EU på dansk - Rød blok om EU

Socialistisk Folkeparti


SF er tilhængere af EU og et veludviklet politisk samarbejde på tværs af de europæiske lande. De mener, at vi har brug for et aktivt EU, der står i spidsen for en fælles indsats mod klimatruslen, skaber bæredygtig vækst og beskæftigelse og effektivt bekæmper international kriminalitet.


Skal Danmark klare den store omstilling til grøn økonomi i de næste 10 -20 år, skal det ske samtidig med de samme prioriteringer i EU. Det lader sig simpelthen ikke gøre uden. Det samme gælder på hele miljøområdet. Det gælder fiskeripolitik og landbrugspolitik, og det gælder, når det handler om at bekæmpe underbetaling af udenlandsk arbejdskraft her i Danmark. Derfor er det vigtigt for SF altid at kombinere det, vi beslutter i Danmark, med tilsvarende initiativer i EU.


EU er også vigtig, hvis vi som lille land skal have indflydelse på verdens udvikling. Derfor haster det med at udvikle en fælles udenrigspolitik. Et stærkere dansk fokus på EU vil også være med til at hindre, at vi igen kommer i en situation, som med Irakkrigen. Dengang var de fleste EU-lande imod krigen, mens Danmark (med VKO) i stedet fulgte Bush.


http://ww.sf.dk

Emilie Turunen, EU parlamentariker: http://www.sf.dk/emilie


Socialdemokraterne


Socialdemokraterne mener, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Som et lille land med en åben økonomi bliver vi dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Vores medlemskab af EU giver os den stærkeste platform for medindflydelse på denne udvikling.


Socialdemokraterne vil af med 3 af de 4 forbehold. De ønsker ikke at ophæve forbeholdet for unionsborgerskab, da det blot er et supplement til dansk statsborgerskab.


Historisk splittelse


Partiet har nu ikke altid været så glad for EU. Faktisk har Socialdemokratiet gennem mange år haft et problematisk forhold til det europæiske samarbejde.


Da danskerne i 1972 stemte om medlemskab af det daværende EF, anbefalede den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag sine vælgere at stemme ja. Men partiet var dybt splittet i holdningen til EF. Modstanderfløjen frygtede, at de store lande ville bestemme alt, fx inden for arbejdsmarkedspolitikken, og at det ville føre til forringelser for de danske lønmodtagere - altså partiets kernevælgere.


www.socialdemokraterne.dk/


Her finder du socialdemokraternes EU-politik:


http://www.socialdemokraterne.dk/A-Dan+J%C3%B8rgensen-EU-visioner-default.aspx?site=danjoergensen&func=article.view&menuAction=select&menuID=718030&topmenuID=715435&id=718033


 
Panel title
Antal besøg: 1401

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,64553785324097sekunder