segwaybane.dk - Segway info. Nyt og gammelt
 

Forsøg med elektrisk drevne en-akslede køretøjer (Segway o.l.)

1. juni 2010

Trafikstyrelsen iværksætter et forsøg fra 1. juni 2010 – 1. oktober 2010 for kørsel med elektrisk drevne en-akslede køretøjer som fx Segway.

I forsøgsperioden kan køretøjerne anvendes hvor færdselsloven tillader kørsel med cykler.

Føreren skal være fyldt 16 år.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til kontorchef Ib Rasmussen på tlf. 33 92 91 40.

Den 15. april 2010 er Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen sammenlagt til en fælles styrelse. Den nye styrelse kaldes Trafikstyrelsen.

 

 

Forsøg med elektrisk drevne en-akslede køretøjer (Segway o.l.)

1. Indledning

Denne meddelelse beskriver et midlertidigt forsøg med elektrisk drevne en-akslede køretøjer.

I perioden 1. juni – 1. oktober 2010 bliver køretøjerne klassificeret som cykler, og der bliver givet de i praksis nødvendige dispensationer på nærmere fastsatte vilkår. I forsøgsperioden kan køretøjerne således benyttes, hvor færdselsloven tillader kørsel med cykler.

Umiddelbart efter forsøgsperioden vil Trafikstyrelsen foretage en bred høring, om hvorvidt Segway o.l. fremover skal godkendes på uændrede, strengere eller lempeligere vilkår. Der vil samtidig blive taget stilling til om klassificering, vilkår og dispensationer skal fortsætte i evalueringsfasen.

2. Køretøjer omfattet af forsøget

Forsøget omfatter elektrisk drevne en-akslede køretøjer (som fx Segway), der er beregnet til befor-dring af en person (føreren), og som har en tophastighed på højst 20 km/t.

3. Klassificering

De i afsnit 2 nævnte køretøjer omklassificeres fra knallerter til cykler, jf. færdselslovens § 69, stk. 2.

4. Vilkår og dispensationer

Føreren af køretøjet skal være fyldt 16 år.

Køretøjerne skal opfylde bekg. om cyklers indretning og udstyr mv., med følgende undtagelser:

- Der dispenseres fra krav om to bremsesystemer, men køretøjet skal kunne standse som en cykel for-synet med baghjulsbremse (§ 5, stk. 1).

- Der dispenseres fra krav om bevægelige gule reflekser, der er synlige bagfra (§ 7, stk. 3).

- Der må ikke medtages børn på køretøjet (§ 10).

- Der må ikke tilkobles påhængs- eller sidevogn (§ 12)

- Køretøjet skal ikke opfylde kravene til el-cykler (§ 13).

5. Ikrafttrædelse

Meddelelsen træder i kraft straks.

Trafikstyrelsen den 1.juni 2010

Ib Rasmussen

S:\REGLER\MEDDIU\301-172-Segway 2010 (5).doc

 
Fakta

Segway’en blev opfundet af Dean Kamen – en innovativ amerikaner med mere end 150 patenter bag sig, især inden for hjælpemidler til handikappede. Ideen til Segway’en fik han, da han ville opfinde en kørestol, der selv kunne køre op ad trapper. Det har føget med astronomiske udviklingsomkostninger, men et godt bud ligger på cirka 500 mio. kroner.
 

 

Segway solgt til mystisk engelsk milliardær

Fantastisk at køre, men aldrig en salgssucces. Nu er den tohjulede Segway-scooter købt af den pressesky engelske milliardær, Jimmy Heselden.

 

Af Bjørn Godske, Inginøren mandag 18. jan 2010 kl. 10:19

Siden lanceringen i 2001 er Segway’en gentagne gange blevet fremhævet som et bud på fremtidens transportmiddel til lokalområdet, men uden aldrig rigtig at slå igennem.

En prislab på svimlende 5.000 dollar i USA og cirke 50.000 kroner i Danmark, er helt sikkert én af årsagerne. En anden kunne være, at Segway’en mange steder – blandt andet i Danmark – er røget ned i et administrativt hul, når det gjaldt registreringen: Var det en scooter eller en knallert for så skulle der nummerplade og lys på. Eller var det noget helt tredje? I alt skulle der være solgt over 50.000 Segways på verdensplan, dog primært i USA.

Nu er hele molivitten solgt til Jimmy Heselden til en ikke oplyst pris. Ifølge forskellige kilder på nettet, har Jimmy Heselden skabt sig en formue på cirka 2,8 mia. kroner ved at udvikle nogle specielle firkantede sandsække.

Meget tyder også på, at Jimmy Heselden ikke selv har stået for hele investeringen, men der er ingen oplysninger om, hvem der ellers indgår i købet.

Et af de områder, hvor Segway har lidt store tab, er når der skulle udføres reparationer. Filosofien har været, at udskifte moduler i stedet for at reparere. Men det har ført til meget høje omkostninger, da hardwaren har været produceret i USA.

Undertegnede har i flere omgange kørt Segway, og oplevelsen har hver gang været underholdende. De mange indbyggede sensorer og gyroer gør, at man blot læner sig i den retning, man ønsker at køre. Det giver en fornemmelse af, at Segway'en gør, hvad man "tænker". Selv på et udstillingsareal med mange mennesker er det nemt at bevæge sig rundt, selv om man står på en Segway. Men et direkte formål med en Segway - ud over underholdning - har været svært at se.


 
Panel title
Antal besøg: 6429

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-2,1885712146759sekunder