Stald-Rebel - Kaninsygdomme
Hyppige sygdomme hos kaniner og sygdomme du skal være opmærksom på...

 
Viral haemorrhagic disease (VHD) hos kaniner er en meget smitsom sygdom.

​VHD skyldes et Calicivirus og rammer kaniner, der nedstammer fra vilde europæiske kaniner, hvilke vore tamkaniner gør. Harer kan ikke smittes med VHD.

VHD er udbredt over det meste af verden. Sygdommen er blevet bragt til Australien med vilje og spredt blandt de vilde kaniner, der er en stor plage der.

I Danmark er VHD første gang registreret i 1990 ved to udbrud - et i Sønderjylland og et på Lolland. Sygdommen blev overvåget og fundet blandt de vilde kaniner til og med 1992. VHD blev påvist igen i 2011 hos tamkaniner på Bornholm.

VHD smitter ved direkte kontakt mellem kaniner eller ved kontakt med produkter fra smittede kaniner (skind, kød, uld). VHD smitter også gennem afføring og kan på denne måde bringes rundt via forurenet vand, foder, fodtøj, redskaber osv.

Calicivirus er meget modstandsdygtig og kan overleve op til 105 dage ved stuetemperatur. Den kan ligeledes modstå nedfrysning.

 

I områder, hvor VHD forekommer meget , bl.a. England, vaccinerer man mod sygdommen ved årlige vaccinationer.

 

 

 

 

Pasteurella multocida infektion kan være årsag til ”forkølelse” hos kaniner

P. multocida er meget smitsom og infektionsrisikoen hos kaninunger hænger sammen med forekomsten af P. multocida hos de voksne kaniner. Hvis kaninunger fjernes tidligt fra inficerede voksne kaniner kan risikoen for smitte minimeres.

Det dominerende sygdomsbillede er infektion i de øvre luftveje ( snue ). Smitte sker hyppigst via direkte kontakt til næseflåd fx ved nysen. P. multocida kan overleve i dagevis i fugtige omgivelser.

Når først P. multocida har inficeret de øvre luftveje kan den spredes til mellemøre, tårekanaler, organer i brysthulen og kønsorganer.

Symptomer: Er oftest serøst eller mucøst flåd fra næsen, hosten og nysen. Dette kan efterfølges af lungebetændelse. Såfremt lungebetændelse opstår vil kaninen ofte dø i løbet af 1 uge.

Herudover kan ses symptomer som: mellemørebetændelse med hovedhældning og konjunktivitis.

Bylder med et meget tykt pus indhold er et andet sygdomsbillede ved P. multocida infektion. Disse skyldes ofte sårinfektioner.

Medicinering: er ofte udsigtsløs da smittede kaniner forbliver smittede og dermed kan smitte andre kaniner i en evt. flok. Enkelte ”kælekaniner” kan forsøges behandlet med antibiotika i 5-10 dage.




Myxomatose hos kaniner: ( kaninpest )

Årsag: Et pox-virus af genus leporipoxvirus. Dette virus er i 1898 beskrevet som det andet opdagede dyrevirus.

Virus er forholdsvis stabilt og kan fx overleve i måneder i tørrede skind ved stuetemperatur.

Sygdom: ses kun hos vilde kaniner ( Oryctolagus cuniculi ) og heraf nedstammende tamkaniner. Ingen andre dyrearter herunder mennesker kan smittes.

Symptomer: Ofte starter symptomerne som øjenbetændelse med hævede øjenlåg og flåd fra øjnene. Dette findes først serøst men bliver hurtigt purulent. Efter 24-48 timer er øjnene helt sammenlukkede. Der kommer flåd fra næsen og hævelser i huden i ansigt og ører, der helt kan deformere ansigtsformen. Også kønsåbningerne kan findes betændte og med flåd. Sidst i stadiet findes knudeagtige hævelser overalt i huden. Dyret er stærkt nedstemt og dør næsten altid 7-15 dage efter symptomernes begyndelse.

Sygdommen hører til de anmeldepligtige smitsomme husdyrsygdomme og dyrlægen skal altid kontaktes ved mistanke.

Smitterisiko: Kaninlopper( Spilopsyllus cuniculi) , pelsmider, insekter og kontaktsmitte.

Behandling: findes ikke for sygdommen. Der kan vaccineres ( ikke i DK)

Det er vist at, Shopes fibroma virus kan immunisere kaniner mod myxomatose.

Myxomatose i DK: Fra d. 30/8-24/9 2007 er der registreret udbrud af sygdommen i mere end 20 kaninhold på det især østlige Sjælland, Odsherred og på Lolland. Normalt bliver der i Danmark sjældent registret mere end op til to udbrud af kaninpest om året.




Kaniner, tåreflåd og tandproblemer:

En årsag til tåreflåd hos kaniner angives at være forvoksede kindtænder. Det skyldes at tænderne vokser baglæns op og blokerer for tårekanalens udmunding.

Symptomet tåreflod er da ofte kombineret med vægttab.

Det angives at man kun se 25% af tandproblemerne på vågne kaniner, yderligere 50% bliver synlige hvis kaninen er i narkose, de sidste 25% konstateres først ved evt. obduktion.

Man kan fjerne evt. tandspidser ( under bedøvelse ), og sætte kaninen på hø, gulerødder og evt. lidt grøntpiller. Disse fodermidler giver et større slid på tænderne.




Hedeslag hos kaniner:

Kaniner er forholdsvis følsomme overfor varme. Især varmt og fugtigt vejr i kombination med dårlig ventilation fx under transport kan medføre risiko for dødsfald hos især drægtige hunner.

( Bemærk, at der er forbud mod transport af kaniner de sidste 3 dage i drægtigheden.)

Symptomerne er, at kaninerne strækker sig helt ud og hyperventilerer.

Forebyggelse er fri adgang til køligt vand og opretholdelse af en fornuftig temperatur med god ventilation.

Behandling kan forsøges med neddypning af ( overbrusning af  ) kaninen i køligt vand.

Optimale omgivelser for kaniner angives til at være: 15-21°C, en rel. fugtighed på 40-60% og et luftskifte 10-20 gange / time.




Pelsmider:

Pelsmideangreb forårsages af to mide arter: Cheyletiella og Listrophorus, der findes over hele verden.

Miderne lever på overfladen af huden og fremkalder normalt ikke voldsom kløe. Faktisk vil de fleste infektioner forløbe symptomløse. Der kan dog godt forekomme kløe og pelstab langs ryggen har jeg set.

Symptomer ses ofte hos iøvrigt svækkede kaniner.

Overførsel af smitte sker ved direkte kontakt.

Diagnosen stilles ved påvisning af miden.

Kaniner kan behandles med indsprøjtning x 2 hos dyrlægen.

Mennesker kan ikke angribes af miderne, men kan få allergisk udslæt.


Kannibalisme hos kaniner:

Unge kaninmødre æder deres unge af flere grunde. Det er normalt, at hunner fjerner døde unger, som redehygiejneinstinkt, ved at æde dem. Herudover ses fænomenet ved nervøsitet ofte opstået ved fx hunde eller andre rovdyrs færden i nærheden af kaninbure med unger. Endelig ses fænomenet som et for dårligt moderinstinkt og sådanne kaniner bør, såfremt management i øvrigt er i orden, sættes ud af avlen.


(kilde: http://www.pelsdyrraadgivningen.dk)


Selvom du gør, hvad der står i pasningsvejledningen af teddykaninen, så kan du stadig godt være uheldig, at en kanin bliver syg.

Vigtigst af alt er, at din kanin har lige så meget ret til at få dyrlægehjælp, som andre dyr. 

Lad ikke din kanin lide, så hellere se at komme til dyrlæge..
 
Panel title

© 2018 stald-rebel

Antal besøg: 32379

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,376051902771sekunder