Rig og Fattig - Forside


Rig og fattig

forskellen er, at hvis man er rig kan man få alle sine behov opfyldt, og mere til. Rige har altså ingen ting at bekymre sig om, hvor de endda også kan få de mange unødvendige ønsker opfyldt. Er man rigtig fattig kan man måske ikke engang få dækket sine mest grundlæggende behov som mad og et sted at bo sikkert.

Menneskerettigheder

Man har lavet nogle grundlæggende regler for, hvilke rettighe­der alle mennesker på jorden skal have og leve inden for. Reglerne kommer for eksempel ind på ting som retfærdighed, ret til at få dækket de grundlæggende behov og retten til skolegang og uddannelse. Dog er der mange lande som ikke er særlig gode til at overholde disse regler.

Demokrati

I et demokrati har man en ide om, at alle skal have lige indflydelse med hensyn til at sige sin mening og stemme om vigtige ting i landet. Dertil kom­mer, at man har en ide om, at man skal respektere forskellige meninger og lytte til begrundelser for at have andre meninger. I Danmark og de andre nordiske lande har vi stor opmærksomhed på demokrati, både til hverdag og i forbindelse med valg.

Erosion

Erosion betyder, at bjerge bliver nedbrudt eller at jorden forsvinder et bestemt sted. Erosion sker naturligt, da det er den måde, at bjerge bliver nedbrudt, og dermed bliver til en slags løst materiale og jord andre steder.  Men de steder, hvor man dyrker jorden på skrå­nende bjergsider, er erosion meget ødelæggende. Erosionen vil nemlig fjerne den jord, man skal bruge til planternes vækst.

Erosion er også et problem i naturen hvis man starter erosion, hvor den var stoppet naturligt. Ofte sker der erosion, når man fælder skoven over større områder. Det er vandet og vinden, der giver erosion, når jorden bliver lagt fri.

Ændringer: uoprettelige, og ændringer, der kan laves om

Hver gang mennesker gør noget, har det altid lidt betyd­ning for omgivelserne. De fleste ændringer er dog helt små og betyder kun noget for os selv. Vi tager sko på, vi tager bussen et sted hen, vi laver en aftale om at mødes med nogle kammerater. Men men­nesker laver også ting, som får stor indflydelse på vore omgivelser og på mange andre menneskers liv. Nogle af disse ændringer kan føres tilbage igen. I en dansk skov kan man for eksempel fælde træ­erne i et område og lade skoven passe sig selv bagefter. Så vil der vokse nye træer op og efter 100 år kan man ikke se, at skoven blev fældet. Hvis man derimod fælder alle træerne på en bjerg­skråning, så kan det godt være, at der ikke kom­mer træer igen. Hvis jorden bliver fjernet af regn­vand, så kan nye træer have svært ved at komme igen. Måske kommer der til at gå flere tusinde år, før der igen kan komme skov. Sådan en ændring er nærmest uoprettelig. Hvis vi gerne vil have bæredygtig udvikling, så er det vigtigt at undgå uoprettelige ændringer mest muligt, for ellers får man ikke så mange mulighe­der i fremtiden.

Købekraft

Købekraft siger noget om, hvad man kan få for sine penge. Det antal kroner man har, betyder ikke så meget, det er den købekraft, de kroner har, som betyder noget for, hvor meget man får ud af sine penge.

Selv i de fattigste lande er der folk, der har kø­bekraft nok til at få alt, hvad de har behov for og ønsker sig, selv om landet for eksempel lider af hungersnød.

Onde cirkler

Man siger, at en udvikling kan være i en ond cir­kel, hvis de mennesker, som det angår, ikke selv kan slippe ud af situationen, uanset hvor meget de gør for det.

Mange i verden er ramt af en ond cirkel af fattig­dom: De kæmper for at sikre sig bare et minimum af mad, så der er ikke kræfter til eller mulighed for at få en uddannelse. Derfor tjener de næsten ingen penge og bliver derfor ved med at leve i fattigdom.

Når de bliver syge, har de ikke råd til medicin og hjælp fra lægen, så de bliver kun mindre i stand til at arbejde for en bedre tilværelse. Samtidig har de ikke nogen indflydelse, for de mere rige med de rigtige jobs vil bestemme hen over hovedet på dem. I det hele taget bliver der ikke regnet med dem. For at bryde deres onde cirkel kræver det, at der kommer hjælp til det udefra.

Livskvalitet

Ens livskvalitet siger noget om, hvordan man selv synes, man har det. Livskvalitet siger både noget om, hvordan man har det med sit helbred, hvordan man har det med sine omgivelser, og hvordan man har det med andre mennesker. Nogle mennesker med et handicap kan synes, at deres livskvalitet er helt OK, mens andre med et godt helbred uden den slags problemer kan føle, at deres livskvalitet er dårlig, for eksempel fordi andre mennesker ikke synes om dem.

 
Panel title

© 2017 rigogfattig

Antal besøg: 3

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,38857197761536sekunder