Sejlerfamilien - Sommertur 2010
Latest News
Galleri

Sommertur 2010 på de Nordtyske Vandveje

 

 

4cfd54da9f92906122010.jpg

 

Dag 1. Nakskov – Burgstaken.

 

Sejlede ved middagstid søndag. Planen at sejle nord om Fehmarn pga. pæn vind fra SØ. Undervejs lagde vind og bølger sig, så vi ændrede kurs og gik ”lige på”. Ankom til Burgstaken ved 15-tiden.

 

Da vi ankom til havnen stod regnen ned, men ret hurtig opklaring og acceptabelt vejr.

 

Med havnefogedens hjælp skaffede vi en taxa, som skulle køre os til Calle for at proviantere – LUKKET.

 

På vej tilbage for SKY, som vi i stedet konsulterede for at få fyldt diverse depoter op. Ok med det, da min hofdrik er Faxe-øl, og der har SKY altid!

 

Også en tur rundt på havnen, som også har en ubåd liggende. Vi besøgte den ikke.

 

Dag 2. Burgstaken – Lübeck.

 

 Næste dag i flot vejr,- efter en tur med Mille rundt på området afgang. Efter en vendetur i Burgtiefe, hvor de store både tilsyneladende holder til, og hvor der jo er spækket med hoteller og ferielejligheder fortsatte vi med kurs mod Travemünde.

 

Vinden var i NØ men ret svag, så den smule vind der var, havde stort set ind ret agter. Vejret var let overskyet, men alligevel lunt. Efter et par timers sejlads anduvede vi Travemünde, hvor et stort hotel på den vestlige flodbred var et godt sømærke.

 

Ved indsejlingen til Travemünde var en vrimmel af lystsejlere og større turbåde, og når kommer i læ af molerne og ind på floden/havnen var det et virvar af feriegæster på begge sider af floden.

 

Floden var jo oprindelig grænsen mellem vest- og østtyskland, hvilket med

lidt god vilje godt kunne anes

 

.4cfe963d8bff007122010.jpg

 

Ved indsejlingen ligger også et stort museums-sejlskib: Passat, som har givet navn til den megalystbådehavn som er beliggende på øst-siden: Passat-havnen.

 

Vi sejlede lidt rundt,- der var mange ting at se på. Vi fandt også en bunkerstation. Jeg har læst, at det er en god ide at tanke, når mulighed gives. Derfor fyldte vi tanken – til omregnet ca. 12 kr./l.

 

Derefter videre mod Lübeck, og ret hurtigt efter ændrer havnen karakter til den flod, som vi jo sejler på. Floden snor sig noget på sin vej mod Lübeck, og lige før byen begynder, går en flodarm til styrbord. Der lå noget der lignede et par oplagte flåde-fartøjer, hvorfor jeg egentlig trodede at der var rester af en flådestation! Men det viste sig, at der langs flodarmen lå en masse lystbåde,- tilsyneladende var der tale om flere sejlklubber. Men ret hyggeligt at tage turen, hvor der blev vinket fra såvel bådene som de små huse/hytter som lå på bredden.

 

Herefter videre til Lübeck. Det var også tid for at omstille VHF´en fra DSC til ATIS. Denne lille operation betyder også, at sendeeffekten reduceres. Det er heller ikke mere kanal 16 som er nød- og kaldekanal men i stedet kanal 10.

 

Jeg har på mange måder forberedt mig,- specielt via internettet på turen. Men jeg havde ikke rigtig fundet nogen klare angivelser af, hvorledes man går videre fra Lübeck og ind på Elbe-Lübeck-kanalen, som jo er en gravet kanal.

 

I Lübeck havneområdet er der to meget lave broer, som det ikke var muligt at gå under. Senere har jeg fundet ud af, at disse broer kan hæves, men kun på bestemte tider, og at der denne vej gives mulighed for at komme videre til Elbe-Lübeck-kanalen.

 

Men vi sejlede lidt rundt i Lübecks relativt store havneareal, og fandt i enden af et havneområde en bro, hvor vi kunne snige os under, hvis jeg lagde vhf-antennen ned.

 

Efter denne bro åbnede sig en voldgrav-lignende kanal,- hvor træerne næsten lukkede sig over os, og jeg var jo noget usikker og holdt et vågent øje med loddet, mens vi for tomgang fortsatte.

 

Jeg har så efterfølgende erfaret, at der er tale om et gammelt forsvarsanlæg for Lübeck.  

 

 

         4d0fb89bb964520122010.jpg                   

 

 

Men da vi efter et stykke tid fik øje på et skilt med en pil:  Elbe-Lübeck-kanal forstår i nok, at det lettede lidt.

 

Men den oplevelse ville vi altså have én gang mere,- nu hvor vi vidste hvor vi skulle hen.

 

 

                         4d0fb91c3335d20122010.jpg

 

Vi tog turen tilbage igen, og efter et par svinkeærinder rundt i kanal-nettet lagde vi til i centrum af havnen ved en flydebro. Herefter en tur op i centrum, som lå lige ved siden af. De fleste af jer kender nok Lübecks handelscentrum, og der var stuvende fyldt med mennesker på gaderne og i forretningerne.

 

Efter et besøg på en lille, velbesøgt fortovsrestaurant, hvor aftenmåltidet blev overstået, retur til båden. Da vi havde kastet los fik vi øje på denne kopi af en kogge – gammel fladbundet skibstype som vist nok var vikinge-skibets afløser, og som blev benyttet som handelsskib.

 

Jeg faldt egentlig over skibet fordi dets navn var LISA. ….historien om ægteskabet og to skibe der mødes…………

 

Nå, men vi nød turen tilbage ad voldgraven, og kom også forbi en motorbådsklub, hvor mange kanal-farere lægger til, før de starter på deres kanalfart.

 

Da vi nu var på kanalerne, hvor vi mere er til det frie liv,- valgte vi at sejle forbi og lede efter et sted, hvor vi kunne lægge til eller evt. ankre for natten.

 

Vi fandt et dejligt, stille sted, hvor jeg listede båden ind til bredden, smed et par fendere i vandet,- der var et meget lavt bolværk på stedet,- og fortøjede så til et par træer på bredden. Jeg tror rent faktisk, at vi stod på grunden. Landgangsbrædtet blev sat mellem båden og bredden og der lå vi så som konger med en flot solnedgang og Lübecks tårne som maleriske baggrunde.

 

Rødvin på dækket og hvor var det bare lækkert…………………….

(Vi fandt også lige ud af, at dækket på Kia er modstandsdygtigt overfor rødvin.)

 

Dag 3. Lübeck – Mølln.

 

Tirsdag morgen – vågner ved at en større flodtransporter sejler forbi!  Ligesom en fiskekutter har sin specielle motor-lyd, så har flodtransporterne også deres helt specielle motor-lyd.

 

Men vi skulle også bare op og tage hul på nye oplevelser!

 

Så jeg er oppe ved halv-syvtiden og går en tur med Mille,- som uanset tidspunktet altid er god for en landtur. Jeg sætter først kaffen over…..jeg må lige først indrømme, at vi ved konverteringen til motorbåd, altid benytter kaffemaskine til at lave kaffe på.

 

I de gode gamle sejl-båds-dage lavede vi kaffe på gammeldavs facon, når vi lån for svaj!

 

Med  motorbådens komme, har vi en pæn batteri-bank på 3 x 105 ampere til forbrug, så med en inverter har vi nu altid strøm i baghånden.

 

Derfor kaffen klar og en travetur med Mille.

 

Tilbage igen, hvor Lisa har varmet rundstykkerne, som vi købte i Lübeck i går. (varmes på risteren og er så gode som nybagte)!

 

Morgenkaffe og en gl. dansk/jägermesister som altid er en del af morgenritualet når vi holder ferie!

 

Lisa vasker op,- (opvaskemaskine og vaskemaskine er endnu ikke installeret),- og jeg gør klar til afgang!

 

Da vi snart skal i sluser, gør jeg klar ved at sætte alle vore fendere på søgelænderet! De skal sidde på indtil vil er kommet gennem Kielerkanalen og tilbage til Østersøen!

 

Husk: ikke bildæk som fendere....

 

Før opvaskevandet er løbet ud af vasken, har vi lagt fra og på farten igen. Der er netop gået en større lystbåd forbi, så vi følger efter og håber at kunne kommet med i den første sluse!

 

                    4d0fbd0dee78320122010.jpg

 

Den første sluse dukker snart op, og da vi kommer nærmere tændes det grønne lys, og vi går direkte ind i slusen som nummer 2 båd!  Spændende,- vi har for en god ordens skyld taget redningsvest på, incl. Mille. Det er vist ikke krævet, men giver lidt gode point hos slusemesteren!!!!

  

Dag 4. Mølln – Geesthacht.

 

Vågner med op til sommervejr med solskin. Derfor ned med kaleschen og vi nyder solen og morgenmaden.

 

Derefter afgang som den foreløbig eneste båd. Adskillige tyskere var allerede taget af sted, men de skulle alle nordpå. Derfor var vi alene på den første færd i dag.

 

Efter at være kommet tilbage på kanalen møder vi et par modgående motorbåde, men ellers ikke megen trafik. Omkring Güster dukker pludselig en sidekanal op,- forholdsvis ny cykelbro før over, og min nysgerrighed byder mig at undersøge dette nærmere. Hurtigt dukker der et mindre fritids-slaraffenland op.

 

 

Små kolonihavehuse med små broer og anlægspladser, flydende terasser med et væld af blomster. Masser af pælepladser og flere områder med camping. Vi sejler lidt rundt,- efter hvert sving dukker nyt op. Længst inde, hvor vi umiddelbart ikke må sejle længere, ligger en stor restaurant, med bådepladser umidddelbart i forlængelse af deres terasse.

 

Efterfølgende har jeg erfaret, at det er en gammel grusgrav, og her taler vi ikke om Birket grusgrav,- nej noget som er 4-5 gange større, som er ombygget til dette fritidsområde. Hvis vi ikke netop var ”lettet” fra Mølln, så havde vi helt sikkert valgt at tage en overnatning her. Restauranten skulle efter hvad jeg senere har læst være et søgt spisested.

 

Vi måtte altså forlade dette lækre område, men kunne jo nå at opleve det én gang mere, mens vi sejlede tilbage til kanalen!

 

Herefter ren slingretur, hvor kanalen snor sig noget,- flere steder går der gede- og fåreflokke og græsser langs kanalen,- noget som Mille er meget interesseret i!  Mon hun har være hyrdehund i sit tidligere liv????

 

Ca. 20 km efter Mølln dukker dagens første sluse: Witzeeze op. Solen står højt og det er meget varmt. Kl. er omkring 12, så da det viser sig at slusemesteren holder middag, gør vi lidt frokost klar. Lisa lufter Mille mens jeg (som sædvanlig) må tage mig af af køkkenregionerne!

 

I sluserne ligger allerede en dansk lystbåd.  Det er en mindre trollingbåd med ph-motor. Besætningen som består af et ægtepar har indtaget et bordbænkesæt på græsplænen og har tilsyneladende ikke bemærket Dannebrog i vores hæk, for de begynder at tiltale mig på tysk, da jeg nærmer mig for at forhøre mig omkring det praktiske med sluse og middagspause. Vi fandt da hurtigt ud af, at vi bedst kommunikerede på dansk.

 

Det viste sig, at de havde trailet deres båd til Travemünde, hvor de havde søsat den, og nu var på vej  til Berlin!  Men ideen er god,- ingen problemer med at skulle krydse Østersøen i en mindre båd!!!

 

Slusen var middagslukket til kl. 13, og vi spiste i fred og ro vores frokost MEN pludselig (kl. 12.45) skratter det i slusens højtalere: ”Dann geht es wieder los”, hvorefter de bageste sluseporte begyndte at lukke!

 

Fred og ro blev til stress og jag! Nu er der ingen problemer med at have ting stående på kahytsbordet når man sejler,- men vi skulle jo kunne komme frem og tilbage under slusningen!!!!

 

Det sidste stykke indtil Lauenburg, hvor vi skulle sluses det sidste stykke ned til Elben, var almindelig kanalsejlads.

 

Der er forskel fra kanalsejlads til flodsejlads! Floden følger jo sit eget løb, hvor kanalen er en gravet rende med forholdsvis stor dybde helt ind til bredden. Floden har strandbred og lave grunde som vi skal tage os i agt for. Normalt vil der også være strøm på floderne, men der er endnu en sluse før Elbens udmunding, som regulerer vandstanden. Derfor meget lidt strøm på denne del af Elben!

 

Ret efter Lauenburg kommer vi til Elbe-Seitenkanal, som vi ikke skal benytte (denne gang), men stadigvæk er min nygerrighed stor, og jeg har læst en del om den første sluse, som er et ”hebewerk”, hvor skibene hæves omkring 40 m.! Jeg ville gerne se og orientere mig om dette kæmpe monstrom, som der er mange beskrivelser omkring.

 

Vi tager turen de ca. 10 km der er,- en meget ensformig tur, hvor det blæser en del, og hvor der står en del bølger! Desværre er det ikke muligt at lægge til blot for at se på ”hebewerket”, derfor tilbage til Elben igen. På denne tur får Lisa øje på en stor ørn,- den er så stor, at den nemt kan snuppe en mindre hest. Derfor bliver Mille gennet af vejen og ude af syne for denne ørn!!!!!! Heldigvis sker der intet….

 

Efter Lauenburg er nærmeste større by Geesthact, hvor jeg planlægger at lægge mig i den del af havnen, som ligger nærmest byen!

 

Og hvilken underlig havn. Første liggeplads er ved en flydebro, hvor det viser sig, at der er låst (fra ydersiden), så vi er lukket inde/ude!

 

På den anden side af denne underlige havn, går en ældre herre rundt og nusser med forskellige ting.

 

Han tager pænt imod da vi vælger en plads i dette område, og hjælper med at fortøje og da jeg henvender mig, medbringende 2 ”danske” øl og et helt nyt indkøbsnet,- så får han munden på gled: Han er fungerende havnefoged. Vi får overbragt en nøgle til lågen (mange tyske sejlklubber er aflåste). Han kommer sågar med vandslange og riskost og vasker og fejer det stykke bro, hvor vi ligger.

 

               4d24cbe9f3bbc05012011.jpg

 

Da han senere forlader havnen (med et stk. kvindemenneske) er vi helt alene!

 

Vi går en tur på området,- som er et rekreativt område, hvor et tidligere skibsværft har været beliggende. Ved værftets lukning er der oprettet en fond, som har stået for genopretningen! Et underligt,- meget lidt charmerende område, men efter parkeringspladserne at dømme, - ret besøgt!!

 

Vejret er lidt udstadigt, men vi når også en tur i byen i nogenlunde vejr,- i hvert fald er det ret varmt.

 

Før mørket falder på når jeg en tur med gummibåden rundt på havneområdet!

 

 

Dag 5. Geesthacht – Hamburg.

 

Afsejling Geesthacht,- "havnemester" kommer og tager afsked. Under hele opholdet i havnen er han (og hans kvindemenneske) eneste personer, som vi ser i havnen!!!!

 

Ude af havnen kommer vi til sidste sluse på Elben. Efter denne sluse har vandet direkte adgang til Nordsøen, og følger tidevandet dér

 

Som de korrekte sejlere vi er, kontakter vi slusen og får at vide, at vi kan vente ved warteplatz für sortsboote, hvorefter vi vil blive kontaktet, når slusning kan foregå. På dette sted er Elben forholdsvis bred, og der kommer adskillige store erhversskibe som går i slusen.

Faktisk er det utroligt, hvis der skulle være plads til os!

Mens vi ligger på ventepladsen, kommer der flere og flere lystbåde også. Lystbådene presser godt på for at komme tæt til slusen, men da erhvervsbådene er på plads, råbes der over højtalerne at det nu er lystbådene, som kan gå i slusen, og med ordren: ”und die dänischen motorboot zuerst”, ja så føler vi os lidt kongeligt!!!!

 

Men her ser vi altså tyskernes form for ordning muss sein!  Vi har retformigt meldt vores ankomst og ønske om slusning,- og det bliver der så kvitteret ved, at der under alle omstændigheder skal være plads til os!!!!

 

De andre både moser bare op til slusen!!!!!

 

Efter nedslusningen er der bare ren sommersejlads og da vi over middag begynder at nærme os Hamborg, kan vi genkende flere broer og bygninger igen. Vi sejler forbi havnen, hvor vi hentede Kia for små 2 år siden. Lise kontakter Hans som vi købte båden af, og han og Heidie smider bogstaveligt hvad de har i hænderne for at komme og besøge os. Jeg tror oprigtigt at de savner deres båd.

 

                           4d24cc586ceb805012011.jpg

 

Vi sejler ind i Hamborg City Hafen hvor der er masser af ledige pladser. Umiddelbart noget uroligt, men da vi har fortøjet er det ok at ligge dér, og vi befinder os da lige midt i Hamborgs pulserende verden!

 

Som alle i alle andre tyske storbyer bygges der overalt!  Byggekraner, lastbiler, omkørsel og midlertidige lysregulering præger havnefronten og det vi kan se af byen.

 

Efter Hans´ og Heidies besøg går vi en tur, og kommer bl.a. under en bro i nærheden af Landungsbrücke. Her lå madrasser og gl. bohave, havemøbler og grill m.v. Det var en del af byens hjemløse som havde fast tilholdsplads hér. Lidt væmmeligt at se!

 

Vi gik på Helgoländer Alle, som fører fra Havnen og op til Reperbahn! Vi drejede dog ind i en park, hvor der var adskillige harer til stor glæde for Mille, og en enorm statue og mindesmærke over Bismarck! Desværre er der lige så store svin blandt tyskerne som vi ofte ser herhjemme: Masser af graffiti, papir, pap og glasskår.

 

                          4d24cd52d2bec05012011.jpg

 

Tilbage til havnen og en restaurant hvor vi fik en fassbier mens solen gik ned, og mega færger/containerbåde blev slæbt frem og tilbage i havnen..

 

Næste morgen var det lidt vådt fra morgenstunden, men snart drev skyerne væk, og vi planlagde en tur til Altstadt,- som er beliggende i byens centrum,- blot 20 min. gang væk.

 

Vi kom forbi Hamborgs Rådhus. Det gamle rådhus nedbrændte fuldstændig i 1842, i hvilken forbindelse man for en kort bemærkning flyttede til provisoriske lokaler - og blev dér i 55 år! Det nye rådhus blev indviet i 1897, har 647 rum og står på mere end 4000 egepæle. Helt i modsætning til den hanseatiske stil skinner rådhuset med en pompøst dekoreret facade, som omkranses af i alt 20 kejserstatuer. Over hovedporten står på latin: "Den frihed, som forfædrene har opnået, bør efterkommerne værdigt søge at bibeholde".

 

                     4d24cde7a84c705012011.jpg

På Rådhuspladsen blev der netop i disse dage afholdt Vin-festival. Der var i hundredvis af boder og serveringssteder,- alle af meget høj kvalitet. Billederne taler for sig selv.

 

Vi snuppede en 1,5 timers rundtur med en dobbeltdækker-bus og var heldig at få plads på 1. sal i en ”open-air”-udgave!!!!

 

En god måde at opleve en storby på,- når der ikke er flere dage til rådighed!!!

 

Dag 6. Hamburg – Weedel.

 

Vi havde planlagt at komme lidt videre i dag, så hjem til båden og videre ad Elben! Og jeg skal lige love for at vi fik kærligheden at føle. Her midt i Hamborgs Havn,- langt fra det åbne hav:  her står altså bare bølger og strøm. Vi blev kastet rundt og op og ned og frem og tilbage. ALT som ikke var bundet eller stillet væk lå bare i en bunke på dørken,- incl. en fl. Åbnet rødvin, som vi havde fået af de tidligere ejere!!!. Der var faktisk kun eet at gøre: håndtaget fremad og væk herfra!!!!

 

Jeg havde på kortet fundet forskellige områder, som umiddelbart så interessante ud. Således en gammel ubåds-havn, som nu var omdannet til lystbådehavne. Interessant hvordan man havde udnyttet de robuste betonmure til fredeligeformål!!!!!

 

Målet var Hamburger Yachthafen i Wedel,  som efter beskrivelse skulle være europas største med over 2.000 bådepladser!

 

Da vi kom til havnen var det dejligt solskin, og jeg spottede hurtigt en bunkerstation, således at vi kunne få fyldt diesel på tanken.

 

Det viste sig at være den ene af havnens havnemestre som også var tankpasser, så vi fik samtidig anvisninger omkring pladser m.v., og fandt da også en god plads.

 

Havnen var som alle andre havne anlagt med flydebroer, som kunne følge med tidevandet. Om morgenen kunne vi således konstatere, at vi havde været en tur på ca. 2-3 m ”oppe” og vende, uden at have bemærket det,- netop p.g.a flydebroerne!

 

Efter anløb gik jeg en tur rundt på det enorme område og spottede da også sejlklubbens restaurant: ”Tonne 122”, opkaldt efter Elbens bøje 122, som stod netop uden for havneindløbet.

 

Det store område var rigtig pænt vedligeholdt, og det var virkelig en fornøjelse at opleve et stå trimmet og præsentabelt område.

 

Igen stod jeg for aftensmaden incl. opvask – et herligt måltid til rimelige priser!

Dag 7. Weedel – Cuxhafen.

 

Næste morgen afgang mod Cuxhafen, som var dagens mål. Det var en pæn lang tur ad Elben, men sol og dejligt varmt vejr gjorde det til en dejlig oplevelse.  Heldigvis havde vi strømmen med os, så vi gik en 12 – 15 km, hvor 3-4 km. var medstrøm. I disse områder er det en vigtig faktor at regne med, specielt hvis man er sejlende i en sejlbåd med en marchhastighed på 5-7 knob.

 

Det er muligt at købe tidevandstabeller, og i de fleste havne kan havnefogeden og give nyttige oplysninger omkring strøm og tidevand.

 

Ud for Brunsbüttel lå der en del store skibe for anker på dertil indrettede ventepladser. Måske ventede de på signal til at gå i sluserne til Kielerkanalen.

 

Vi sejlede videre mod Cuxhafen, hvor der også var en tæt trafik af store containerskibe. I Cuxhaven havde jeg planlagt at vi gik ind den gamle lystbådehavn, og med en sø og strøm der stod på tværs af indsejlingen var jeg glad for at have 200 hk at lege med!!!!!

 

For at komme ind i lystbådehavnen skulle vi under en vejbro, og jeg kaldte brovagten som foreskrevet i havnelods, og fik da også et svar på, at vi kunne komme under i løbet af 15 min.

 

Da broen åbnede, og de andre både stimlede under broen, ventede jeg på at få gennemsejlingssignalet. Da vi vente et par minutter uden at der skete noget kaldte jeg op igen!

 

”Warum fahren Ihr nicht weiter”!  Jeg forklarede at jeg ventede på lyssignalet til at gå under!!!!

 

”Aber dass licht fungiert ja nicht”!!!...og hvordan skulle jeg lige videt at det var i uorden!!!!

 

Vi gik under broen og rekognocerede lidt i havnen, før vi fandt en plads med strøm og vand i nærheden. D.v.s. at det var én af de havne, hvor der skulle købes kort til el-standeren. Havnekontoret var lukket, og vi ville jo nok overleve uden strøm,- men der havde åbenbart ligget en båd, som ikke havde tømt sit kort! Der var strøm under hele vores ophold på denne plads!

 

Havnen var igen en flydebro, som var befæstet til kæmpe jernrør, således at broerne kunne arbejde og følge flod og ebbe.

 

Vi var lidt overrasket over den forholdsvis primitive havn når man tænker på, at den trods alt var beliggende sammen men én af de større trafikhavne i Europa! Vi forsøgte også at finde en kolonial- og/ell. bager eller slagter forretning. Desværre uden held. Jeg fandt en butik, som kun solgte økologiske varer,- desværre for Lisa produceres der tilsyneladende ikke økologiske cigaretter!!!!!!

 

Cuxhaven er sidste by på Elben, før den løber ud i Nordsøen. Størstedelen af byen ligger bag diger som beskytter mod havet. På flere skilte stod der henvisning til ”Alten Liebe”,- og vi fandt hurtigt ud af, at det var en udsigtsplatform,- som i Cuxhaven er blevet lidt af en legende. Alle steder var skilte med henvisning til Alten Liebe!!!

 

Vi havde vi egentlig en plan om at sejle til Helgoland. Vejret var for så vidt ok, men da det er en tur på ca. 40 sømil, bør man min. have 2 dage til rådighed. Derfor valgte vi fra. Vi forsøgte at komme med hurtigbåden, som sejler fra Cuxhaven, men der var reserveret indtil midt i ugen.

 

Aftenmad på diget, hvor der lå flere restauranter. Vi fandt en restaurant med Gordon Bleu på kortet,- og derfor blev det dér!

 

Søndag formiddag forsøgte vi at finde havnekontoret! Jeg fandt ud af, det det var sammenfaldende med en restaurant,- godt gemt i bunden af havnen, ,men stadig lukket!  Igen var vi jo de retskafne sejlere, som pænt pakkede havnepengene ind i en lap papir, som vi lagde i en postkasse, der tilsyneladende tilhørte nævnte restaurant. Samvittigheden var i det mindste i orden!!

 

Ved afgang sejlede vi en tur med kurs ud af Elben,- det trak noget for at "banke" til helgoland, men vi nøjedes med at gå ind i den nye marina,- hvor der lå pænt med større både,- som sagtens ville kunne snuppe turen til Helgoland - også i en kulingvarsel.  I marinaen var der en flydende dieseltank, og igen benyttede jeg lejligheden til at fylde tanken.

 

 

Dag 8. Cuxhafen – Bruunsbüttel.

 

Derefter afgang med kurs Brunsbüttel. På turen gik jeg en kompaskurs, som lå et stykke uden for den afmærkede rende, men med min. 5 m vand under kølen! Ved anduvning Brunsbüttel kunne jeg ikke dy mig for at tage et look på den ydre lystbådehavn, hvortil løbet var afmærket med toppen af trægrene! Det var en meget lille havn, som tilsyneladende var tom for vand, når det var lavvande.

Det var faktisk som at sejle på en å, og helt inde i bunden var der ikke engang bredde nok til at vi kunne vende. Jeg bakkede et stykke tilbage og så retur til Elben og Brunsbüttel.

 

Netop da vi kom til Brunsbuttel blev indsejlingssignalet for ”Sportsboote” tændt, og vi sejlede lige ind i slusekammeret. Forrige gang vi gik gennem Kielerkanalen, lå vi og ventede et par timer før vi fik signalet!

Ind i slusen,- ned med fenderne. Vi fortøjer til ”broer” af jernbanesveller, som flyder i vandoverfladen,- derfor skal fenderne blot flyde på vandet!

Vel ankommet til lystbådehavnen ved siden af slusen, finder vi en superplads med agterfortøjning til en bøje, og forenden ved broen.

Der var god plads,- men jeg skal lige huske at nævne, at der  blev tæt pakket i løbet af aftenen!!!!!!

I Brunsbüttel var der byfest, hvilket betød, at hele gågaden var fyldt med gøgl og underholdning samt spise og øltelte en masse!

Det var rigtig dejligt vejr,- sol og varme,- så vi gik en tur,- fandt også vores restaurant fra hjemtransporten forrige år og besluttede egentligt at her ville vi spise igen. Sidst fik vi en superbetjening og en bitter at gå hjem på da vi havde spist.

Imidlertid endte det med, at aftenmaden blev spist på en restaurant som ligger lige ved havnen og umiddelbart op ad sluserne!  Der var en masse at sidde og kigge på mens vi spiste.

Derefter hygge på Kia mens solen sendte de sidste stråler ned over Kielerkanalen.

Næste morgen: mandag, hvilket betød at vi kunne få provianteret. Aldi har en forretning som den første på gågaden,- vel blot 100 m. fra vores bådplads. Og derefter en tur til slusen, hvor der er indrettet et udsigtstårn, som kun er åbent i dagstimerne!!

 

Derefter tog vi "hul" på Kielerkanalen, som af mange sejlere betegnet som en kedelig transport-etape, men som vi nu for 2. gang finder interessant, spændende og anderledes.

 

 Dag 9. Bruunsbüttel – Rendsburg.

 

Kielerkanalen eller Nord-Ostsse-Kanal som den kaldes i Tyskland. Internationalt forbinder den Østersøen ved Kiel med Nordsøen ved Brunsbüttel og dermed sparer skibstrafikken den lange tur omkring Skagen. kielerkanalen blev bygget til erstatning for den gamle Ejder-kanal fra 1783. Kanalbyggeriet blev igangsat af rigskansler Otto von Bismarkc ud fra primært militære formål, iden giver kort sejltid mellem flådehavnene i Kiel og Wilhelmshaven ved nordsøen. Kanalen blev bygget på 8 år med indsats af 9.000 arbejdere, som gravede 80 mio. m3 jord op, byggede to dobbeltsluser ved Kiel og Brunsbüttel og opførte to højbroer. Endvidere blev der etableret 16 mindre færgeforbindelser over kanalen. Oprindelig havde kanalen en bredde på 67 m. og en dybde på 9 m.

Kanalen blev i årene 1907-1914 udvidet til en bredde på op til 103 m. og dybden øget til 11 m. Gennemsejlingstiden blev samtidig reduceret fra ca. 13 timer til 8 timer.

 

Kielerkanalen er i dag verdens tættest befærdede kunstige vandvej, Over 120 skibe sejler igennem kanalen dagligt, svarende til ca. 43.000 skibe pr. år.

 

arendTrafikken styres fra Brunsbüttel af et elektronisk system, der inddeler skibene i 6 størrelser med 1 point til de mindste og 6 point til de største. hvis to skibe, som sejler imod hinanden tilsammen har et højere pointtal ind deres mødested tillader, stoppes det ene skib på et bredere sted i kanalen og må afvente det andet. Normalt tager det ca. 8 timer for et skib at sejle igennem kanalen.

I Rendsburg er jernbanen udbygget til en kilometerlang "sløjfe" rundt om byen for at få skinnelegemet op i en tilstrækkelig højde, inden skinnerne krydser kanalen over højbroen. Under selve jernbanebroen svæver/sejler/hænger en "svævefærge" i lange kabler, som trækkes frem og tilbage over kanalen. I Rendsburg findes ogse den eneste tunnel under Kielerkanalen.

 

Hos Havnefogeden fik vi en beskrivelse af forskellige seværdigheder i byen. Seværdighederne er nummereret og på gaderne i byen er så malet en blå stribe, hvor numrene på de forskellige seværdigheder så er markeret. På denne måde er du så din egen turistguide, og kan se det hele i dit eget tempo! En rigig god måde at opleve byen på,- og helt dejligt også, at den skriftlige beretning om seværdighederne er skrevet på dansk.

 

Og aftensmaden,- ja det var vist min tur i aften! Vi gik på sejlklubbens restaurant, som iøvrigt var rigtig vel besøgt, og en en rigtig lækker bøf.

 

 

Dag 10. Rendsburg – Eckernførde.

 

Efter Morgenmaden og en tur i parken med Mille var der afgang. Vejret var rigtig godt, og efter en optankning gik det igen derudad.

 

Kaleschen blev lagt ned, og vi nød alle sejladsen. Der var rigeligt at kigge på,- og vi nådede til Holtenau midt på eftermiddagen.

 

Opkald til slusevagten og ret hurtigt var vi sluset ud og tog derefter en afstikker til Kiel, hvor vi tog en rundtur i havnen/bugten. Efter at have set "det hele" besluttede vi at sejle til Eckernförde, hvor jeg tidligere havde været om vinteren fra "landsiden".

 

Byen havde dengang efterladt et indtryk som inviterede til at besøge Eckernförde fra søsiden,- og det fortrød vi da heller ikke.

 

Forretningerne i byen er utallige, og med et gågadenet med "levende" forretninger i et stort antal, vil mange mindre købstader i dk være noget misundelige. Ikke nok med de mange "faste" forretninger,- men næste formiddag var hver en ledig kvadratmeter besat af stader og handelsvogne, hvorfra alverdens fødevarer blev solgt. Jeg erindrer ikke at have oplevet noget ligenende før!!!!!!

 

Behøver jeg at tilføje, at visa-dk. blev luftet flittigt!!!!

 

 

 

Dag 11 og 12. . Eckernførde – Kappeln

 

 

 

Dag 13. Kappeln – Albuen.

 

Dag 14. Albuen – Nakskov.

 

 

 

 
Panel title
Antal besøg: 20400

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33396291732788sekunder