Sophie haven - Den evige hækkekrig
Som de fleste haver, er vores have også pakket ind af en hæk, men i haven er der også et par pynte afskærmningshække. De sidste hække er dem jeg passer og jeg er perfektionist. De skal stå skarpe og flotte og det bruger jeg gerne meget tid på. 

Hækkene der omkranser haven er Ligusterhække. De er en evig krig og kamp. De er meget gamle, med huller hist og pist fordi haven har været tilplantet med æbletræer der har skygget og stjålet af næringen i jorden. Hækken ind til den ene nabo har været og er det stadig et smertens barn. Den har ikke været passet korrekt. Naboen har altid klippet den flad foroven, det har bevirket at når der lagde sig sne på den er den lige så stille og roligt gennem årene begyndt at hælde mere og mere ind til naboen. Den var meget bred så vi valgte at få barberet en halv meter af breden på vores side. det blev den glad for og begyndte at skyde fra de sovende skudøjne. Men jeg tror vi bliver nød til at sætte nogle jernstænger ind i mellem og trække nogle virrer der kan holde hækken oprejst før den vælter helt. 
Hækken hele vejen rundt om haven er og har altid været klippet med spids top for at undgår skader fra sne der tynger. 
Hække mellem haver har altid været en kim til nabo uenigheder. Hvor høj skal den være og hvordan skal toppen klippes. Det har så aldrig været noget problem med vores gamle nabo. Men det kniber mere til den anden side. det irritere mit øje at have så pæne hække til den ene side og en misserabel hæk til den anden side.
Huset er sat til salg på den sølle side, lige så snart der kommer nye naboer vil jeg have en hæk snak med dem (en kop øl over hækken kan gøre meget). jeg håber at kunne påvirke dem til at se fornuften i at hækken ikke bliver klippet flad foroven mere og at vi kan blive enige om højden. 
Jeg har et princip som jeg tror og regner med andre også har. Den der klipper først bestemmer højden af hækken. Ja selvfølgeligt kommer jeg først, men det er ikke alle der kender det princip. ;-) 

Den misserable hæk.
4fe5ba9ec308c23062012.jpg

Som du kan se har den det ikke godt. det var så her mange busk kyndige ville sige, den skal klippes ned eller skiftes ud. Nej jeg giver ikke fortabt. Tanken om ikke at have noget hæk ind til naboen virker en anelse skræmmende og en blottelse af privatlivet. Så jeg kæmper videre. Der skal jernstænger i og en virre der kan holde den oprejst. Så vil jeg sætte nye liguster planter i hullerne, når alt det udgåede er skåret væk.


Havens sirlige pyntehække.
4fe582f7e4de123062012.jpg
Den hesteskoformede hæk helt ud til vejen. Den er som et forsøg ikke klippet spids i år, men rundet foroven. Smukt at se en flot veltrimmet hæk der byder gæster velkommen og sender et signal om at her kræses der for haven.

Zigzak pyntehækken ved den ene terrase. 
4fe5bbdd4645023062012.jpg

Hækken her er også en pryd og fryd for øjet. I år har vi valgt at få den lidt højere for at den kan flugte med pilehegnet. Lige pt. står den med en ståltråd trukket ud for at finde den rigtige højde, men også for at markere højden i begge ender, så den ser lidt forpjusket ud her og der. Jeg opdagede nemlig her i foråret at den lavere i den ene ende og det går jo ikke. Den skal også klippes buet foroven. Under hækken er der gennem de sidste par år formet sig et hul, det er vores Norske skovkatte der har lavet det og bruger det flittigt. Hullet må gerne være der for det er også kattenes have. 

Mine erfaringer med Ligusterhække:

Når man bliver have ejer for første gang og skal ud og klippe sin hæk, der er så flot grøn. Kan man let overse skavankerne og være bange for at klippe for meget af. En hæk kan godt tåle at få et ordenligt klip. En hæk der her fået tendens til at ville vælte eller har bare pletter, skal klippes godt ind, næsten ind til moderplanten. 
Nogle gartnere og andre kyndige ud i bla. hække siger at en Liguster hæk kan blive 30 år. Den vil jeg så skyde en hvid pind efter. Vores hække er over 50 år og har det fint. Der hvor det halter er der hvor naboerne ikke har været helt med på at holde hækken sund. Så det gode arbejde på ens egen side kan være omsonst, uden naboopbakning. 
En flot hæk kommer kun ved at samarbejde. 
Hvis man vælger at klippe sin hæk hårdt tilbage enten ned eller i breden, (man kan også hvis det er grelt, save/fjerne de tykkeste tyngende grene) kan det tage lidt tid hvor man må tåle at hækken ikke er køn. Men det lønner sig for allerede efter et år kan det ses at de sovende skudøjne er begyndt at skyde. Det tager noget længere tid hvis hækkens side vender mod nord. 
 
Panel title
Antal besøg: 18109

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,59447193145752sekunder