rYtMeBuTiKkEn.dK - Små synger sammen

Torsdag d. 16 September 2010 gæster Rytmebutikken Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus ved to koncerter kl. 9.30 og 10.30. Det er de 3-6årige fra byens institutioner, der er indbudt til en musikalsk stund sammen med den glade og smittende trio. Børnene tages med på en rejse ind i musikkens forunderlige verden, og vil båe komme til at lytte, synge lege og danse. På Rytmebutikken hylder findes mange spændende ting, f.eks. en afrikansk tromme, en globus - og selvfølgelig musikinstrumenter! 

 

Programmet vil igen være en god blandeing af de gode, gamle, kendte børnesange samt rytmebutikkens egne sange - altsammen sunget med og for børnene og på børnenes præmisser, så det er dem og deres sang, der er i fokus. Målet er desuden at inspirere og opmuntre til flere musikalske aktiviteter ude i institutionerne.

 

Her er sangene vi vil synge d. 16 september.

  • Min rytmebutik
  • Mester Jakob
  • De skøre knogler
  • Alle der har grønt tøj på
  • Hjulene på bussen
  • Giraffen Gumle, Linda Wilhelmsen
  • Nu skal vi danse hele dagen lang, Lotte Kjærså
  • Tre små kinesere
  • Det var sidste stop, Lotte Kjærså

 

Koncerten er en del af det landsdækkende initiativ Små synger sammen, hvor bl.a. pædagoger, dagplejere og kommuner opfordres til at arrangere sang- og musikevents for børn landet over. Sidste år var 50.000 børn og unge i Danmark med til at markere dagen. Syngelyst kampagne Små synger sammen er en del af den 3-årige syngelyst kampagne, der er støttet af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hele tanken med den tre-årige indsats er at sætte mere fokus på sang og musik i dagligdagen sammen med børn. På dr.dk/syngelyst kan man læse meget mere om sangdagen og om kampagnen i det hele taget.

 

 
Panel title
Antal besøg: 1281

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35186004638672sekunder