Opskrifter på: - salater
Champignonsalat

Champignonsalat

100 g. champignoner
200 g. julesalat
1 stort rødt æble
50-100 g. mayonnaise
1 spsk. vineddike
1/4 tsk. paprika
grønne salatblade



Champignonerne gøres i stand og deles. Rodskiven skæres af julesalaten, der snittes i centimetertykke stykker. Strimlerne skylles og rystes tørre. Æblet vaskes og skæres i terninger uden kernehus. Alt blandes med en gaffel, vendes i mayonnaise, der er smagt til. Anrettes på grønne salatblade, drysses med paprika.
Gulerodssalat

Gulerodssalat

F.eks.:
1 gulerod
1 æble

eller
1 gulerod
1 stykke hvidkål

eller
1 gulerod
1 stykke hvidkål
1 æble
1 stykke peberrod

eller
1 gulerod
50 g. rosiner


Urterne rengøres og skrabes, hvis det er nødvendigt. Æblet vaskes. Grønsager og frugt rives på det grove råkostjern eller på råkostmaskinen lige ned i en skål med citronmarinade. Salaten blandes med en gaffel og serveres straks.
Agurkesalat

Agurkesalat

1 agurk
1 spsk. salt
1/2 dl. lagereddike
2 spsk. sukker
2 spsk. vand
friskkværnet peber


Skær agurken i tynde skiver. Læg agurkeskiverne i en skål, drys med salt og lad dem trække i ca. 20 min.

Kog eddike med sukker og peber i fem minutter.
Lad det afkøle

Skyl saltet af agurkeskiverne og tryk dem fri for vand. Læg agurkeskiverne i marinaden og lad salaten trække i ca. 20 min., før den serveres.
Tsatsikji

Tsatsikji

1 salatagurk
salt
3 fed hvidløg
1/4 liter afdryppet yoghurt
3 spsk. olivenolie
vineddike


Yoghurten (3 - 3 1/3 dl) hældes i et kaffefilter og stilles til afdrypning nogle timer - gerne længere - så vallen kan løbe fra. Som et alternativ til yoghurt kan anvendes kvark, som ikke skal afdryppes, inden brug.

Skræl agurken og riv den på den grove del af et råkostjern. Drys den revne agurk med lidt salt, og lad den stå tildækket i 10 minutter.

I mellemtiden pilles og presses hvidløgsfeddene, ned i den afdryppede yoghurt, som tillige tilsættes olivenolie, lidt eddike, salt og peber.

Pres saften fra de revne agurker (evt. i et viskestykke) og vend agurken i den tilsmagte yoghurt. Lad salaten stå og trække 1 time i køleskabet inden servering
Agurk og jordbærsalat

Agurk og jordbærsalat

2.5 dl. fromage fraiche
1 fed hvidløg
2 spsk. finthakket mynte
1 spsk. finthakket persille
1 stor agurk i skiver eller tern
350 g. jordbær groftskivede


Bland fromage fraiche, knust hvidløg og krydderurter.

Arranger agurk og jordbær i en skål og blandes forsigtigt med dressing.

Afkøles 1 time før servering.

Tips:

Er god til krydderet gill kød.
 
Panel title

© 2017 saraserina13

Antal besøg: 131

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,7238390445709sekunder