roejkjaer - Da Willads kom til verden
15. juni 2012

Photobucket

10. juni havde jeg termin - her er maven 40+0.
Jeg var godt utålmodig allerede uger inden termin.

Men endelig d. 15. juni (40+5) kom skønne Willads til verden.
Da min sidste fødsel gik så stærkt var en hjemmefødsel planlagt - hvilket viste sig at være rigtig fornuftigt.
Om natten fik jeg lidt plukveer som så blev til småveer der kom med op til 30 minutters mellemrum og max varede 30-40 sekunder, så jeg sørgede for at gå i seng og hvile mig.
Manden ringede til min søster kl. 6 da jeg fornemmede at "noget" var under opsejling og der skulle være en til at være hos Malthe og Magnus.

Kl. 9 fik jeg den første rigtige ve, den varede 3½ minut og ½ minut senere kom den næste - så manden ringede til jordmoderen. Uheldigvis var det hende der boede længst væk der havde vagten, hun var hos os ca. 40 minutter senere hvor jeg havde ligget med presseveer i 10-15 minutter og ikke turde presse.
Da hun havde fået pakket begyndte jeg forsigtigt at presse lidt - jeg kunne godt fornemme at det var en lidt større basse end de andre gange.
Hun nåede at lytte til hans hjertelyd en enkelt gang, så blev hovedet født, og Malthe og Magnus blev kaldt ind så de kunne overvære resten af fødslen.

Kl. 9.59 blev Willads født.
Han vejede 3800 gram og målte 54 cm og var helt som han skulle være.

Derefter skrev jordmoder papirene (der var jo ikke meget at skrive om) og hentede en "barnets bog" til os. Kl. 12 sagde hun farvel igen.

Det var en stor oplevelse for os alle sammen, for os voksne det at føde hjemme var rigtig "afslappende" især når det gik så stærkt. Og for børnene der fik lov at se deres lillebror komme til verden. De stod bare med smil fra det ene øre til det andet. Jordmoderen fremviste moderkagen som drengene havde glædet sig meget til at se.

Photobucket

Photobucket
 
Panel title

© 2017 roejkjaer

Antal besøg: 25470

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,71178197860718sekunder