Ritz på Caminoen - Dagbog Pamplona - Santiago 2012
April
21
2012

Santiago De Compostella - og i maal.

Det er maaske en anelse vemodigt at skrive dette sidste indlaeg i min dagbog, for jeg har virkelig nydt denne rejsefaelle mere end I tror.

 

I gaar var som I sikkert ved, den sidste dag med 18 km. Det blev maaske ikke som jeg havde forventet, men saa blev det bare saa meget anderledes og en anden god foelelse.

 

Jeg ville gaa de sidste km. helt alene og det var en dejlig fornemmelse. De 18 km. foeltes maaske som de laengste paa hele turen, selvom der har vaeret rigtig mange kilometre der ude, som ogsaa har vaeret lange.

 

Jeg gik hele straekningen uden at stoppe en eneste gang - hvorfor ved jeg ikke, men saadan blev det til jeg stod inde i katedralen. Det blev ikke et triumtog - bare saadan stille og roligt hele vejen.

 

Jeg lyttede dog til min ynglings melodi, da jeg var godt inde i byen. Dantes Prayer - "Please remeber me". Et dejligt stykke musik, som engang skal spilles, naar jeg skal stroes ud i Svendborg Sund.

 

Da jeg kom til Camino Porto - her starter den gamle del af byen - saa blev det maaske en smule anderledes og en smule hoejtidligt. Det er en utrolig dejlig gammel by - specielt her i den gamle del af byen. Mange gademusikanter og haandslag fra camino venner, som man moedte og stadig moeder hele tiden.

 

Jeg gik som sagt lige til katedralen - en imponerende plads foran dette storslaaede bygningsvaerk - tog et par billeder og gik saa ind i kirken. Der var messe og en masse mennesker. Jeg har ikke haft ur paa hele turen - det er foroevrigt en god fornemmelse at vaere fri for tid. Men nu stod jeg her og jeg var aabenbart kommet susende hele turen ind i byen og var fremme kl. 12.30 hvor messwen var paa sit hoejeste.

Jeg fik den sidste del af hoejtidligheden og var sa heldig, at jeg fik hele ceremonien med det store roegelseskar, som svinger fra side til side i enden af et kaempe tov, som 5-7 maend fra kirken staar og traekker i. Imponerende og en stor oplevelse - og til slut blev der klappet - det var ogsaa underligt i en katolsk kirke, men det var passende.

 

Jeg gik ud igen og bestemte mig for, at gaa tilbage til Camino Porto, for at moedes med Bee og Chung Min - begge fra Korea. Der var tid til cola og pizza, mens jeg ventede.

Da de kom gik jeg sammen med dem den sidste km. - og sjovt nok saa var det lidt mere bevaegende denne gang. Maaske fordi jeg nu havde nogle at dele oplevelsen sammen med. Vi fik taget nogle billeder og efter et lille besoeg i kirken - var det nu tid for det sidste stempel i passet og dermed udstedelse af Compostella - beviset for gennemfoerelse af hele turen paa gaa- ben. Og jeg maate love, at jeg havde vandret hele vejen - og det kan jeg med sandhed sige - at det har jeg. Hver eneste lille km. er forceret med rygsaek og hoejt humoer.

 

Eun Bee og jeg havde for et par dage siden, da jeg igen moedte hende ifoert lange underhylere siddende foran PC'en, at det var en god ide at deles om et pensionvaerelse. Jeg havde ikke lyst til flere Albergue og ville ofre de sidste 2 dage som turist - paa en lidt hoejere standard. Et godt valg og kun 20 euro pr. person naar man deler. Det er et rigtig hyggeligt pension i en lille sidegade.

 

Santiago er et super dejligt sted at trisse rundt i turist tempo. Den skoeneste gamle bydel med et hav af barer, cafeer, smaa butikker og gader og straeder saa snoerklet saa man ikke tror det muligt. Super hyggeligt og jeg nyder det voldsomt.

 

Men det absolut fedeste er - naar man gaar rundt, saa moeder man alle disse dejlige mennesker man har moedt de sidste 3 1/2 uge - og nogle faar high five, andre et kaempe knus og gratulation / finito / completto og godt gaaet hele tiden. Det er umuligt at beskrive denne foelelse og alle er saa stolte og glade og meget opmaeksomme paa hinanden. Man skal have gaaet alle disse km., for at kunne maerke denne foelelse.

 

Som sagt saa nyder jeg livet som turist og i aften er det den store middag med steak og vin - dog stadig i caminotoejet - dog den fine camino-garderobe. Men skidt det gaar nok - man skal jo ikke for hurtigt tilbage til luksuslivet.

 

Frank har desvaerre faaet et tidligt fly hjem, men godt for ham.

Hvis jeg kunne saa ville jeg invitere alle mine bedste venner fra caminoen hen paa samme restaurant - det kunne vaere saa fedt, men det er ikke muligt. Nogle er endnu ikke kommet i maal - nogle er forsat til Finisterre og andre er allerede rejst hjem, saa nu er eventyret ved at faa ende.

 

Vemodigt, men omvendt - alt har en ende og nu er min meget taet paa - og paa mandag er det igen DK og nye maal kan saettes paa saa mange forskellige omraader.

 

Det har vaeret det hele vaerd - og jeg har nydt hvert minut (naesten) - og lige nu vil jeg ikke goere det igen - ikke lige med det samme - men jeg vil kom til at savne meget af det.

Jeg taenker paa dem der stadig er der ude og de tusindvis, som skal gaa praecis de samme km. idag, imorgen, naeste maaned og de kommende mange mange aar. Dette er gjort de sidste 1000 aar - og det vil sikkert ske de naeste 1000 aar - saa stoerre bedrift er det heller ikke.

 

Jeg vil slutte denne beretning med:

 

                                          "Buen Camino"

April
19
2012

Pedrouza og 18 km. tilbage.

Saa er jeg fremme efter 32 km - saa der er ikke saa mange tilbage og de sidste bliver i triumtog gennem byen - saa maaske man bliver lidt hoej og flyver de sidste km.

 

Jeg glaeder mig paa én maade og saa maaske alliogvel ikke, for saa er projektet jo fuldfoert g hvad sakl der saa ske. Glaeder mig meget til at komme hjem til Mette, men det bliver sikkert ogsaa underligt det hele at kommme tilbage til den virkelige verden.

 

Jeg har vaeret i superhumoer hele dagen og det vil helt sikkert fortsaette imorgen. Jeg har dog gaaet derude idag i nogenlunde vejr - faar lige nu vasket alt mit toej og faar det ogsaa toerret - saa det er klar til turistdelen i santiago - og funderet over hvorfor jeg har gjort dette.

Jeg har foer turen filosofieret omkring selve grunden - og ville maaske have svaret naar jeg engang naaede til maal. Jeg har stadig ikke svaret - tror jeg. Jeg vil fundere videre imorgen, men det ender nok op med at det er selve maalet at vaere positiv hele doegnet - og det er lykkedes 99.9 % af hele turen - og det er jeg stolt af.

Tror ogsaa at mine omgivelser har maerket min positive tilgang til det hele - det er der nogle der har givet udtryk for og saa er det vel bestaaet.

 

Jeg har moedt saa mange forskellige mennesker med forskellige bagrunde - kommende fra hele verden - med hver deres mening om saa mange ting - og ogsaa mange med specielle grunde til at vaere her. Det har nok vaeret det mest spaendende af det hele og det jeg vil savne.

Jeg kommer maaske ogsaa til at savne det at trave hver dag - selvom det kan lyde totalt sindsygt - ogsaa i mine oerer. For det er da meget underligt, at man bare staar op hver dag i 25 dage og vandrer afsted - og mange dage under vanskelige forhold og rigtig mange km. Hvem pokker - der er normal - kunne finde paa at gaa 120 km. paa 3 dage. Ikke mig, men til trods for ndet, saa er det pokker mig det jeg goer hver dag - og imorgen er det slut.

 

Jeg vil nok bruge min dagbog de sidste dage - maaske ikke, for jeg skal saa meget andet i Santiago, men jeg vil gerne takke for alle der har stoettet mig paa facebook - ikke mindst her i min Gaestebog.

 

Jeg kan ikke takke nok, for det har virkleig stoettet mig hele vejen - og ofte har jeg gaaet med de ord, som I har skrevet i mit lille hoved der ude paa den oede spanske landevej.

Jeg har givet noget af mig og min tur npaa denne side - men I har ogsaa givet mig en helt masse, som jeg har gjort brug af paa de lange oede straekninger - de mange bjerge og bakker der skulle forceres og de utrolige smukke landskaber jeg har suget ind i min sjael. Saa tak her fra af hele mit hjerte.

 

Joergen - Arca/Petrouza - 18 to go - regnbyger og 7-8 grader.

April
19
2012

Regn - mudder - ploere - toerretumbler.

 

God morgen til alle.

Jeg er grounded i Melide - delvis min egen skyld.

 

Lige til at grine af, for jeg sidder her i lange underhylere og venter paa at mit toej toerrer.

Albergue er under alt kritik. Koldt og umuligt at faa sit toej toerret ved ankomst igaar. Havde gaaet 9 stive timer i tropiske regnskyl - og det betoed at ALT var vaadt.

Ankom foerst kl. 17, for mulighederne der ude var ikke saa gode saa fortsatte, men det var mere end vaadt og ikke saa sjovt.

 

Men vel ankommet ville jeg toerre toej. Der var ventetid hele aftenen, saa jeg fandt et toert saet og gik ud og spiste med Ib. Meget hyggeligt.

 

Smart som jeg er, saa stod jeg op kl. 07 og ville saa toerre mit toej. Havde vist ikke faaet soevnen ud af oejnene, saa det har vist sig at jeg sattte mit toej over til vask istedet.

Det betyder at jeg ikke kan komme afsted, saa nu har jeg fundet tumbleren - og maa sidde her og vaere aah saa positiv og grine af det hele i mine lange underhylere med en croissant og en kop te - koebt i cafe over gaden.

 

Det ser ikke ud til at regne lige nu, men man kan absolut ikke vaere sikker paa, at det ikke sker lidt senere. Her er meget vaadt over det hele og stierne er fulde af vand og ikke mindst mudder.

 

Igaar gik jeg i vand saa det loeb oven ind i skoene - sine steder i mudder til anklerne, saa mine 100% positiv paa hele turen var virkelig paa proeve. Tror ikke helt jeg bestod, men nu sidder jeg her og smiler igen til trods for tid og grund.

 

Jeg har 50 km. tilbage og vil dele distancen i 2 bidder. Maaske vil jeg ofre et Hostal saa jeg kan faa alt mit toej vasket og toerret og et langt varmt bad. Tror jeg har fortjent det.

 

I maa hygge jer - og tak til de soede kommentarer, senest fra Jan, Mogen og Hanne, Inge og Jeppe og alle jer andre jeg ikke har naevnt.

 

Og saa er jeg saa glad for, at Sofie har kaempet sig igennem endnu en optagelses opgave og vil sende alt min positive energi til, at det skal lykkedes denne gang.

 

Joergen - Melide - gaaet 657 km. - 50 tilbage - hundekoldt og i lange underhylere.

April
17
2012

O Cebreiro - Sarria - 46km. i et hug.

Bee og jeg valgte at foelges af hele dagen, for det var en rigtig traels nedstigning. For det foerste saa gik det ned hele vejen og for det andet, saa var vejret virklig skidt.

Det var bidende koldt - en haard vind og tyk taage. Det havde sneet kraftigt det meste af aftenen ogsaa, saa det laa hoejt. All der gik fra toppen benyttede asfalt vejen det meste af dagen. En klog beslutning, men ogsaa en del laengere. Det tog ca. 3 timer, at komme fri af sneen og den vaerste kulde. Vi var nogle stykker, der paa et tidspunkt proevede at gaa tilbage til Camino vejen. Det skulle vise sig at vaere en af de dummeste beslutninger jeg har taget paa denne tur.

Efter kort tid var det ud paa stien igen - og der  var meget mere sne end vi havde regnet med. Meget meget mere og ogsaa frosne hjulspor og is der var svaert at gaa i. Vi proevede at komme tilbage til asfalt vejen. Det lykkedes, men vi maate forcere en ekstrem stejl stigning, hvor vandrestokken maate hjaelpe paa vej. Jeg var naermest ude paa isfjeldet kravlende direkte op af en stigning med meget smaa skridt og dyb dyb sne. Det var godt at komme tilbage paa vejen, hvor jeg blev indtil dalen.

Nede i dalen kom solen frrem og poncho og regnbukser blev pakket ned i rygsaekken. Senere solbriller og opsmoegede aermer. Det var vildt som det var 2 forskellige verdener jeg vandrede i denne dag.

Det blev det skoenneste vejr. Det dejligste landskab - helt ubeskriveligt - maaske nogetaf det flotteste jeg nogensinde har set. Boelgende bjerge, ssmaa veje, stier med hoeje kanter, koer paa graes, maelkeboetter som jeg elsker hvert aar naar de springer ud. Det var himmerige - og jeg var midt i det med 30 km. bag mig.

Problemet er, at fra Triacastelo, saa er der forbandet langt til naeste civilation, saa det blev en ekstra lang dag, da der jo var den ekstra lange tur paa asfaltvejen - den "lille" afstikker ud i sneen, saa dagens etappe endte paa 46 km., foer vi ankom til Sarria. Det var vildt men hele eftermiddagen var som at gaa i paradis.

Eun Bee kan til tider virke som en lille pige paa 16 aar - hun er 24 aar, men det hun har praesterrert de sidste 2 dage er total vildt. Vi har gaaet igennem det samme og hun har ikke pevet en eneste gang. Jeg er imponeret, for jeg maatte pive lidt pga af mine haele, da vi var kommet over 40 km.

Det var 2 vilde dage, som for altid vil staa tydeligt for mig.

Idag har vaeret en stille dag paa kontoret. 24 km.

Jeg er nu i rigtig god form, saa jeg stryger afsted og kan klare rigtig mange km., men jeg har nu ogsaa gaaet mere end 600 km. Passerede 107 km. tilbage - saa her var der 600 paa kontoen. Passeredde senere 100 km. tilbage - ogsaa en milepael.

Er i Portomarin med 88 km. tilbage. Maaske taeller jeg alligvel ned.
Jeg er ved at vaere maet - mest paa maden , for det er ikke saa spaneden mere. Maaske ogsaa maet paa Caminoen, for det er ikke det samme.

Der er kommet saa mange paa ruten - og det er ikke de velkendte gamle travere. Mange kommer fra andre ruter. Mange er lige startet i deres nye outfit. Gennemsnitsalderen er steget betragteligt, for mange aeldre starter her sent paa ruten - og flere grupper er der ogsaa, saa det er slet ikke det samme. Syntes at det er lidt trist, for tidligere var der en meget stoerre faelles foelelse - maaske fordi man havde vaeret gennem meget stoerre proevelser sammen og vidste hvad de andre har maate lide.
Nu er det lidt mere luksus, men der er heldigvis plads til os alle.

Vil dog aldrig anbefale andre, at vandredenne tur i hoejsaesonnen. Det ville jeg ikke have lyst til.

Imorgen er det maaske en tur paa 30 km. - vi faar se.

April
17
2012

30 cm. sne og storm

Det startede i Villafranca med morgenmad og afgang kl.08.00- det bliver lidt senere hver dag har jeg erfaret.

Men uden for doeren startede opstigningen - og det forsatte til maal. 30 km. ialt denne dag. Det var ogsaa regnvejr fra morgen til slut - det vil sige der var nu noget andet i vente, men det kunne tids nok komme.

Jeg gik alene og det regnede en kraftig stille silende regn lige ned fra oven. Jeg gik nu rigtig godt og ponchoen og regnbukserne beskytter mig vel.

Efter et par timer var det tid til en croissant og en uundvaerlig kopkaffe - Americano. Jeg var ikke vaad, men skoene begyndte at vaere det.

Ikke saa mange tanker, det var bare om at komme der ud af og faa gaaet nogle kilometre.

Da der var 9 km. tilbage af de 30 - begyndte det at gaa stejlt op af. Resten af dagen var der ikke en straekning, hvor jeg var under 10 %. Paa stigninger klart mere, saa det var bjergearet der var paa cruise control. Jeg nyder dette arbejde i fulde drag. Elsker at forcere den ene stigning efter den anden.

Jeg fik tanket med cola og chokolade og forsatte og det var ved at gaa op for mig, at der var mere i vente, da en lille pige kom ud med sin bobslaede og smed den om bag i bilen. Hendes far koeerte hende op af bjerget og bilerne der kom ned havde sne paa toppen.

Jeg passerede La Faba - og det var en mulig ende station, men jeg havde snakket med Eun Bee om, at vi kunne moedes i O Cebreriro, hvis vi havde gode ben og vejret var okay. Benene var der, men jeg vidtse ikke at vejret ville blive saa voldsomt. Jeg havde ikke moedt Bee hele dagen, saa jeg troede, at jeg havde passeeret hende mens hun muligvis var paa cafe.

Det begyndte at sne - og det tog til i styrke, men det var nu ikke saa meget. Der er 5 km. fra La Faba til O Cebreiro - og da jeg havde gaaet 1 km. begyndte det hele at atge til i styrke.

Sneen blev virkelig kraftig o det hobede sig op paa stien, saa man satte dybe spor. Vinden tiltog ogsaa og der var kun faa fodspor i sneen, saa der var faa foran mig.

Jeg saa en oppe af den naeste stigning - og denne person gik og raabte ud i det hvide ingenting. Det hele stod i et. Det viste sig at vaere Bee, som var foran mig hele dagen og som var forsat fra La Faba. Hun skreg, fordi hun var lidt bange for at vaere alene ude i dette moegvejr. Det var en god foelelse for os begge, da vi moedtes og kunne fortsaette sammen i dette vildnis.

Stien var heldigvis tydelig, saa man kunne ikke tage fejl, men det var virkelig haardt arbejde. Jeg traedte spor i sneen og saa var det bare om at kaempe sig fremad. Man foelte sig til tider med i en adventure film, hvor man skulle kaempe sig op af et isfjeld.

De sidste 4 km. tog maske smaa 2 timer. Vi ankom til den lille by paa toppen. 90 indbyggere og faa huse + et Albergue, men rigtig mange "turister" - spanske famillier med hele sneudstyrret. Snebriller, store jakker, stoevler og boern med kaelke. Det var bidende koldt, men samtidig ogsaa en stor oplevelse paa min Camino, som jeg ikke ville have vaeret foruden.

Albergue var en katastrofe. Vi froes rigtig meget og sovesalen var der plads til 80 personer. Ingen mulighed for at alle disse mennesker kunne toerre toej. Stoevlerne var gennem vaade og ville ikke have en chance for at toerre.

Efter en time i dette "helvede" - matte jeg opgive og finde et Hostal - en form for et billigt hotel og her tog Bee og jeg saa alt vores habengut hen, for at faa mulighed for at faa varmen og ikke mindst toerre vores toej og stoevler. Det var en fed beslutning og et godt valg paa paagaeldende tidspunkt.

Der var meget hyggeligt nede i baren og senere Pulpo i restauranten. Lars havde ellers anbefalet et godt sted at spise Pulpo, men det var virkelig ikke vejr for "man or beast" / W.C Fields at bevaege sig ud for at finde dette specielle sted, men tror nu nok at jeg saa det naeste dag ved afgang.

Det var smaa 30 km., me det var op af hele dagen fra start til slut. Det var regnvejr og senere snestorm - det  var vildt og det var en stor oplevelse som jeg aldrig vil glemme. Det er helt sikkert.

April
14
2012

Villafranca

Er paa et hurtigt Internet, saa det skal udnyttes, men desvaerre har jeg ikke oplevet saa meget siden sidst, men saadan er der ogsaa dage.

 

Skiltes med Frank imorges. Han havde hjemve og ville hurtigt til Santiago, saa han maaske kan faa et andet fly hjem. Han vil dog stadig gaa dertil, men laengere straekninger end jeg gider lige nu.

 

Har fulgtes med Bee hele dagen og er nu paa et dejligt Albergur, hvor jeg har moedt andre, som jeg tidligere har snakket eler vaeret sammen med. Her er Gina fra Seattle, Mathias fra Argentina, Jeff fra England og flere andre. Alle er glade for de fine forhold, for det er ikke hver dag at der byder sig saa flotte sovesale og baderum, koekken m.v. + fri Internet.

 

Skal op i byen og se om jeg kan faa nogle indlaeg til mine haele, for de lider lige nu. Vablerne er ved at komme sig, men saa er der altid noget andet man kan bekymre sig om. Saadn er der hele tiden noget, men saa er man da beskaftiget med noget hele tiden.

 

Har faaet ringet til Faster - og det var dejligt at tale med hende, men det var ogsaa lidt haardt og jeg blev tydeligt roert af det. Fik en kort sludder med lars, som lige var ankommet til Haderslev med familien. Han fortalte at dagen imorgen ville blive rigtig haard, hvor opstigningen til CeObrio skal overstaaes. Det er en rigtig haard opstigning og vi kan forvente meget sne.

Har lige set et billede fra bjerget jeg passerede i gaar. Billedet er taget tidligere idag og der laa nu 20-30 cm. sne - saa det var godt det ikke var da jeg var der, men jeg kan saa faa oplevelsen i morgen paa et andet bjerg.

Det er 30 km. og meget op ad - saa maaske ser jeg ikke saa meget frem til den udfordring, men det er jo ogsaa en del af det.

 

Ellers nyder jeg det stadig og jeg har ikke saa travlt mere og oensker ikke at komme for tidligt til Santiago, for saa kan jeg bae gaa rundt uden at have saa meget at give sig til, men jeg faar maaske ogsaa brug for alle dagene, da vejret ikke helt er paa min side lige nu.

 

Soeren Thorup - journalist ved Stiftidende i Odense. Rejsende journalist i golf- artikler og meget kyndig paa Camping omraadet.

Jeg siger tak til jobtilbuddet og den haarde del af dit job. "Hvor mange gange om dagen, skal jeg hente kaffe til dig?"

 

Alt fra denne gang - og god loerdag til alle i DK.

 

Joergen - Villafranca. Ca. 10 grader og regnvejr og blaest.

Fortsat god loerdag til alle.

April
13
2012

Jernkorset.

 

Tidlig op og faa morgenmad. Jeg spiste idag foer jeg pakkede, nu hvor der var mulighed for morgenmad.

 

Jeg moedte dog en dame paa toilettet her til morgen, som stod og hulkede. Hun havde frosset saa inderligt hele natten. Hende og en veninde havde faaet et lille rum, hvor der ikka var varem fra nogen kamin eller fra ale mennesker i en sovesal. Hun froes virkelig. Stakkels hende. Det er ikke en charterferie dette her eventyr.

Tilbage til rygsaekken - det er nu en helt vane og det gaar hurtigt. havde kigget ud og fornemmet, at der var noget koldt i vente, saa det var alt det varme toej paa. Det har jeg nu snart haft paa i rigtig mange dage.

 

Jeg havde virkelig ikke regnet med, at det kunne vaere saa koldt her i spanien i saa mange dage i traek. Det er hundekoldt, og da jeg rundede kirkehjoernet her til morgen, saa stod der en meget haard og strid blaest lige ind i snotten.

 

Jeg kunne se skyer oppa af bjerget og de var tunge, saa der var sne i vente. Det var cirka frysepunket + den haar de vind, saa var chillfaktoren godt under frysepunket. Ville have oensket, at jeg ikke som det sidste inden afrejse, havde taget min varme fleecehue ud af rygsaekken. Oev.

 

Naa men idag var det bjerge og dem elsker jeg virkelig hoejt, saa det blev en rigtig god dag med store strabadser. Jeg skulle op i 1.502 meters hoejde og det gik fint til trods for kulden og vinden. Ikke meget at se, men de smaa landsbyer var oede, men roegen steg op alle steder, for der var gang i kaminerne over alt, hvor der var liv.

 

Jeg kom til Jernkorset - stedet hvor man dropper en sten hjemmefra som et symbol paa at man smider alt det daarlige i ens liv vaek - og starter paa en ny. Jeg havde ogssa medbragt en sten, som Mette og Sofie havde lavet lidt tegn paa.

Jeg taenkte paa dem og paa Jeppe. Min lille familie, som er et meget vigtig holdepunkt og basis for livet. Maaske var der lidt fugtigt i det ene oeje paa dette tidspunkt, men det er vel ogsaa okay - syntes jeg.

 

Oppe paa hoejderyggen og livet skulle gaa videre og en sten fjerne nok ikke alle livets genvordigheder og der var godt skyet paa dette tidspunkt. Det gik ikke saa meget ned, men mere op og ned hele tiden. Efter en lille time begyndte nedstigningen. 900 hoejdemeter, saa det var stejlt paa mange steder. farlige nedstigninger med glatte sten - loese sten og klipper i alle afskygninger.

Her skal man vaere oppe paa dupperne hele tiden. Et lille fejltrin og Caminoen kan vaere ovre med en forstuvet ankel eller et fald der kan foraarsage skader. Man skal have nok at drikke, nok at spise - saa jeg fik passende indtag af gamle smaa Croissanter, chokolade og vand.

Jeg har nogen erfaring fra bjergene, sa jeg mener at jeg er paa forkant hele tiden, men man ved aldrig.

 

Jeg fik frokost i en lille bjerglandsby. Lidt som at vaere pa skiferie og saa komme ind et lille listigt sted. Dejlige mennesker og dejlig varme fra kaminen - det goer godt for en vandringsmand.

 

Videre ned af bjerget, hvor jeg havde min foerste kontroversmed en mindre bidsk hund, men jeg vandt som en anden tempelridder, men min lanse i form af min vandrestav.

 

Dette omraader er ellers tempelridernes store skueplads og det ses i flere byer med historisk monumenter og ringridderpladser m.v.

 

Nede i dalen kom solen ogsaa frem, men kulden var der stadig og lidt regn ind imellem, men dejligt at kunne starekke ud igen.

 

Det tog mig 6 timer at gaa de 26 km. over bjerget og ned igen. Det var rigtig fint og jeg var tilfreds, saa jeg er gaaet videre til Ponferrada - saa den samlede distance blev paa 34 km. Er paa et dejligt Albergue med varme og 4 sengs stuer. Hygger mig nu og har ofret en gang vaskemaskine og toerretumbler. Det regner udenfor saa man kan ikke toerre toej idag.

 

Ellers alt vel og det ser ud til vabler og muskler er ved at finde ind i den rette form igen.

 

Fysisk: En 8'er med pil op.

Psykisk: Helt i top - der er kun 202 km. tilbage og jeg har 9 dage til det, saa jeg ankommer sikkert d. 21, som jeg gerne ville. Saa det er smaa dagsmarcher paa under 25 hver dag. Slapper.

 

Tak for nu. Joergen - Ponferrada. Hundekoldt og det regner.

 

 

April
12
2012

Poco

 

Mit navn er Poco og jeg vil fortaelle et eventyr, en grum en af slagsen, men de ender jo oftest godt til sidst.

Naar jeg ligger der nede i moerket og kan hoere min herre straekke sig og give snorkelyde fra sig, saa ved jeg at jeg snart bliver vaekket og kommer ud i lyset.

Han vaagner foer fanden faar sko paa - bogstavligt talt.

Ud af posen og det foerste lys til mig. Det er nu ikke meget jeg faar lyset, at se paa denne tur.

Der gaar hurtigt 15 min. mens min herre gor sig klar - saa det er det eneste dagslys jeg faar om morgenen.

Saa kommer den foerste proevelse - jeg skal tapes ind paa de roede omraader. Oev - tape paa fronten og bagpaa.

Ud i de sure sko og saa starter ham paa foerste sal som lyn og torden og det gaar lystigt derud af de foerste mange kilometer. Han taenker slet ikke paa at jeg ogsaa var paa arbejde hele dagen igaar.

Jeg har det okay til trods for gaardsdagens strabadser, saa vi flyver oftest 20 kilometre om formiddagen. Saa skal herren have hvil, kaffe og Bocadillo.

 

Jeg bliver gemt i moerket nede ved de andre under bordet - ingen taenker paa os. Vi kan sidde der og lugte til hinanden - og proeve at faa en samtale igang. Men det er svaert at forstaa Tysk, Engelsk eller Argentinsk naar alle holder sig for naesen. Det bliver jo lidt nasalt, saa ingen kan forstaa noget.

 

Mens min herre oppe paa foerste sal foerer sig frem med kaffe, kage, Cola og fortaeller den ene historie efter den anden. Den gang jeg sejlede paa de 7 verdenshave...bla  . bla.. og den faar ikke for lidt - og da han er paa udebane, saa ved de jo ikke om det halve er loegn. Jeg har varet med hele vejen, saa ved bedst, men holder klogeligt mund.

 

Det ser ikke ud til, at vi slutter for idag - aldrig kun en halv arbejdsdag. Dog var der for et par dage siden i Leon, hvor vi sluttede til middag. Herren saa min tilstand, saa jeg skulle en tur forbi hospitalet.

Nej, nej, nej - ikke noget med taxa, jeg maatte gaa hele vejen til trods for mine smerter. Han er sgu lidt haard i filten.

Igennem blanketter og ind til en rar spansk laege i hvis kittel. Kunne naesten ikke se ham, for han holdte sig paa stor afstand. Henvist til klinikken, var den korte besked.

 

Saa sad han der i ventesalen med mig uden stroemper og sko og vippede med mig i den frie luft, saa alle kunne se mig naar de gik forbi - til tods for min tlstand. Han er nonchalant og stor paa den. Altid.

Saa var det at jeg hoerte et par trippende hoeje haele - og der kom en dame med knold i nakken og hvid kittel. Jeg blev helt bange, men hun forsatte heldigvis.

Men saa kom den soede lille nyuddannede sygeplejerske vimsende og jeg struttede af glaede. Godt det var hende der skulle ordne lille mig.

 

Op paa briksen og saa blev der diskuteret paa flere sprog. Min herre laa i den anden ende og foerte sig igen frem. Ville tage billeder og senorita spurgte om det gjorde poco. Men nej sagde ham den taabelige, for han var tapper. Det var jo heller ikke ham der skulle renses med sprit og sproejtes med kanyle og naale og alt muligt. Han klarer sig med charme som altid - den filejs.

Ind i vat og tamponer - bind og tape og jeg struttede som en hvid brud paa vej op af kirkegulvet. Vi spankulerede ud af hospitalet, saa gode som nye og nygifte.

 

Tilbage til Caminoen, hvor lunch var overstaeet og han havde mod paa mere. Igen alt for hurtigt og spankulerende ud af byen. Han ville gaa langt idag - hoerte jeg ved bordet, men jeg skal nu nok give ham lidt problemer.

Naar vi gaar om eftermiddagen, saa gaar det ikke helt saa staerkt, men han kan godt straekke igennem. Omkring 30 saa er det, at jeg bliver roedgloende af arrigskab og begynder at sende signaler op til den tomme del af ham paa foerste sal. Hver gang vi traeder paa en sten, saa giver jeg besked. Hver gang det er ujaevnt - saa faar han ogsaa lige en reminder. Gaa ordentligt, for elers kommer det til at goere mere ondt.

Omkring 35 - saa faar den bageste part af mig ordre paa - det er haelen - om at sende et par kraftige signaler op til paphovedet om, at nu kan det godt slutte snart. Det hjaelper oftest.

 

Jeg kan maerke naar dagen er ved at slutte, for saa retter han ryggen og stryger med stor fart ind i byen - se her kommer jeg - jeg har ikke ondt - jeg er en verdensmand - jeg kan gaa jer alle synder og sammen. Typisk, samme moenster hver dag.

Men idag gav jeg ham lidt at taenke over. Den fik lidt ekstra fra haelen, jeg gave den ogsaa lidt gas henne fra den anden ende. Man byder mig ikke 38. km, naar jeg har baaret rundt paa ham de sidste 14 dage og har baaret ham paa haender og foedder 400 km. Niks - her satte jeg graensen.

Saa idag maatte han krybe ind i byen og se meget ynkelig ud og stjavre afsted som en godt vissen gammel mand. Saa kan han laere det - kan han.

 

Naar vi naar i maal, saa er det min tid. Oftest. Inden for doeren - og jeg slipper for de sure travestoevler - puha hvor de stinker. De kan staa ude i kulden med alle de andre sure fra hele verdenen.

Jeg kommer paent med indenfor - og som den sidste daarlige besked fra mit omraade, saa goer jeg mig saa stive som braedder - saa naar han skal op af trapperne, saa bliver det paa meget flade stive staenger.

 

Endelig, saa bliver jeg sluppet ud i det fri - af med sokken og alt det skraekkelige tape. Oftest lyder der et suk fra oven, men jeg straekker mig og nyder friheden og det store tryk fra oven. Maaske lidt paa koejen, men saa er det tid til saebe og vand. Ohh lala hvor jeg nyder det. Det bedste i denne verden.

Maaske faar jeg ogsaa lidt creme - det er ogsaa aah saa dejligt. Bliver nusset lidt og kigget paa. Jeg elsker at blive feteret - lige saa meget som min herre.

Hvis jeg er heldig og der er en kamin, saa bliver jeg vel placeret lige foran og jeg nyder varmen i fulde drag.

 

De bedtse jeg ved i denne verden er, naar jeg skal i Inges fodbad. Det nyder jeg rigtig meget. Saa ligger jeg der paa ryggen og flyder rundt og droemmer mig paa charterferie - men jeg faar aldrig lov at bestemme. Det skal altid varer saa haardt. Fatter det simpelthen ikke.

Saa bliver jeg vaeket af mine dejlige droemme. Alle dem med roede fodsaaler skal op af badet - og jeg er tilbage i virkligheden, men rart var det nu, mens det stod paa. En venlig tanke til Inge fra mig.

 

Hvis jeg er heldig, saa bliver det en rolig aften og jeg vimser rundt i smaa sko og nyder livet.

 

Jeg er flere gange blevet kaldt paa overarbejde - og det hader jeg. Saa vil ham oppe paa foerste ud og drikke Vino og jeg skal igen arbejde  - og saa i min fritid. Det skulle koste ekstra. Men heldigvis saa er det en tur, hvor der ogsaa bliver taget hensyn til os der skal klare det haarde arbejde, saa det er tidlig i seng.

 

Naar jeg saa endelig ligger der - godt nede i posen - og jeg er ved at sygne hen, saa er det at jeg som i mareridt kommer til at taenke paa, at imorgen bliver som idag, som dagen foer igaar, som dagen, som dag.., som da..... gab .... sov godt. Godnat og sov godt Poco.

 

 

 

April
11
2012

Roncador Championship + med Skystengel paa lokum.

 

Jeg har vaeret igennem mine daglige kilometre - idag 36, hvor lanskabet var lidt anderledes, men 1 kilomter ligner jo den naeste, saa den store forskel er der jo ikke - men det gaar jo fremad.

 

Jeg er dog lidt trist, for jeg har lige faaet at vide, at min rare sjove Onkel Bjarne er doed, saa det paavirker mig rigtig meget. Ville jo gerne vaere i naerheden og deltage i begravelsen. Er sikker paa at det ogsaa bliver en historie paa min Caminovandring, som jeg vil bruge de naeste kilometer til at taenke over. Specielt paa tirsdag, hvor Onkel skal begraves.

 

Jeg vaelger at blive og fuldfoere, for som Lars skriver, saa er det helt i Onkels aand ikke at bruge ekstra penge paa en flybillet hjem. Saa det goer jeg ikke, men mine tanker vil vaere mere der end her de kommende mange dage.

 

Som jeg skrev igaar, saa var det en stor sovesal - og vi endte vel op med at vaere 40 maend i samme sal.

Lidt for meget Vino Tinto og maaske ogsaa lidt for meget tobak - er en virkelig daarlig cocktail for mig og min droebel, for saa er der FULD styrke paa organet, naar der skal soves igennem.

Jeg var ellers virkelig pist paa en Stor Snorker i mit nabolag af sovesalen  i nat. Mente ikke at jeg fik sovet et oejeblik hele natten, men imorges fortalte Frank, at jeg var fuldt med i oploebet paa at blive den endelige champion, men jeg maatte noejes med en 2. plads.

Det er jeg ikke stolt af, for saa ved jeg at der er mange maend, som virkelig har brug for deres soevn, som er blevet forstyrret - og det er jeg oprigtig ked af, for det er virkelig lort for naeste dags march.

En Roncador er en mand over 50, som snorker mere end normalt - og der er jeg vist i Superligaen, har jeg faaet fortalt mere end én gang.

 

Saa var der lige historien om Skytsenglen. Igaar aftes sad jeg sammen med Ib fra Aarhus over en kop te i koekkenet hos nonnerne. Han fortalte, at han var sprituel, men han havde godt erfaret, at jeg ikke var i den kategori, saa han ville lade mig vaere i fred paa det omraade. Han havde dog en speciel sten, som kunne daekke os alle. En skytsengel.

 

Jeg er meget aaben af sind og accepterer alle de andres meninger og tro, saa jeg lod det gaa hen. Men det sluttede ikke her, for Ib havde selvsamme morgen vaeret i enerum  med denne skytsengel, hvor de var blevet enige om, at grunden til hans ondt i halsen maaske skyldtes lidt for mange oel og alkohol de foregaaende 20 dage og det skulle ophoere med det samme.

Saa maatte jeg jo bramfrit fortaelle ham, at jeg ikke behoevede at gaa paa lokum, for at finde ud af at jeg maaske havde drukket for meget og at man ikke behoever en skytsengel til at frelse en.

Ib er en rar mand og lod sig ikke slaa ud af min fremfaerd, saa jeg vil haabe at jeg en dag kan gaa nogle kilometre med ham, for han har sikkert meget spaendende at fortaelle.

 

Saa gik jeg ogsaa med Sarah og Tom som jeg moedte for nogle dage siden. Det var rigtig hyggeligt, men alt for kort, for de valgte af forskellige grunde at slutte 15 km. foer mig. Haaber de faar en god Camino - og maaske laeser dette, for de fik min website adresse. Buen Camino.

 

Naar man moeder folk i bilerne, saa kan de finde paa at dytte eller vinke, for at muntre en op ude paa de lange oede landeveje. Naar man moeder folk i byer og landsbyer eller flaekker, saa faar man tit et Buen Camino med paa vejen og det varmer virkelig hver gang. Jeg hilser ogsaa paa alle jeg moeder paa min vej og man faar oftest et smil med paa vejen - og saa taenker nogle sikkert - sikke en dansk klovn, men jer er ligeglad, for jeg skal jo vaere positiv 24/7 - og det gaar jo nemmemst, naar man er en jubelidiot og smiler soedt til resten af verden. Det er mit job - og jeg foelger jobbeskrivelsen efter bedste evne.

 

Saa er det maaske slut for idag.

 

Joergen - Hospital del Obrigo - og mine tanker gaar til Faster og resten af familien Moeller. Knus fra Faetter.

 

April
10
2012

Hospital

 

Saa har jeg vaeret paa hospital og dommen var naadig. Skulle dog igennem blanketter og en gammel rar laege, som ike kunne engelsk og helst ej heller ville roere ved mine foedder.

Men blev henvist til en soed ung sygepljerske, som kunne 4 ord engelsk og med mine 4 spanske - saa fik jeg lov til at beholde taaen.

 

Den blev renset med naensom haand og hun spurgte soedt om det gjorde "poco", men jeg er jo haard, saa det gjorde ikke saa meget poco.

Fik sproejtet lidt roedt stof inde i alle vabler - sikkert toesejod, og nu er de bundet flot ind, saa jeg kan gaa videre imorgen, hvor der ligger 35 km. og venter. Glaeder mig meget, for nu skal landskabet skifte til skov og lidt bakker - efter 4 dage paa sletten, som har vaeeret det absolut kedeligste gaastykke, men saa har der varert andre gode oplevelser.

 

Om ca. 3 dagsmarcher fra nu, skal vi over et bjerg paa 1.500 meter - det bliver fedt og saa venter Galicien med de flotte groenne omraader og bjerge m.v. - og saa skal der spises pulpo / Blaeksprutte og drikkes hvidvin.

 

Sidder igen paa den samme Internetcafe sammen med Frank og Eun Bee og vi er glade for igen at kunne pjatte og hygge os. Frank er tysker, saa det kniber med humoren, men han bidrager saa godt han kan. smiley.gif

 

Ellers er der ikke sket saa meget siden jeg var her sidst, saa slut for nu.

 

Joergen - Leon og stadig 10 taeer

April
10
2012

Leon

Hej igen.

 

Har gaaet okay idag, men min ene store taa har det ikke super godt, saa jeg skal paa hospitalet om lidt for at faa den checket. Ville vaere saa aergeligt at skulle ud af racet pga en betaendelse, som der er lidt oploeb til.

Jeg skal nok oplyse hvis jeg mister den, men ellers er det feriedag idag i Leon. Gik kun 20 km. og var her 11.30 - og havde dne store fornoejelse at jeg pludselig blev raabt an af Bee, som kunne kende min roede rygsaek og den hvide tot der stak op.

Stor gensynsglaede - og det er der naesten altid naar man moeder en af de andre man har vaeret sammen med. Sjovt nok, saa er man virkelig i familie sammen her - om man er fra Sundby, Svendborg, Korea, sa, UK eller hvor vi alle kommer fra. Det er herligt - og jeg nyder virkelig denne del af det.

 

Saa jeg har trisset rundt i byen. Inde i katedralen, men det tager nu ikke lang tid for mig at se det hele, saa nu hygger jeg mig paa internet cafe, hvor jeg har confirmet my booking for the return flights from Santiago og Stansted, saa nu er det paa plads. Dejligt - at jeg ogsaa kan komme hjem.

 

Tror ikke der er saa meget at fortaelle om - men igen maa jeg sige, at jeg nyder min gaestebog rigtig meget og det varmer saa meget at hoere fra jer alle.

 

Bor i kloster albergue, hvor der er sovesal for piger og drenge - med plads til 50-60-70 stykker i hver. Har ikke talt dem, men der kommer lyd paa i aften, kan jeg godt garantere.

 

Foroevrigt har jeg lagt maerke til, at der oftest bliver snakket snorkeri, naar je har sovet i samme rum som de andre. Det er aabenbart ogsaa et hot tema her i Spanien, som det er hjemme i min dejlige lille familie. Man er beroemt, hvor man kommer og det er okay for mig.

 

Thomas - din koeter ligner sin far, saa den behover ikke at vaere i snor. En lille bangebuks, men maaske du kunne have klaret lidt sager for Rotten.

 

Iggar moedte jeg Ib som nu bor i Aalestrup, men bosiddende i Aarhus. Han har 3 broedre, som alle bor i Viborg. En brugsudeler i Asmild - en anden i Sdr. Rind, hvor jeg spillede topfodbold i flere aar sammen med Fanta-Finn.

 

Nu vil jeg gaa den lange vej til hospitalet og faa dommen over den forbannede storetaa, men er nu ret sikker paa at den gaar ret igennem security - maaske et par naale igennem vablerne og godt renset med sprit, saa kommer jeg nok ogsaa videre paa mine pensionerede ballerina foedder.

 

Hyg jer alle  - og knus herfra. Joergen Leon - 8 grader og regnvejr.

April
9
2012

Himmelekspressen

Igaar var det endnu en dag paa de flade vidder. Jeg har nu gaaet 3 dage ud af lige landevej - og hele landskabet er i vatter. Det er loegn at Caminoen kun gaar op og ned - nu gaar det fuldstaendig ud af grusstien. Dert har godt nok varetr kedeligt, men saadan er det ogsaa.

 

Mine danske Puch-foedder fik lidt Harley energi fra Rotten, saa jeg stroeg ud over stepperne.

Jeg fik gaaet rigtig mange kilometre - 37 ialt - denne dag. Godt tilfreds.

Jeg ankom til en lille by 2. paaske dag, dagenb hvor det siges at man genopstaar.

Jeg havde den maerkelige oplevelse, aabebaring vil nogle maaske kalde det. Ankommet til denne lille by lige midt i messetid. En procession med en Madonna paa et stativ baaret af 4 aeldre damer og resten af byen i foelge efter. Presten efter Madonna holdende et krusifiks i strakt arm - en hvid kaabe med cowboybukser strittende ud for neden, saa det moderne indtog har ogsaa gjort sit indtog i den katolske verden.

 

Men staaende ved siden af mig var den unge mand, som jeg havde hoert var doed for et par dage siden. Jeg var lige ved at give ham en stor krammer, men lod vaere, for jeg havde ikke mulighed for at forklare ham situationen, saa han vil sikkert ogsaa helst vare forude. Godt han var i live.

Maaske var det bare cen historie - og saa godt for det, men jeg blev virkelig glad paa den uneg mands vegne.

Men hvordan kunne han varer i samme by som jeg, naar han gaar saa langsomt og jeg stryger afsted paa Harley foedder? Maaske han har taget "Himmelekspressen"? Flere har taget bussen igaar da det var snestorm.

 

Jeg har jo vaeret lidt bange for hundene her nede men indtil nu har de vaeret laenket. Idag saa jeg 2 store hunde gaa loes paa et hvilested ved en kirke. Jeg tog en baenk i den anden ende, men pludselig angreb disse 2 hunde en aeldre mand, som selvfoelgelig stod og skreg af angst.

Situationen var meget truende, men han undgik at blive bidt, men han fik en forskrekkelse for livet.

Saa er det lige at jeg er noedt til at give min mening til kende. Jeg traeder sikkert nogle over foedderne, men jeg kan ikke mene at det er korrekt at hunde her eller hjemme i DK, hvor jeg blev angrebet af en Rotweiler skal gaa loese. Hvodan kan hundejere tro at vi alle syntes at deres lille nuttede koeter er det bedste for os alle? Hvis de bliver forskraekkede eller foeler sig truet, saa forsvarer de sig - saa alle hunde skal holdes i snor eller inden for husets 4 vaegge. Nu er jeg ogsaa blevet bekraeftet her i Spanien. Ejerne tillod sig efter foelgende at goere grin med situationen - typisk.

Her var jeg sgu negativ - og det var ikke min plan, men saadan er livet.

 

I Spanien snakker maendene meget hurtigt, i munden paa hinanden, hoejt og kraftigt, saa hvis en aeldre mand med toupe kommer imellem, saa rygerne den helt sikkert om i nakken. Men de er alle soede og hjaelpsomme.

 

Hvis jeg havde varet kendt i DK, som "Oernen fra Herningen" eller "Kyllingen", saa havde jeg ogsaa faaet et flot navn. Finn har dog doebt mig "Vandrendepind" og det tror jeg at jeg tager til mig. Jeg er tidligere blevet kaldt Soelvraeven af fodbolddrengene, men der er ikke saa meget fox i mig mere, saa det maa varer ovre.

 

Igaar var jeg paa det bedste Albergue, med den dejligste velkomst af Kevin fra UK og Rachel fra Pamplona + Rastata ( det heder hun ikke, men jeg fik ikke fat i navnet og hendes haar var rastata, saa derfor.)

Det var et rigtig gammelt sted - og hundekoldt indenfor - men fyldt med menneskelig varme. Glaeder mig til at vise flere film og billeder her fra.

 

Vi lavede faelles aftensmad alle sammen og det var meget hyggeligt. Lidt vin mens vi arbejde og sanf i koekkenet.

Faelles aftensmad - frisk salt og landkyllinger i en mix af ris og groentsager. Laekkert. Saa var der oprydning og solnedgang.

 

En lille andagt, hvor der blev sendt et lys rundt og vi sagde nogle soede ord til hinanden. Det var okay.

 

Saa spillede Kevin harmonika og sanf de flotteste seranader. Rigtig hyggeligt. Og saa er det jo at man selv skal bidrage, naar man er blevet inviteret indenfor - om det er til mad eller fest, man har altid en forpligtelse, saa jg stod op foran forsamlingen og sang 2 vers af "Imellem Esbjerg og Fanoe". Stor appalus og nu er jeg beroemt paa Caminoen - hvor let kan det vaere.

Det var virkelig min beste aften indtil videre. Super hyggeligt og jeg kom foerst til koejs kl. 22.30 - Uhoert.

Idag - Tirsdag.

Jeg har vaeret en pivskid hele dagen. Jeg har haft ondt over alt. Jeg har haft kvalme, saa det blev kun til 27 km. De var super haarde, for jeg havde det meget skidt og benene ville ikke fremad, men nu er jeg i maal og 2 colaer har hjulpet paa maven oh humoeret. Jeg var en lille spejderdreng med korte bukser og ville bare hjem til mor, men jeg skal foerst til Santiago foer Viborg.

 

Idag har det ogsaa vaeret lige landevej og ikke en bule at se - og 10-15 km, kan man se, saa det tapper lidt paa enrgien.

 

Hygger i den dejligste gaard med alle de andre Pilgrimme. Solen har skinnet skoent hele dagen, saa paa det omraade er det super okay. Vejrudsigten er dog lidt skidt de kommende dage, men det skal nok gaa. Har moedt Frank, som skal moede Eun Bee i Leon imorgen. Hun har maate tage bussen - har vaeret lidt sloej fortaller Frank.

 

Igaar var jeg sammen med Sarah fra Aarhus og Tom Benda fra Nyhavn. Maaske har du undervist hans soen Mette. Han hart taget dual i Simac og spiller golf i Svendborg.

 

Imorgen naar jeg Leon og maaske forbi. Jeg har apsseret halvvejen, saa nu er det nedtaelling - og jeg er okay stolt af bedriften so far.

 

Tak for idag kaere lille dagbog og tak til alle kommentarerne i min Gaestebog. Alt varmer og jeg ville oenske at jeg kunne kommenterer det hele, men det maa jeg sige naar jeg kommer tilbage.

 

Annette jeg Oensker dig en rigtig god Camino og haaber du naar vel i maal og for kredit for alle dine anstrengelser. Buen Camino.

 

Lars hvad sifger du til Le Puy - Pamplona, naar vi begge er klar. Det ville vaere en fornoejelse.

Mange kaerlige hilsner til alle.

April
7
2012

Hells Angels kontra Golfgruppen

Igaar hvor jeg kom til Fromista blev en rigtig god dag.

Jeg moedte som sagt en HA'er, "Rat", som han ville kaldes - det siger rigtig meget om udseende og baggrund.

Rotten, Jytte fra Kolding og jeg havde en okay dag sammen.

Der var ild i kaminen. Senór sov i en liggestol foran kaminen, Senórita malede et par gamle stoevler efter et billede, Chico sad ved sin computer.

Jeg sad med foedderne foran kaminen og lod dem varme igennem hele dagen. Jytte laeste en caminobog og Rotten skrev postkort. Maaske jeg har det godt send flere penge.

 

Rotten var nu en eget spaendende person men mine Puch historier kunne ikke maale sig med hans.

han havde foerst vaeret 4 aar i den belgiske army. Derefter 4 aar i Fremmedlegionen, blandt andet Djibuty og Iran. Kom ved et "tilfaelde" ud af legionen, ved at skaere maven op paa en anden person - og saa var den karriere slut. Maatte dog foerst i spjaeldet.

Han er nu Persona non grata i Frankrig, hvem der nu kan forstaa det.

HA'er har han vaeret og jeg skulle ikke naevne hans navn hvis jeg skulle stoede paa nogle HA'ere i Koebenhavn. Tror nu heller ikke jeg har lyst.

 

Jeg proevede med lidt historier fra min gruppe, men "Birdiemachine Madsen", "Kaj Longhitter" elller "Buggy Thomas" kunne hverken slaa Rotten, Sjakalen eller Jean Long Knife.

Vi havde det dog meget hyggeligt og imorges fik jeg tjansen med at smoere hans ryg (maerke) ind i Voltaren. Hvem har nogensinde proevet at smoere en HA'er ind i smertelindrende creme paa ryggen. Jeg sporger bare?

 

Imorges stod jeg op kl. 06.15 og fik hurtigt pakket. Det regnede ret meget, saa Rotten og jeg gik i den lokale bar og fik kaffe og en croissant. Dejligt at starte dagen saadan.

Efter kaffen var det afsted, men nu var regnen aendret til sne. Ja, sne - og ikke bare smaa fnug, men store som underkopper.

Rotten faldt bagud og jeg har ikke set ham siden. Jeg gik 4 timer - 19 km. i sne - sne og atter sne. Markerne var hvide og bilerne havde store lag paa tag og koeler.

 

Efter en halv times pause gik jeg idere gennem den soedetse by, hvor boernen byggede snemaend.

Det var sjovt at se, men ogssa meget underligt. Fik nogle gode billeder.

 

Har gaaet 8 timer idag. Det er fast arbejde, lidt mere fast end det der hjemme, men giver ingen loen, men maaske giver det meget mere i den sidste ende. Bare en tanke.

 

Jeg har gaaet 37 km. idag - og det gik trods regn og sne rigtig godt. Jeg noed at vaere der ude og jeg gik over stok og sten og noed musikken fra min Ipod, som er uundvaerlig og som jeg noedigt ville have undvaeret.

 

6 timer under ponchoen, hvor man naermest kan leve et lille liv i sin egen boble. Jeg har musik, vand lige ved munden, chokolade, Gajol, tyggegummi og alt kan naes uden at poncho eller saek skal af.

Lars jeg har laert tricket med at tage poncho paa selv. Stolt, men det er boevlet.

Jeg er foroevrigt traet af at skulle skrive - oe - ae, aa hele tiden og tegnene ? - ; - . , ' - sidder ikke altid paa de rigtige taster.

 

Glemte at sige, at igaar fik jeg et fodbad sponsoreret af Inge. Dejligt - jeg trippede rundt som en pensioneret ballerina paa foedder saa roede som en brandbil under udrykning, men skoent var det - saa stor tak til Inge. Og jeg har gemt til en ekstra tur i fodbadet. Glaeder mig allerede.

 

Jeg har ogsaa moedt min "onde aand" smiley.gif Peter, som jeg moedte allerfoerste gang den foerste dag.

Jeg har moedt ham flere gange - og hver gang er han der hvor jeg ankommer etfter mange kilometre ude paa ruten. Han gaar lidt kilometer og tager saa taxi eller bus. Saadan kan man ogsaa goere det.

 

Man kan foroevrigt gaa den her Camino paa mange maader.

Uden at vide det saa vil jeg tro at 50% gaar de sidste 100-200 km., for saa faar man sit Compostella. Nogle gaar fra Leon eller Burgos.

De faerste gaar hele vejen de 800 km. fra St. Jied de Port - og jeg tager superliga afstanden paa 707 km. Alle har lige meget vaerdi for den enkelte, men alle har gennemfoert det de kunne klare og mange har bidt over mere end de kan overhovedet. Dem har jeg moedt mange af.

 

Jeg vil slutte for nu, for uret taeller ikke ned og jeg vil noedigt miste ovenstaaende, men maaske jeg ikke kan holde mig fra tastaturet senere idag. Klokken er 17.07 - og der er foerst middag kl. 19.30

 

Joergen - Codozilla de la Cienza / eler noget i den retning.

 

April
6
2012

Fra Svendborg til Aalborg

Saa er det Langfredag og det har vaeret en rigtig lang fredag ude paa ruten.

Det var ensomt og trist, som jeg ogsaa husker Langfredag da jeg var barn. Den kedeligste dag hele aaret.

 

Det var virkelig hundekoldt med en strid vind over sletterne. Det er helt bart og fladt, det vil sige at efter 1-2 km i morges saa var der en stigning paa 12 % over en straekning paa 1000 m. Naaede toppen hvor der blaeste en pivert, blot for at opdage, at man kun skulle gaa ca. 300 km, hvor efter det gik brat ned ad igen med en stigning paa 18 %. Hvorfor?

 

Apropos hundekoldt, saa er der rigtig mange hunde her, men indtil videre har det ladet mig vaere i fred. De store er laenket med store kaeder - det er jeg glad for, men de lever godt nok kummerligt kan man roligt sige. Men jeg don`t care, for jeg har det fint med at de ikke gaar loese.

 

Jeg ligger ved siden af en tidligere HA'er, som er ved at ligge sit liv om. Der er vist flere lig i lasten som skal glemmes eller bearbejdes, for han fortaeller at der er flere lande hvor han ikke er velkommen - men igen har jeg moedt en spaendende person.

 

Der er saa mange historier her paa Caminoen - ikke alle lige gode.

Igaar moedte Eva fra Findland og jeg en meget ung mand. Bagfra saa han meget gammel ud. Han gik med stok, store stoevler, og en six pence paa hovedet. Jeg spurgte som saedvanlig om han var okay, som man goer naar man passerer andre vandrer. Han sagde at han havde det fint, men han gik nu noget langsomt, men man gaar jo med sit eget tempo.

HA'eren har lige fortalt, at denne unge mand doede igaar af et hjertetilfaelde. Det er meget trist at hoere, men saadan er livet var den korte besked fra min sovekammerart.

 

Svendborg - Aalborg er strakningen, som jeg har gaaet indtil nu paa 9 dage. Godt gaaet, siger jeg bare som en lille indskudt saetning.

Om 3 dage er jeg halvvejs, saa jeg foelger planen og vil rigtig gerne vaere i santiago d. 21, for jeg oensker baade at se byen, men jeg gider heller ikke at ankomme d. 22, hvor jeg har fly hjem.

For det vil betyde, at jeg skal have den foerste dag i civilationen paa et gulv i Standsted lufthavn, idet mit fly derfra foerst flyver d. 23 om morgenen.

 

Iggar aftes gik jeg ud for at spise og denne gang helt alene og ikke en Menu Del Dia.

Jeg bestilte en tre retters menu med det hele. Til forret fik jeg 2 slags toerret skinke med et let strejf af olie - dertil dejlig frisk Pan, som er broed paa spansk.

En lokal vin, som smagte himmelsk - og en hel flaske. Det viste sig maaske at vaere lidt for meget, saa jeg lod en bundslat blive tilbage.

Naeste ret var en himmelsk suppe, som smagte som lugten af et Israelsk marked med alle kryderierne - det var godt nok laekkert.

Hovedretten var T-Bone, med en dejlig fedt kant - frisk salat med Balsamico - rigtig frisk det hele.

Desserten stod ikke maal med resten, for jeg tror det var youghurt med et let strejf af kedelige rosiner.

Saa var der kaffen med en lokal likoer, som fik vablerne til at traekke sig sammen - den var hot, men ned kom den.

Dejlig aften og middag - jeg manglede kun at dele det sammen med min soede kone.

Restauranten saa utrolig kedelig ud udefra, som naesten alle huse her, men naar man kommer indenfor saa aabenbarer dig sig det flotteste rustikke look med bjaelker og alt muligt hyggeligt og den soedeste betjening.

 

Naesten alle byer er Ghost City's - ingen bor her. Det hele er forladt som i en trist cowboy film. Der er ikke noget arbejde saa alle flytter til storbyerne og lukker skodderne og lader det hele forfalde. Rigtig trist, men arbejdsloesheden er ogsaa paa 24 %.

Det er virkelig trist at gaa gennem alle disse byer.

 

Nu skal jeg vist ind paa koejen og varme og hygge mig med min bog. Maaske HA'eren kan fortaelle nogle gode historier fra gamle dage. Har ogsaa venner i Koebenhavn.

Min tid som sidevognsrocker i Bruunshaab slaar nok ikke til her, men maaske jeg kan imponere med et par historier fra min tid paa min 3 gearede Puch. Jeg vil proeve.

 

Hyg jer den kedelige Langfredag. Joergen - Frómista

April
5
2012

Saa er jeg her igen.

Det er ikke mange timer siden jeg sad i Hontatas og skrev paa et utrolig langsom Internet, men nu er jeg i Catrojeriz og jeg har det super godt og der er et okay Internet.

 

Siden jeg skrev i middags, har jeg modtaget saa meget fjernhealing, at mine foedder har det okay og min hoejre hael ligesaa. Saa tak til alle der har sendt.

 

Tror jeg nyder at vaere paa min dagbog, saa det var en af grundene, jeg fik 2 cafe americano, 4 hjemmebagte vandbakkelser, som smagte himmelsk. Jeg  var paa nettet, jeg tog Lars`s ponco paa saa jeg fik hurtig varmen. Haelen eller naermere anklen fik det rigtig fint, vablerne fik ikke en tanke og saa var det bare derud af.

Jeg gik alene, maaske er det ogsaa en af grundene, for saa var der ingen man kunne ynke til og jeg gider ikke selv hoere paa alt mit eget klynk, saa jeg floej afsted til Castrojeriz.

Paco den lokale hospitalero tog imod mig med kjortel og lang hestehale - yderst venlig mand, som gav mig gode raad og bad mig passe paa mig selv.

Tog det daglige bad, vaskede det daglige toej, for det skal hurtigt til toerre saa det er klart til imorgen.

 

Saa var det tid til det foerste fodbad paa turen. Eddike blandet med salt og varmt vand - og mine haevelser forsvandt en smule.

Idag smurte jeg foedderne ind i fodcreme - igaar fik jeg fat i den forkerte tube, saa jeg fik smurte begge foedder ind i solcreme.

 

Det er meget svaert at beskrive hvordan man er sammen paa caminoen - det skal virkelig opleves, men jeg vil proeve.

Alle er utrolig venlige. Man hjalper alle, man spoerger hele tiden om alle har det okay, for man er virkelig sammen om denne opgave. Hvis man sidder alene, saa bliver man spurgt om man vil med ud at spise og man har det vildt hyggeligt.

Bordene bliver fyldt med mennesker med samme maal og ikke mindst de samme lidelser - saa der er hele tiden noget at snakke om. Mit spanske er virkelig minimalt, saa det er lidt tysk men 98 % af tiden er det engelsk, saa nu gaar jeg ogsaa og skriver dagbog i hovedet paa engelsk. Underligt.

Jeg klarer mig fint, men det er ikke sjovt at vaere f.x Koreaner her - og ikke kan noget sprog, men de ser ud til at klare sig ogsaa.

 

Jeg har moedt mange spaendende mennesker, so far. Idag en Italiener, som startede i Milano - det er sgu langt.

Jeg fulgtes ogsa med en svensker fra Smaaland, som var vildt spanedende.

Hans farfar havde vaeret fodsoldat, saa han arvet de gode foedder fra ham.

Han var startet i Le Puy i Frankrig - og skulle samlet gaa 1300 km. Naesten det dobbelte af mig. Hvis jeg skal gaa igen, saa vil jeg starte i Le Puy og gaa til Pamplona, for saa har jeg gaaet en fuld camino.

 

I morgen gaar jeg videre - maaske til Fromista eller byen der efter, hvis jeg har gode ben.

 

Paco siger der er gratis musik i byen, violin - men ved ikke om jeg har energi til at vaare kulturel, men lige nu er jeg vildt frisk efter den store tur med personlig hygiejne.

 

Det er Skaertorsdag i Dk og for den sags skyld ogsaa her, men ud over TV, saa har jeg ikke oplevet det, for jeg er ude paa vorherres overdrev - og der sker absolut intet. Maaske i Fromista imorgen, vi faar se.

 

Kunne maaske godt taenke mig en paaskefrokost, men omvendt saa nyder jeg samtidig livet her. Det er virkelig en underlig tanke, naar man samtidig har det haardt og mine foedder har set bedre tider, det er virkelig primitivt og man bor i en rygsaek - i en enkelt koeje, hvor man sover sammen med 20-25 andre pilgrimme.

 

Jeg vil oenske alle en god Paaske.

 

Fysisk: Imorges et lille 6-tal, men igen oppe paa en god 8 er.

Psykisk: En lille 9 er, men efter aftensmad og et par oel sniger den sig sikkert op paa en 9 er med pil op.

Joergen - right now in Spain.

April
5
2012

Burgos og afsked med de 3 andre

Igaar var paa 2 maader en meget hard dag, men mere om det senere.

Jeg vil fortaelle hvordan dagen starter for en pilgrim. Man vaagner kl. ca. 06.30 = og dagen har det samme forloeb hver dag. Boerste taender og goere sig klar paa toilettet. Tilbage til koejen hvor alt skal pakkes. Alt har sin egen plads = sin egen lille pose hvor det skal vaere. Det hele pakkes i samme raekkefoelge og det er meget vigtigt for man skal vide hvor det er hvis man faar brug for det. Man er ikke i saekken hele dagen, den sidder paa ryggen det meste fa dagen, saa det vigtigst skal varer let tilgaengeligt. Efter pakning kommer det vaerste = det er foedderne. De skal jo goeres klar til hele dagen. Tapes ind med sportstape, saa vablerne og de oemme punkter er godt beskyttet. Ikke den stoerste fornoejelse. Saa starter dagen med den foerste march omkring 7=10 km. , hvor man kan faa den foerste kop kaffe og maaske noget at spise, ellers har jeg lidt noedder eller chokolade. Vi gaar mange timer, maaske 3=4 timer med smaa pauser.

Saa har man cirka gaet 15=20 km = det afhaenger af teraennet.

Turen til Burgos var virkelig trist. Det var igennem lufthavnsomraade = saa industri i ca. 10 km. Det var trist og ikke mindst haardt. Det var virkeli skidt for mine foedder og min hoejre hael.

 

Det var ogsaa dagen, hvor jeg skulle skilles fra Frank, Wolfgang som skulle hjem fra Burgos og ikke mindst Eun Bee, som havde det virkelig haardt.

Hun havde klamret sig til Frank og Wolfgang i begyndelsen. DE havde hjulpet hende rigtig meget med rygsaek og alt muligt, men det var nok tiden hvor hun skulle klare sig selv.

Bee og jeg havde virkelig megen sjov og jeg var i super godt humoer sammen med hende, for jeg havde en som gad at grine af alle mine dumme jokes og kommentarer = og hun sage, at jeg var den bedste lytter hun nogensinde havde moedt, saa jeg vil ogsaa savne hende, men har ikke tid til at vente og oensker ogsaa at opleve andre spaendende personer.

 

Burgos var overstaaaet paa en time for mig til trods for den store og meget flotte katedral.

Jeg var total udkoert og jeg havde stadig 10 km foran mig. De va haarde ved mig. Jeg var bange for aikke at have en soveplads, for der var kun 12 senge i naste Albergue = og jeg kunne ikke gaa laengere den dag. Jeg var dog nr. 2 som ankom saa ikke noget problem, men det var ogsaa et meget lille sted uden noget som helst, men dog en seng og et varmt bad = det VIGTIGSTE for en pilgrim.

Det var okay, men restauranten aabnede foerst kl. 20 = og det var for sent. Jeg var traet, jeg froes og foederrne var naermerst dobbelt stoerelse. saa jeg skulle kun have lidt energi og i seng. Koebte en Bocadillo, som er en flutes som man faa koebmanden til at dele og saa skaerer de noget poelse og ligger imellem.

Idag har jeg gaaet med Eva fra Finland hele formiddagen. 20 km. paa 4 timer. Saa naede jeg Hontanos og her er varmt og dejligt og et utroligt langsomt Internet, men det gaar.

Jeg har vaeret her 2 timer, men det rener og er skide koldt. 6 grader og det blaeser, men jeg skal have overstaaet de sidste 9 km.

 

Mogens og Hanne Larsen = jeg ville aldrig cykle denne rute. Det maa vaere alt for haardt, for det gaar op og ned hele tiden.

 

Ellers saa vil jeg lige sige, at je kan se at der er vildt mange "stavefejl" i mine tekster, men det skyldes at tastaturet er langsomt, saa der sker mange fejl. Jeg er traet, jeg skriver uden briller, I dont care og det skal bare gaa staerkt. Man er hele tiden presset af tiden for man betaler pr. minut.

Alt for denne gang = hyg jer og venligst send noget fjern healing til mine foedder. Det er mest den hoejre der traenger.

 

Knus til alle.

 

April
3
2012

Livet gaar videre i Spanien.

Frank klarede natten og vi er stadig venner. Vi havde en deal om, at hvis han ikke fik lukket et oeje, saa skulle vi skilles. Jeg sov virkelig godt for foerste gang i 6 dage tror jeg.

 

Det var et perfekt Albergue, men Frank som er tidligere Ubersturmfuhrer i den tyske haer kaldte til moenstring kl. 06.30 - og saa var det ud paa landevejn igen.

Det skulle vise sig at varer den absolut vaerste dag paa caminoen - maaske den verste ever. Foej hvor var det haardt. Jeg havde ikke rigtig benene idag - maske havde jeg lagt for haardt ud de foregaaende dage. Nu bed caminoen - den havde rigtig godt fat i mine haser og ville ikke slippe. Musklerne har det perfekt - hovedet har det super duper, men foederne de braender som ind i helvede. Ikke endu denne dag, men det skulle vise sig at dagen havde mange proevelser foran sig.

 

Wolfgang, 28 aar fra trier i Tyskland, Une Bee fra Korea, nu bosiddende i Los Angels og jeg gik for en pause og en lille bar eter en time. Frank gik videre og vi saa ham ikke foer om aftenen.

Baren var lukket - det siger lat om dagen. Vi fik lidt chokolade og jeg havde en gammel toer humbel flutes i en sidelomme. Vi delte det hele. Uen Bee startede med cholodae - og det skulle vise sig at blive den stoerste proevelse for hele dagen. Hun spiste alt for meget chokolade hele dagen, maaske fordi hun var udbraendt.

 

Vi fortsatte uden Frank, men i naeste by maate vi bare goere holdt. Vi var traette og sultne. 2 kop Cafe Americano og en Bocadillo hjalp godt paa det hele, men saa skulle jeg kigge paa mine foedder. Foej. Der var 2 store vabler - og de skulle senere genere mig en smule.

 

Forovrigt saa har jeg aldrig snakket saa meget om mine og andres foedder. Jeg som ikke er den store tilhaenger af foedder maa sluge endnu en daemon. Une Bee har dog vabler saa store saa det er svaert at beskrive.

 

Naa videre, men ikke saa godt gaaende. En lang historie kort, saa naede vi omkring 28 km og kiggede efter et lbergue, men det var optaget. SHIT. Men vi gik videre 5 km, for at finde ud af, at det var lukket. SHIT SHIT FUCK FUCK.

Vi endte med at gaa 40 km. tilk sidst paa braende foedder. Det var en KAEMPE pinsle og hvert skridt var virkelig megget meget haardt.

 

Og nu var chokoladen naet fra munden til enden paa Une Bee - saa hun havde virkelig store maveproblemer og sindsygt meget ondt i maven.

Hun led virkelig - og jeg maate naermest true en Sapnier til at laane hende et toilet. Konen ville ikke laane det ud, men min charme fik aabnet toilettet.

 

Men vi havde stadig 6 km tuilbage og jeg maate hanke op i Bee og traekke hende i maal de sidste km, samtidig med at mine foedder braendte.

Vi naaede frem til Belorado efter en moeg dag, Det foersdte Albergue var optaget, saa vi koebte et faelles hotelrum til 3 personer. Det var paradis - virkelig paradis - og vi noed de kampe senge, eget bad og toilet og dejlige hvide rene haandklaeder. Vi raabte og skreg som smaa teenager, da vi saa rummet.

Vi fik dejlig aftensmad og sov 11 timer i traek. Det er vist mange aar siden jeg har sovet saa godt.

Idag har det regnet hele dagen, men okay dag - men nu har jeg 3 vabler og roedgloende foedder.

Nu skal jeg have en oel foer middagen.

 

Tak til alle der har skrevet paa min facebook. Og til Lars - tak for dine kommentarer. Du har fuldkommern ret. Jeg tror ikke det er sidste gang, selv om det er meget haardt lige nu. Jeg skal nok naa i maal, men det bliver ikke en soendagsudflugt.

Have det rigtig godt alle der hjemme. Tror jeg savner jer, men jeg taenker ikke saa meget paa det der hjemme. Jeg lever lige nu i Spanien

April
1
2012

Livet paa Caminoen

Det er et meget specielt sted som er uhyre svaert at beskrive. Man gaar meget alene og bare gaar og gaar. Intet andet, men man nyder selvfoellig naturen, lydene, byerne, omgivelserne og de piner som kommer til en hele tiden. Man kan maerke kroppen hele tiden. Hele tiden et eller andet der goer ondt. Det kan varer en taa, en vabel, en skulder - hvad som helst og alt sammen er meget tydeligt. Tankerne flyver rundt - og det goer lige nu ikke saa meget.

Jeg taenker paa alt muligt - virkelig alt muligt i loebet af en dag.

 

Man moeder saa mange soede og forskellige mennesker - mest om eftermiddagen og aftenen. Saa kan det vaere rart at komme tilbage paa landevejen naeste morgen og vaere alene igen. Underligt, men saadan er det.

 

Jeg har gaaet meget alene, men det er et bevidst valg.

Idag har jeg valgt at foelges med 3 andre - det er ogsaa et valg.

 

Tror jeg kan vaere lidt mere philosofisk naar jeg er tilbage ved mit eget skrivebord. Her er altid mange menesker hvor Pcérerne er.

April
1
2012

4. dag

Saa er jeg her allerede igen - sikkert fordi jeg igen har noget i hovedet som bare skal skrives ned.

 

Jeg vil lige sige, at mine tekster ikke er gennemlaest og gennemgaaet korrektur. Jeg skriver bare - og saa er det paa et spansk tastatur, men det gaar nok. Saa det er unpluged hele vejn og lige fra hjertet.

 

Igaar var en meget haard dag og den fortsatte hele natten. Vi boede 24 paa samme rum, hvor der maks var plads til 10. Saa er man mange og sover naermest oven i hinanden. Lugt og lyde og en masse kaos.

Jeg var i byen med Lasse fra Aarhus og et par tyskere, en dame fra Norge og Fransesco fra italien. Vi fik lidt oel + et par stykker mere + tapas. Det var loerdag foer Palmesoendag, saa der var tusind af mennesker paa gaden og til aftenmesse. Vildt hyggeligt. Men man skal vaere inde senest kl. 22 og i koejen. Lidt ligesom at varer paa lejrskole.

Min underbo i koejen nedenunder lod mig ikke i fred, for han sparkede op i koejen i min roev, naa jeg endelig faldt hen. Ikke fair, naar mit maal er at vaere positiv 24 timer i doegnet. Men jeg kalrede en indtil kl. 05.45 - saa kunne jeg ikke klare mere og tog alt min habengut ud paa gangen. Pakkede og gik afsted i moerket kl. 06.10. Ud af Logrono, mens alle fulderikkerne, som ikke skulle vare hjeme kl. 22 - stadig havde gang i palmefesten og var paa vej hjem.

 

Saa var det lige jeg taenkte. Hvem pokker gaar rundt kl. 06 om morgenen med en rygsaek i en fremmede by - smaa floejtende med 36 km foran en, naar man samtidig ikke har lukket et oeje den foregaaende nat og mange af de andre naetter foer. Det var sgu Joergen Ritz. GAL MAND - jeg er enig.

 

Men det blev en fantastisk dag, hvor jeg kalrede de 36 sammen med Frank og Wolfgang fra Tyskland og Unebee fra Korea/USA. Dejlige mennesker og nu er vi ankommet sammen til et fantastisk sted. 2 paa hvert kammer. Haaber Frank kan baere over med mine lidt hoeje lyde om natten. Stakkels ham.

 

 

March
31
2012

Saa er det 3. vandringsdag

Ankom til Bilbao og der var 27 grader i skyggen, saa velkommen til Spanien. Ventede nogle timer paa bussen paa en lille hyggelig cafe med en oel. 2 timer i bussen og ankommet til Pamplona i 25 grader og jeg tog straks rygsaekken paa og gik ud fa byen. Dejligt at komme godt igang efter flere maaneders ventetid. Gik til Cizur Menor - en lille tur paa 6 km., men jeg havde jo ogsaa forladt Svendborg kl. 03.30 om morgenen. Ankom til et utrolig dejligt Albergue med den soedeste lille dame, som ikke vidste det bedste hun kunne goere for os alle. Fik anvist en koejeseng - og saa var vi 8 i det samme rum. Efter lidt snak med en pige fra USA var det tid for nogen til aften messe i kirkeb ved siden af.

Messen vel overstaet var der Menu Del Dia i den lokale bar. En dejlig middag, men det bedste var langbordet med 14 personer - 8 forskellige nationaliteter. Praecis hvad jeg havde droemt om.

Droemme blev det ikke mange af den nat, for det var jo naermest umuligt at sove for der var godt nok gang i alle lyde den nat. De andre havde jo vandret laenge, saa de var godt traette og brugte saa der blev snorket godt igennem.

Op naeste morgen - vand i hovedet, boerste taender og saa afsted. Gik alene afsted og det var baade spaendende og koldt. Klokken var 07.30 - og solen stod foerst op over bjaergene en time senere.

Ingen morgenmad og intet paa min vej var aabent, men pyt med det - jeg var i himmerige og jeg kunne sagtens nyde det uden morgenmad. Fik morgenmad i Uterga 3 timer senere.

Tror ikke rigtig, at tankerne var de fleste - jeg noed bare at vaere her.

 

Teraennet var meget kuperet, saa jeg fik lov til at bruge kraefter, men jeg noed det og nyder stadig, at der skal arbejdes haardt hver dag, for at komme i maal. Jeg ligefrem elsker det.

Solen kom paa himlen, men det bliver foerst varmt til middag, men saa bliver der ogsaa skruet op for blusset - og man bliver godt stegt i varmen, stoevet, og det gaar ALDRIG ud af lige landevej. Det er op og ned hele tiden, saa det er traktor gearet der er i brug og ikke noget med at trille ud af landevejen. Jeg har dog rigtig gode ben, ingen vabler - kun en meget oem skulder.

Mine "venner" kaemper meget med rigtig daarlige ben og store modbydelige vabler. Jeg kan sagtens komme i samme situation, men lige nu har jeg god karma fra de hoejere magter.

2. aften var i det dejligste Albergue og moedte Peter fra Tyskland, Rebecca fra Oxford - 2 unge paa 25 og 26. Vi hyggede os rigtig meget paa terassen med snak og dagbogsskrivning og en masse snak.

Aftensmaden var igen Menu el Dia og var himmelsk og fri vin er jo ikke at kimse af, men kl. 22 skal der vaere ro paa salen.

Vi tre havde en sovesal for os selv - 2 Spaniere havde valgt et andet rum. Vi havde dog en irriterende nabo. Det var kirken - flot nok i sig selv, men naar der kun er 20 meter til kirkeklokken, saa gaar det fine af den.

Hvorfor skal den ringe 4 lange og 3 korte klimp hele natten. Hver 1/2 time bimlede den. Kender ikke signalet for 4 +3 i soevejsregler, men her betoed det: " Pas paa, for jeg ringer igen om 1/2 time".

Det var en haard nat efter 28 km. og dagen efter var det hele 35 km., som skulle gennemfoeres. Havde dog provianteret i det lokale supermarked, saa morgenmaden var klar og blev hurtig fortaerret.

Dagen var okay, men det var maaske lidt i overkanten. Overnattede i Los Arcos - et fint sted, hvor Peter og jeg fik et par oel og fik skrevet dagbog plus postkort.

Idag har vaeret lidt mere blaesende, men okay og nu er jeg i Logrono. Idag 28 km. Gode ben og fysisk helt paa toppen. Psykisk et ni tal med pil op.

 

Der er rigtig mange tanker disse dage, men alle positive. Man gaar rigtig meget alene, men moedesmed de andre paa cafeer og torve.

Idag gik jeg med en und mang fra Birmingham, som kun var 22 aar, men som havde det rigtig svaert. Kaersten var gaaet fra ham, hans far var doed i Februar og han var selvfoelelig deprimeret, saa det belev en rigtig god snak og de foerste 10 km, bare floej afsted - men helt fint og vi sluttede vores lille tur sammen paa en cafe med en kop kaffe og croissant.

 

Ved ikke havd dagen imorgen byder, men jeg glaeder mig allerede. Et er sikkert og det er en oem skulder, men rygsaekken skal jo med videre, saa det er ogsaa en del af Caminoen.

Iaften skal jeg vel ud og spise med nogen her i Logrono og ellers slappe af.

Hyg jer alle - til vi igen ses her paa siden.

Joergen

March
27
2012

Den sidste dag.

Der er ikke så meget mere at sige eller for den sags skyld skrive, for nu er det nu - og så er det bare med at komme igang.

 

Måske er der ved at snige sig lidt rejsefeber ind, for tankerne brager rundt og nattesøvnen var lidt sparsom i nat - men sådan er det når man skal igang med noget stort og nyt og ikke ved hvad det hele bringer en.

 

Vi snakkes ved, når jeg kommer hjem igen - og ellers vil jeg holde dig orienteret her på siden, når der er nyt at berette om - og hvis jeg får adgang til en computer på rejsen.

Hilsen Jørgen

March
22
2012

Den sidste uge

Nu er ventetiden ved at være rigtig lang.

I starten var der jo så lang tid til afgang, og der var samtidig andre områder jeg kunne fokusere på. Flybiletter, indkøb af udstyr, planlægning og selvfølgelig træningen.

Nu nærmer tiden sig og der er mindre at beskæftige sig med. Jeg har lagt tingene frem, prøvepakket, vejet udstyr og overvejet om noget skulle ud og noget andet med istedet.

Pakkelisten er krydset af, så nu er det kun sidste øjebliks tingene, som mangler at blive pakket.

Nu snegler tiden sig afsted - så nu er der kun nedtælling og følge med i vejrudviklingen - og det gør jeg nærmest time for time.

 

Vejret kan veksle - og det gør det, for det er meget forskellige områder jeg skal igennem. Der er den varme højslette, det våde Calicien, det omskiftelige Navarra, men i øjeblikket ser de første dage meget fornuftig ud.

Se her:

 

4f6ae44a71abf22032012.png

March
19
2012

Spansk-Træning

I dag er det spansk der skal trænes og jeg har gennemgået et DVD-kursus, som giver mig en simpel platform, for at angribe det spanske sprog, når jeg er midt i det.

4f66fb4f3a1db19032012.jpg

Hvad tid lukker refugiet?       A qué hora cierra el refugio?

Hvad hedder du?      Cual es tu nombre?

Kan de fortælle mig vejen til....?     Me pueden decir la manera de...?

I Spanien spiser folk aftensmad meget sent.      En Espana la gente cena muy tarde.

Hvor er...?    Donde está ?

Hvordan har du det?     Como estas?

Kom med mig.   Ven Conmigo

 

Jeg har ingen penge kan du betale mine drikkevarer?  No tengo dinero puede pagar mis bebidas?

 

4f6705048b56219032012.jpg

March
14
2012

Pensionist-Triathlon

I dag har jeg gået 20 km - cyklet 25 og slutteligt 10 min i bad = pensionist Triathlon.

Gåturen var i det skønneste vejr, så der blev svedt godt igennem med skiundertrøje, fleece og skaljakke, men dejligt var det.

 

Havde god energi - og da vejret var perfekt, var det tid til en cykeltur over Holmdruphuse og ud til Brændeskov og hjem via Tved.

 

Slutteligt en gang crawl i brusekabinen og så havde jeg gennemført min første Triathlon.

4f61a0ce3b39915032012.jpg

March
11
2012

212 km.

212 km. er ikke en daglig træningsstrækning, men det er det samlede antal kilometre jeg har nået indtil nu.

Det er ikke særlig imponerende, men tror at det er okay.

I dag gik turen ned i havnen til den nye Langelandsfærge - "Lolland". Ikke den kønneste færge, dog noget større end jeg troede.

Efter en havnerundtur gik turen ud forbi Chr. Minde - gennem skoven ved SID skolen og ud for enden af bøgeskoven. Over pileengen og op på Jens's marker og turen ad Egenappevej og hjem til Fruerstuevej krydret med en god kop velfortjent kaffe. Ialt 12 km.

4f5d05bd8c4c311032012.jpg

March
2
2012

Madpakke ved ishuset Skårupøre

4f50f3ffa7eed02032012.jpgGik en tur ud til stranden, for at spise min madpakke og for første gang med 10 kg. i rygsækken. Det var en dejlig tur med det dejligste forårsvejr. Nød i længere tid 3 sorte egern lege i træerne - et dejligt tegn på forår.

Børnene ved Naturskolen var også igang. De skulle blandt andet finde noget der lugtede godt - noget der lugtede skidt, nogle frø, nye skud osv. Fik en længere snak med dem - og de ville høre hvad jeg var for en, der gik rundt med rygsæk og vandrestav. Måske man skulle være lærer i natur??

March
1
2012

2 eller 25 er vel nærmest det samme?

Skulle lige ud at gå 10 km, for at løsne op - og for at se om ryggen fik det bedre med lidt gåtræning.

Det hjalp for ryggen, at få gået - så jeg tror, at jeg med lidt daglig ryggymnastik i Spanien, kan holde det hele gående.

Dejligt at få bekræftet, samt at få gået 2 dage i træk. Jeg glæder mig til 25 dage i træk.

2 dage er vel nærmest som 25 dage - der mangler kun et 5-tal. smiley.gif

Feb
29
2012

Træningstur til Thurørev.

Da vejrudsigten var okay - dagen efter den varmeste februardag i 22 år, var det vist passende at snørre traveskoene og få rygsækken på nakken.

Jeg gik 16 km. i søndags, hvor jeg kunne mærke lidt efterveer fra skiferien. Jeg skulle ud og se, om de stadig var der og om jeg så skulle gøre noget omkring det?

Det var der heldigvis slet ikke. Skavankerne var væk i fødder og skinneben og ryggen havde fået en tur i fitness og til Pilates, så den var igen oppe på max.

Dagens tur gik over dæmningen til Thurø, skarpt til venstre og så den dejlige tur langs Skårupsund ud forbi Snævringen, hvor jeg fandt en ny sti. Jeg måtte dog op igennem en æbleplanttage, for senere at komme på vejen.

Forbi campingpladsen, en tur hen ad stranden forbi Smørmosen, hvor jeg gjorde et holdt og nød et æble, rygsækken af og det dejligste view ud over sundet mod Langeland.

Man kunne ikke se Langeland, idet det var diset. Det var som at kigge mod horisonten, da man som håbefuld styrmandselev stod og holdte udkig på Atlanterhavet.

Efter pausen var det hen mod Thurørev langs stranden.

4f6ae5fe3aa6822032012.jpg

Jeg gik ind over engen og tilbage til landevejen. Næste mål var Thurøbageren, hvor sukkerdepoterne skulle fyldes op med en dejlig kanelsnegl, som blev indtaget lænende op af en stor sten, så rygsækken kunne hvile og jeg kunne nyde den dejlige velfortjente kage.

View over Skårupøresund + kanelsnegl + forårsvejr = himmerige.

Det sidste stræk blev klaret og jeg havde sammenlagt gået 3 timer og 11 minutter. Strækning 17 km.

Jeg har siden 6. januar tilbagelagt 167 trænings km.

 

 

Feb
28
2012

Kære dagbog.

4f4d3870bd07628022012.jpg

 
Panel title

© 2017 ritz

Antal besøg: 2147

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,93643712997437sekunder
Seneste Nyheder
Dagbog Cahors - Pamplona 2013
Billeder Camino 2012