Radiodagbog - Radioens Historie

Radioens historie

 

Fra starten af 1900 tallet begyndte danskerne at vise større og større interesse for radiomediet, og det kulminerede i 1926 da Statsradiofonien blev oprettet, hvilket senere blev til Danmarks Radio. Inden Statsradiofonien blev oprettet, var der stor uenighed om, hvorvidt radioen skulle være privatejet eller statsejet. Ligeledes i 1926 vedtog regeringen en lov, der bestemte, at alle radiomodtagere skulle betale licens, og begrebet public service kom ind i billedet for første gang. Regeringen havde det overordnede ansvar, men selve programfladen blev styret af et radioråd. Radiorådet fandt sit ideal i BBC’s grundlægger, Sir John Reith, begreb ”public service”. 

Grundtanken bag public service er, at radioen skal tjene offentlighedens interesser. Det skal være kulturelt og oplysende, og radioen har siden dens fødsel været slagmark for politisk information og oplysning. Radioen opfyldte dog ikke at spille de unges ”langhårede” musik og debatprogrammer der tog emner op der var relevante for de unge.

For yderligere information om public service, følg dette link: http://www.dr.dk/OmDR/Fakta%20om%20DR/Public%20Service/20060421140602.htm

Programfladen fulgte ikke helt idealet om public service. De unge menneskers musik var ikke at spore i radioen helt op i 1950erne, men i 1958 dukker Radio Merkur pludselig op. Initiativtagerne bag Radio Merkur havde fundet et hul i loven, der gjorde, at de lovligt kunne sende fra et skib ude i det internationale farvand i Øresund. Radio Merkur blev i løbet af to år landsdækkende og fik en stor lytterbase. Dette blev den første store konkurrent til Danmarks Radios monopol, og i 1962 vedtog regeringen en særlig lov der forbød Radio Merkurs transmissioner. Senere samme år oprettede Danmarks Radio P3 som blev en musik- og underholdningskanal for de unge. 

En politisk beslutning medførte at Danmarks Radios monopol blev brudt i 1983. Monopol betyder, at man har eneretten til salg på et bestemt marked, i dette tilfælde som radioudbyder. Bruddet i 1983 markeres som det første brud med Danmarks Radios monopol. Lokalradioerne begyndte at sende, og fra midtfirserne blev lokalradioernes lyttertal stabile, og gennem to årtier havde de en markedsandel på 30 %. Fra 1983 og frem til i dag er flere krav blevet ophævet, og der er i dag et langt større udbud af radiokanaler.

Opgaver:

 

1.   Hvordan bruger du selv radiomediet?

o   Hvad hører du af radio?

o   Hvornår hører du radio?

o   Hvad bruger du radioen til?

 

2.    Lyt selv til radio

o       Er der forskel på hvad der bliver sendt om morgenen, formiddagen, eftermiddagen og aften?

 

3.   De forskellige radiokanaler

o      Find radiokanaler som repræsenterer genre som f.eks. pop, rock, hiphop, jazz, klassisk osv.

o       Find radiokanaler som henvender sig til henholdsvis unge, middelaldrene og ældre. Begrund hvorfor og hvordan man kan høre det. Her kan man bl.a. lytte til stemmer, tempo, musik, indhold osv..

o      Find radiokanaler som har forskellige indhold (politik, underholdning, religion mm). Hvad karakteriserer disse radiokanaler?

 

 
4d4fc9f38939507022011.jpg 

Appelformer

De tre appelformer 



I det følgende afsnit skal vi se nærmere på de tre appelformer, Logos, Patos og Ethos. Disse appelformer er tre måder som man kan bruge til at overbevise lytteren om fornuften eller troværdigheden i det man siger, eller hvis man ønsker at vække en særlig følelse hos lytteren. Hvis man skal appellere til lytterens fornuft bruger man logos. Appellerer man til lytterens følelser bruger man patos, og hvis man fremstår troværdig, er det ethos, der er i spil. 

Logos er tilknyttet fornuften og retter sig mod modtagerens intellekt. Den appellerer til den rationelle modtager og opbygges ved hjælp af saglighed, objektivitet og logik. Det vil sige, at et godt underbygget argument er logosappellerende. Et eksempel på logos kunne være: ”Man skal ikke lade plastic ligge og flyde i naturen, da undersøgelser viser, at det er dårligt for miljøet”. Logos vil desuden ofte være præget af et neutralt ordvalg og en afdæmpet og behersket fremførelse.

Ethos henviser til fortællerens troværdighed og etik og påvirkes af, hvor troværdig og sandfærdig modtageren finder den, som giver en udmelding. Således handler ethos ikke om, hvordan man formulerer sig, men derimod om, hvilket image man har hos modtageren og derigennem, hvorvidt de tror på det, der siges. Eksempelvis vil en dommer næsten altid tænkes at være mere troværdig, end en brugtvognsforhandler – og dermed have mere ethos. Ethos er derfor ikke noget, som man skaber i sin retorik men derimod det syn, som andre har på én. Dog kan man f. eks fortælle noget om sig selv og dermed skabe etos: "Jeg samler altid mit plastic op, og jeg synes, at du burde gøre det samme”


Patos henviser til modtagerens følelser og vil ofte kunne opnås ved at bruge værdiladede ord, billeder og sætninger. Et kendetegn ved patosappellen er, modsat de to andre, at den sigter efter stor indlevelse med kortvarig virkning – altså store følelser på kort tid. Et godt eksempel på hvordan patosappellen bruges i dag er, når ulandsorganisationer samler ind og viser et billede af et underernæret barn. Straks efter at man har set billedet vises et telefonnummer, hvor man kan donere penge. Billedet bliver vist for at skabe store følelser for barnet, som herefter giver os lyst til at donere penge. For at gøre det tidligere anvendte eksempel færdigt, kunne det med patosappel lyde: ”Man skal samle sit plastic op, hvis man gerne vil kunne gå i skoven om 20 år”.

Dette er et link til en video, som rigtig godt forklarer de tre appelformer:

http://www.studieportalen.dk/Video/De-tre-appelformer-Logos-pathos-og-ethos-25.aspx


Opgaver:

  • I skal nu, parvis, lave tre sætninger med hver af appelformerne. Altså ni sætninger i alt.
  • Dernæst skal I læse et uddrag fra en blog og finde steder i teksten, hvor der gøres brug af en eller flere af appelformerne samt diskutere effekten:

En iransk indvandrer, der er konverteret fra islam til kristendommen og en ung jødisk mand, har måttet forlade Vollsmose, fordi de føler sig truet på deres helbred af vrede unge mænd med muslimsk baggrund. Jøder kan kun med høj risiko bevæge sig rundt på Nørrebro, hvis de bærer tydelige jødiske symboler. Kirken i Gellerup skal bevogtes af et muslimsk vagtværn.


Vi taler Danmark anno 2011. Vi taler et fænomen, der normalt ville betegnes som etnisk udrensning, selvom gennemførelse af muslimsk dominans, ville være en mere præcis betegnelse.


Men Vollsmose er ikke det eneste sted plaget af opløsningstendenser og muslimsk dominans. Lederen af Bazar Vest gennem 5 år, Jørgen Skov, har måttet kaste håndklædet i ringen; han kan ikke længere håndtere de palæstinensiske klaners dominans, de daglige trusler og de mange problemer, der er i forbindelse med håndteringen af Bazar Vest, der som bekendt er et indvandrerdomineret indkøbscenter i det vestlige Århus.


Tingbjerg ved København genlyder af skud næsten dagligt i denne tid. I Mjølnerparken på Nørrebro bliver brandvæsnet angrebet af unge stenkastere, givetvis ofte med muslimsk baggrund, når de ellers kommer for at redde beboerne i bebyggelsen for at brænde inde. Det er ikke længere muligt, uanset politisk observans, at foregive, at vi ikke har en gigantisk udfordring med parallelsamfund og svært integrerbare, for ikke at sige umuligt integrerbare grupper af mennesker med oprindelse i den muslimske verden, der som alle i øvrigt kan se i medierne i disse dage præges af voldsom uro.


  • Skriv en tekst på ca. 150 ord, hvor du argumenterer for og imod dødsstraf, og gør brug af mindst to af appelformerne.
4d4fca1d3373c07022011.gif



 
Panel title

© 2017 radiodagbog

Antal besøg: 1087

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,53828501701355sekunder