Rie's Dagpleje - Lidt om mig selv
Jeg hedder Anne Marie og bliver kaldt Rie.
Jeg er født i 1957 og er gift med Jesper. Vi har 3 døtre og 4 børnebørn.
Jeg har sammen med Jesper tidligere været aflastningsfamilie for 
en psykisk handicappet pige i 9 år.
 
Jeg har arbejdet som dagplejer i Greve Kommune siden 1993, og er nu i Greve Dagplejes Skærmet Tilbud.

I mine 21 år som dagplejer har jeg haft den store glæde at være med til at give mange små fantastiske personligheder en tryg og kærlig start på livet.

Jeg har arbejdet med et barn med infantil autisme, sensitive børn, for tidligt fødte børn og børn der har haft en stressende start på livet f.eks. pga. hospitalsindlæggelser. 

Jeg har gennem årene gennemført mange kurser for at videreudvikle mine komtetencer indenfor småbørnspædagogik og meget andet.

Se min uddannelsesliste under fanen Mine Kurser.
 
En god, sund ernæring er vigtig for mig. 
I mit hjem får alle økologiske fødevarer, så vidt det er muligt.
Jeg bager selv (økologisk) rugbrød og groft brød uden kerner. 
Grød og frugtmos er naturligvis hjemmelavet.
 
Her får børnene stimuleret deres sanser ved bl.a. motoriklege, musik og sang.  
Jeg arbejder målbevidst med de Pædagogiske Læreplaner.
Børnene får en bred vifte af oplevelser i et anerkendende og trygt miljø, 
der giver dem en god selvfølelse og udvikling både psykisk og fysisk. 

Vi bruger også naturen til sanseoplevelser og motoriklege. 
Jeg har en 900 kvm. indhegnet have, hvor børnene kan gå frit, som de har lyst, 
hvoraf ca. 100 kvm. er fliseområde, hvor de kan boltre sig med de forskellige køretøjer.
I haven er der mange træer samt trædesteder og gemmesteder. 
Vi har også et drivhus og nogle højbede til stor fornøjelse for børnene, 
især når der skal vandes og høstes.
 
Min dagpleje er naturligvis 100 % røgfri og jeg har ikke husdyr.

   

 


 
Panel title

© 2017 riesdagpleje

Antal besøg: 471

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,6757090091705sekunder