Spise-forstyrrelser - Min dagligdag med spiseforstyrrelsen!
April
25
2012

25 April 2012

Hej og velkommen til,

Jeg vil i denne her dagbog fortælle om min hverdag med sygdommen, mine tanker, spiseforhold, og alt omkring hvordan det påvirker min dagligdag. Jeg håber at det kan hjælpe andre, både personer der har de samme problemer som mig, men også pårørende der måske kan få en bedre forståelse for sygdommen og måske endda hjælpe jer til at håndtere det.

Jeg er en pige på 22 år, til daglig er jeg elev i en Matas butik (i vil sikkert undre jer om det er "sundt" for mig at arbejde i et miljø der er så fokuseret på udseende , men den elevplads er måske det bedste der nogensinde er sket mig. Jeg vil komme ind på senere hvorfor det er) 

Jeg flyttede hjem til min i december måned, da min kæreste igennem halvandet år, som jeg boede hos, endte forholdet! Den primære grund til han gik fra mig, var ironisk nok at han ikke kunne håndtere min sygdom. 
Ham og jeg var forlovet og jeg var på daværende tidspunkt ikke i tvivl om at det var den helt store kærlighed og at vi skulle være sammen for altid. Senere hen er det så gået op for mig at jeg nok "udnyttede ham" fordi at i hans selskab kunne jeg leve med min sygdom og stadig have trygheden ved en kæreste og et udadtil stabilt og godt liv!
Siden dec. er jeg begyndt i en behandling hos en kvinde der er specialiseret i spiseforstyrrelser og den 1. juni begynder jeg på en privatklinik ved navn stolpegården.

Jeg har haft et problem med mad i mange år, når jeg tænker tilbage, startede det omkring da jeg var 17år. Jeg var ikk overvægtig dengang, men ville gerne ligne de smukke kvinder jeg så i bladene og i fjernsynet, så jeg besluttede mig for at tabe mig. jeg fandt hurtigt ud af at den hurtigste og ikke mindst den letteste vej var at kaste det mad op, som jeg spiste. Dengang følte jeg mig langt smartere end alle andre, jeg havde jo fundet den idealle måde at tabe mig på, og samtidig spise så meget - og hvad jeg havde lyst til. Mine tanker var slet ikke omkring at det var en sygdom, ej heller at det var farligt, havde bivirkninger og at det på nogen måde ville have SÅ mange konsekvenser, som det siden hen har haft!
Mine forældre blev skilt kort tid efter, i perioden omkring jeg fyldte 18. Det var nok der, det hele tog overhånd. Jeg boede hos min far sammen med min lillebror, der på det tidspunkt var 14 år. Min far var meget berørt over skilsmissen og reagerede meget stærkt, så jeg skulle pludselig være voksen, fra den ene dag til den anden. Både ham og min bror var pludselig mit ansvar og jeg skulle passe på dem, både med det daglige men også med hensyn til min fars udskejelser. (selvmordforsøg, druk, kvinder, byture, opsigelse af job, nedture og andre ting) Der skete så mange ændringer på så kort tid at jeg ikke kunne følge med, og jeg skulle jo udadtil være stærk og passe på min familie! Så maden blev mit tilflugtsted, her kunne jeg komme af med mine frustrationer, eksempelvis købte jeg så meget mad som jeg overhovedet kunne, kun for at kaste det op igen. 

Idag har jeg en blanding af anoreksi, bulimi og overspisning. Jeg er 163cm og vejer lige omkring 43kg.

-Puhaa, det gør ondt at tænke tilbage på. Vil stoppe for i dag, ville egentlig bare lige fortælle lidt bagrundshistorie om mig. Så i kender lidt til min situation smiley.gif

Vi "snakkes ved" i morgen !

Knus S.

 
Panel title
Antal besøg: 8

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,50221490859985sekunder