Sarah og Bos bryllup - Sognepræst Julies tale

Kære Bo og Sarah, kære bryllupsgæster,  

Det kan være svært at sætte ord på, hvorfor det præcis er, at man er havnet sammen. Hvorfor det er dette ene menneske man har valgt at dele sit liv med. Hvorfor det er at Sarah vil Bo og Bo vil Sarah?

Og måske behøver kærligheden heller ikke så mange ord. Nogle ville mene, at det var skæbnen, der førte jer sammen på nettet, andre vil hævde, at det var en tilfældighed.  Ord førte jer sammen. Skriverier på nettet.  Sarah du havde oprettet en profil mest for sjov, mens du Bo ønskede at lære en rigtigt at kende, ikke bare sådan basere et forhold på et overfladisk møde i byen en sjov aften.

Men et møde blev det til.  En lang date, som begyndte i Frederiksberg have og endte med sushi, og derfra udviklede det sig bare, som I sagde.

”Der var bare et eller andet.” Og det her ” et eller andet” fik jer til at række ud efter hinanden, og efter blot 6 måneder flyttede I sammen og I har fulgtes af i over 8 år.

Jeg tror, at det her ”et eller andet” er kærlighed, ikke den der romantiske overvældene forelskelse, som slår benene væk under en, som får en til at være helt rundt på gulvet og ikke kunne tænke to sammenhængende tanker, men den kærlighed, som gerne skulle komme efter forelskelsen. Den kærlighed, som får en til at se videre end forelskelsen, se det menneske, som står der ved siden af en, og vide, at det er den klippe, hvorpå man vil bygge sit liv.

Du undskyldte nærmest Sarah, at du ikke er så romantisk, men jeg tænker, at det er romantisk, at I ikke kunne opremse en hel masse grunde til, hvorfor det netop er jer, eller at det er skæbnes bestemt, at det skulle være jer. For så ville vi også kunne finde en masse grunde til, hvorfor det ikke skulle være jer, og hvad skulle man så gøre, når det ikke længere føltes så skæbnes bestemt længere. Hvad skulle vi så gøre, hvis kærligheden forandrede sig?

Jeg kom til at tænke på Jesu Lignelse om de to husbyggere. Den ene bygger på sand, den anden på klippen, og da stormen kom, og den var slem, så styrtede huset af sand, mens det, der var bygget på klippen blev stående trods stormens kraft.  Den er ham, som bygger på klippen, som i lignelsen bliver fremhævet som den kloge, imodsætning til tåben som bygger på sand. Vi genkender måske lignelsen i eventyret om de tre små grise. Vi ved hele tiden, hvem, der er den klogeste. En hver der har bygget et sandslot på stranden, ved, hvor skrøbelig en konstruktion det er.

At bygge på den klippe, det lyder fornuftigt. Man ser det for sig, den hårde sikre overflade, som modstår både tidens tand og uvejr. Men klippen danner også associationer om hårdhed, uforanderlighed, kulde og skarpe kanter.  Og er det en sådan klippe vi ønsker at bygge vort liv på?  Hvad skal vi vælge sand eller klippe?

Da Jesus grundlægger sin kirke, så siger han til Peter, hans discipel; Du er Peter, eller Petrus, som på græsk betyder klippe, og på dig vil jeg bygge min kirke.”

Jesus bygger sin kirke på et menneske. Han fæster sin tro, tillid og kærlighed til et menneske. Peter, en klippe. Og måske husker I den videre historie. Peter, som aldrig veg tilbage fra at bekende sin kærlighed til Jesus, var den sammen, som den nat, da han blev forrådt, fornægtede et hvert kendskab til Jesus, da han blev genkendt som tilhørende Jesu disciple.

En klippe, som blev blød og vag og svigtede, og alligevel, var det den klippe, hvorpå Jesus grundlagde sin kirke.

Og disse to små Jesus fortællinger vil vise os noget om kærligheden. At vi skal vove at bygge, om end det er på sand eller klippe. Nogen gange kan sandet vise sig at blive en klippe og klippen slås i stykker og som sand glide igennem vores fingre. Men kærligheden, den kærlighed, som har sit udspring i livets grundlag og kilde, den kærlighed som kommer fra Gud og vil os mere end forelskelsen, den får os til at række ud og som kloge husbyggeri, bygge på klippen, velvidende, at klipper også kan forandre sig og ændre form og skikkelse, fordi, der er kærlighedens natur, at være foranderlig, levende og i bevægelse, og ikke et statisk billede.

Som Jesus vælger os ud, som sine elskede skabninger, trods vores fejl og svigt, og har bygget sin kirke af os med levende stene, således vælger vi også hinanden og bygger vores liv op sammen, - på trods af, hvad der kunne skille os ad.

Grunden til, at det netop var disse to små fortællinger om Jesus og klippen, jeg kom til at tænke på i forbindelse med jer, var, at I synes, at have fundet en klippe i hinanden.

Sarah du fremhævede, at Bo gav dig stabilitet og tryghed, at hans ansvarsfuldhed, gode hjerte og at det, at du ved at du kan regne med ham, har været afgørende for, at det i dag er ham, du giver dit ja og lægger dit liv og din lykke i hans hænder, og Bo du sagde om Sarah, at hun har ændret dit liv. At hendes principfasthed, viljestyrke, hendes evne til at lytte og være der for dig, har gjort hende til dit faste holdepunkt. Til det menneske, som skaber struktur i din spontane og sprælske tilgang til livet.

Og det er måske ikke romantisk, hæsblæsende kærligheds erklæringer, men smukke store ord om det, som er essensen af kærligheden, kærligheden, som den klippe man kan bygge på og som giver en mod til at favne den tilværelse som kommer os i møde med alt, hvad den måtte bringe af glæde og sorg, sejrer og modstand, lys og mørke.

Der er ingen tvivl om, at I er hinandens modsætninger. I kommer fra meget forskellige familier, I har forskellige uddannelser, I er vokset op i forskellige miljøer, I har forskellige politiske holdninger, forskellige tilgange til livet.

Bo har sans for de små ting i tilværelsen, Sarah har styr på det hele, overblik, Bo har den sorte humor, Sarah forstår den ikke. Bo er optimisten, Sarah ser alt det, som kan gå galt.

Det er nok, der kunne skille jer, eller gjort, at I aldrig var kommet her til, men I har fundet en stor styrke i jeres modsætninger, I favner og rummer modsætningerne og lader jer udfordre af det, som de byder på i jeres liv sammen og ser det som, det, der bærer i jeres forhold sammen.  Det handler om at finde den gylden middelvej.

I er enige om, at I vil hinanden, I har fået jeres skønne Cornelius sammen, I har jeres hunde Noa og Ludvig, I har købt hus og etableret jer, I har rejst meget sammen, og er gode til at opleve sammen.

I har opbakning, støtte og kærlighed fra jeres familier, - og I arbejder med at tilgodese alles ønske om at være en del af jeres liv og tage del i traditioner og familiebegivenheder i hinandens familie, samtidig med at I også har et stort behov, for bare at være jer og ikke have nogle forpligtelser andet end overfor hinanden. Det kræver, at der må siges fra engang imellem, men, der er også kærlighed i et nej.

I dag siger I ikke nej. Men et stort og rungende klart JA. Ja til hinanden, ja til modsætningen, ja til alt det, som er nemt at elske og ja, til det, som der skal arbejdes med. Ja til stærke og svar sider. Ja til døden skiller jer ad.

Kærligheden kræver ikke så mange eller store ord, ikke så mange forklaringer på, hvorfor det netop er jer to. Sarah og Bo. Den kræver et ja, som kommer fra hjertet. Et enkelt, men stort ord. Ja.

Og det ja, kunne måske godt have lydt et andet sted. I har jo reelt sagt ja til livet sammen i mange år. Men i dag så skal det lyde her i dette gl. smukke rum. Det skal lyde i det rum, hvor Gud i Jesus Kristus siger ja til os, ja til sit menneske og giver os del i hans liv og evige kærlighed. Derfor vender I også verden ryggen og står her vendt mod hans kors, for at minde jer om, at det ja han gav til os, havde en pris. Kærlighedens pris. Og, hvad kærlighedens pris, præcis er, det ved vi ikke, før end livet engang er forbi, eller kærligheden dør mellem os. Men vi vender os mod korset for at give det ja til livet sammen, som ikke vores eget, i tro og håb om, at kærligheden må være den stærkeste magt i vores liv sammen, og iklæde os, så vi kan bære modgang og medgang og aldrig skille os ad.

Jeres ja til hinanden i dag, er jeres ønske om at vise al verden, at I hører sammen, at fuldende, det I har begyndt. Ikke, at det her fra kun kan gå ned ad bakke, men at I herfra kan bevæge jer ud på den rejse livet er, velvidende, at I ikke kan forudse, hvad der skal ske, om det bliver blikstille eller storm. Man siger godt begyndt, er halvt fuldendt. Fuldendt bliver det vel i grunden først til sidst, men en fuldendt begyndelse giver gode odds, og jeg håber sammen med alle de mennesker, der elsker jer og støtter jer og er mødt op her i dag, at jeres fuldendte dag bliver endnu en ny begyndelse på et nyt og langt og lykkeligt liv sammen, hvor de små ord altid vil kunne danne bro over jeres forskelligheder. Så sig ja. Ja af hele jeres hjerte, hver dag af resten af jeres liv sammen, som Gud siger ja til jer.

Jeg vil slutte min tale til jer med den bøn, som I selv har skrevet for jeres ægteskab.

Gud, vi beder om troen og håbet på evig lykke. Giv os visdom og vilje til at værne om vores fælles værdier og det liv vi har skabt sammen.

Giv os tryghed i troen på at ingen synd, svigt eller svaghed kan skille os ad og hjælp os med at åbne vores hjerter og kald os til at kende vores ansvar for hinanden og samtidig glædes over forskelligheden ved hinanden.

Herre, vi takker dig for Cornelius, han er en gave og en velsignelse, som fylder vores liv med glæde og kærlighed. Vi beder dig beskytte ham og give ham troen på at ”alt er muligt”.

Vi takker dig for den herlighed du har skabt som fryder og forundre os. Hjælp os med at tage vare på det med nænsomhed, så vi ikke ligger det øde i vores iver på at bruge og forbruge, så det i stedet bevares og beskyttes.

Vi beder om, at din velsignelse altid vil hvile på vores hjem, at glæde, fred og kærlighed vil bo i os, som vi lever sammen i enhed.  Amen!

   
 
Panel title
Antal besøg: 237

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,59288311004639sekunder