Skrivepulten - The Dark Knight Rises

Spiderman og Batman (nerd alert)

Begge film var min kæreste og jeg inde og se i biografen i løbet af weekenden. Vi er begge STORE superhelte fan. Men det var lidt af en sjov oplevelse, for ingen af filmene var som vi forventede.

The Amazing Spider-Man



The Amazing Spider-Man er jo en reboot og ikke nok med det så var planlægningen næsten i gang før man fik afsluttet den sidste film. Og man tænkte lidt... hmm... hvordan kan det blive godt? MEN da jeg fik at vide at det var Marvel selv der skulle lave den, så må jeg tilstå at jeg blev lidt mere positiv. MEN MEN MEN jeg blev stadig SÅ ENORMT positivt overrasket over denne film. Den var VIRKELIG TUSINDE gange bedre end de første 3 Spiderman film med Tobey Maguire i hovedrollen. No Question.

Motiverne var bedre. Drivkraften. Selve handlingen var mere realistisk, hvis man kan have sådan en ting i superhelte film. Så jeg må hellere forklare lidt hvad jeg mener: F.eks. viser de at Peter Parker kommer hjem til tanten i yderst blodig tilstand... Og så er det man tænker, hvorfor anede tanten ikke uråd i de første film? Helt ærlig så mange gange som Spiderman får tæsk, så er det da klart hun skal kunne regne det ud. Hun er da ikke dum!

Andrew Garfield er den perfekte Spiderman, en god kombination af sej og nørdet. Han gør virkelig Spiderman figuren realistisk. Vi har vores nye teenage-heltinde der har lidt hjerne og ikke står på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt ved et "tilfælde". Eller bare bliver brugt mod Spiderman fordi de er kærester. Hun kan rent faktisk tænke på andre end sig selv i den her udgave. Plus vi skal ikke igennem 2 film før hun finder ud af hvem spiderman er, hvilket også er rigtig dejlig forfriskende. Emma Stone er super god i den rolle i øvrigt. Hun har kant.

Det eneste der var lidt ahh... Var at skurken The Lizard var lidt nah... tam? Tja.. jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det. For filmen bruge jo selvfølgelig meget tid på at forklare selve baggrundshistorien og vise karaktererne. Og egentlig tror jeg filmen vil have været bedst hvis det næsten bare var det. (Det mente selv min kæreste vil jeg lige tilføje. Det er ikke fordi jeg er total love sick... selvom det er jeg jo egentlig også... men det er ikke kun derfor! smiley.gif ) Men det er jo en superhelte film. Så det er klart at vi skal have en skurk med, selvom der ikke er så meget plads. Så det kunne egentlig ikke være anderledes.

Det var virkelig en nydelse at se den film og heldigvis kommer der en 2'er. Yay!!


The Dark Knight Rises


Omvendt var jeg så utrolig skuffet over den sidste Batman film. Og jeg ELSKER Batman mere end nogen anden superhelt. (Ja også over Superman) Og den havde fået fantastiske anmeldelse. Så jeg tænkte det var bedst at se Spiderman først, så man ikke bliver alt for skuffet efter at have set Batman..... I was wrong... The Dark Knight Rises er formentlig den sidste i denne omgang, med Christian Bale i hovedrollen. Så den skulle jo gå ud med et brag. Men Ej... nej... nej.. nej! Sådan noget l...

Selve The Batman figuren optrådte ikke særlig meget. Catwomen var faktisk overraskende god med Anne Hathaway i rollen. Men hun havde heller ikke ret meget tid på skærmen. Anne Hathaways præstation var meget bedre end crasy Michelle Pfieffers catwomen. God ide at lave hende til juveltyv, for på den måde at få kattevinklen på det. cat burglar. Med hendes smarte briller som bliver til katteøre når hun sætter dem op på hovedet.

Det overraskende tvist var slet slet ikke overraskende. For på et tidspunkt tænker jeg, hmm... enten er dette et plothole eller også er BIP ikke BIP.... (Sorry ingen spoilers). Men forstå mig ret, den var i hvert fald ikke pakket ordentlig ind.

Der har været meget diskussion om Batman vil overleve eller ej, det vil jeg heller ikke kommentere på, andet end at sige at efter at have set denne film hvor vi slet ikke føler Batmans karakter, ja, så kunne det have været for mig helt ligegyldigt. Og Batman er jo ellers min favorit!! Hvad gik galt for filmfolkene. Hvorfor er der SÅ mange anmeldere der synes det er en god film? Er det fordi de så håber der kommer endnu en film? I don't get it. Bane, som er vores skurk, er SÅ kedelig. Men selvfølgelig er det svært at leve op til den toppræstation som jokeren var i den sidste film.

Selv Christian Bale virkede ikke som om han rigtig trængte ud af masken som han ellers plejer at gøre. Nogle få steder virkede kampen med Batman og Bane faktisk en smule komisk.... There I said it... Don't hit me.

Jeg er seriøst dybt skuffet. Men det er selvfølgelig stadig en super fed film, ingen tvivl om det. Jeg havde bare forventet mere. Og jeg synes helt klart den første og anden film var endnu bedre!



Så sorry, Spiderman vinder i bokseringen i denne omgang.
       
 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 447

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,2968270778656sekunder