schytte - New York og Florida - Maj 2009
USA 2009

Torsdag d. 7. Maj:

Vækkeuret ringede kl. 2.50, Gabbb det var tidligt. Men vi blev hurtigt friske. Min far kørte os til lufthavnen med trailer på bilen, vi kunne simpelthen ikke have det hele i bagagerummet, men med trailer gik det.

 I Kastrup lufthavn var vi kl. 5 og kom som de første til tjeck-in skranken for Brüssel Air. Men damen i skranken kunne ikke læse vores billetter. Vi fik aldrig helt fat i, om det var hende der var dum, eller om det var billetterne der ikke var udstedt rigtigt.  Det tog hende 1½ time at tjecke os ind så nåede vi ikke flyet. Vi blev ellers eskorteret ud i gaten i en lille bil, der kørte sindsygt hurtigt, men da vi var fremme, var gaten lukket.... arghhh vi blev selvfølgelig sure og sagde at det var for dårligt eftersom vi havde været der i god tid, men der var jo ikke noget at gøre, og måtte sidde i transportcenteret ind til de fandt ud af hvad vi så kunne gøre. Vi fik morgenmadsbilletter så vi kunne få lidt at spise, men nej det var surt, og Laura var jo selvfølgelig dybt ulykkelig.
 
Efter lidt tid fandt de ud af at vi kunne tage over London og på den måde kun blive 4 timer forsinkede, det sagde vi jo ja til og så måtte de igang med at udstede nye billetter og omregistrere bagagen m.m.
Vi sørgede her for ar være der i god tid... og kom også ombord uden problemer!!!
 
I London skulle vi igennem endnu et security-tjeck, her faldt de over noget babymad til Elvira, det meste blev godkendt men en bøtte ville de have mig til at smage på, da den var større end de tilladte 100 ml. Resultatet blev at jeg stod midt i security og spiste babymos ... Mums .... et endnu værre resultat var at alt det der ellers var godkendt glemte vi at få med midt i smageriet...arghhhh en 8 timers flyvetur uden mad til Elvira var i vente, men vi turde ikke satse på at løbe tilbage efter det, da Heatrow jo er temmelig stor. Vi havde heldigvis noget pulvergrød med også så vi regnede med at vi kunne klare den.
 
Flyveturen var god. Vi fik alle sovet ret meget og man kunne se film og der blev serveret ret god mad i forhold til det man ellers kan forvente i en flyver. Vi havde fået super gode pladser, med rigtig meget benplads, og plads til at der kunne være en lift til Elvira, her sov hun dejligt det meste af tiden.


Da vi endelig landede i JFK var forventningerne høje. Bortset fra at kaptajnen indledte sin afskedstale med at alle brandbilerne holdt der til vores ære, da flyvemaskinen havde haft store problemer med den ene motor på overfarten. Hele beredskabet var tilkaldt da de var bange for at der enten var brand i motoren eller at der ville opstå brand ved landing. Ja lige det jeg altid frygter når jeg er ude at flyve. Men godt at vi først fik det at vide da vi var sikkert nede på jorden.  
 
Vi var noget trætte da vi skulle hente bagagen, selvom vi havde fået sovet 3-4 timer, så var det jo ca. 24 timer siden vi var stået op. Vi skulle gennem et tjeck-in, hvor vi blev fotograferet og der blev taget fingeraftryk, inden vi kunne træde ind på amerikansk jord.
 
Ved bagageudleveringen kom de føste 3 stykker bagage uden problemer, men vi ventede og ventede på MIN taske..... og den kom ikke... så nu stod jeg i New York uden en trævl der var ren... endnu et uheld havde ramt... vi fik 50$ af flyselskabet, men da tasken både indeholdt alt mit og Lauras tøj, synes vi at der var et lille problem.

Vi tog en taxa til hotellet – der var et rigtig fint hotel – lige midt på Times Square på Broadway. Hotel Crowne Plaza hed det. 48 etager var der. Vi boede på 26. etage og havde en fantastisk udsigt ud over hele byen, og alle neonlysene.

Taxaturen var en flot tur, hvor man fik de første glimt af New York og Manhattans mange skyskrabere. Også Empire State Building fik vi øje på fra taxaen.

Om aftenen spiste vi på MC Donalds, det var hurtigt og nemt, og lå tæt på, også fik vi lige vores første indtryk af Times Square.

Fredag d. 8. maj

Den første dag i New York vågnede ungerne meget tidligt. Omkring kl. 4, vi dasede lidt men kl. 7 stod vi på gaden og var klar til dagens udfordringer. Vi startede med at spise morgenmad i Rockefeller Center, en rigtig flot bygning, med stort springvand. Jeg husker fra min barndom når der var noget jeg gerne ville have, sagde min mor altid: ” Tror du vi er Rockefeller”, jeg har aldrig rigtig forstået den sætning, men nu ved jeg at Rockefeller er meget rig. Da vi kom ud fra Rockefeller Center var der midt på gaden kl. ca. 8.30 koncert med det gamle band New Kids On The Block, vi så dem ikke rigtigt, men alligevel lidt sjovt.

Så købte vi nogle billetter til en Sightseeing bus, det var et godt tilbud med 3 dages busbilletter i dobbeltdækkerbus, samt indgang til Empire State building, Sejltur til State of  Island,hvor Frihedsgudinden står, en sejltur på Hudson River, og et Museum som vi så vidste vi ikke ville bruge, men det hele til en pris af 89 $ pr. person. Ungerne blev gratis da billetsælgeren sagde at vi bare skulle sige at Laura var 4 år… øhhh ok, så siger vi det, vi havde jo sagt hun var 6 år, men der blev heller ingen problemer.

Vi lagde ud med at køre til Down Town. På turen kørte vi gennem Zoho og Chinatown, og forbi Carrys hus fra Sex and the city. Vi stod af ved Færgen til State of Island. Gik gennem en hyggelig park, vistnok New Yorks ældste. Parken lå ned til vandet, og her  vi fik det første syn af Frihedsgudinden. Nede ved færgen var Køen  gigantisk lang, men det gik da rimelig hurtigt med at komme igennem køen. Her skulle vi også gennem security tjeck. Vi havde en kniv, der var smurt ind i Leende ko ost, den fik dog lov at have med efter at sheriffen  havde sagt at vi ikke måtte tage den frem ovre på øen.

Sejlturen tog omkring en halv time, og var meget hyggelig, man så Manhattan Skyline, og det var rigtig flot.

Frihedsgudinden var enorm, og det var ret sjovt at gå rundt om hende, vi gik et par runder, men gik ikke op, da der dels var kø og dels ville være besværligt med klapvogn, og sovende Elvira. Da vi skulle tilbage igen måtte vi igen i kø, der er kun 1 færge der seljer frem og tilbage så det tager ½ times tid hver gang man ikke kommer med en færge. Vi kom dog med i 2. omgang.

Da vi kom af færgen fandt vi Ground Zero, som vi gik rundt om. Det var et kæmpe område, og helt ufatteligt hvad der er sket der, og hvor mange mennesker der har mistet livet lige på det sted. Der er byggeri i gang, Vi kom til … som vi gik ind i. Det var en flot bygning, og gennem den kunne man fortsætte turen rundt om Ground Zero. Vi satte os et sted og drak lidt vand, og spiste lidt kiks. Vi kom også gennem Wintergarden, som er et stort glashus med 2000 små glasruder, og 16 palmer inde i midten. Alle glasruder gik i stykker 11. september 2001 og de 16 palmer måtte også udskiftes. Igen svært at fatte hvor stort et brag der lød den dag.

Efter Turen rundt om Ground Zero, gik vi i Century21 – et dejligt Outletcenter med meget fine priser. Jeg købte nogle bodystockings til Elvira fra Paul Frank – Selvom det jo egentlig var Laura og mig der manglede tøj!

Derefter tog vi bussen tilbage mod hotellet. vi købte mad i Dannys Deli, vi havde fået anbefalet at købe mad i Delierne, og jeg synes da også det var rimelig godt. Men Klaus synes ikke om det. Vi spiste på hotellet, og det var dejligt afslappende.

Efter maden gik vi en tur rundt i området, og var en tur i M&M´s butikken. Tænk hvad man kan få med M&M’s det er helt vildt. M&M´s butikken er i 3 etager og det er ikke meget af det der er slik. Laura fik en t-shirt og 3 par trusser. Og så købte vi selvfølgelig lidt chokolade. man kunne købe M&M´s  i alverdens farver, det var lidt sjovt

Lørdag d. 9.

Næste morgen spiste vi morgenmad på Cafe Europa, det var rigtig god morgenmad, men æg og bacon pandekager, frisk juice og bagels.

Derefter blev vi enige om at vi var nødt til at få købt noget tøj. Jeg gik for 2. dag rundt i Klaus t-shirts og den samme nederdel. Heldigvis havde jeg tilfældigvis fået lagt rene trusser i Elviras taske, samt en bluse til den første dag til Laura. Laura fik selvfølgelig sin nye fine M&Ms t-shirt og trusser på.

Vi var først i en Levis butik hvor vi fandt 2 par cowboybukser til Laura og 2 bandanaer, som jo selvfølgelig var meget vigtige. Klaus fandt en T-shirt. I næste levisbutik lykkedes det mig at finde en t-shirt der var pæn og enkel. Derefter tog vi igen til Century 21 hvor Laura fik badedragt og bikini og nogle flere trusser fra Paul Frank, og nogle t-shirts fra Guess. Jeg fandt 3 bluser til mig 2 fra Calvin Klein og 1 fra Ralph Lauren. Elvira fik også 2 sæt tøj fra Paul Frank. Klaus nåede at få kuller selvom vi ikke brugte ret meget tid på at finde det.

Derefter var vi i Macys et fantastisk butikscenter, faktisk verdens største. Man kunne få alt i tøj og alle mærker. Her fandt Laura en fantastisk kjole, og 4 t-shirts. Jeg fandt også en bluse, men da der ikke var nogle der gad komme hen og ekspedere, endte det med at jeg gik uden bluse.

Aftensmaden blev på en MC Donalds midt inde i børnetøjsafdelingen i Macys.

Søndag d. 10.

Mors dag, som fejres rigtig meget i Amerika. Jeg blev ønsket Happy Mothers dag af rigtig mange mennesker, og det var faktisk ret hyggeligt.

Søndag morgen spiste vi igen på Cafe Europa. Denne gang uden æg og bacon men masser af pandekager, bagels og frisk frugt og frisk juice. Jeg fik også lidt hjemmelavet yoghurt med friske blåbær på. Det var super lækkert.

Derefter tog vi up-town busturen. Det var en rigtig god tur rundt om Central park. Vi så stedet hvor John Lennon blev skudt. Vi kørte også gennem Harlem og så havde vi set det.

På denne tur kom vi forbi mange store fede lejlighedskomplekser og guiden fortalte hvem der boede hvor.

Efter turen der tog ca. 2 timer gik vi ned til havnen for at sejle på Hudson. Vi kom ligesom folk skulle til at gå om borde, så det passede fint. Det var en hyggelig tur, og vi så hvor flyet var nødlandet på Hudson for 3 mdr. siden.

Efter sejlturen gik vi til Empire state building, hvor vi igen skulle gennem security, men vi kom ret hurtigt op. Vi gik lige igennem, da vi jo havde billet, og ved første elevator var der slet ikke kø. Første stop var 80. etage. Her var så lidt kø, men det gik meget hurtigt og vi tog så elevatoren de sidste 6 etager op til 86. etage hvor der var den flotteste udsigt over byen. Det blæste meget på toppen. Men vi gik en runde. jeg havde meget svært ved at styre nederdelen, og valgte derfor ikke at gå endnu en runde sammen med Klaus og Laura.

Om aftenen spiste vi på en rigtig Amerikansk restaurant med store bøffer og bagekartoffel, og kun lidt salat. Men det smagte godt og bøfferne var super lækre.

På vejen tilbage besøgte vi den store Toys´r us i 4 etager med et kæmpe 12 vogns pariserhjul inde i midten. Laura skulle selvfølgelig prøve og jeg tog en tur i barbies bil med hende. 8$ var prisen, men det gik til et godt formål. Derefter skulle vi finde Build a bear, men den lukkede lige som vi var der.

Mandag d. 11.

4. morgen skulle vi ikke i retning af Europa, men fandt heldigvis en Europa der lå på den rette vej. Så der spiste vi igen morgenmad. Denne gang kunne vi dog ikke spise op, selvom vi købte meget mindre end de andre morgener. Den amerikanske overdådighed har vist sagt stop for vores maver.

Derefter tog vi Metroen til Federal Reserve Bank. Metrosystemet fungerer meget fint, men er lidt svært med en klapvogn, da den ikke kan komme ind og ud af de alm. drejehjul. Så Klaus fik startet alarmsystemet ved at åbne en nødudgang for at vi kunne komme ud. Heldigt at det ikke var en nødssituation, for der var ingen der reagerede.

Inden banken nåede vi lidt frokost på et gadehjørne.

I federal Reserve Bank skulle vi igennem security nok engang. Derefter så vi en udstilling om penge og mønter. Bl.a. var der en enkelt mønt der havde en værdi af 16 millioner Dollars.

Efter udstillingen, toiletbesøg, bleskift og afspisning af Elvira. Mødtes vi med en gruppe mennesker der også skulle rundt i de aller hemmeligste rum. Vi startede med at se en film om Banken, så kørte vi med elevator 15 etager ned i jorden. Faktisk er det New yorks dybeste kælder. Her så vi endnu en lille film om verdens guld. Banken havde største delen af alle jordens guldreserver. De havde en værdi af 120.000 millarder Dollars. Det er en meget lille del af guldet ca. 5 % der tilhører amerika.

Efter dette kom vi ind i skattekammeret, hvor guldbarrer lå side om side. Vi så også hvordan låse og sikkerhedssystemet fungerede, og det er så effektivt at ingen endnu har forsøgt at bryde ind i banken.

Efter besøget i banken, tog vi Metroen tilbage, denne gang uden ulykker.

Vi gik lidt på 5th Avenue, og var i Build a Bear. Laura kunne ikke vælge hvilken bamse hun ville have, så det blev bare til lidt tøj, som souvenir fra New York.

Aftensmaden spiste vi på en græsk restaurant, hvor vi fik burgere og tzasiki. Laura fik pasta og kødsovs. Vi købte lidt brød osv. på vejen hjem, så vi havde til lidt hurtig morgenmad.

Tilbage på hotellet fik vi pakket så vi var rejseklar næste morgen, hvor turen skulle gå videre.

Tirsdag d. 12.

Vi skulle rimelig tidligt op. Spiste vores boller med syltetøj, og gjorde os klar. 7.30 stod vi nede i Foyéen og havde tjecket ud, og en taxa var ved at blive prajet. alting gik nemt og smertefrit til lufthavnen, hvor vi var i god tid. Vi gik lige gennem tjeck in, og der var hverken problemer med billetter eller bagage, så det var noget af en lettelse. Security kontrollen gav heller ingen problemer og der stod vi så i JFK lufthavnen. Vi gik dog lige til gaten, hvor vi bare satte os til at vente. Købte lidt varm kakao og lidt chokolade på Starbucks.

Flyet kom af sted til tiden. Det var en meget turbulent flyvetur, men alt gik fint! Bagagen kom også med det samme så heller ikke her løb vi ind i problemer.

Ude af lufthavnen ringede vi til Hertz der kom og hentede os i en Shuttlebus, og kørte os til Hertz udleveringssted. Hvor bilen blev udleveret. Det var en super lækker stor bil – En sort Nissan Pathfinder, hvor vi kunne have al bagagen. Den kørte kun 7 km. på literen, så herligt at benzinen ikke koster det samme som i Danmark.

Fra Hertz kørte vi mod hotellet. Vi var meget glade for GPS´sen. Det var virkelig svært at finde rundt og folk dytter hvis de synes man er for længe om at starte efter lyskryds eller kører for langsomt, så man kan nemt blive stresset. Især hvis man også skal kigge på kort.

Hotellet var ganske fint. Det lå lige ud til stranden og med 2 swimingpools. Den første dag, gik vi mest i området og var så lige en tur i poolen. Vi fandt et kæmpe stort supermarked hvor vi handlede lidt og et udmærket pizzasted og hvor vi købte pizza med hjem på hotellet.

Onsdag d. 13.

Vi startede med morgenmad på hotellet. Selvom det ikke var noget særligt var det rart at man ikke skulle ud for at finde morgenmad. Vi spiste ude på terrassen foran swimmingpoolen.

Efter morgenmaden kørte vi mod Miami. På vejen kørte vi lidt på Ocean Boulevard og kom igennem South Beach. Vi kørte også rundt ude i nogle af rigmandskvartererne, hvor man skulle gennem en kontrol for at passere. Det var kæmpe huse, der lå der og mange af dem lå ned til vandet med privat båd, og en gartner var i gang med at smukkesere haven.

Vi kørte videre helt ind til Centrum, hvor vi med møje og besvær endte i en parkeringskælder. Så gik vi ellers rundt i Miami, som var ret kedelig og trist. Vi kørte lidt rundt med en sporvogn, der kørte oppe i luften. Det var fint nok at se byen lidt an. Derefter gik vi ned til havnen, hvor der var et meget hyggeligt kvarter, med små butikker, kunstlegeplads, med skulpturer der var beregnet til at børnene kunne lege og klatre på dem og der var masser af gadeliv - restauranter og caféer. Vi spiste på en rigtig god restaurant. Jeg fik spareribs. Klaus fik burger. Men hold da op nogle portioner, og selvfølgelig cola refill.

Efter maden gik vi ned for at finde en båd, vi kunne sejle en tur med. Det blev et gammelt sørøver træskib, og det var rigtig hyggeligt at sejle med.

Vi kom forbi alle de riges huse fra søsiden. Vi så Henry Fords hus. Jennifer Lopez, Ricky Martin. Madonna. Julio Iglesias og mange andres huse. De var enorme og der lå flere kæmpe både, bl.a. så vi Eric Claptons båd, og en kæmpe Yacht der havde kostet 100 mio. $ at bygge. Der var yachter udfor de fleste af husene, samt jetski og egen lille bådebro med kran. Swimmingpools var der også ved alle husene, og et af husene fortalte guiden, havde aircondition både ude og inde.

Turen var flot og hyggelig.

Bagefter hentede vi bilen og kørte hjem på hotellet, hvor vi bare spiste pizzarester, da vi ikke var ret sultne efter de overdådige frokostmængder. Vi nåede også en tur i poolen inden den lukkede.

Torsdag d. 14.

I dag ville vi en tur til Everglades. Så efter morgenmaden gjorde vi os klar til at køre. Vi tog turen uden om byen for at spare tid. Det var så via betalingsveje, og ret komisk for man skulle hele tiden gennem betalingsanlæg for at betale mellem 0,75 og 1,25 dollars. Vi fornemmede da vi nærmede os sumpområdet, der var fladt og et å lignende vandløb løb langs vejen. Pludselig fik jeg øje på en alligator. Jeg måtte kigge en ekstra gang, men den var god nok. Vi fik øje på rigtig mange alligatorer der bare dasede rundt i vandet.

Vi havde valgt at besøge Everglades safaripark. Vi synes de så bedst ud, og vi havde hjemmefra printet en coupon så vi kunne få rabat.

Vi fandt hurtigt frem til Everglades Safaripark, og købte billetter. Vi startede med at se et alligatorshow, hvor vi også fik en masse at vide om alligatorer, og forskellen på alligatorer og krokodiller. Vi fik bl.a. at vide at der hvert år spises 1500 mennesker af alligatorer/krokodiller, og at en krokodilles mund lukke i med et tryk på 2 tons… Av!

Efter showet kunne man for 3$ få lov at olde en alligatorunge, det ville Laura og sørme om hun ikke gjorde det, det ar bare så sejt. Vi tog billede af at hun stod med alligatorungen i favnen.

Efter showet gik vi ned til Airboats´ne Klaus valgte at gå en tur med klapvognen, da det var alt for varmt for Elvira at sejle rundt i bagende sol. Så han gik safarituren rundt i parken, men Laura og jeg sejlede gennem sumpene med airboat. Det var en sjov tur og vi fik øje på flere alligatorer, både store og små, og vi kom helt tæt på dem. Der var også mange rigtig flotte fugle, i mange flotte farver. Arter som vi slet ikke kender hjemmefra.

Da vi kom i land, blev vi enige om at Klaus også burde tage en tur med airboat, og Laura ville gerne en tur mere. Imens sad jeg så med sovende Elvira i klapvognen.

Klaus og Lauras tur, blev vist endnu bedre end den jeg var med på. For det første var det en mindre båd da der var færre mennesker der skulle med den tur. Desuden så de mange flere alligatorer, og Klaus så også en slange.

Herefter gik vi ind og kiggede i souvenirshoppen, men det blev kun til nogle postkort, da det var bras som det oftest er i den slags butikker. Bagefter gik vi ind i restauranten og købte is og drikkevarer. Elvira fik lidt brød.

Så kørte vi hjemad igen. Vi gjorde et holdt på Miami South Beach. Vi ville gå en tur på stranden og se den populære strand. Da vi kom ned til vandet, var der en tv-hold der var ved at optage noget til fjernsynet, det var meget plat, men underholdende at se på.

Laura og jeg tog en soppetur, men det er svært med en vandhund, så hun var hurtig våd på trusser og kjole. Klaus forbarmede sig og de tog en dukkert i underbukser. Der var rimelig store bølger, men det var sjovt.

Efter ½ times tid på stranden, gik vi op på Ocean drive, der var meget liv og vi satte os på en Fridays for at spise noget aftensmad. Vi fik en hjemmelavet burger og det var superlækker mad.

Efter maden, kørte vi trætte hjem, men nåede også en dukkert i poolen og jeg lå og læste lidt på en solseng, det var dejligt så kort det varede for så vågnede Elvira i klapvognen, og ville også være med.

Fredag d. 15.

Vores sidste dag i Miami skulle bruges på en tur til Fort Lauderdale. Efter morgenmaden kørte vi af sted. Det var ikke en særlig lang tur, og vi fandt hurtigt byen og et sted at parkere. Vi fandt dog hurtigt ud af at Fort Lauderdale var hyggelig nok, men hurtig overstået. Vi gik lidt langs kanalerne og nede i down town hvord er var en center. Der var dog ikke et øje, og centeret var kun barrer og restauranter.

Vi gik derfor tilbage mod bilen. Men et voldsomt styrteregnvejr indhentede os og vi stod i ly under en bro i en ½ times tid, til det værste var overstået.

Så kørte vi til strandområdet, hvor vi havde læst om en sejltur der var meget hyggelig. Den købte vi billetter til, men inden købte vi lige lidt mad og drikke til at tage med os.

Sejlturen var rigtig hyggelig i Fort Lauderdales kanaler og rundt om alle de riges huse. Vi fik hele tiden at vide, at der bor den og der bor den, og det hus har kostet så meget. Der var ikke mange vi kendte navnene på, men flotte og overdådige det var alle husene. Der var også nogle meget vilde både, bl.a. så vi en båd der havde kostet 100 millioner $ at bygge.

Båden gjorde holdt i en lille dyrepark, med papegøjer, aber og krokodiller. Her skulle vi se et alligatorshow. Det var ikke lige så seriøst som det vi så i Everglades Safaripark. Her handlede det om alligator wrestling og at vise hvor modig ham manden var. Han hvilede hovedet alligatorens mund og andre dumdristige ting. Det var nu meget underholdende, men mange gange tænkte man at det var lidt synd for de stakkels alligatorer.

Vi så også en papegøje der kunne snakke og en abe der klappede.

Inden vi gik nåede vi lige at se en påfugle slå fjerene rigtigt ud, det var så smukt.

Da vi kom tilbage på hotellet var vi trætte, men skulle lige nå en sidste hurtig tur i poolen.

Lørdag d. 16.

I dag skulle vi sige farvel til Miami, og videre mod Fort Lauderdale. Vi var også rimelig mætte af Miami så det var meget passende med 3 hele dage der.

Vi indtog morgenmaden på terrassen med udsigt over vandet. Det var rigtig dejligt selvom det blæste en del.

Efter morgenmaden pakkede vi det sidste og kørte af sted. Vi havde en lang tur foran os, og vi ville også gerne gøre nogle stop og køre af nogle smukkere veje end motorvejen.

Første gang vi kørte udenfor ruten var ved Palm Beach hvor vi lige skulle køre på ”Strandvejen” med nogle rigtig store og flotte luxusvillaer. Bl.a. lå her Amerikas dyrest solgte hus ejet af Donald Trump, solgt for 100 millioner Dollars. Det kun 3 millioner Dollars under verdens dyreste hus.

Vi gjorde holdt ved Fort Pieres. Egentlig kom vi ved en fejl til at dreje engang for tidligt, så vi kom over en forkert bro, men det var en høj flot bro, med en flot udsigt. Vi fik vendt bilen, og fandt en Subway, det var frokosttid, så det passede jo fint.

Vi fandt hurtigt retningen mod Orlando igen, men kørte op ad østkysten forbi alle de flotte strande. Vi havde hørt om Cocoa Beach som er den mest populære strand for surfere, vi kørte kun forbi og så hverken vand eller surfere, men fornemmede godt surferstemningen, med butikker med vandsportsudstyr, og barrer i massevis.

Næste strandstop vi havde hørt om, og gerne ville se var Cape Canaveral, vi kom igennem byen, men kunne ikke finde ud af hvor det var man kunne komme ud på stranden og se NASAs affyringsramper til rumfærger.

Vi kom dog forbi NASA og også et museum, hvor vi fra bilen kunne se de gamle rumfærger, vi ville ikke derind, da vi ikke havde tiden og Laura i bund og grund ikke havde alderen til at bruge meget tid på museet.

Vi spiste en is, og klarede toiletbesøg og bleskift på MC Donalds, her spurgte jeg efter den strand jeg havde hørt om, men de kunne ikke hjælpe, så hvilken strand det er, er stadig en uopklaret gåde.

På MC Donalds sagde de at når rumfærgerne blev sendt op kunne man se det alle steder fra, men det var de store ramper jeg gerne ville have set.

Endelig manglede vi kun en lille smule vej før vi var ved målet – Orlando – forlystelsesparkernes Mekka. Jeg sad hos ungerne, da de var trætte og ikke gad bilkørsel mere. Laura så lidt film på computeren og Elvira blev underholdt på bedste vis.

Hotellet i Orlando var super fint. Lækker pool, og bare rigtig flot og hyggeligt hotel.

Vi var lige ved at blive shang haiet til Time share, da vi så kunne få billetter billigt til Disney World. Vi fandt dog hurtigt ud af hvad det var de havde gang i, og sagde fra.

Vi gik en tur i supermarkedet efter vand og frimærker (frimærker har vi i skrivende stund ikke fundet, det er bare ikke nemt at få fat i), også her var der Time Share med billige billetter. Øv hvor er de irriterende, og vi valgte i stedet at gå ind på turistkontoret og købe dem til fuld pris.

Rundede også lige et Outlet der dog kun havde bras, samt en tankstation og Seven Eleven, heller ikke her lykkedes det med frimærkerne.

Tilbage på hotellet, gik Klaus og Laura en tur i poolen, imens jeg puttede Elvira der var helt færdige for i dag.

Søndag d.17.

Vækkeuret var sat til kl. 6.30. Vi skulle i Seaworld. Dagen startede med morgenmad på hotellet. Ikke noget at råbe Hurra for, og da slet ikke til prisen, det var virkelig kedeligt og pandekagerne smagte ikke engang godt.

Kl. ca. 8 kørte vi mod Seaworld. Det tog ikke lang tid før vi var der så vi var der i god tid før de åbnede, men der var allerede mange biler i kø for at komme ind. Kl. 8.45 fik bilerne lov at køre ind på parkeringspladsen. Vi skulle gennem et parkeringsbetalingsanlæg. Vi havde P-billet hjemmefra, så vi kom hurtigt igennem.

Parkeringspladsen var gigantisk men vi fik tildelt en god plads ret tæt på indgangen.

Ved billethuset, gik vi også lige igennem, da vi havde billetter købt og printet hjemmefra. Da vi kom ind i parken var der ikke åbnet op så folk stod i en kødrand, og ventede på at afspæringen blev fjernet. Kl. 9 gjaldede den amerikanske nationalmelodi, og mange amerikanere blev meget alvorlige med hånden på hjertet. Da sangen var sunget, var parken åben og vi blev budt velkommen.

Vi startede med at gå til Dolfin Cove. Jeg havde læst at delfinerne skulle være glade for at se mennesker om morgenen, hvor de har været alene hele natten, og desuden er sultne. Vi blev da også mødt af glade delfiner der sprang rundt. Pludselig kom en delfin over til os og stak hovedet frem så jeg kunne ae den. Den blev stående så jeg kunne nå at løfte Laura op så hun også fik rørt ved delfinen. Det var altså en lidt sjov oplevelse.

Efter dette gik vi videre rundt i parken. Der var nogle meget vilde rutsjebaner som Laura ønskede hun kunne prøve, men hun var heldigvis for lille. i stedet stoppede vi ved vandrutsjebanen ”Journey to Atlantis” Den så meget vild ud men Laura var langt højere end krævet, så jeg måtte jo stole på at det var ok, men Klaus tog med. Det var en sjov tur, og da der ikke var kø, fik Laura bagefter lokket mig med. Ja den var sjov, men altså temmelig vild og man blev lidt våd.

Nu var det tid til det første show i vores plan. Det var ”Clyde and Seamore take Pirate Island”. Her var vi igen heldige. Elvira sov, så vi fik lov at springe køen over og fik pladser ved ”Sleeping baby”. Pladser der er reserverede til at man kan have klapvognen med ind og sidde ved barnet. Laura og Jeg smuttede med samme vej, men gik ed på pladser foran.

Showet handlede om sørøvere og søløver og en enkelt odder og en hvalros. Det var ret sjovt, og meget fascinerende hvordan de har fået trænet dyrene.

Efter stykket købte vi noget at drikke, og Laura fik den største Cup-cake, med blå creme og en chokoladedelfin. Klaus spiste en chokolade croissant.

Derefter gik vi til næste show ”Believe” som er trænede spækhuggere. Her fik vi fine pladser et stykke oppe på tribunen, hvilket var heldigt da hvalerne væltede kaskader af vand ud over der første 10 rækker publikum.

Showet var super flot, virkelig imponerende.

Mennesker i spækhuggerdragter surfede på hvalerne, svømmede med dem, blev kastet op i luften og hvalerne selv lavede også flotte krumspring.

Efter showet skulle Elvira have lidt at spise. Laura og jeg gik over og kiggede på noget gadeteater, med nogle fyre der lavede akrobatik på stylter og fjedersko. Det var også flot at se på.

Så tog vi en runde på øen og prøvede de ting Laura gerne ville prøve. Det var Jazzy Jellies, Shamu Express, Flying Fiddler, Swishy Fishies og Sea Carousel. Vi kom også forbi Wild Arctic. Vi anede ikke hvad det var men stillede os i kø. Det viste sig at være en helikoptersimulator, hvor man fik en vild helikoptertur. Det var ret sjovt, men temmelig vildt og jeg blev lidt køresyg. Det forstillede at man blev sat af på Arktis, så der var jo en masse om polardyrene, og levende isbjørne da vi stod ud af helikopteren. Efter turen ville Laura prøve den med Klaus, så de tog også lige en tur sammen.

På vejen tilbage gik vi ind og så Showet Á’Lure… the Call of the Ocean. Det var endnu et flot stykke med flotte dragter og effekter samt nogle dygtige skuespillere. Dette show var meget akrobatik, men flot var det.

Efter dette show gik vi på ”Sandbar” og købe noget at drikke og nogle chips. Vi havde ikke så lang tid til næste show, så det var bare lige for at få stillet den værste sult og selvfølgelig få rigeligt at drikke –  det var temmelig HOT.

Næste show vi skulle se var ”Blue horizons” Virkelig et flot stykke, med delfiner og også papegøjer og en ørn, der var med i showet. Foruden alle menneskerne i de flotteste kostumer, der gyngede i luften, i takt med vand der sprøjtede og fugle der kom flyvende.

Også her blev de første rækker fuldstændig overøset med vand. Dette show var absolut Lauras og min favorit, på trods af at spækhuggerne var meget imponerende syr at se på.

Som et sidste show vi gerne ville nå på denne dag var ”Pets Ahoy” Så der gik vi direkte over. De var ikke meget ventetid, og vi måtte tage en handicapplads, for at kunne komme til at sidde ned.

Det var et rigtig morsomt stykke, med hunde, katte, rotter og et enkelt stinkdyr, der levede i en by og gjorde alt fra at åbne vinduer til at ringe efter sin kæreste osv.

Dagen var ved at være slut. Laura ville meget gerne nå vandrutsjebanen en gang inden. På vejen derhen, gik vi indenom Penguin Encounter. Her så vi pingviner og læste lidt om dem. Det var nu hurtigt overstået.

En sidste tur i vandrutsjebanen med mig. Denne tur blev meget våd. For det første sad der en meget tung amerikaner forrest der tyngede båden ned i snuden, så vandet væltede ind. Desuden var der én der fik ramt os med vandgeyseren, så vi var gennemblødte da vi kom ud. Men skidt vi var på vej hjem.

Hjemme spiste vi på Black Angus Steakhouse. God bøf men tilbehøret var ikke helt så godt som vi er vant til hjemmefra. Desuden bestilte vi indbagte løgringe, og de smagte decideret ækelt.

I mellemtiden var det blevet et voldsomt torden, så vi kom ikke i poolen, men fik læst lidt om Karlas kabale og hygget os på værelset, mens det buldrede over os.

Det havde været en super duber dag, og vi glæder os allerede til at komme tilbage i overmorgen. Der er ikke så meget vi mangler, men et par af shows´ne som vi gerne vil se igen.

Mandag d. 18.

Forventningerne var store. I dag skulle vi i Disney World.

Vi startede med at spise et tungt morgenmåltid på en restaurant lige i nærheden af hotellet. Der var alt indenfor kager og deserter. Det var faktisk ret ulækkert. Farverige søbemadsprodukter, Gelerand i både rød, gul, blå og grøn, muffins i alle afskygninger. Oversødede scones, ja selv toastbrødet blev smørristet. Man kunne også vælge at spise chokolademousse og jordbærguf til morgenmad.

Der var dog også masser af forskellig frugt og det var lækkert. Amerikanerne brugte dog at spise det sammen, med creme eller jordbærguf måske for at det ikke skulle blive for sundt. Pandekagerne var også lækre, i 2 varianter 1 alm. og 1 med chokoladestykker i. Dertil kunne man vælge at hælde sirup eller smeltet smør over.

Omkring kl. 8 kørte vi mod Disney World. Vi havde kun ca. 10 minutters kørsel, så det var jo perfekt.

Vi ankom og fik tildelt en Parkeringsplads på Plutos plads. Det var den største P-plads jeg nogen sinde har set. Inddelt i områder med navne på alle Andebys beboere, også ellers numre på rækken som vi kender det hjemmefra.

Fra P-pladsen kunne man blive kørt videre i små toge. Vi valgte dog at gå, da der umiddelbart ikke var plads til en klapvogn, og desuden var så mange mennesker at det var helt uoverskueligt.

Det tog nu heller ikke lang tid at gå, så det var fint vi ikke havde brugt ventetid på det.

Så kom vi til billethusene, igen masser af mennesker. Vi var glade for at vi havde købt billetter på forhånd, så vi bare kunne gå igennem. Vi troede at nu var vi ved Disney World. Men nej, vi var ved en monorail, der skulle fragte os til Disney Worlds indgang. Ret vildt at det er så stort.

Denne togtur tog ca. 10 minutter, og undervejs stoppede den også inde i et af Disneys hoteller.

Endelig kom vi til selve indgangen ved Disney World. Vi skulle have tjecket taskerne og igennem billetkontrol. Det gik nemt og hurtigt!

Inde i Disney World fornemmede vi hurtigt hvor flot det hele var lavet. I bedene var planter plantet så det forestillede Mickey Mouse hoveder. Hestevogne kørte rundt og alle huse og bygningerne var lavet i gammel stil. Meget gennemført.

Vi startede med at køre en tur med Walt Disney World railroad, hele vejen rundt om parken. På den tur kom vi igennem alle områderne af Disney World, og fik også en idé om hvor kæmpe stort det faktisk var.

Herefter bevægede i os ud på Mainstreet, op mod Cinderellas Castle. Ret hurtigt fik vi øje på Andersine der stod og uddelte kram og man kunne tage billeder. Køen var dog lang og Laura ville hellere videre ud i denne spændende verden.

Næsten oppe ved slottet begynde det at regne, så vi gik i ly det det var stilnet lidt af. Så gik vi ind på slottet. Det eneste der var derinde var en restaurant hvor man skulle bestille bor ca. 3 uger før. Samt en frisørsalon hvor pigerne for den nette sum af min. 60 dollars kunne få sat hår som, prinsesser. Nogle fik også kjoler mm. og vi så på priserne at det sagtens kunne beløbe sig op til 300 $

Så gik vi ind i Fantasyland. Her fik vi prøvet en masse sjove og flotte forlystelser. Vi startede med Snow White’s scary Adventure, der var historien om Snehvide fortalt i figurer. Det var ret flot og også ret uhyggeligt. Da vi kom ud var Elvira vågnet og vi prøvede alle 4 The Many Adventures of Winnie the Pooh, der var det samme som Snehvide bare med Peter Plys historier.

Da vi kom ud fra Peter Plys var det begyndt at regne temmelig kraftigt. Så vi blev og osede i Peter Plysshoppen. Elvira fik en sød bodystocking.

Da det var stortset tørvejr efter ½ times tid, vovede vi os ud og Laura og jeg prøvede Cinderellas golden Carrousel

En del af de andre forlystelser gemte vi dog da der var ret lang kø.

Så gik vi til Mickey’s Toontown Fair. Her så vi Minnie Mouses hus. Det var så sødt og flot lavet. Man kunne tænde for mange af tingene og åbne køleskabet. Det var virkelig sødt og gennemført.

Så gik vi ind i et stort telt, hvor man kunne møde nogle af Disneys figurer. Vi gik i prinsessekøen og kom hurtigt til. Laura blev fotograferet med Belle, Cinderella og Aurora. De var så søde alle sammen.

Derefter var vi inde i Mickeys hus. Det var også lavet flot men her kunne man ikke prøve nogle ting. Der var snore for alle steder så det var kun at kigge. Jeg vidste bare ikke at Mickey avr sådan et rodehoved.

Man kunne også gå en tur i Mickeys have og se hans kæmpetomater og skuret.

Til sidst kunne man stå i kø for at møde Mickey og Minnie. Det gjorde vi, og vi fik taget nogle søde billeder af Laura med de 2 søde mus.

Vi gik også gennem Donalds Boat, og fik prøvet The Barnstormer at Goofy’s Wiseacre. Mens Laura og jeg stod i kø, fik vi lidt mere regn, men det var ok til at holde ud.

På vejen tilbage gennem Fantasyland fik Laura og Klaus prøvet Mad Tea Party og vi spiste Pizza og salat i Pinocchio Village Haus. Det var udmærket, men hold op med mennesker.

Så var klokken ved at være 14.30 og vi gjorde klar til at stille op til parade. Paraden indledtes med musikkorps fra forskellige High schools, der kom gående og spillede.

Vi havde fået den bedste plads, hvor man rigtig kunne se det hele. Bare synd at kameraet løb tør for strøm kort inde i paraden. For det var så flot. Virkelig imponerende. Store vogne der var pyntet og musik og dans. Men vi må jo gemme billederne på nethinden.

Derefter gik vi i Frontierland. Laura ville i Splash Mountains, og Klaus gik med. Imens stod jeg og så  hvor våde  alle de andre blev af den tur. Da de endelig kom efter 40 minutter var de også godt våde.

Derefter tog Laura og jeg en tur med Big Thunder Mountain Railroad. Imens havde Klaus fået fat i Fastpass så da Laura og jeg kom ud, tog Klaus og Laura 2 ture i træk i den. Regnen var nu blevet temmelig voldsom og jeg satte mig derfor i tørvejr i en butik der havde stillet et par gyngestole op. Det var dejligt at sidde og hvile benene lidt.

Da de endelig kom tilbage gik de lidt rundt og kiggede på tingene i butikken. Laura købte en ankelkæde og Elvira fik en Mickey Mouse figur.

Herefter gik vi ind i Pecos Bill Tall Tale in cafe og drak the og kakao. Det var dejligt med lidt varmt at drikke.

Da vi skulle til at gå, var regnen taget til og vi satte os lidt igen. Men da det stilnede af gik vi ned mod Liberty Square. Laura og jeg prøvede Haunted Mansion, som var en slags spøgelseshus. Det var også ret uhyggeligt.

Så gik vi til Tomorrow Land. Jeg prøvede Space Mountain, som man blev lidt rundtosset af. Derefter prøvede  Laura og Klaus at køre Tomorrowland Speedway.

Derefter gik vi lidt rundt på må og få, og fandt en god plads for aftenparaden. Den var også utrolig flot, med lys på alle dragter og vogne. Elvira var vågen og også meget betaget af alle de lys.

Efter det var der kun lige tid til toilet besøg inden fyrværkeriet skulle til at starte. Vi gik op mod rundkørslen, men der var rigtig mange mennesker så det var ikke så nemt at komme igennem. Fyrværkeriet var også meget meget flot. Der var musik der passede til og det var rigtig smukt med Cinderellas slot i baggrunden. Slottet lyste i skiftende farver. Pludselig kom en lysende Klokkeblomst svævende henover nattehimlen, ja det var virkelig gennemført.

Inden fyrværkeriet var helt slut skulle vi lige bytte Lauras ankelkæde der var knækket. Hun fik en halskæde i stedet. Så begyndte vi at gå mod udgangen, hvor vi ville nyde fyrværkeriet. Det sidste af fyrværkeriet så vi på vej til Monorailen, for at undgå det værste mylder af folk.

Det var en super god dag. Godt 13 timer i Disney World og så fik vi næsten oplevet det hele. Vi manglede kun Adventureland, så det er godt at vi ar en dag mere til at få oplevet det sidste.

Tirsdag d. 19.

2. dag i Sea World. Vi vågnede til styrtende regn. Startede med morgenmad på restauranten lige i nærheden.

Da vi ikke orkede Seaworld i regnvejr, besluttede vi i stedet at tage til Orlado Outletcenter. Her fik vi kigget i de mange lækre mærkevarerbutikker. Vi fik også købt en del. All Star sko, t-shirts, og Tommy Hilfier kjole til Elvira.

Det regnede stadig så vi kørte ind til Orlando by. Den var ikke ret spændende. Så besluttede vi at vi ville opleve et par shows i Sea World igen, så vi kørte derud trods voldsom regn. Da vi kom, var de fleste folk på vej hjem. Plask hamrende våde.

At det ikke stoppede os er en gåde. Men vi troede jo at vi lige kunne skynde os gennem regnen.

10 minutter i regnvejret og vi var totalt gennemblødte.

Da vi endelig kom til scenen hvor Blue Horizons skulle vises, var der snor for og showet var aflyst, så vi gik tilbage og havde intet fået ud af at blive helt gennemblødte – Klaus og Laura kørte hjem i undertøj.

Hjemme på hotellet vaskede vi tøjet, da det ikke blev mere vådt af den grundt – endnu værre var det dog at Elviras tæppe og Klapvognen også var gennemblødt, Klapsvognen fik en tur med føntørreren, så kunne den køre igen.

Resten af aftenen slappede vi af. Efter et varmt bad spiste vi Mc Donalds mad i sengen, så fjernsyn og læste historie.

Vi frygtede lidt for morgendagens vejr, der ikke lovede for godt og vi blev enige om at vi ikke tog i Disney World hvis det regnede som denne dag!

Onsdag d. 20.

2. dag i Disney World. Vi vågnede heldigvis op til tørvejr, og skyndte os at gøre os klar til endnu en dag i Disney World. Vi købte nogle boller, lidt yoghurt og banan i supermarkedet som vi spiste i bilen på vej til Disney World.

Vi var der så tidligt at vi fik en af de bedste parkeringspladser, meget tæt på monorailen. Så vi gik bare derover. Det hele var velkendt og vi fandt hurtigt monorailen. Der sad vi og ventede, da den første først kørte kvarter i 9.

Vi var ved indgangen da der blev åbnet op og kom hurtigt ind.

Vi startede med nogle af de enkelte ting vi manglede fra første dag. Først fandt vi en krone så vi selv kunne lave prinsessefrisure på Laura. Derefter prøvede vi Dumbo, en forlystelse der havde været lang kø til første dag.

Derefter var vi i Ariels grotte og fik taget billede af Laura og Ariel, samt fik hendes autograf i Lauras rejsebog.

Så var vi en hurtig tur o Toontown, hvor Laura skulle ind og hilse på feerne. Her var heller ikke så lang kø som første dag. Vi fik både taget billeder og autografer af Tinkerbell og 2 andre feer. Så tog Laura og Klaus en tur i Fedtmules rutsjebane.

Derefter gik vi til Adventureland og fik set det. Først gik vi alle 4 en tur i Swiss Family Treehouse.

Laura og jeg tog også en tur i The magic Carpets of Aladdin. Derefter tog vi alle 4 en junglecruise og Laura og jeg prøvede Pirates of the Caribbean. Den var så flot så da Laura og jeg havde set den, tog Klaus også en tur med Laura.

Laura fik en t-shirt og matchende hårbøjle. Vi havde lovet at hun måtte få en t-shirt hvis vi fandt en hun kunne lide. Denne var faktisk rigtig sød.

Så gik vi over for at spise på Pecos Bill Tall  tale inn cafe, hvor vi sidst havde drukket kakao. Der så maden rigtig god ud, og fik da også nogle gode burgere.

Efter maden tog vi alle 4 en tur med Liberty Square Riverboat – en gammel hjuldamper, der sejler rundt om Tom Sawyer Island.

Efter sejlturen var edet begyndt at trække op til regnvejr, og vi blev enige om at finde et sted hvor vi kunne se paraden i tørvejr. Vi fandt også et super godt sted. Men vi ventede og ventede og regnen tog til. Paraden blev aflyst, men vi stod fint i tørvejr og så hvor våde folk blev. Det var egentlig ret underholdende og vi tænkte at det var os der havde lignet druknede mus dagen før.

Vi købte et par Vafler der forestillede Mickey Mouse hoveder, de var gode, men meget meget store.

Mens vi stod der i tørvejr. Slog lynet ned, meget meget tæt på. Det larmede og buldrede og var ikke så rart. Men vi blev stående til regnen havde aftaget så meget at vi kunne vove os lidt ud igen.

Da det var næsten helt tørt, gik vi til Tomorrowland, for lige at prøve et par sidste ting.

Laura og jeg var inde og se et meget mærkeligt show med Monsters Inc. Det var meget amerikansk, og for os kun lidt sjovt.

Vi ville også prøve Buzz Lightyears space ranger spin. Men den gik i stykker mens vi stod der. Sandsynligvis fordi at vi også her oplevede et lyn slå ned lige ved siden af os – vi drak lidt varm kakao i tørvejr for at få varmen og fordrive ventetiden. Men Buzz Lightyear kom ikke i gang og da regnen stilnede af igen skyndte vi os op mod udgangen. Det blev med mange små stop under halvtage.

Vi rundede en slikbutik på vejen og købte Candyfloss og karameller med hjem.

Vi kom knastørre op til bilen og kørte hjem og var bare glade for at vi trods alt havde fået en god 2. dag i Disney World – selvom det ”kun” blev til 9 timer og på trods af at vejrudsigten ikke havde lovet noget godt. Det gode ved det hele var at vi havde haft 2 dage i Disney World, stortset uden ventetid, hvilket man vist meget meget sjældent oplever. Så vi havde nået at se og prøve alt det vi gerne ville.

Da vi kom hjem var kl. ved at være 7. Vi besluttede at nå i Build a Bear og få lavet bamser.

Det var rigtig hyggeligt og ungerne var så glade. Elvira grinede og krammede sin abe hele tiden, og Laura legede med sin hele tiden. Laura købte også en bil til Build a bear. Ja også fik de begge lidt tøj til deres nye bamser.

Hele aftenen gik med bamseleg og det var rigtig hyggeligt.

Torsdag d. 21.

Så var det tid at pakke sammen og forlade Orlando.

Vi spiste morgenmad på restauranten ved siden af hotellet, og fik handlet ind til turen. Lidt frugt, kiks og mad til Elvira.

Vi kørte på motorvej meget af tiden og derfor faldt alle på nær chaufføren i søvn. Da vi vågnede var vi tæt på Fort Myers og vi holdt ind og spiste burgere på en Wendys. Lidt ala Mc Donalds, men bare kun noget der findes i USA. Vi så jo ejerens hus da vi sejlede ved Fort Lauderdale. Hun har vist tjent mange penge på den burgerkæde.

Vi kørte en hurtig tur i regnvejr, gennem Fort Myers. Ikke en specielt spændende by. Men fint nok lige at have været igennem

Så kørte vi ad de store smukke broer til Sanibel Islands. Det var en meget flot tur. Først kørte vi til en af USA’s bedste strande for skallesamlere - Sanibel. Der var også mange forskellige skaller. Vi samlede de flotteste vi kunne finde.

Vi fandt også nogle søpindsvin og der lå masser af opskyllede blækspruttearme.

Da vi havde gået lidt på stranden kørte vi ud til Captiva som er nordspidsen af øen.

På tilbagevejen kom vi lige forbi Museet om Skaller. Det ville Laura gerne se og Laura og jeg brugte 20 minutter på at kigge på museet. Imens blev Klaus hos sovende Elvira.

Da vi gik ved lukketid fik Laura nogle konkylier og lidt andet godt fra museet og det vakte jo stor jubel. Hun synes det havde været spændende at se, selvom vi ikke havde så meget tid.

Elvira var vågnet i mellemtiden, så det blev 1 drøj time til hotellet. Men hotellet var rigtig fint og vi tog en dukkert i den lækre pool.

Om aftenen hyggede vi bare på værelset med tv og lidt guf.

Fredag d. 22.

Vi startede dagen med morgenmad på hotellet. Vi fik alle pandekager. Pandekager med banan, pandekager med blåbær og alm. pandekager. Dertil bagels, the/kaffe og juice. Det var ikke særlig godt, men smadder dyrt, så det gør vi ikke i morgen.

Efter morgenmaden kørte vi ned til byen ad en rute som hotellet havde tegnet til os. Naples er en meget luksuiøs by, med store flotte huse, og en hovedgade der bugner af lækre caféer og gallerier. Vi fandt posthuset for langt om længe at få sendt postkortene hjem.

 kørte vi ned til stranden for at gå en tur. Der var store bølger og mange surfere på vandet.

Vi gik ud på en lang fiskebro, og så hvordan alle folk stod og fiskede. Vi så skilte at man ikke måtte fiske hajer og ikke smide fiskeaffald i vandet. Vi gættede på at det var for ikke at lokke hajerne ind mod stranden, og de badende strandgæster.

Efter en kort gåtur på stranden gik vi tilbage til bilen og kørte ud til Tin City, et meget turistet del af Naples med forfærdelige souvenirsbutikker, men også her man kunne tage en sejltur.

Vi gik lidt rundt og så de forskellige tilbud og de frygtelige shops, købte lidt at drikke, og valgte den eneste sejltur der var mulig.

Det blev en god sejltur hvor vi så en masse flotte luksus villaer på turen rundt i kanalerne. Turen kom også et smut ud i den Mexikanske Golf hvor der var ret store bølger. Vi så mange pelikaner på turen og også et ørnepar der sad højt oppe i et par træer.

På turen tilbage får kaptajnen pludselig øje på en delfin der leger ved siden af båden, så alle på båden farer jo til rælingen og det var ret sjovt at se delfinen svømme og hoppe rundt lige ved siden af.

Vel tilbage på kajen gik vi en lille tur, da Elvira lige var faldet i søvn. Efter en lille halv time var vi dog nødt til at køre, da vi holdt et sted hvor man måtte holde i 3 timer. Vi har ikke helt forstået deres parkeringssystem, for ingen bruger p-skiver, så hvordan det bliver tjecket, er en gåde.

Vi kørte så til Coastland Center. Et kæmpe center med alverdens butikker. Det var mest Laura der ville i Build a bear.

Vi startede med at spise lidt mad. Vi fik lasagne, med salat og hvidløgsbrød og Laura spiste spagetti med tomatsovs. Det var dejligt med lidt rigtig mad frem for alt det fastfood.

Derefter gik vi i Build a bear og Laura fik da også købt lidt tøj og nogle andre ting hun manglede.

Ellers gik vi bare lidt rundt, og var en tur i Macys der dog var noget tam i forhold til Macys i New York. Det var slet ikke de samme gode mærkevarer de havde i Naples, så vi fik intet købt.

Derefter tankede vi bilen op, så den var klar til morgendagens lange køretur, og ellers tog vi bare hjem til hotellet hvor vi lå ved poolen et par timer. Det var så skønt bare at bade og slappe af, og alle nød at komme en tur i vandet efter at have gået rundt i varmen.

Efter poolen, var vi bare på værelset og slappede af. Klaus hentede sandwich til aftensmad, som blev spist i sengen. Resten af aftenen legede vi og hyggede os på værelset.

Lørdag d. 23.

Vi startede med at besøge et center for at finde et morgenmadssted. Vi købte dog kun drikkevarer da de ikke havde noget godt brød. Vi kørte i stedet over på en dejlig lille bagelsrestaurant, der lå lige ved siden af hotellet. Her fik vi rigtig gode bagels og en kæmpe spand the.

Så begyndte turens længste køretur mod Key West. Det gik dog smertefrit og vi holdt et enkelt stog ved en tank for at købe is. Mens vi sad i min. 32 graders varme og spiste is, kom en forhutlet sigøjnertype og ville sælge os uldsokker, vi rystede bare på hovedet, både som et nej tak, men også som et ” Hvad fanden tænker konen på”.

Frokosten spiste vi på den klammeste Burger King til DD. Airkonditionen virkede ikke og der var beskidt. Så det blev et hurtigt måltid hvor ingen af os kunne spise op.

Turen over alle broerne var helt utrolig flot. Det var sjovt at se broer så langt øjet rakte og ved siden af den nye bro kunne man se de gamle broer der var i meget dårlig stand. Flere af dem var spærret helt af, men s andre blev brugt til at gå på eller fiske fra. Flere steder var der lavet pasage så skibene kunne passere gennem den gamle bro, der var noget lavere end de nye broer.

Hotellet i Key West var rigtig fint. En fin have med masser af planter og blomster, samt den lækreste pool vi endnu havde haft.

Da vi havde tjecket ind og fået bagagen på værelset tog vi en tur i poolen inden vi tog en tur ind til Key West.

Vi startede med at gå en tur i hovedgaden, der var meget turistet. Vi fandt et helt fantastisk spisested som vi skulle prøve. Brasilian Steakhouse. Sjældent ar vi fået så meget og så lækkert mad. For det første var der et overdådigt ta selv bord med salater og fiske retter. Jeg smagte rå tun og muslinger.

Til dette overdådige ta’ selv bord, blev der serveret kød i overdådige mængder. Hele tiden kom en tjener med kød fra grillen og skar lunser af til os. Der var alt muligt kød fra okse, lam, svin og også kæmpe tigerrejer fra grillen. Jeg mener at der var 24 forskellige slags kød. Vi kunne ikke spise ej heller smage det hele, men lækkert var det. Til dessert fik Klaus og Laura chokoladekage og jeg fik creme brülé. Det var meget meget lækkert, men hold da op hvor var vi mætte.

Bagefter gik vi ned mod havneområdet her var der helt fantastisk sjov og hyggelig. Der var meget liv. Vi så flere bryllupper der blev holdt i restauranter helt ud til vandet. Vi så også en masse gøgl, og vi skrev ”Laura” i et blad på et træ hvor mange mennesker havde skrevet deres navne i.

Søndag d. 24.

Vi vågnede og opdagede at der have været en tyv om natten og stjæle Lauras Ariel badehåndklæde der hang til tørre ude på balkonen. Laura blev lidt ked af det, men vi aftalte at hun måtte få et nyt.

Morgenmaden spiste vi på hotellet. Hvor 2 sure madammer serverede en ikke synderlig interessant morgenmad, som ellers var temmelig dyr.

Elvira var meget træt og derfor var jeg hele formiddagen på værelset hvor vi begge fik sovet lidt i kølige omgivelser. På Key West havde de 35-36 grader i skyggen, hvilket ikke lige var noget for Elvira.

Imens badede Laura og Klaus ved poolen, og Laura fik lært at svømme fra den ene ende af poolen til den anden uden brug af vinger eller vest.

Da Elvira og jeg vågner, går vi ned til poolen, men på vejen opdager jeg at Elviras babyhåndklæde og det ene af vores nu også er forsvundet. Irriterende, men også de 2 bliver efterlyst i receptionen.

Vi får en tur i poolen, inden vi kører ind til Key West by.

Vi stopper ved en Fridays og spiser lidt tidlig aftensmad – Fridays er bare et godt sted. Klaus fik en lækker burger, jeg fik kylling og pasta og Laura spagetti i kødsovs og denne sidste feriedag fik vi også dessert. Laura fik en ”Kop skidt og møg” og vi andre fik en lækker isdessert med lun brownies.

På vejen ind mod byen for at se solnedgang stopper vi ved South Point og får taget billeder. Her måtte vi stå i kø for at få et billede af det sydligste punkt, kun 90 miles fra Cuba.

Nede ved havnen kigger vi lidt i nogle butikker og Laura forelsker sig en t-shirt der skifter farve når den bliver varm. Hun får også et par USA solbriller.

Vi går en tur ved vandet og kigger til bladet med Lauras navn der allerede er blevet fint og navnet tydeligt.

Vi får også set lidt gøgl og selvfølgelig set solnedgangen over Key West.

Mandag d. 25.

Vi vågnede og skyndte os bare at tjecke ud. Vi indtog morgenmad på en stor parkeingsplads ved et Publix supermarked. For ret hurtigt at sætte kursen mod Miami.

Turen var ganske flot og blev gjort stort set uden pauser.

Da vi ankom til hotel La Quenta Inn tog vi en dukkert og kørte så ned til havnen i Miami og spiste på Chilis og gik en tur rundt i centeret.

Tirsdag d. 26.

Så var den store hjemrejse dag kommet. Både glædeligt men også trist. Det havde været en fantastisk ferie, og alligevel er det jo heldigvis også dejligt at komme hjem.

Vi skulle først tjecke ud kl. 12, så vi havde god tid. Vi fik morgenmad på hotellet, hvilket var rart at vi bare kunne sætte os ned og spise, uden at skulle rundt og finde et sted. Bagefter var vi ved poolen og det var dejligt afslappende bare at dase og slappe af med en bog. Laura dykkede efter mønter som var smidt i poolen. Elvira fik sig en lille lur.

Ved 11 tiden gik vi op for at få et brusebad og pakke det sidste og fik tjecket ud uden problemer. Vi gik på MC Donalds som lå lige ved siden af for at spise frokost. Så gik vi en tur over i et center der lå lige ved siden af. Der var nu intet interessant, men vi fik købt lidt tyggegummi og lidt drikkevarer. Bagefter sad vi i receptionen og ventede, til det blev tid at køre mod lufthavnen.

Næste stop var Hertz hvor bilen blev afleveret uden problemer, og det på trods af at benzinmåleren var så langt i bund at vi selv frygtede at gå i stå på vej derud. Vi sjattankede for at være på den sikre side, men benzinmåleren var gået helt kold over at være så langt i bund.

Efter at have afleveret bilen tog vi en shuttlebus til lufthaven. Her mistede vi parasollen til klapvognen i et sving hvor klapvognen væltede ned i trappeskakten.

Vi kom dog helt frem til lufthavnen uden problemer og den flinke buschauffør fik da også lidt drikkepenge.

I lufthavnen gik alting glat. Vi fik checket ind, dog med det minus at vi ikke kunne sidde sammen, hvis Elvira skulle have en lift.

I security slap vi endnu engang for køer, fordi vi kom som familie og derfor blev ført udenom køerne. Pragtfuldt system som vi mange gange efter har savnet hjemme i Danmark..

Lufthavnen i Miami var ikke noget at skrive hjem om, så vi sad bare og ventede i gaten, og fik lige købt lidt chokoladegaver med hjem.

Klaus gik adskillige gange til personalet for at høre om vi kunne sidde sammen, men de havde ikke åben sagde de. Da de endelig åbnede kunne de desværre ikke hjælpe med at få vores pladser samlet.

Jeg sad altså alene med Elvira ved siden af en mand der ret hurtigt fandt ørepropperne frem. Resten af de omkringsiddende var dog rigtig søde og sagde at jeg bare skulle sige til hvis de skulle tage hende lidt, de troede jeg var alenemor på farten – det var nu også temmelig besværligt under spisesituationen, pladsmangel kombineret med at Elvira prøvede at tage fat i alt der var indenfor rækkevidde.

Nede ved de bagerste pladser sad Laura og Klaus og nød det. Klaus havde fred og ro til at spise og slappe af. Laura havde fået en dobbeltplads så hun kunne sove hele vejen mod Europa.

Da Elvira langt om længe faldt til ro, fik jeg dog også sovet adskillige timer.

Onsdag d. 27.

Undervejs mod Danmark skiftede dagen fra tirsdag til onsdag. Vi landede til tiden i Paris kl. 9 om morgenen, svarende til kl. 03 i USA tid. Selvom det var midt om natten, var vi ikke vildt trætte da vi havde sovet 4-5 timer i flyveren.

Vi havde lidt svært ved at finde rundt i Paris de Gaulle Lufthavnen, som er kæmpe stor. Vi fik også lidt modsatrettede informationer om hvad vej vi skulle gå, men vi endte da med at finde det rigtige tog til den rigtige terminal.

Vi tjeckede ind i sidste øjeblik og fløj de sidste 1½ time mod Danmark.

I Danmark blev vi hentet af farmor der allerede var ankommet i lufthavnen. Men også her oplevede vi at bagagen ikke var kommet med vores fly, så vi måtte i kø og efterlyse vores 3 tasker.

Endelig ude af lufthavnen fandt vi farmor og fik fyldt Focusen helt op, så lige med et, var det held i uheld at vores bagage ikke var kommet med hjem.

Næste dag om aftenen blev vores bagage leveret til Blomsterhaven og vi kunne komme i gang med vasketøjet

 
Panel title

© 2017 schytte

Antal besøg: 2495

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,5316641330719sekunder