Sophie haven - Roser skal der til.
Da rosenbedet skal ændres til foråret, vil jeg sætte billeder ind fra sidste år hvor alt endnu var fryd og gammen i bedet. Det ser sundt ud, men lad dig ikke narre NKP kan gøre meget for en stund. Men til foråret kommer der nyt jord og de gamle roser bliver sendt til de evige rosenenge, nu har de udtjent deres pligt i Sophie haven. 

Jeg har gået og tænkt på det her Rosenbed. Haven byder på så mange forskellige genre, at jeg har lyst til at lave Rosenbedet hen i retning af det meget gamle klassiske. Bedet skal bues og selvfølgeligt kantes af med natursten. Men lige inden for skal der plantes små Buskbom der skal formes til en lille lav hæk. præcis som man gjorde det for nogle hundrede rå siden i de virkeligt store slotsparker. Bag dem skal der plantes roser i grupper i 5 forskellige afdelinger og med 5 forskellige slags roser. Farver tænker jeg også noget over her. 
Bagerst skal der stå nogle koniske søjler uden for vinduerne og mellem vindues fagene. De skal beplantes med 5 ens Klematisser, der gerne må være storblomstrende, i en passende farve, tåle at stå i halv sol og halv skygge og undvære vand i perioder. Søjlerne skal være kegle formede og gå helt op til tagudhænget. Der skal graves en barriere ned mellem roserne og Klematisserne ca 40 cm dybt, for ikke at de skal stjæle næring og vand fra hinanden. Ud over det skal bedet naturligvis have nyt jord.
 
Panel title
Antal besøg: 18105

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34092307090759sekunder