Sbh - Om mig

Om Steen Berg Hansen

Alvorlig sjov

Af Ole Lindboe

Det er let at få øje på legebarnet inden i kunstneren Steen Berg Hansen. Han kan lege somnogen, fabulerende, farverigt og fantasifuldt. Dybest set har han kontakt tildet autentiske legebarn, som er en af kunstens forudsætninger. Og lad os baresige det med det samme: Kunst er alvorlig sjov. Hvis ikke kunst indeholdernetop det legende element, dør den let i gnidret dødbideri. Og hvis ikke legenhar et alvorligt element, bliver det let til pjat. Og dermed uinteressant.

Steen BergHansen er på sin egen snurrige måde i familie med det store legebarn, man ogsåkunne finde hos den store danske kunstner Henry Heerup. Humor, engagement og menneskekærlighed indgårsom selvfølgelige elementer i Steen Berg Hansens billeder. Livet er en fest. Enstor glæde. Et overskud, man må dele ud af. Men også en fabulerende fantasi,som kan føre mange steder hen. Ud af virkeligheden. Ind i andre verdener. Ud påkanten af det normale.

Farvernespiller en betydelig rolle i Steen Berg Hansens maleri. Farver i kaskader.Farver som musik. Og farver som følelser. Spontant og boblende uregerligt. Mankan kun blive i godt humør af at betragte hans billeder. De dribler livsglæden.De finter al den alvor, der er alt for megen af i den danske hverdag.

Sagkyndigealvorsmænd fra kunstens indercirkler mener ind i mellem – med en visbetænkelighed & adskillige panderynker - at kunstneren bare er en hofnar,som – i bedste fald - på morsomme måder siger noget alvorligt om denvirkelighed, vi alle lever i. Men lad det være sagt med det samme: Hofnarrensrolle er vigtig: Under dække af overstadig glæde kan man også få sagt merealvorlige sandheder om en verden, hvor modsætninger, konflikter og ufred hamrerløs dagen lang fra mediernes kværnende maskine. Og hvor vi måske netop har ekstra brug for den barnlige og lidt naiveglæde, som kunsten kan levere.

Steen BergHansen er mere end leveringsdygtig i den underfundige, naive og sprudlendeglæde. Det smitter. Man går glad hjem fra hans billeder.

Det er altsåen flot mission at lykkes med. Og det gør han til fulde. Fornemt, med uslebenttalent – og i sidste ende jublende godt.

Ole Lindboe
Redaktør af Magasinet Kunst.Forfatter til adskillige bøger om danske og udenlandske kunstnere.
Steen Berg Hansen

Jeg hedder Steen BH, er sidst i 20´erne, maler for at have det sjovt, og det er denne glæde ved maleriet jeg håber smitter af på tilskueren, når denne konfronteres med mine tossestreger.
Jeg har atelier på Vennemindevej nr 9, Østerbro, KBH, hvor du altid er meget velkommen til at kigge forbi og se hvordan jeg arbejder.
Urban Art

For nylig skulle jeg beslutte hvilken genre mine malerier skal ind under; jeg var nemlig træt af at blive spurgt til min stilart og ikke ane mine levende råd. For jeg maler sgu ret syret, sammensat og stilforvirret.
Så med hjælp fra min bror, den sagkyndige, satte vi os for at kigge mine malerier igennem og derefter navngive min stil.
Vi endte op med at kalde det for URBAN INFANTIL KOLORISTISK FIGURISME, med klare referencer til min slående barnlighed, min gale farveglæde og mine tossede karakterer. Fedt ikke!!?Andre har kaldt det Urban Art….
Kunstnerens beskrivelse af de farverige malerier

Lugten af spray. Ram og bedøvende. Drivgasser og farvepigmenter blandes i metalcylinderens kerne. Eksplosion. Igen og igen og IGEN. Pause. Sidder ned og kigger. Malingen løber løbsk og kan ikke mere kontrolleres og tæmmes. Umiddelbart et kaos-scenarie. Striber og stjerner, tern og teater. Temaløse skabninger flyder ind og ud af hinanden som et farvernes Sodoma og Gomorra. Må have hold på det. Stram så op! Virkeligheden mangler OUTLINES – store fede outlines! Flere centimeter tykke, store, sorte streger til at omkranse os i nuet, og definere de rum vi bevæger os i. Vi har brug for at blive fortalt. Vi har behov for at blive adskilt fra hinanden og fra den slørede virkelighed. For virkeligheden er GROTESK, - og forunderlig, foranderlig og forvirrende. Vi lever vores liv i virvar, ofte et farveløst virvar hvor alt blandes, og hvor det forventes at vi kan finde hoved og hale i vores NU. Men det er svært, og oftest lykkes det ikke. Farveløst virvar.
Derfor er kunsten og dens ophavsmand så vigtig. Kunstneren sætter outlines og farver illusionen for os. Kunstneren sætter det groteske virvar skak, ordner det og pifter der op med farver. Klare farver. PANGFARVER. Masser farver. En art klarhed er på sin plads. Kunstneren forsøger i sit arbejde at systematisere og strukturere kaotisk input, for derefter at kanalisere det ud i OUTPUTS, der, når det lykkes, er både kaotiske, ordnede og læsbare. Og det er svært, og til tider lykkes det ikke. Og så er der virvar. Igen…

Tak til HatVision for video
 
Panel title
Antal besøg: 1172386

Editing

-0,40738892555237sekunder