Sophie haven - Gamle krogede æbletræer og buske.
Mine erfaringer med buske og træer. 

Buske: 
Nogle buske kan blive voldsomt store, hvis de får lov og tage mere plads i haven end ellers tænkt. de fleste buske kan tåle at blive skåret tilbage, både ned og i breden. Vil du tynde ud i busken så skær altid kun de tykke gamle grene, nede fra. Blomstrende buske har særligt godt af det. For at kunne sætte en masse skønne blomster skal der lys og luft ind mellem grenene. Skær et par cm over nye skud hvis du beskærer grenene i breden. Husk al beskæring skal foregå på den kolde tid af året hvor kulden har fået saften til at trække sig tilbage til rødderne. Hvis du beskærer uden for dette tidspunkt sårer du busken. Et sår kan have svært ved at hele og busken er sårbar over for sygdom. 

Træer:

Vores frugt træer i forhaven bliver holdt hårdt. træerne har kun de grene de skal bruge som hovedgrene, så de gamle træer har en fin plukke højde, også for børn. Sidst på året fjerner jeg alle de grene der har skudt ud. Når frugterne er som små golfbolde skærer jeg alle de nye grene væk der ikke bærer frugt. Det giver lys og luft for frugterne, hvilket de har brug for. Gør man det ikke kan der blive for tæt og lus og andet skab kan boltre sig og sidde i læ for vind og vejr. frugterne er dermed sårbare. 
Som en finger regel når du kaster dig ud i at forme dit træ, så skal alle grene der røre hinanden, krydser hinanden væk. Jeg vil anbefale at man til en start læser om beskæring af frugt træer. De første mange år kan være meget svære, til man finder en rytme og har et billede af hvad træet skal have og hvad der er overflødigt. 
Vi har et æbletræ jeg har valgt at give fri. Det vil sige det får lov at skyde som det vil, med den undtagelse at jeg klipper de grene af vi får i hovedet (Hule-hjørnet). 
Vi har et andet æble træ jeg bliver ved med at beskærer og klippe på for at holde formen. Men det har ikke givet frugt i et par år nu. Det gør ikke noget for det danner et tag over stenbedet og er støtte for Blåregnen. 
Takstræet er et meget taknemligt træ, jeg har beskåret og klippet en masse og det finder sig bare i det. Det bør man også gøre for får det lov tager det en masse unødvendig plads og lys fra andre planter. 


Kirsebærtræ i blomst.
4fe5a3103abd823062012.jpg

Blåregn med kik til havelågen.
4fe5a350b6eb123062012.jpg

Naboens lille Mini Syren busk, der har valgt at gro ind gennem plankeværket til os.
4fe5a38831be423062012.jpg

Japansk hænge kirsebærtræ i blomst.
4fe5a3b54fdb223062012.jpg

Lille kirsebærtræ vi har fået af nogle venner. Træet har båret blomster og frugter, men det er som om at træet ser meget kedeligt ud nu. Det er angrebet af sortelus. trist.
4fe5b43d5f5f723062012.jpg

Det store gamle Takstræ. Jeg har måtte beskære det kraftigt ned efter og op for at få lys og luft til at lave et bed i den side af haven. det blev senere til det japansk insp. bed.
4fe5b4b6e1d3223062012.jpg

Det gamle krogede æbletræ midt i stenbedet. Det er holdt op for 2 år siden med at sætte blomster og laver derfor ingen æbler. Men det fungere som skygge for kattene og som støtte for Blåregnen.
4fe5b5617f2b223062012.jpg

Potentilla hækken mellem naboen og vores den anden indkørsel. da vi overtog hele herligheden var den stor og var væltet ud over det hele fordi den ikke var blevet passet som sådan en bør hvis den skal stå som hækplante. man kan sagtens have den som en solitær busk og lade være med at trimme den. den får smukke gule blomster.
4fe5b60a5ff8223062012.jpg

Et af de fire gamle æbletræer i forhaven. Det er holdt flot gennem alle årene og er nu et lille meget kraftigt træ der bærer mange frugter. De er ikke højere end at selv mindre børn kan plukke af dem.
4fe5b6b7cc5de23062012.jpg

Æbletræet der har fået lov til at forblive naturligt uden klipning. Det gør sig nu som tag over hulehjørnet. Det bærer frugter hvert år, men ikke voldsomt mange. Det er udemærket vi kan ikke spise alle de æbler alligevel.
4fe5b7bcedd0223062012.jpg

Det døde æbletræ, har jeg valgt at beholde. Nu bor en klatrerose i den og i år har den ikke mindre en 80 knopper. Jeg kan ikke huske hvad den hedder, men den dufter fantastisk.
4fe5b8599c8b823062012.jpg



 
Panel title
Antal besøg: 18136

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,32507610321045sekunder