someke - Someke 2011

Foreløbig dagbog fra Someke 2011:

14.08.2011.

Turen starter med overfart Frederikshavn/ Göteborg kl. 10 for Søren og Henning, mens Hans Jørgen og Claus holder sengen varm for at nå færgen kl. 15.

Efter hold 1 ankommer til Someke, bruges tiden til en lille rundvisning i terræn og ved denne lejlighed finder vi en grillrist nede ved badepladsen, som viser sig at blive vældig nyttig. Ved hold 2 ankomst var der godt gang i den ny indrettede bål/ grillplads på græsplænen uden for huset og aftenen måltid blev spareribs og pølser med tilbehør. Arrangementet gjorde sig godt og sammen med en øl, holdt stemningen til ved 4.30 tiden, hvor Hans Jørgen og Søren valg blev "liggende", men Claus og Henning brugte en times tid på jagt efter svin.

15.08.2011

Det blev lidt sent inden gutterne kom ud af fjerene og efter et solidt morgenbord med hele svineriet, blev dagen brugt på rundvisning og snak omkring jagten næste dag. Lodtrækning til valgrækkefølge var også et spændende indslag for dagen og efterfølgende overvejelser hvordan næste dags jagt skulle foregå. Selvfølgelig blev der produceret en overdådig middag, hvor Claus desværre fik skrællet lidt for mange kartofler. Det betyder brasset kartoftler til morgenmad!

16.08.2011

Jagten om morgenen giver ikke noget udbytte, men der ses vildt flere steder, så der er rigtig god stemning og forventningerne er stadig i top. Om aftenen skyder Søren en lille seksender ved marken nord for huset, mens Claus skyder en ulige gaffel ved Jensen bøfhus (foreløbigt navn)

17.08.2011

Claus skyder forbi til lille grisling ved nordvest hjørne om morgenen, men om aftenen er sigtet perfekt og en pæn gaffelbuk nedlægges på samme sted. Søren skyder forbi på en kæmpebuk på Jensens bøfhus og bruger lidt tid på at trave stykket igennem i håb om at finde den. Ingen spor og intet til syne, så bukken må være løbet herfra.

18.08.2011

Der ses stadig meget vildt rundt omkring, men intet udbytte. Hans Jørgen har riflen oppe og peger på en grisling ved Stenen, men inden afslutning, kommer mister vonnie i fuld fart og ødelægger muligheden. Katestrofen indtræffer - øllet slipper op og der må stafet afsted til systembolaget. Der er ellers samme ration, så udskiftningen af besætningen må være årsag hertil. Efter aftentrækket kommer gang i kortene. Resultat blev:

4e51ed6d1f93a22082011.jpg

19.08.2011

Om morgenen møder Hans Jørgen uventet en stor gris på sin vej ned til søen. Svinet var noget hurtigere i vendingen, end Hans Jørgen, så det blev ved det. Da Claus mister tålmodigheden ved Jensens bøfhus og er på vej tilbage til huset, kommer en stor gris fra klippen. Claus venter lidt for at se om der var små grise med og da det ikke var tilfældet, må grisen modtage kuglen. Der var stadig liv, så på sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand må Claus sende et fangstskud, hvilket også får grisen til at ligge stille. Over telefon rekvireres hjælp og med et slæbetov fra bilen og et "4 trækker span", lykkedes det at få svinet op i transporteren. Så var vi jo selvfølgelig lige nødt til at hilse på skytten. 4 Marieprips forsvandt som dug for solen.

4e515d51e2d8b21082011.jpg

Mathias og kammerat var så flinke at klare brækningen af svinet og om eftermiddagen kom der gang i parteringen af rådyr og vildsvin. Meget flot kød og god stemning. Dog havde pakkeriafdelingen en lille bøvs.

Om aftenen kom der til at regne, så jagten blev afkortet og istedet fik vi ryddet noget op i slatterne og spillet lidt kort.

20.08.2011

Fællesskab om oprydning, pakning og rengøring, så i løbet af no time er der klar til afgang.

En fantastisk jagt uge i meget spændende terræn og med gode rammer, samt et samvær i super hyggelig, afslappet atmosfære.

Tak for en dejlig tur!

 

 
Panel title

© 2017 someke

Antal besøg: 23645

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,29362916946411sekunder