Skrivepulten - Berettermodellen

Berettermodellen

Måske kender du den, måske kender du den ikke, men en ting er sikkert du har stødt på den RIGTIG mange gange. Der er nemlig en grund til at den også går under navnet Hollywood modellen. Omkring 90% af alle film følger nemlig denne model, både frivilligt eller ufrivilligt. Du kan også med mange fordele bruge denne model til din bog. Mange mener det er den optimale model til at holde læserne fanget.


Sådan ser berettermodellen ud:

 

 
 
Forklaring… (på den fine kurve):

Det første vi støder på er anslaget, det er her vi første gang oplever stemningen og genren. Det er her forfatteren skal skabe interessen hos læseren. Med et jo større brag jo bedre. Vi skal også have mødt mindst en af hovedpersonerne.
Herefter skal forfatteren på bedste vis præsentere hovedpersonen, og skabe masser af konflikter, og spørgsmål bliver rejst der skal forblive ubesvaret.
Så trapper handlingen op mod point of no return, med masser af uddybning, hvor konflikterne og problemerne bliver større. Det kan være man løserne nogle problemer, men man tilføjer samtidig nogle større.
Point of no return er det sted i bogen hvor vores helt eller heltinde ikke kan gå tilbage. Han/hun er nu nået det punkt hvor deres liv ændres. Der er ingen vej tilbage.
Herefter kommer en konfliktoptrapning der gør at hovedpersonen reagere efter det der lige er sket og prøver at lave sit liv/handlinger om, så er det store spørgsmål så om det lykkes. Vi mærker at det snart må få sin ende, på det helt store spørgsmål.
Klimaks er her konflikterne får sin løsning. Enten til den gode eller den dårlige side. Der vil altid være nogle små spørgsmål der ikke bliver besvaret, men det er her den store truende konflikt bliver løst.
Efter klimaks skal man så hurtigt gøre historien færdig da der ikke længere er den store konflikt til at holde læseren fanget. Alle spørgsmål besvares (med mindre der er en 2'ere). Udtoningen handler om at få følelserne på plads efter klimaks samt at afslutte historien.

 
Eksempel… Twilight (spoilers, hvis du endnu ikke har læst den)

Anslaget – Her se vi Bella som bliver nødt til at flytte sammen med sin far, for sin mors skyld. Det rejser så en masse spørgsmål, hvordan fortsætter forholdet med hendes far, får hun nye venner mv.

Præsentationen - Bella møder nye venner, Jacob og ikke mindst Edward, som har en MEGET mystisk måde at være på. Det får læserne til at undre sig over hvem han og hans familie er. Samtidig sker der nogle mærkelige dyre angreb i byen.

Uddybningen - Bella finder ud af at Edward er tankelæser, hun begynder også lige så stille at regne ud hvad han er. Hun tager konflikten med Edward, og finder ud af at han er vampyr. De bliver senere kærester, men det rejser så en masse andre spørgsmål, som kan han lade være med at æde hende f.eks.

Point of no return - Bella og Edwards familie støder ind i andre vampyrer, der så finder ud af at hun ikke er vampyr men i virkeligheden er et menneske. Jagten går ind, de fremmede vampyrer er efter hende. Vampyren James vil blive ved med at jage hende indtil han får fat på hende. Bella kan nu ikke længere gå tilbage til sin tilværelse før hun mødte Edward. Hvilket hun ellers indtil nu har kunnet, hvis det var det hun ville

Konfliktoptrapning - De prøver nu at løbe væk, for at redde Bellas far fra den onde vampyr.

Klimaks - Den onde vampyr fanger Bella. Edward og hans familie kommer og redder hende, men hun er hårdt såret og Edward skal redde hende, fra ikke at blive en vampyr.

Udtoning - Bella har nu ændret sig så meget efter point of no return, at hun ikke vil tilbage til der hun var før hun mødte Edward. På trods af alt det der lige er sket, velvidende at det kan ske igen, og at hun måske ikke klare det næste gang. Hun vil ikke give slip på Edward og omvendt. Der bliver til sidst åbnet et par spørgsmål til 2'eren      
 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 259

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,4844360351562sekunder