andre lyde der kan lægges ind over fortællingen. 


Øvelse 1 – Gæt en lyd:

For at lære at optage en god lyd, undgå for meget baggrundsstøj og få en klar regelmæssig tone skal I nu ud og optage forskellige enkelte lyde. I skal dele jer ind i grupper og gå ud og optage 3 forskellige lyde hver. Rediger dem sammen så I kan spille en kort og klar optagelse der afspiller de tre lyde lige efter hinanden. Når I er samlet i klassen skal I skiftes til at afspille lydene for hinanden og klassen skal så prøve at gætte hvilke lyde der afspilles.


Øvelse 2 – En løgnhistorie:

I skal dele jer ind i grupper med ca. 2-3 i hver gruppe, men selvfølgelig alt efter hvor mange optagere i har (mobiltelefoner, diktafoner osv.) I hver gruppe skal I finde en ”location” (sted/lokalitet) på jeres skole hvor I skal optage jeres historie. En location kan f.eks. være skolegården eller kantinen på skolen. Historie skal forestille at være oprigtig men egentlig er det en løgn. Personen forklarer og fortæller hvad der er sket, men til sidst lader han ”bomben” sprænge og indrømmer sin løgn. F.eks. kunne man forestille sig at man har været skyld i virussen på alle skolens computere og først benægter, men senere indrømmer. I skal prøve at gøre historien troværdig og overraskende. 


Lydeffekter: I skal sørge for at optage nogle lydeffekter fra det sted på skolen I har valgt. Hvis I f.eks. optager i skolegården kan I optage lyden af elever der løber rundt i gården eller lyden fra gynger. Denne lydeffekt skal I redigere ind i jeres lydfil. Andre lydeffekter kan f.eks. være skridt, en bus der kører eller en telefon der ringer. 


HUSK: Når I er ude at optage på en location skal I sørge for der er forholdsvis ro omkring jer. Hvis det er i skolegården kan I altid optage lyden fra skolegården og redigere ind bagefter. Ellers risikerer I at man ikke kan høre jeres historie pga. baggrundsstøjen i lydoptagelsen. 


Øvelse 3 – Et interview:

Prøv at interviewe en i gruppen. I skal sørge for at have nogle åbne spørgsmål og sørge for at svarene kan redigeres sammen så man ikke får spørgsmålene med i den endelige interviewhistorie. F.eks. hvis intervieweren spørger ”Er du glad for at gå i skole?” skal den interviewede kunne svare ”Jeg er glad for at gå i skole” og ikke ”Ja det er jeg.” Man kunne i stedet spørge ”Hvordan har du det med at gå i skole?”




 
Panel title

© 2017 radiodagbog

Antal besøg: 1015

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-3,7378449440002sekunder