SOMMERHUS I HOU - Området
   

Det hyggelige ferieområde Hou er beliggende ved den milde, børnevenlige Kattegatkyst.

Hou ligger ca. 8 km nord for Hals ud til Kattegat. Sommerhusene ligger i et fredet skovområde bag ved kysten og strækker sig et godt stykke ind i landet på begge sider af Hou by.
De velholdte, gamle fiskerhuse vidner om, at Hou er et gammelt fiskerleje. Byen har en moderne og stemningsfuld lystbådehavn med en lang mole. Vartegnet for havnen er 'vindharpeskulpturen', som består af stævne fra 2 ophuggede fiskekuttere. Byen har flere interessante seværdigheder, bl.a. batteriet ved Hou's sydstrand og Galleri Hou. I byen er der dagligvarebutikker og flere spisesteder. 

      

Nordøstjylland - paradiset for de helt små

Nordøstjylland er kendt for sine små hyggelige kystbyer med de livlige havne samt de mange børnevenlige strande. Her er vandet lavt, og Kattegat viser sig fra sin venligste side. Nogle steder bliver de hvide sandstrande afløst af havenge og laguner med et rigt fugleliv.
I baglandet ligger store hedearealer, bakkede landskaber og plantager. Her kan I også møde mange spændende og gamle landsbykirker, slotte, herregårde og historiske mindesmærker.


 
Panel title

© 2018 sommehushou

Antal besøg: 197

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,66698098182678sekunder