Sejlerfamilien - Sejlerlivet 2013
Seneste Nyheder
Galleri

Her vil du kunne læse lidt om planer og oplevelser i 2013.

 

P.t. går vi og venter noget varme,- der er kun 3 uger til søsætning. Indenbords har jeg i løbet af vinteren foretaget renovering og rengøring af teaktræet. Lisa har været med for at hjælpe med at vaske af og gøre klar, hvor det nu er muligt.....

 

Der er taget mål til en ny kalesche, hvorfor jeg har været nødsaget til at tage vinterpressenningen af. Det havde ellers været godt med lidt beskyttelse, her vor vinteren igen har taget fat. Kaleschen er leveret af Sydsejl i Vordingborg. En relativ dyr fornøjelse, og ikke just den bedste presenning jeg har oplevet.....  

 

PLANERNE for året sommertogt: Via Travemünde til Lübeck og ad Elbe-Lübeck kanalen til Elben,- ad Elbe-Seitenkanal til Mittellandkanalen. Videre til Hannover og til Weser, hvor vi går nordpå til Bremen og Bremerhaven. Ad Haldener-kanal til Elben, hvor vi via Kieler-kanalen stævner tilbage mod danske farvande. Hvis tiden levner det, vil vi genopleve Slien, som det efterhånden er nogle år siden vi besøgte sidst.

 

Ferien var skubbet fra ugerne 24-25-26 til 28-29-30. Når vi efterfølgende holder disse uger op mod hinanden, er vi stjernelykkelige for at dette skete.

Vi så ikke skyggen af vand fra oven. Det regnede ikke i 3 uger og varmegraderne lå dagligt fra 25 til 35 grader (i skyggen). Så til trods for, at ferieplanerne (jf. nedenfor) måtte ændres, så har det været den bedste ferie i "nyere tid"!!!!!!!

 

 

FAKTA:

 

Pga. vejrudsigterne havde jeg planlagt afgang Nakskov den 5.7., hvorfra vi afgik ca. 14.15.

 

Forventningerne var rigtig store, og der var kun små bølger på Østersøen. Vinden var med os og vi gik under Fehmarnsund-broen og som planlagt anduvede Grossenbrode og lå fortøjet kl. 18.15. Vi har aldrig før været i Grossenbrode.

 

 

                         520296c05aecd07082013.jpg

                                         Grossenbrode, hvor vi overnattede første nat.

6.7. afgik vi ca. 10.00 med kurs Travemünde. De 4 gange vi tidligere havde krydset Lübecker-bugten var vinden sydlig. Det var den også denne gang,- godt nok igen meget svag, men det er bare et super udgangspunkt for en behagelig sejlads.

 

Planen var at lægge os ved Puppen-brücke og overnatte dér. Da vi ankom først på eftermiddagen var det rigtig varmt. Alligevel havde Lisa lyst til at gå en tur op i byen og tjekke handelslivet.

 

I sommervarmen havde nogle subsitutter slået sig ned på græsset ved vores anlægsplads. De var rigeligt forsynet med rødvin, gin og andre drikkevarer. I takt med indtagelsen blev de mere og mere højtrøstede, og da de så også begyndte at slås får meter fra båden, fandt jeg anledning til at forlade dette ret ulækre menageri, da Lisa ret hurtigt dukkede op.

 

 

523749c968c1316092013.jpg

I sluse på Elbe-Lübeckkanalen.

 

 

52374a2fb676516092013.jpg

....og Milles faste plads under slusning, klar til at gå på dæk, hvis der bliver brug for hjælp....

 

Vi besluttede at tage hul på kanal-sejladserne og efter kort ventetid ved den første sluse, gled vi sammen med 4 - 5 andre lystbåde ret hurtigt gennem kanalsystemet til Mølln, hvor vi ankom ca. kl. 19. Jeg havde lovet at stå for aftensmaden, så efter et hurtigt besøg hos havnefogeden satte vi kurs mod Amadeus (?) som vi kendte fra tidligere, og fik et godt måltid mad.

 

Dét med at gå på restaurant er vi blevet helt gode til. Men vores oplevelser er, at Tyskland er et godt spisested, og der er mange af dem til overordentligt rimelige priser.

 

 

52375303b691716092013.jpg

Elbe-Lübeckkanal.

 

Temperaturerne var efterhånden kommet op omkring de 30 grader, så lysten til at "starte" komfuret op var heller ikke den største. Og så kommer også opvask m.v. - nej,- vi har ferie.

 

 

7.7.

Vi afgik fra Mølln ved 12-tiden. Der var jo intet som hastede, og jeg vurderede at vi havde rigeligt med tid.

 

I 2012 sejlede vi forbi Boizenburg, og selvom det var nogle sømil i den forkerte retning, planlagde vi at besøge byen.

 

52374a99be6be16092013.jpg

Højvande på Elben.

 

På Elben var der en meget kraftig strøm. Det var resterne af højvandet i april-maj måned. Der var også masser af vand,- modsat sidste år, hvor vi jo fik os en grund i Elben. Alle steder lå der sandbunker og sandposer til at dæmme op for højvandet!

 

Da vi ankom til Boizenburg var der godt nok en del af havneområdet som ikke kunne benyttes, da de forskellige anlæg stod under vand.

 

I lystbådehavnen viste det sig da også, at vi måtte have søstøvlerne frem for at komme i land. Denne ulejlighed gjorde, at vi fik lov at ligge gratis. Næste morgen var vandet iøvrigt faldet så meget, at vi (jeg) kunne lufte Mille tørskoet!

 

52374b01333fe16092013.jpg

Boizenburg.

Godt at vi gik til Boizenburg,- vi fik en direkte oplevelse af, hvilke problemer højvandet havde givet.......

 

8.7.

Afgang kl. 11.45 efter indkøb i byen (lå dejligt tæt på havnen). Tilbage på Elben, hvor vi nu havde "medvind". Der var ca. 3 knobs medstrøm, så det gik hurtigt at komme tilbage, hvor vi skulle gå på Elbe-Seitenkanal.

 

Ved ankomst til Hebewerk´et lå der nogle lystbåde, hvoraf et par danske nåede at komme med. Vi ventede nok små to timer, men det lykkedes dog at komme de 30 - 40 meter op med vandelevatoren!!!!

 

Herefter videre til en planlagt overnatningsplads ved Bad Bevensen. Da vi sejlede hjem sidste år lagde jeg mærke til stedet, og da det passede udmærket i vores planer, så blev det hér. Der var ingen faciliteter, men rigtig hyggeligt og stadig varmt og solrigt.

 

På vejen hertil planlagde vi et bad,- ikke i kanalen, men på badeplatformen agter. Det bare super at lade vandet fosse ned over sig på sådan en udendørs brusekabine i 30 gr. varme.....

 

52374be96029a16092013.jpg 

På "P-plads" ved Bad Bevensen. På den anden side af træerne er der en velbesøgt Mobil-home plads.

 

 

9.7.

 

En dejlig sommermorgen, hvor vi vågnede til dønningerne fra par "skubbere" - lastprammene, som der går rigtig mange af,- og kaffen som jo ved hjælp af timer, altid var klar ved 7-tiden. Kaleschen røg hurtigt af - og efter morgenmaden satte vi kursen mod den store sluse ved Uelzen.

 

52374cfe011ce16092013.jpg

Stadig ved Bad Bevensen

 

Jeg kaldte slusen på den pågældende kanal,- intet svar. Måske var der megen trafik fra den anden side, så vi fortøjede og gik i land for at anmelde vores ønskede slusning over kaldeanlægget. Heller intet svar. En "skubber" ankom og fortøjede ved den modsatte side.

 

Jeg kaldte et par gange igen - uden svar.

 

Længere nede ad slusen var en fotograf ved at tage billeder af ankomstområdet, incl. vores båd.

 

Fotografen kom langsomt nærmere og henvendte sit til os på sit modersmål. Det viste sig så, at slusepersonalet i et stort område havde strejket siden mandag (det var tirsdag i dag), og at hun arbejdede på en reportage om strejken for NDR.

 

52374fedd4c5f16092013.jpg

Lisa og journalisten/fotografen fra NDR ved slusen i Uelzen

 

Hun spurgte også om hun måtte lave et interview med os. Det blev så Lisa, der blev interviewet, og det kunne tidligere læses her på siden. Desværre blev indslaget slettet på NDR`s hjemmeside, så det går du altså glip af.

 


 

Sportschiffer stehen an einer Schleuse. © NDR Fotograf: Ann-Kristin Mennen

Ventetid ved slusen i Uelzen. Billedet er taget af journalisten fra NDR.

 

Nu var gode råd dyre! Her lå vi,- Sejlerfamilien fra Danmark, incl. hund, og ville gerne på sommerferie - og så strejkede slusearbejderne....

 

Lisa udvekslede aftale med NDR-medarbejderen om, at denne ville underrette os direkte hvis hun erfarede nyt, som kunne være til gavn for os.

 

Vi vendte i bogstaveligste forstand skuden og sejlede de 5-6 sømil tilbage til Uelzen, hvor der var en havn som vi kunne ligge i.

 

 

Da vi ankom til havnen,- som vi iøvrigt kendte fra sidste års ferie,- blev vi hjulpet på plads af en masse behjælpelige sejlere. Jeg var noget benovet over, hvor interessant Lisas tilstedeværelse må have været på fordækket, indtil det gik op for os, at udsendelsen allerede var sendt og set af sejlerne i havnen.

 

Der lå således flere sejlere, som nu var "strandet" p.g.a. strejken....

 

Vi lå efterfølgende tre dage i Uelzen, og til de, som bare sejler forbi vil jeg sige, at de bør besøge byen.

 

Begge cykler kom frem, og vi lod Mille blive på båden i tropevarmen. Her var skygge og vand. I agterkahytten var der som regel køligt, at hun lagde dagligt beslag på denne kahyt på de varmeste tidspunkter af dagen.

 

Uelzen er en gammel by, med by- og handelsstrøg samt en markedsstemning med boder og handlende på gaden, som var rigtig dejlig at opleve. En dygtig sælger(inde) fik da også overtale Lisa til, at jeg skulle have fornyelser til mit klædeskab i netop hendes butik.  Dog skal tilføjes, at med udsalgsrabatter på 50 og 70% på nogle i forvejen reelle priser,- så er der noget at komme efter, også for hr. Larsen.....

 

På vejen hjem forbi et supermarked og så eller tilbage til en kold øl i skyggen.

 

Som tidligere skrevet lå vi her et par dage, og blev torsdag enige med et par andre både om at sejle tilbage, da der nu blev arbejdet på Hebewerket ved Scharnebeck....

 

Det viste sig, at strejken "kun" lige akkurat ramte vores rute, dvs. vest for Elbe-Seitenkanal. De andre både skulle mod Berlin,- og på disse strejkninger var der ikke strejke.

 

Midt på formiddagen torsdag d. 11.7. gik vi så i konvoj tilbage mod Scharnebeck, og Hebewerket hvor vi ret hurtigt kom tilbage på niveau med Elben.

 

Når vi havde aftalt at sejle i konvoj var det fordi, at vi derved hurtigere kunne regne med at blive hejst ned. (vi var flere samlet).

 

51ffc6cf1d61b05082013.jpg

Hebewerket på Elbe-seitekanal

 

Derefter satte vi farten lidt op og sejlede videre til Lauenburg, hvor vi tankede og fandt en havneplads i solen. (Dét med solen var umuligt at undgå).

 

Aftensmaden var igen mig som stod for, så vi gik en tur i byen for at se på sagerne.

 

Vi havde tidligere spist på "Zum alten Schifferhaus", men blev desværre mødt med denne besked:

  

Wegen der Flutschäden bleibt unser Restaurant weiterhin geschlossen! Das Hotel ist mit kleinen Einschränkungen wieder im Betrieb. Bitte rufen Sie uns vor Ihrer Anreise an!

 

                                      51ffc8aa6e67c05082013.jpg

Overalt i de gamle huse i Lauenburg lugtede der fugtigt, og der stod også affugtere i alle kældre. Utroligt at Lauenburg var blevet ramt af forårets oversvømmelser, når byen ligger så højt.......

 

                                 51ffc94e0ca8105082013.jpg                               

 

Vi fandt en dejlig fiskerestaurant hvor vi på terassen havde udsigt over Elben, som vi næste morgen skulle videre ad mod Hamborg.

 

12.7.

vi var nu nået til fredag, og det var stadig superflot og dejligt vejr. Temperaturen bankede allerede over 25 gr. her kl. 8 om morgenen.

 

Mille døjede stadig med varmen, og vi drak litervis af kildevand, som jeg heldigvis havde lastet i rigeligt mængder før vi sejlede hjemmefra. Vi havde fyldt køletasken, der som sekundært køleskab kun indeholdt drikkevarer.....

 

Vi tog afsked med Lauenburg efter en luftetur med Mille, og var hurtigt tilbage på Elben, hvor vi med en med-strøm på ca. 3 kn. hurtigt kom derudaf. Die fahrrinnen behøvede vi ikke at følge,- der var mindst 5 m vand under os overalt !!!!!! Modsat sidste år, hvor vi jo erhvervede en byggegrund på Elben i nærheden af Dømitz.

 

Vi kom til slusen ved Geesthacht, hvor der kun lå en lystbåd, men hvor vi kom til at vente et par timer. Årsagen var at en del "skubbere" løbende ankom, og jo blev sluset først. Vi fik senere at vide af en tysk sejler, at man netop her ikke var særligt flinke overfor fritidssejlerne........

 

Igennem kom vi dog, selvom der i den store sluse var en del dramatik med nogle mindre både, som havde svært med at holde styr på bådene under slusningen......

 

Efter denne sluse er vi underlagt høj og lavvande indtil vi igen kommer bag slusen til Kielerkanalen. Tidevandstabeller er faktisk nødvendige hvis man ikke vil overraskes af lavvande i en havn på f.eks Elben. Heldigvis har vores Kortplotter "indbygget" tidevandstabel, så vi kan følge med. På elben kan der nemt været en forskel på 2-3, ja helt op til 4-5 meter mellem høj- og lavvande.

 

5236009a185c415092013.jpg

Et billede af tidevandstabellen på kortplotteren.

Inden afgangen fra Lauenburg havde vi haft kontakt med Heidie und Hans (Kias tidligere ejere fra Hamborg). De ville meget gerne besøge os, og vi havde besluttet at sejle til Kias gamle hjemhavn hos Hamburger Yacht Club.

 

Vi ankom til Hamborg midt på eftermiddagen, og efter en forholdsvis hurtig slusning var vi fortøjet kl. 16. Herefter et ring til Heidie, at vi var vel ankommet.

 

Da vi ankom, var der en flink Reserve-hafenmeister, som anviste en plads. Pladsen var ikke langt fra, hvor Kia tidligere havde ligget. Vi talte med havnefogeden og fortalte bl.a., at det var Heidie og Hans` tidligere båd, og der gik ikke lang tid, før det var kendte i hele havnen, at Kia-Ora (som båden hed dengang) var kommet tilbage. Det er også sjældent, at der har været så megen "tilfældig" trafik på de pladser, som vi har ligget på. Trafikken i dette tilfælde var nok lige så meget for at se Lisa og mig, som det var for at hilse på Kia.......

 

Specielt Hans måtte en tur rundt på båden for at se og gense sin gamle båd. Efter en kop kaffe blev vi inviteret på aftensmad på en nærliggende restaurant, og da vi havde spis, tog vi afsked med Heidie og Hans og gik tilbage for at nyde aftenen på båden. Vi tog også lige en tur i gummibåden for at kigge på området.

 

5235fe911696915092013.jpg

Herover: Heidie, Hans og Lisa.

 

 

Næste dag var lørdag, og vi gjorde klar til afsejling, selv om havnefogeden forsøgte at overtale os til en overnatning mere.

 

Vi skulle sluses tilbage til Elben og sejlede så igennem Hamborgs noget urolige havn. Vores mål var City-Hafen, hvorfra der var gå-afstand til centrum. På grund af havnebyggeri måtte vi dog en omvej for at komme ind til Havne-esplanaden, men vi fandt dog hurtigt op til Rådhuset, hvor der i omkringliggende gader altid sker en masse ting. På vejen kom vi forbi en af de virkelig store kirker, hvor der var optræk til bryllup. Vi kom også forbi en flot dekoreret bil, hvor bruden ventede på at gøre sin entre i kirken. Lisa fik hende dog lokket ud af bilen for at studere brudekjolen. (Måske finder jeg billedet og lægger ind senere.....).

 

    52029374a38ff07082013.jpg

                                         City Hafen i Hamborg.

 

 

52375291be76c16092013.jpg

Lisa under shopping i Hamborg.

 

 

Et par besøg i butikker og naturligvis en tur i Mönkebergstrasse. Herefter en kold øl på en luftig fortovsrestaurant og så tilbage til båden. Vejen tilbage gik via en fortovsrestaurant - hvem orker at stå og kokkerere i et bådpantry,- specielt i 30 gr. varme midt i Hamborg på den første lørdag i en tre-ugers-ferie????? Det skulle da lige være Lisas svigermor.....

 

På grund af det førnævnte havnebyggeri med tilhørende besvær med at komme "på land",- hvilket besværliggjorde det meget at foretage luftetur med Mille, besluttede vi, at vi i morgen (søndag) ville se at komme videre.

 

 520295ce67bce07082013.jpg

Rathaus Stadt Hamburg. Med et leben på de attraktive arealer af turister, forretningsfolk og borgere.

 

Søndag morgen: flot vejr,- og efter morgenkaffen smed vi fortøjningerne og fortsatte i slendrefart videre gennem Hamborgs enorme havn. Var der uroligt på øst-siden af Hamborg, så var det bagateller i forhold til denne del,- hvor havnebusser, turbåde og erhvervstrafik iøvrigt satte en enorm sø.

 

Jeg havde set en interessant havn på søkortet - en underlig snoet indsejling til et område, som lå roligt, og væk fra Elbens travle trafik.

 

Havnen (Ruschkanal) ligger i et område som hedder Finkenwerder, og havnen består af 5-6 sejlklubber. Indsejlingen går rundt om nogle enorme betonkolosser, og da jeg senere spurgte den dansktalende, fungerende havnefoged, oplyser han at det er rester fra en ubåds-bunker fra 2. verdenskrig. Meget interessant, men der er ikke meget tilbage af anlægget, da de Allierede sprængte området.

 

5207f2b66162211082013.jpg

Rester af ubåds-dokkerne i Rusch-kanal

 

Pudsigt nok var havnen medlem af frihavnsordningen. Tæt på havnen var der et dejligt rekreativt område, som var tæt beboet af kaniner. Gæt om det var svært at få Mille med ud at gå......

 

Vi var også en tur på cyklerne for at udforske nær-området. Der var et pænt stykke til indkøbsmuligheder,- men vi var egentligt ikke i behov for forsyninger, så ?????

 

Da planerne jo blev ændret p.g.a. strejke blandt slusepersonalet, så skulle vi jo "improvisere" og ingen stram tidsplan som skulle følges.

 

Vi har mange gange talt om Stade,- og vi besluttede efter et kig i søkortene, at det skulle være næste havn.

 

15.7.

 

Mandag morgen kastede vi fortøjninger og gled ud af havnen og ud på Elben. Igen var der en rigtig god medstrøm, så motoren gik nærmest for tomgang. Vejret var igen rigtig fint, og vi nød turen på det flade vand på Elben. Forrige år var der en strid vind, som i kombination med strømmen gav en rigtig modbydelig sø.

 

Vi mødte en del containerskibe og mange skubbere med og til 3-4 sammenkoblede lastpramme. Selvom det er skoleferie, var der ikke mange lystsejlere. Dette stemmer også meget godt sammen med, at der ikke er problemer med at finde havnepladser, når vi søger ind i lystbådehavnene. Det er naturligvis i sig selv godt, at det er nemt at finde ledige pladser, men hvor er de henne alle de både, som for få år siden fyldte havnene til bristepunktet, og hvor det ofte krævede lidt fantasi og erfaring at finde en havneplads med landkontakt?????

 

For at sejle til Stade, skal vi ca. 10 km ad floden Schwenge, som er en ret lille flod. Anduvningen til Schwenge var nem at finde, og sejladsen var noget hyggeligere end på den store Elben. På vejen ligger der 3 sejlklubber, hvor broerne er flydebroer langs floden. Det var derfor ikke tilladt at sejle ret stærkt.

 

Der var også en bro, som ikke betød noget for os, men en sejlbåd skal lige regne med lidt ventetid.

 

5237517937e2716092013.jpg 

Min foretrukne plads for middagsluren. Tilsyneladende har andre også fundet pladsen tiltrækkende.....

 

Ved ankomsten til Stade ser der ikke ud til at være en havn, men med et 90 graders sving efter et par høje beboelsesejenndomme, kommer Stade "byhavn" til syne i al sin pragt. En rigtig hyggelig havn, hvor hele den ene side er beregnet til lystbåde ved flydebroer.

 

5235fd9a80a0715092013.jpg

Havnen i Stade - bemærk havnefogedens domicil midt i billedet.

 

Havnefogeden holder til midt for det hele, placeret i et udtjent styrhus fra en coaster. Rigtig spøjst, men herfra styrer han ankommende både til ledige pladser.

 

Efter fortøjning gik vi lidt rundt i området. Og vi fik virkelig øjenene op for denne perle. Stade er en gammel hansestad, og havnen ligger lige op ad Altstad, hvor der virkelig var hyggeligt. Kombinationen af denne gamle by med restauranter og alverdens forretninger var helt i top. Kan virkelig anbefales at besøge denne perle.

 

Fil<img src='/images/BW_Grafik/smileys/confused.gif' class='smiley' />tade-Hafen.jpg

Parti fra Stadt-graben i Stade.

 

På turen ad Elben mod Brunsbüttel er vejret fint, og der bliver da også "solet igennem", både med Lisa og Mille i centrum. Ved Brunsbüttel kalder jeg slusen, men ved flere sluser svares der ikke - mon man er ved at være træt af lystsejlere???  Det er mange gange lidt af en balanceakt,- idet der også uddeles skideballer ved nogle sluser, hvis ikke man melder sig først!!!!

 

Vi venter nok en times tid, før signalet for "Sportsboote" bliver tændt, og vi gør klar til at sejle ind i slusen. Der er efterhånden samlet en del lystsejlere, så vi er mange i slusen, som alle sætter kursen mod lystbådehavnen, da sluseportene åbnes. Vi er heldige at få vores yndlingsplads med en agterfortøjning i en bøje og stævnen mod land.

 

 

5213caa6437aa20082013.jpg

Lystbådehavnen i Brunsbüttel med en færge på vej ud af slusen i baggrunden.

Omkring fortøjning kan der skrives mange beretninger om sejlere, som tydeligt demonstrerer, at de kun tænker på sig selv. Det er som, at når man har fundet en god havneplads, så bliver man en kæmpeegoist og gør overhovedet intet for at hjælpe sine "kolleger" på vandet.

 

EKS.: I mange havne er der som agterfortøjninger slået pæle med meget stor afstand imellem. Måske 5-6 meter mellem pælene. Hér er det absolut ikke meningen, at man benytter 2 agterfortøjninger. I f.eks. Svendborg ses ofte mindre både, som ligger og breder sig på en plads, hvor der ofte kunne være 2-3 både. Hér mangler en havnefogede, som går rundt og kalder ego-sejlerne til fornuft. Generelt benytter jeg kun 1 agterfortøjning på feriesejlads, hvor vi jo ofte er i bådene døgnet rundt.

 

Et andet eksempel er ved fortøjning langs en kaj. Hér ses ofte, at man fortøjer midt på en åben kajplads, hvor der snildt kunne være flere både, hvis man have trukket sig til den ene eller anden side.

 

Det klassiske eksempel hvor en båd har fortøjet, alene med fendere mod kajen og ingen til eventuelle andre sejlere som kunne have behov for at lægge sig om ad denne båd. Vi oplevede flere eksempler på, at både ofte blev viftet væk, eller hvor man passivt stod og så til mens en båd fortøjede. Dette eksempel kan også opleves i en version, hvor en gummibåd er fortøjet langs siden for at forhindre andre i dette.

 

Jeg kan simpelthen blive helt dårlig over denne form for dårligt sømandsskab, og jeg er flere gange blevet upopulær overfor den pågældende, som jeg gjorde opmærksom herop. Til gengæld kunne jeg så glæde mig over alle andre, som bifaldt at jeg gjorde opmærksom på dette.......

 

Brunsbüttel er vi blevet lidt glade for. Der er altid liv og noget at se på. Alle lystbådene som stævner ind og ud ad lystbådehavnen, og samtidig erhvervsfartøjerne som går ind og ud af slusen,- bare 10-15 meter væk. Vi tog en ekstra dag her.

 

 5213cacdcfe4420082013.jpg

Sluseportene under åbning i Kieler-kanalen.

 

I Brunsbüttel har vi tidligere været så priviligerede, at kunne proviantere i en ALDI, som lå ca. 100-200 m. fra havnen. Den var lukket.

 

For at handle måtte jeg på cyklen og køre et par kilometer ad hovedgaden, hvor jeg så til gengæld kunne konstatere en dejlig forretning med en masse delikatesser.

 

Hovedgaden tog vi lige efter ankomst, og heldigvis var Lisa blevet godt "mør" i sommervarmen, så indkøbsgenerne var langt væk. Vi gennemgik dog lageret på samtlige skobutikker og nogle tøjbikse!

 

Tilbage på båden hyggede vi og iagttog den tiltagende strøm af lystbåde til havnen, som efterhånden var godt booket. Jeg var på land et par gange og anviste forskellige indkommende både fortøjningsmuligheder. I den forbindelse blev jeg gode venner med havnefogeden, som havde mere end travlt med at besøge ankommende både for at inddrive havnepenge.

 

Aftenmaden på den samme restaurant, hvor vi kunne holde øje med trafikken i lystbådehavnen, sluserne og på Kielerkanalen.

 

 

I dag skal vi så tage hul på Kielerkanalen.

 

Til trods for at mange tilkendegiver Kielerkanalen som en kedelig transportetape, så har jeg hver gang fundet den interessant og afslappende. Vi har været der i 2008, 2010, 2011 og 2013. Der er ingen tvivl om, at 2008 var den mest interessante. Dengang havde Verden ikke fundet ud af, at en global finanskrise var igang. Der var rigtig mange erhvervsfartøjer på kanalen dengang. Efterfølgende har der været længere imellem skibene, men til gengæld var der nok flest lystsejlere i år, hvor vi jog for førstegang tog turen i skolernes sommerferie.

 

Vi smed fortøjningerne, og sejlede uden om de mange, som lige uden for lystbådehavnen skulle have fyldt brændstoftankene ved den herliggende bunkerstation. Jeg vidste fra tidligere, at vi kunne få diesel ved havnefogeden i Rendsburg.

 

523751dcdbd7b16092013.jpg

Kielerkanalen lige før "Schwebefähre" ved Rendsburg. Færgen var dog under reparation!

 

 

På Kielerkanalen gik vi lige knap de tilladte 15 km i timen, men nåde dog ret hurtigt til Rendsburg. Vi blev hilst velkommen af verdens længste bænk, sog ret derefter den berømte seilfähre ved Rendsburg. Vi drejede af fra kanalen og fandt en havneplads i Regatta-Verein Rendsburg, hvor vi tidligere overnattede da Lene og Paul-Erik var med i 2011.

 

Efter "anmeldung" til den kvindelige havnefoged gjorde vi klar til en lille bytur på den varme sommereftermiddag. Planen for aftenmaden var også kendt: Riverside:

                            

...restauranten som ligger stort set midt i lystbådehavnen.

Efter tilstrømningen at dømme: stadig en attraktiv restaurant, idet alle borde var besat. Nå, men vi skulle jo også først en tur i byen for bl.a. at få bygget en god appetit op!

Rendsburg er en tidligere dansk garnisionsby, og der er stadig rester fra den militære storhedstid med Paradeplatz som centrum for militære anlæg.

Et net af gågader med et utal af forretninger, som også hér har udsalg, er grundlag for en solid bytur!!!!

Tilbage mod havnen ad den store, åbne havnepromenade som ofte benyttes til by- og havnefester m.v.

Herefter som beskrevet en tur på Riverside og derefter hygge på båden. Mille får en luftetur i det nærvedliggende parkområde, hvor bl.a. en person sover brandert ud under nogle buske. Lisa er meget glad for at jeg er med!!!!!!

Tilbage på båden og så godnat Rendsburg......

 

5237523b58f9816092013.jpg

Sol og klar himmel. Her viser vi Dannebrog på Kieler kanalen.

 

Kaffen færdig tidligt og morgenhygge på Kia. Planlagt at tanke før vi stikker af, men også vandtanken trænger til en påfyldning.

 

Begge dele blier gjort, og vi stikker relativt tidligt afsted,- først ud på Ejderen, som senere bliver til Kielerkanalen. Herefter en dejlig kanaltur med kurs på den sidste sluse i år, nemlig slusen i Kiel/Holtenau.

Vi er den første båd, som ligger på ventepladsen, og en VHF-kontakt til slusevagten giver en times ventetid i sigte. Efterhånden dukker der en del lystbåde op, som alle venter på en stor fragter, der har uendelig svært ved at lægge til i slusen. Een til dukker op, men slusevagten bedyrer, at alle lystbådene kan være der også. Eet af problemerne er, at de to gamle slusekamre er under reparation, hvilket giver et pres på de 2 andre/nye kamre.

Det blæser en del, så flere at lystbådene har svært ved at styre bådene i slusen. En enlig, forvirret sejler på et vrag af en sejlbåd kommer op på siden af os. Ok med det, men fortøjning er de skøder som han benytter til sejlene, og de er ikke en gang gjort klar - vild panik.

Jeg finder hurtigt et par fortøjninger frem, som vi benytter til sejlbåden...

Lisa er hurtigt op ad lejderen - vi betaler altid i Holtenau-slusen for at benytte Kielerkanalen. En repræsentant fra hver båd skal således op i slusetårnet og betale!!!! Et forløb, som virker fuldstændig vanvittigt. Men sådan er det tilsyneladende og sådan vil det nok være i nogen tid fremover.....

Lisa tilbage,- vi sluses og alle lystbådene vælter ud af slusen i et virvar.

Da vi ligger flere uden på hinanden, ville det have været lidt smart at tømme fra en ende af. Men nej,- det synes som om, at alle vil først ud....

Vi kommer da også nok ud som een af de sidste,- men vi har adskillige dages ferie endnu, så hvad gør det!

Planen er at besøge Laboe, som vi sidst besøgte i okt. 2008, da vi sejlede Kia hjem fra Hamborg. Selv om der var rigtig mange lystbåde i havnen, fandt vi en plads tæt ved, hvor vi også lå dengang.

Vi havde herfra et god overblik over et par restauranter og et gæstesejlerområde, hvor der var liv og glade dage.

 

 

laboe5.jpg

Laboe. Vi fandt en plads i bassinet allerøverst på billedet.

 

Efter fortøjning og klargøring gik jeg en tur rundt på de nærmeste områder. Der var væsentlig forskel fra sidste gang (okt. 08). Det vrimlede med turister overalt. En hurtig tur ad strandpromenaden og så tilbage på båden.

Igen måtte jeg stå for maden, og i aften skulle det være pizza på een af de mange restauranter i byen.

Næste morgen en tur med Mille til gågaden, hvor jeg jo vidste at bageren havde til huse. Formiddagen gik vi en tur alle tre. Lisa var heldig igen at overvære et bryllup.

Planen var nu at sætte kurs mod Østersøen og videre mod Slien. På vejen ville jeg besøge den tidligere flådehavn Olpenitz, som ligger lige syd for indsejlingen til Slien. Jeg husker fra tidligere besøg på Slien, at denne havn var spækket med store flådefartøjer. Havnen er vist nu privat, i hvertfald var der adgang for lystbåde, men det var endnu ikke lykkedes at gøre det kæmpemæssige havneområde særlig interessant. Der var flere områder med flydebroer og fortøjningsmuligheder, og på landområderne lå der nyopførte ferieboliger. I mine øjne lidt kedeligt......

Videre mod Slien, hvor målet i dag var Kappeln.

Det vrimlede med lystbåde på Slien, og der var da heller ingen ledige pladser ved Havnepromenaden, hvor man ligger ved pælepladser op mod kajen og derved har en fantastisk udsigt over Slien og den mange både som sejler her.

Vi gik under broen og fandt en pæleplads ved den første Sejlklub, hvor vi også ligger ved pælepladser og med stævnen bogstaveligt talt på terassen på Sejlklubbens restaurant.

Det var hammer-varmt stadigvæk, men vi måtte en tur op i byen, som vi begge finder utrolig charmerende med sine bakkede og krumme stræder og gader. Det var lørdag, men butikkerne havde alligevel længe åbent, så alle skobutikker blev endevendt, og hver gang fandt Mille og jeg et sted at hvile os for solen.

 

523751209e95816092013.jpg 

Daniel besøgte os i Svendborg. Her på en havnerundfart med Mille i gummibåden.

 

 

523750ca2b20016092013.jpg 

I Svendborg mødte vi Susanne og Svend Åge,- også her må "manden" stå for aftensmaden......

 
Panel titel
Antal besøg: 21163

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Redigering

-1,2028341293335sekunder