- Seillans beliggenhed

Seillans beliggenhed. 


Seillans ligger i hjertet af Provence, hvor der året rundt er et meget mildt klima, med ca. 300 solskinsdage og en gennemsnitstemperatur på 26 grader fra april til september. Området byder på utallige fritidsaktiviteter, så som rafting, bjergvandring, ridning, cykling, windsurfing, svæveflyvning og meget mere. Der er flere golfbaner med 18 huller indenfor rækkevidde, netop nu opføres Europas mest mondæne golfbane ca. 8 km fra Seillans . Fra Seillans er der ca. ½ times kørsel til strandene ved Cannes og St. Raphael og et kvarters kørsel til Lac de St. Cassien, hvor man kan fiske, bade og sejle. Der er 45 min til Grand Canyon de Verdon, som er Europas største canyon. Desuden er der grotterne i St. Cezaire, som er en oplevelse værd. Er man interesseret i skisport, finder man det nærmeste skisportssted en times kørsel fra Seillans. Desuden er der utallige muligheder for at besøge diverse vingårde, som byder på vinsmagning. Parfume-byen Grasse ligger kun en halv times kørsel væk. Er man er til det finkulturelle er der bl.a. Matisse og Chagall-museer i Nice. Er man interesseret i Picasso, kan man både besøge Picasso-museet i Antibes og den sjældne samling af Picasso's keramik i byen Vallauris.

 
Panel title

© 2023 romer

Antal besøg: 1639

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0.10103487968445sekunder