Stald-Rebel - Pasning og pleje af teddy-kaninen.


Teddykaninen



Tillykke med din nye teddykanin fra Stald Rebel. 


Pelspleje: teddykaninen kræver pelspleje – nogle mere end andre.. De skal redes så tit som muligt (hver 2.-3. dag, nogle kan nøjes en gang om ugen).

Hvis der opstår knuder i pelsen, skal disse klippes ud, da det vil være smertefuldt for kaninen at få dem redt ud.

Knurhår må ikke klippes af og du skal være særlig forsigtig i hovedområde og omkring kønsdelene.

Teddykaninen er af sind meget venlig, og du skal derfor behandle den varsomt(samme med andre kaniner), så den bibeholder sit dejlige sind.



At tage sin kanin op: Når du tager den op, så gør det stille, med en hånd om maven og en om rumpen – en voksen kanin kan ikke tåle at blive løftet i nakkeskindet, det er kun noget moderen gør ved sine unger. Vend den forsigtigt om på ryggen, når du skal klippe/rede bugen eller klippe dens negle..

Hver altid sikker på at din kanin ikke kan falde ned/børn tabe den. Du kan rissikere at lave alvorlige skader på kaninen af dette - brækkede ben osv. Børn skal sidde ned tæt på jorden, når de skal håndtere kaninen. Husk at lære dit barn fra start at holde/kæle kaninen korrekt, så bliver det både en god oplevelse for dit barn og din kanin.




Når kaninen er ankommet: er det bedst, at lade den få lidt fred den første dag. Giv den foder, hø og vand, og de efterfølgende dage kan man så småt begynde at kæle og tage kaninen op. Mine teddykaniner er vant til kontakt med mennesker, så det kan godt være de gerne vil snakkes med med det samme. Lyt til kaninen.

Foder: Du har fået en pose kaninfoder med hjem, da du hentede kaninen. 
Den skal
 du bruge til langsomt, at tilvænne kaninen til det foder du vil give den. 
Indtil kaninen er ca. "4 mdr." må den få alt det foder (piller) den kan spise, men
 derefter må den max. Få 60-80 g. pr. dag for at undgå, at den bliver for fed. Hold dog også øje med undervægt - i sær hos hunner med unger.

Grønt: kaninen må gerne få grønt, men den er ikke vant til det, så den skal tilvænnes langsomt med små portioner. (indtil kaninen er 4 mdr må den kun få meget lidt grønt ca 1/2 af nedenstående) 
(1 salatblad, 1kvart gulerod eller 1 kvart æble el.lign.)


Kaninen elsker: Se afsnit om fodring i menu!

Kaninen kan ikk tåle: Se afsnit om fodring i menu!


Pas på det ikke er sprøjtet.!


Det er en god ide at give kaninen grene at gnave i, helst fra frugttræer. (OBS ikke stenfrugttræer, hvis kerne indeholder blåsyre, som er giftig for kaninen) Bøg kan også bruges. Det sliber tænderne, kaninens tænder vokser hele tiden, så de skal holdes nede.



Vand: kaninen skal have frisk vand hver dag.  



Brød: kaninen må gerne få lidt tørret brød.  


Strøelse: i buret lægges savsmuld og halm ovenpå - der strøes med halm hver dag og der gives hø i evt høhæk. Gødningerester fjernes tit, så der er rent i buret (din kanin kan blive renlig, hvis den har en bakke ! Kom ikke grus i - bare lidt savsmuld eller lign.)

 

Udendørs: kaniner har det bedst i temp. mellem 15 og 20 grader.  Buret skal være lukket på mindst 3 af siderne og halvdelen af den fjerde, så kaninen er fri for træk, hvis den står ude. Taget skal være vandtæt! Teddykaninens pels har ikke godt af regn, hold derfor buret fri for regn!

Det kan også være godt med et græsningsbur på græsplænen om sommeren, men kaninen skal kunne komme i skygge for solen og i læ for regn og vind. Kaniner tåler dårligt høje temperaturer.  


Mine kaniner går om vinteren i en stald, samme stald som hestene, og de går i bure med masser af halm, de kan putte sig i.. Om sommeren kommer de på skift i løbegård på græs. (husk at vænne din kanin langsomt til græsset)



2 kaniner:  En han og en hun kan ikke gå sammen, da de vil få unger hele tiden. Hunnen vil få stress af, at hannen er der, og måske komme til at skade ungerne.


To hanner vil slås og to hunner vil kun kunne gå sammen, hvis de er vokset op sammen og har meget plads, men det går heller ikke altid.

Hvis man syntes kaninen trænger til selskab,kan man måske sætte et marsvin ind til den, det er der nogle der har haft held med – men kaninen kan komme til at hoppe på marsvinet, og det kan dens ryg ikke klare, så det skal også overvejes.

 

Negle: kaninen skal have klippet negle jævnligt ca. hver 4. mdr. Man klipper ca 2-3 mm fra blodåren.

Du kan sagtens selv gøre det med en lille tang eller en hundeneglesaks. Du skal klippe et stykke fra blodåren i neglen, ellers vil det bløde kraftigt og gøre ondt på din kanin! Hvis du er i tvivl så spørg din dyrlæge eller kaninavler – de kan sikkert hjælpe!



Kaninfødsel og unger:

Kaninens alder for avl:
Hunkaninen skal ideelt være 8 mdr. til 4 år når hun skal bruges til avl. Hun bliver dog kønsmoden før denne tid, men er ikke udviklet nok til at kunne føde ungerne, og kan derved pådrage sig nogle legemlige skader.



Brunst:
Kaniner kan parres næsten hele året, og ikke som både katte og hunde i løbetid. Ofte bliver hunkaninen brunstig, bare der er en hankanin i nærheden. Den kan endda går hen og blive skindrægtig. Dvs. at hun tror hun er blevet parret og bygger rede til ungerne kommer. Hun samler konstant halm sammen til reden og skraber konstant og ivrigt i bunden. Men lad dig ikke narre; de sikrer kendetegn er den runde bug og at hun de sidste par dage før fødslen plukker pelshår fra bugen til foring af reden, og at hendes dievorter svulmer op.



Parring:
Mine kaniner har jeg sat sammen i hunkaninens bur. Her snuser hannen lige lidt rundt. Tilsidst finder han hende og hopper op. Har sommetider oplevet at hannen er hoppet på den forkerte ende, men det plejer at lykkes.
Efter selve paringen, som kun varer et par sekunder, falder hannen til den ene side og er totalt udmattet. Jeg sætter dem som regel sammen nogle dage i træk. Men husk at kaninen kan blive "dobbelt drægtig", så hannen må ikke gå sammen med hunnen mere end nogle dage.



Den drægtige hun:
Drægtighedsperioden er 28-31 dage. Normalt om natten, har kaninen født sine unger. Antallet et rimelig forskelligt. Normalt får teddyer 3-7 unger. I drægtighedsperioden er hunkaninen ofte en smule mere sky, nervøs og utilnærmelig end normalt.



Fødslen:
Kaninen føder helt på egen hånd. Når ungen er født slikker hunnen den ren, bider navlestrengen over og spiser moderkagen. Derefter bliver de båret ind i reden, hvor de kan ligge indtil alle unger er født - og så er det tid til at die.
Det sker somme tider, at en unge bliver skambidt og derved mister ørerne når moderen slikker den rene. Hvorfor denne form for kanibalisme findes, vides ikke med sikkerhed.



Undersøg reden:
Når fødslen er overstået, bør man forsigtigt undersøge reden. Stryg kaninen roligt et par minutter så hun føler sig helt tryg ved din tilstedeværelse. Jeg bruger handsker det første lange stykke tid, for at undgå, at rede og unger kommer til at dufte af menneske, og hunnen derfor så kan finde på at afvise ungerne. Jeg har sommetider flyttet hunnen over i et andet bur, for ikke at risikere at blive bidt. Hunnen kan godt være meget beskyttende overfor hendes kuld unger. Check om alle ungerne er ok, raske og uskadte. Eventuelle rester af moderkager fjernes og døde unger fjernes. Af og til sker det at moderen ikke har lagt alle unger i den varme rede, og de skal straks puttes heri. De helt nøgne unger har meget brug for varme og vil dø af kulde uden for reden i løbet af kort tid. 2-3 dage senere undersøges reden igen. Hvis ungerne er sunde og patter, ligger de med fyldte maver i reden. Er de rynkede og indfaldne, vil de nok dø i løbet af de kommende dage, da de enten er syge eller for svage. Kaninungerne får kun lov tilat die to gange dagligt ca..



Ungernes udvikling:
Ungerne fødes helt nøgne, blinde og døve. De dier to gange dagligt hos moderen og ligger tæt sammen i reden. Ungernes kommende farve kan ses på huden. Er det mørk hud bliver ungen ofte sort eller meget mørk, og er huden lyserød bliver ungen ofte hvid, vildgrå eller en anden lys farve.
På 7.-11. dagen åbner ungerne øjnene og kroppen er nu dækket af små fine dun.
I 2. uge begynder ungerne at kravle ud af reden, alt efter hvor i udviklingen de er. Pelsen er nu allerede tyk og lådden og de forsøger at vaske sig selv.
I 3. uge er ungerne oftere og oftere uden for reden. og de kan sætte sig på bagben nu, og se sig nysgerrigt omkring.
i 4.-5. uge hopper ungerne konstant rundt efter deres moder, og vil die. De begynder også så småt at spise af foderet.
Fra 6. uge er mave-tarmsystemet fuldstændigt udviklet og ungerne kan selv tage fast føde til sig. Men de dier dog stadig lidt ved moderen.
Fra 8. uge er ungerne nu store nok til at blive fjernet fra moderen. Men de kan sagtens gå sammen med hende indtil de bliver kønsmodne i 3-4 mdr. alderen.



Hvor ofte må kaninen parres?
En rask kanin er i stand til at få 2-3 kuld om året. (De kan få flere end 12 kuld, men dette er ikke ønskværdigt)


 


Hvis du er i tvivl om noget, er du meget velkommen til at maile til mig.


Held og lykke med din teddykanin

Fra Stald Rebel

 
Panel title

© 2017 stald-rebel

Antal besøg: 31480

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37555813789368sekunder