roejkjaer - Da Malthe kom til verden.
Da Malthe kom til verden:

Min graviditet gik nemt, jeg havde kvalme i 14 dage, og derudover ingen gener andet end at være træt i lænden om aftenen den sidste månede.
Det var skønt bare at gå og mærke den lille bevæge sig derinde og gå at glæde mig sammen med min kæreste.

Nå men jeg havde termin d. 15 november (06), og morgnen før kl. 6.30 begyndte mine veer, jeg vidste ikke helt at det var veer, det føltes bare som om jeg var træt i lænden - som hvis maven havde "hængt" i løbet af natten... Jordmoderen havde sagt at var man i tvivl om man havde veer, havde man det ikke - og jeg var i tvivl... Desuden regnede jeg med at gå en uge eller to over tiden, som de fleste førstegangsfødende.

Min kæreste tog på arbejde kl 14.00. Og så begyndte veererne at gøre ondt - ikke helt vildt men bare en smule. Kl. 17 gjorde det mere ondt, og jeg ringede til fødegangen for at snakke med en jordmoder, hun mente bestemt at fødslen var i gang... Der var ca. 8 min mellem veerne, og jeg skulle ringe igen når der var 5 min imellem (jeg bor ret tæt på sygehuset).
Nå jeg fik fat i kæresten og sagde han nok lige skulle komme hjem... fordi jordmoderen mente at fødslen så småt kunne være i gang og jeg måske snart skulle undersøges. Ok, han ville tage hjem når der var pause en time senere... Han troede ikke at det var snart jeg skulle føde...
Nå, kl 20.30 ringede jeg igen til fødegangen, der var nu 5 min imellem veerne. De bad mig komme derud for lige at blive undersøgt.

Vi var derude kl. 21.30, og blev modtaget af en sød jordmoder, hun mente dog vi sagtens kunne tage hjem et par timer, men hun ville lige undersøge mig først - da hun havde gjort det, ombestemte hun sig, og sagde vi skulle blive, jeg havde nemlig åbnet mig 4 cm.
Jeg fik 2 panodiler kl. ca 22, og kom kort efter ind på fødestuen. Alt gik rigtig godt, og jeg var ret hurtigt åbnet 10 cm.
Jordmoderen var rigtig god, og der var en social og sundhedsassistent der også. De var virkelig søde og dygtige.

Nå men det gjorde rigtig rigtig ondt, og jeg tror kl var ca 3, da presseveerne gik i gang. Desværre var babyen ikke helt nede i bækkenet som han skulle være, han var tre cm længere oppe og der var en eller anden kant? livmoderkant tror jeg det var der sad og spærrede lidt. Jeg hørte ikke ret godt efter, jeg havde travlt med at presse.
- Min kæreste var (selvfølgelig) med til fødslen, og jeg havde før fødslen været nbervøs for hvad jeg ville sige til ham... Men han var en kæmpe hjælp og støtte under fødslen, og jeg sagde ikke noget grimt eller ondt til ham. -
Nå men jeg pressede og pressede, jeg stod, sad på hug og lå ned... Og endelig... kl. 6.58 kom Malthe til verden. Min kæreste fulgte godt med medens hovedet kom mere og mere til syne (jeg havde ikke lyst til at se selvom de tilbød et spejl).
Det første jeg så af ham, var da jormoderen holdt ham i benene med hans ryg mod mig... Jeg kunne med det samme se vi havde fået en søn <img src='/images/BW_Grafik/smileys/smiley.gif' class='smiley' />
Min søn blev lagt op til mig, han skreg ikke (han trak skam vejret fint), gylpede lidt fostervand op, tissede en kæmpe tår på mig.
Min kæreste klippede navlestrengen over. Så blev Malthe tørret af medens han lå hos mig. Han blev lagt til brystet, og begyndte uden problemer at spise :D
Jeg var fuldstændig udmattet, og kunne ikke stå på mine ben - jeg havde også presset i 4 timer... og jeg havde kun fået 2 panodiler...
Jeg blev syet o.s.v. og hjulpet over i en anden seng.

Jeg ville have haft kejsersnit, men ombestemte mig - fødslen var en oplevelse jeg ikke ville snyde min kæreste eller mig selv for. Og jeg havde en rigtig rigtig god fødsel! Jordmoderen var suveren, og nærmest "heppede" på mig.

Kl. 11 blev jeg kørt over på barselsgangen. Min kæreste blev med-indlagt. Det var dejligt at have ham der!




 
Panel title

© 2017 roejkjaer

Antal besøg: 24875

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,36175298690796sekunder