Bjarne og Julie på eventyr i Sydamerika - Rejsedagbog
July
26
2012

San Andres - Ø i det caribisle hav

Så er det om to dage vi rejser hjem til Dk. Vi har tilbragt de sidste ni dage på øen San Andres. De første dage tilbragte vi sammen med Carly fra Australien, indtil hun tog til New York.

Vi troede alle, da vi betalte ret meget for at komme hertil, at vi ville komme til paradis, som de fleste også beskriver det som, men vi var alle en smule skuffede. Det føles mest af alt som en storby med en smuk strand, hvilket vi sagtens kunne have fået, ved at blive på fastlandet, men nu var vi her, så det var med at få det bedste ud af det. Den første dag lejede vi en golfbil og kørte øen rundt, dette skuffede desvaerre også. Øen i sig selv er ikke noget smukt, så er der næsten ingen strand rundt om øen, men store vulkanrester. Der hvor der så er strand, er der en kødrand af mennesker. På samme tur besøgte vi Morgan cave, som selv tripadvisor anbefaler, dette var også et kæmpe flop. Grotten havde aldrig set skyggen af grotte, og var noget der lignede en for sjov hjemmlavet grotte, med en pirat dukke og nogle plastik skattekister. Der var en lille smule vand i den og man kunne ikke komme ned i den. Selvom vi alle følte os lidt snydt, morede vi os alligevel lidt over, hvad det vi alle havde gemt tilsidst på rejsen, viste sig at tilbyde.

På Bjarnes fødselsdag tog vi ud til øerne Jonny Cay, og Acuario, for at få noget af den ro og skønhed vi var taget hertil for. Vi kom ned til båden som blev stoppet med mennesker, hvilket var unødvendigt, da vi alle blev så drivvåde, at vi lige så godt kunne være svømmet derud. Da vi kom derud var det endnu værre end hvor vi kom fra. Turister over det hele og ikke en plet, hvor man bare kunne tage et billede at naturen. Den anden ø var det samme, men vi fandt os et mere roligt sted og ventede så bare til båden gik tilbage igen. Ikke nok med skuffelsen over øen i sig selv, så var vejret også dårligt, graat og blaesevejr. Vi blev enige om, at det var godt, at vi befandt os i godt selskab. Det blev et kaos at komme tilbage. Alle moste og maste, for at komme først ned i bådene, og det blev en værre tur hjem, så vi var alle glade da vi var på land igen og på vej mod hostelet.

Resten af tiden har vi fået til at gå på stranden. Vi har virkelig prøvet at nyde den sidste uge, men når man er så tæt på hjemtur, kommer man lidt til at gå og vente istedet for. Vi har haft lidt svært ved at få tiden til at gå her de sidste dage, men alligevel er tiden gået lynhurtigt. Idag tager vi til Bogota og mødes med de piger fra Australien, som vi har rejst en del med, inden vi på lørdag vender snuden hjem, til det savnede Danmark.

 

 

Efter fem en halv måned,163 dage, 6 lande, 33 forskellige senge, 167 timer med busser, 9 fly, fantastiske treks, skønne nye venner, lokale øl og drinks, kokos is paa stranden, sol og strand, kulde og højdesyge, hjemve, opture og nedture, fest og tømmermænd, ny ekstra familie, kendskab til nogle fantastiske unger, smukke solnedgange, bjerge, fælles køkelskab, karneval, kaos, tålmodighed, streetfood, dårlig mave, grineflip, tre sprog, overskriden af grænser, masser af lækker frugt, lækre desserter, dulce de leche, solcreme, rodløshed og et uforglemmeligt eventyr med uforglemmelige minder, vender vi nu snuderne hjem mod Dk.

 

Ses alle sammen om tre dage. Tusind tak fordi i har fulgt os på vores færd gemmen sydamerika. Tak for jeres hilsener og kommentarer. Det har betydet rigtig meget, at have jer med på sidelinjen.

 

Mange kram fra Bjarne og Julie.

 

Ps. Vi håber at se jer alle til åbent hus, velkommen hjem reception d. 3.august fra kl. 15 og frem, på sællandsgade 31 2th.

July
14
2012

Taganga - Colombia

15 dage tilbage af vores laange rejse. Det er vildt underligt og nu nyder vi bare stranden og at vi nu har ferie fra vores ferie to uger.
Det er saa uvirkeligt at der faktisk er gaaet 5 maaneder nu. Det er gaaet vildt hurtigt og alligevel foeles det som om, at vi har vaeret vaek i 100 aar. Naar vi taenker tilbage paa Brasilien, virker det allerede til, at ligge meget langt tilbage.
Vi har tilbragt 6 naetter paa det samme hostel, som jeg i sidste besked beskrev, fordi det er saa dejligt. Dog tog vi igaar, til noget der hedder Tayrona national park for en nat. Det var det smukkeste sted, som billederne nemmest beskriver. Smuk strand med det klareste vand, med en perfekt kold temperatur, der passede til varmen.
Igaar noed vi bare dagen ved stranden da vi ankom efter en noget svedig gaatur. Skoent bare at nyde udsigten af den virkelig smukke strand, omgivet af kaempe sten.
Efter aftensmaden vendte vi tilbage til folkeskolen og legede spotlight, hvilket vi derhjemme i dagslys ville kalde "en, to, tre, krone". Vi skulle alle gemme os, mens der var en der var den og havde lommelygten. Hvis du blev lyst paa var du doed, men hvis du kunne komme hen til basen uden at blive lyst paa, havde du vundet. Vildt sjovt.
Sjovt lige at vende tilbage til barndommen, sammen med en flok tossede australiere. smiley.gif
Derefter gik vi til koejs i vores helt urimelig varme telte, med nogle helt urimelig tynde madresser, som nok ikke rigtig kunne kaldes andet end et stykke plastik. Ihvertfald sov vi alle sammen rigtig skidt, og nogle af os besluttede os for, at tage dagen paa stranden og saa tage "hjem" til aircon og en god seng.
Det er sjovt som naar vi kommer tilbage fra oe eller strand, og til en by vi har opholdt os i noget tid, foeler vi os hjemme igen. Pludselig gik det op for at vi alle havde det saadan, saa har man vaeret vaek laenge.
Bjarne gik tilbage, koerte i bus og tog motorcykel, en rigtig smuk tur. Jeg valgte den hurtige udgave sammen med pigerne, at tage baaden, hvilket var en lidt blandet oplevelse. Det var rigtig sjovt, fordi der var god fart paa og vi blev driv vaade af boelgerne. Dog var vi alt for mange i baaden, langt flere end hvad der var sikkert, i en baad der i forvejen ikke var ret sikker. Foerst bliver man nervoes, men saa husker man hvor man er og taenker, at det er bare saadan de goer det, og det vender man sig til. smiley.gif
Nu er vi tilbage paa det samme skoenne hostel i Taganga, imorgen skal vi paa den bedste restaurant med utrolig billig gourmet mad, for at sige farvel til hinanden. Vi var der paa en af pigernes foedselsdag, og det var det smukkeste sted. Restauranten er placeret med udsigt over havet, saa vi sad ved bordet og saa solnedgangen, mens vi spiste en gourmet 3 retters for omkring 60-70 danske kr. Det bedste mad vi har faaet i sydamerika.
Den 15. tager vi tilbage til Cartagena og den 17. flyver vi til paradis oeen San Andres, og bum saa er vi paa vej hjem igen.

Savner jer alle sammen...


July
6
2012

Cartagena - Colombia

Lige en lille update igen.
Vi tager idag fra Cartagena. Det er en helt fantastisk by, og vi er lidt triste over at skulle herfra.
Vi har vaeret paa en strand kaldet Playa Blanca i 4 dage taet derpaa, helt fantastisk.
Vi sov i smaa sivhuse haevet over jorden. Vi laa alle under hver vores myggenet og kogte hele natten, men vi havde udsigt over havet fra vores senge, og mere kan man vist ikke bede om, kan man?
Saa vi har bare tilbragt tiden der med at laese, slikke sol, bade, slaentre langs vandkanten til solnedgangen, spist en masser laekker seafood, spist kokosnoedder, drukket laekre drinks, og vaeret i godt selskab.
Vi har mere en noget andet virkelig oplevet sydamerikas tempo. Livet paa den strand er der intet stress over, det er helt sikkert. Vi ventede nemt 2 timer paa vores mad, ventede lige saa laenge paa regningen og drikkevare. Vi ville alle gerne have hummer, og skulle bestille det dagen foer, saa vi kunne faa frisk hummer og saa hummermanden kunne have tid til at sejle forbi med den. Omkring kl. 19.00 naeste dag havde hummermanden stadig ikke vaeret der, saa hummeren maa vente til en anden god gang.
I forgaars kom vi saa tilbage, og pigerne og jeg (Julie) tog igaar til Cartagenas mudderbad, hvilket var det maerkeligste jeg nogensinde har proevet, men ogsaa det sjoveste. Vi gik op til en vulkan og kom ned i en kageagtig masse. Der er ingen bund i "basinet" og du har ingen kontrol over din krop, saa man skal have hjaelp, til at komme til, at staa i massen, og ramte nogle en saa roeg man paa ryggen eller maven og kom til at ramme en eller anden med sine ben. Man kunne bare ikke goere noget ved det, saa det blev et stort grineflip. Svaert at forklare men billederne kommer til at forklare det.
Igaar aftes besoegte vi den verdensberoemte Café del mar, som betyder caféen ved havet. Den findes ikke mange steder i verden, og er verdensberoemte for sin musik. Det var en skoen oplevelse.
Idag er vi lige ankommet til Taganga laengere oppe nord paa i Colombia. Byen i sig selv er ikke noget saerligt, ret oedelagt og beskidt, men hostelet, wow. Vi bor paa et sted der i vores verden lige nu er rigtig luksus. Det er et lille hyggeligt hostel med pool i midten. Alle rummene paa hostelet vender ud mod poolen og er aabne, fordi det konstant er vildt varmt her, saa al aktivitet her er aaben og faelles, det er et vildt fedt sted.
Lige nu er der en fyr der spiller guitar og synger skoenne sange paa spansk, det er saa hyggeligt, og vi har lige spist kaempe hjemmelavede burgere paa australsk vis, og nu vil jeg i poolen. Saa vi nyder livet her de sidste snart 3 uger af vores rejse.

Giver lyd fra os snart men lige nu kommer vi bare til at nyde poolen og det her fantastiske hostel og solen saa der gaar nok lige lidt. smiley.gif


June
29
2012

Colombia

Vi ankom til Cartagena i Colombia her til morgen. Utrolig smuk by, og vi boer i det dejligste kvarter. Saa er vi nu blevet genforenet med dem vi rejste i Uyuni med, dem fra Australien. Det er super dejligt at se nogle kendte ansigter igen, hvor hjemveen ogsaa raser lidt. 
Ellers havde vi jo rigtig glaedet os til sol og sommer ved at komme til Colombia men det er ikke helt tilfaeldet. Varmt er her bestemt, bad hjaelper intet for saa snart du slukker vandet sveder du igen, men der er regntid her saa maaske er det ikke meget sol vi faar. 
Det er ikke vildt godt planlagt, men saadan er det jo. Lidt skuffede er vi da, men vi maa nyde de skoenne mennesker her og strandene saa godt vi kan. 
Vi glaeder os dog stadig med lidt haab om sol, til at komme til stranden. Om tre dages tid tager vi videre til stranden, Playa blanca kysten ved det carabiske hav, det nordlige colombia. 
Det var lige lidt nyt herfra.. Vi savner jer alle. smiley.gif

June
24
2012

Machu Pichu

Saa blev det tid til vores laenge ventede jungle trek til Machu Pichu.
Vores trek var ikke det klassiske 4 dages inka trail, da man skal booke det et halvt aar i forvejen saa vi fandt en anden og super fed loesning.
Vores foerste dag begyndte med en 69km lang cykeltur ned af bakke, med haarnaalesving og smaa vandloeb. Vi var udstyret med det helt store outfit, saa vi var sikret mod eventuelle fald. Det var en fantastisk tur ned, med hoej hastighed og den smukkeste udsigt man kunne forestille sig. Traette kom vi til byen vi skulle bo i for naeste dag at blive klar til en lang hike.
Dag to var vores laengste og haardeste dag. Vi startede tidligt om morgenen og saa stod den paa 22km hike. Vi befandt os i jungle saa temperaturen og luftfugtigheden gjorde det ikke nemmere for os at gaa. Op ad bakke var mildest talt til at gaa om kuld over, og da vi havde vores pauser hev og sled vi alle efter vejret. Pludselig var det tydeligt at maerke at vi har vaeret vaek i 4 mdr. uden vores saedvanlige ugentlige motion, puha.
Her blev hoejteskreaekken igen sat paa proeve, da vi kom til at gaa halvanden time paa en af de originale inkastiger. Stigen var omkring mellem en halv meter og en meter bred. Paa den ene side var der bjergvaegen og paa den anden side det dybe ingenting, eller ca. 150m ned, ingen hegn eller noget andet sder sikre en for ikke at falde ned. En lidt skraemmende oplevelse, hvor nogle maatte halvt kravle langs bjaerget.  Paa turen blev vi introducere for flere skoere ting, cocabladende, skoere frugter der bruges til at farve make up, og dumme turisters ansigter som i nok kan se paa billederne, cacao planten og deres beroemte kaffe. Peru er meget beroemt for deres kaffe, og har saagar vundet prisen for verdens bedste kaffe 2011. Bare rigtig aergeligt at ingen af os bryder os specielt meget om kaffe.
Efter en lang lang dag kom vi de beroemte varme kilder i Santa Teresa hvilket gjorde rigtig godt paa en meget traet og oem krop. Efter en aftensmad og en oel til at sove lidt bedre paa ankom vi til et skoent hostel hvor vi fik os en tiltraengt nattesoevn.
Dag 3 stop paa Zip-lining og hike og en dejlig afslappende eftermiddag og aften inden den store dag op til Machu Pichu.
Zip-lining er en svævebane for voksne – den længste var 430 meter – og hoejden naaede 130 meter. Vi skulle over 6 forskellige zip-lines og den laengste var den laengste og hoejeste i hele sydamerika. Det var en fantastisk oplevelse og vi sparede otte km hike og det var for os meget vaerd de dage. smiley.gif Det var en vild oplevelse, at staa der paa bjerget og vente paa at guiden bare sendte en ud paa linen, og saa var der kun en vej og det var frem. Den hoejeste line blev vi sendt ud paa uvidende om hvad der ventede os for enden. Vi endte paa en lille platform og guiden spaendte os fast til en ny line og sagde saa, "du er i sikkerhed, nu skal du bare kravle derop". Derop var nogle smaa jerntrin der stak ud af siden paa bjerget, og saa skulle man ellers bare kravle op.. Det var raedselsfulgt og kigge ned skulle du ihvertfald ikke. Den mest skraemmende oplevelse nogesinde.
Ellers var zip-liningen en fantastisk oplevelse og der gav lidt sus i maven og en utrolig smuk udsigt.
Da vi kom ned glade og lettede skulle vi hike langs togbanen indtil vi kom til frokost stedet. Frokosten var den bedste vi havde faaet paa turen, og det virkede til at vaere en lidt finere restaurant. Vi haabede paa at faa noget lidt mere anderledes end alle andre steder her i Peru og paa turen men nej, som alle andre gange stod menuen paa en lille sjov forret, en SUPPE, en hovedret med koed, ris og kartofler, og en dessert. Nu kan vi naermest heller ikke presse mere suppe ned. Aldrig har vi faaet saa meget suppe i hele vores liv. Taenk at de hver dag, og to gange om dagen kan spise suppe, og mange af dem hele deres liv, det er utroligt.
Naa men frokosten og halvanden times hike kom vi til Aguas Calientes byen og pludselig vrimlede det bare turister. Det var meget tydeligt at mange tager toget dertil for at komme til machu pichu, og vi var alle en smule chokerede over at se saa mange turister, pga. den lange tur uden.
Med endnu et dejligt hostel gik vi tidligt i seng for at kunne staa op til at bestige machu pichu kl. 4 om morgenen.
Dag 4 gik kl. 4.15 i baelragende moerke mod Machu pichu. Indgangen blev aabnet og vi begyndte vores trek op af de 1869 trin mod toppen. Heldigvis var det moerkt, det gjorde det nemmere pga. temperaturen, men ogsaa saa man ikke kunne se hvor langt man var naaet, og blive frustreret over hvor langt der var tilbage til toppen.
Det var en haard tur som kraevede en toer t-shirt og lidt udstraekning af nogle utrolig oemme og geleagtige ben, men udsigten og solopgangen var det hele vaerd.
Gennem vores rejseselskab var der en to timers guidet tur rundt i inkabyen. Det var de to laengste timer paa hele den 4 dages tur. Vores nye guide snakkede saa langsomt, og var saa kedelig og uinspirerende, at flere af os faldt i soevn bag solbrillerne. Saa senere paa dagen handlede det om, at snuse rundt i smug og lytte med ved andre guidede ture, for at faa en forklaring paa nogle af ens mange spoergsmaal.
Bjarne klatrede naesten hele vejen op paa bjerget kaldet Machu Pichu mountain inden hoejteskraekken stoppede ham, og jeg sad og slappede af pa en solbeskinnet terrasse med en lamaunge og dens mor.
Skoen dag paa Machu Pichu med utrolig mange flotte billeder og minder med hjem. Utrolig imponerende hvad de kunne dengang og havd der stadig staar. Se billederne. smiley.gif
Inden vi kunne glaede os til toget tilbage til Cusco stod den paa alle de 1869 trin ned igen, hvilket naesten var vaerre end op, men vi var saa hoeje over oplevelsen og glade for snart at skulle have mad og sove saa det gik lettere end forventet.
Efter 4 udmattende og fantastiske dage, glaede vi os til togturen tilbage mod cusco og afslapning uden tvungen hike. Toget var et rigtig chamerende gammeldags tog, med tagvinduer saa man kunne se bjergerne, fine kabine folk klaedt i det fineste gammeldags saet toej. Om bord fik vi en fin lille bakke med lidt tapas og et glas sodavand. Saa havde de en typisk slags klovn til at lave sjov under turen og kabine medarbejderne lavede et lille modeshow. Usaedvanligt, men sjovt og hyggeligt.
Nu er vi tilbage i Cusco og er ved at finde ud af hvornaar og hvordan vi kommer til Colombia.
Vi begynder ligesaa stille at glaede os til at vende snuderne hjemad igen, mod Dk.






June
18
2012

Cuzco so far

Kl. Otte om morgenen lørdag d. 16. Startede vores bustur fra Puno til Cuzco. Turen startede helt fint, vi sad på øverste etage i bussen, på de forreste sæder med fantastisk udsigt. Efter en times kørsel stoppede den gode bustur. Pludselig stormede der en høj monoton stemme ud i bussen, så var stilheden og læsefreden ovre. En salgskvinde havde invaderet bussen og råbte op i omkring 3 timer. Vi ved ikke hvad hun prøvede at sælge, men højt råbte hun ind i hendes mikrofon, og slæbte ting frem og tilbage fra sin kuffert. Da hun endelig forlod bussen kom en der bare en ny. Hende her ville sælge mad, det var fint nok indtil vi fandt ud af hvordan det foregik. Hun stod lige vores sæder med en kæmpe sæk fyldt med kød i kæmpe stykker, som hun var nødt til at hakke i stykker. Det gjorde hun med en kæmpe hakkekniv, så du kunne høre knoglerne blive slået istykker. Kødet og nogle katofler der også lå i sækken, tog hun bare med hænderne. Virkelig ulækkert og spøjst. Efter kvinden og kødlugten forsvandt, steg temperaturen og ilten blev mindre. Vi kæmpede de næste 4 timer for ikke nærmest at dehydrere. Hele tiden skulle folk ind og ud og det hele var bare ret primitivt, og busturen tog længere end ventet. Da vi alle tre udmattede stod ud af bussen og gik efter en taxa, gav peru os endnu en overraskelse, ikke en behagelig en af slagsen. Midt foran en butik ved busterminalen sad en ca. 8 årig pige på hug med hul i bukserne og lavede bummelum. Efter at have siddet der og lavet på fortorvet tværede hun det lige lidt ud med sin hånd, og kiggede på mig som det var det mest normale i verden. Moren gjorde intet, og det virkede nærmest som om, at hullet i bukserne var lavet til det samme. Vi satte os halvt opkastende ind ind i bilen. Efter denne mundfuld af en dag, fandt vi os et dejligt hostel og slappede af med god mad og lidt fest til aften. Dejligt at skulle være et sted lidt længere, eftersom at vi har rejst meget hastigt den sidste dag.

June
17
2012

Rurrenabarque - Pampas og Lake titica

Rurrenabarque
Saa kom vi lidt bagud med dagbogsskrivningen, da vi de seneste to uger har rejst rundt og naermest ikke haft tid til at sove.
Efter Lapaz tog vi som sagt til et sted kaldet Rurrenabarque hvor vi tog paa en pampastur. Vi valgte at flyve, da busturen mildest talt skulle vaere livsfarlig. Efter at have siddet og ventet i umenneskelig lang tid, som man goer i Bolivia og boardingen for laengst var overskraedet, kom vi ud i det mindste fly vi nogensinde kunne have forestillet os. Man kunne paa ingen maade vaere oprejst inde i det, saa vi naermest kravlede ind paa vores pladser. Der var en raekke saeder i hver side og man kunne kigge op i cockpittet til piloterne. Det var en ret sjov oplevelse men ogsaa lidt skraemmende da alting foeles meget kraftigere og voldsommere end i de store fly. 
Ikke kun flyet og flyturen blev en oplevelse men ogsaa "lufthavnen". Vi landede paa et stykke asfalt midt ude i junglen, og ingen lufthavnsbus eller noget var at se i miles omkreds, kun lyden af junglens dyr og forvirrede turisters summen var tilstedevaerende. Et oejeblik troede vi at bagagen var med et andet fly, da vi konstaterede at den umuligt kunne vaere om bord paa dette lille fly, men ganske rigtig ud af smaa bitte forklapper paa flyet kom alt bagagen. Efter godt 20 min kom der faldefaerdig bus frem fra traerne til at hente os og koere os til byen.
Utrolig primitivt men en enormt sjov oplevelse.  
Dagen efter startede vores tur ud til pampasen med vores guide og de tre andre der skulle med paa vores tur. Efter tre timers bumletur i vores van, og moedet med flodsvin, dovendyr og utallige fuglearter ankom vi til det smukkeste sted som skulle vaere vores hjem de naeste 3 dage.
Vi kom til at bo paa en lille idyllisk farm med frugttraer af forskellige typer, grise, koer og heste toeffende frit rundt, haengekoejer og foran huset udsigt over floden, hvor de pinke delfiner svoemmede lystigt rundt.
Efter denne overvaeldende ankomst fik den mest fantastiske bolivianske frokost, kokkereret af guidens kone. Det var som at vaere paa besoeg hos en lokal familie, ungerne loeb omkring os med deres smaa brune bare fusser. Skoent!
Vi var afsted med en pige fra Quebec og to skoenne kvinder fra Canada ogsaa et sted. Det var lidt ligesom at have sine moedre med, hehe.
Vi begav os efter frokost ud paa floden for at se delfinerne, se alle de forskellige fuglearter om hvad floden ellers havde at byde paa. Det var saa smukt og vi blev ikke forstyrret af nogle andre turister saa det var bare os og baaden. Efter endnu et fantastisk maaltid skulle vi ud og sejle i den kulsorte aften for at se efter krokodilleoejne. Pludselig rundt omkring os var der roede lysende prikker der laa og lurede paa os inde ved breden. Sjovt at sejle paa floden om natten, mens vores guide snakkede med krokodillerne.
Naeste dag skulle vi op foer fanden faar sko paa og se solopgangen og hoere alle dyrelydende. Efter morgenmad med 5 forskellige retter, drog vi paa anaconda "jagt". Vi saa ikke mange anacondaer men en masse krokodiller, der laa og hyggede sig i sumpem. 
Under turen blev jeg (Julie) ramt af et meget alvorligt migraeneanfald og maatte da vi kom tilbage blive hjemme, mens Bjarne senere paa dagen tog ud for, at fiske pirañas, som er en menneskeaedende fisk. Det lykkedes ham at fange en som vi fik og spise til aftensmad.
Sidste dag begav vi os ud paa floden for at se aber, delfiner, og flere krokodiller. Det var tydeligt da vi saa aberne at de var vandt til at faa mad af forbisejlende for de kom helt usaedvanlig taet paa, men de var bare soede og vi fik nogle fantastiske billeder. Ellers var delfinerne hele tiden omkring os, hvilket selvfoelgelig var fantastisk, men de var ikke saa legesyge som almindeligt og kom kun lige op i vandoverfladen med snuden, og forskraekkede os kun en gang imellem med et spjaet lige ved siden af baaden. Denne dag kom vi meget taet paa krokodillerne, som er et meget hurtigere dyr end man lige forventer. Vores guide sejlede os helt taet paa og pludselig sad vi allesammen i hjerterne oppe i halsen fordi den i et splitsekund flytter sig eller bidder ud efter noget.
Efter tre fantastiske dage ventede der os der vaerste 3 timers lange bumleturhjem. Her var der ingen taalmodighed der skulle turen bar slutte, saa der blev speederen traadt i bund.
Turen hjem fra oen blev endnu mere spoejs end derud. Vi kom denne gang til noget der skulle ligne en lufhavn. Her skulle vi igennem tre forskellige skranker for at betale tre forskellige ting som normalt goeres paa en gang. Saa blev vi kropsvisiteret med en metaldetektor mens vores haandbagage slet ikke blev tjekket, lidt meningsloest. Det hele tog utrolig lang tid og var enormt primitivt. Hvad vi i Danmark ville ansaette en til i Dk har de 4 mennesker til at goere her.

Lake Titicaca 

Da vi om aftenen ankom fra Rurre tog vi en aftenbus direkte til Cobacabana i Lake titicaca. Det viste sig dagen efter at vaere en fin lille by, hvor det hele gik stille og roligt og hvor der ikke var meget at give sig til. Derfor stod den dagen efter paa tur til Ilsla del sol, som er en enormt smuk oe. Her blev vores kroppe sat lidt paa proeve da det var et langt trek, men ogsaa meget hoejt oppe, saa pga. hoejden foeler man sig lidt som en paa 90 og man hiver efter vejret efter ingen tid. Vi rejste her sammen med vores nye makkerpar Simona og Edele to skoenne piger, og Alex fra Usa koblede sig ogsaa paa. Det er rigtig sjovt at rejse med saa mange forskellige mennesker.
Efter 4 tre timers trekking valgte vi at gaa af den normale sti, og ned af en skraaning der bestemt ikke var lavet til at gaa paa. Efter nogle lidt sure miner pga. en haard times trekking kom vi ned til midten af oeen som viste sig at vaere meget lokal. Vi blev samlet op af en flink herre som viste os til hans hostel helt ned til soen. Det mest idylliske lille hostel og vi kom alle til at saette enormt stor pris paa vores alternative rute.
Her var naermest ingen turister, da de alle sammen overnatter paa sydsiden af oen, saa det noed vi rigtig godt af. Vi sad i koekkenet mens aegteparret vimsede rundt og lavede mad til os og rigtig soergede for os. Det var tydeligt vi var i deres hjem og ikke som paa mange andre hostels at det var deres job. Vi fik serveret et af de bedste maaltider hidtil og gik alle meget glade i seng, i vores rigtig fint indrettede vaerelser.
Om morgen sad vi og noed morgenen i haven med udsigt ud over soen, indtil vi var klar til drage videre mod sydsiden for at fange en baad tilbage til Cobacabana. Dagens gaatur gik gennem en lille landsby, hvor der gaaende mod os kom smaa bitter kvinder slaebende med store tunge kasser eller bundter af groent paa ryggen, en halv bondegaard, med heste, aesler, grise, faar og hunde. Det var fantastisk at bevaege sig gennem landsbyen hvor farmere var paa vej med deres dyr, for at graesse et sted, hvor kvinderne slaeber saa meget at man har svaert ved, at forestille sig hvordan de overlever. Alle kvinderne er pukkelryggede i meget tidlig alder pga. alle de tunge ting de baere paa ryggen. Det er alt lige fra boern der bestemt er i gaa alderen, til tre oelkasser eller kaempe saekke ris. Det er ubegribeligt hvordan de goer det, for de er enormt smaa mennesker og de bor oppe i bjergene hvor alting er dobbelt saa haardt.

Efter dette fantastiske trek tog vi til Puno som er Peru siden af Lake Titicaca. Vi kom til et fint hotel hvor vi sov natten over indtil vi naeste dag skulle besoege The floating Islands. Det blev en meget speciel og maakse lidt ubekvaem oplevelse. The Floating Islands er helt kort smaa oer bygget af roedder og andet naturmaterialer som har den lidt samme virkning som kork. Ovenpaa dette er der utallige lag af siv. Deres huse er bygget af siv, deres baade er bygget af siv, de lever paa en siv oe. 
Vi havde proevet at forberede os paa at det ville blive meget turistet og det blev det i den grad. Da vi ankom med baaden stod damerne og boernene i neonfarvet toej og sagde hoejt i kor, velkommen paa quechua mens de vinkede hysterisk. Det var meget sjovt at komme ned paa oeen og se det og hoere om hvordan de lever deres liv. Boernene var tydeligt oplaert til at loebe rundt og stille sig an til billeder med turisterne og saa tigge efter penge for det. Det hele var meget overfladisk og man foelte sig enormt utilpas. Da vi skulle derfra igen stod kvinderne langs brede og sang paa spansk "vi sejler op af aaen" og "Vamos a la playa" mens de fremfoerte en lille dans. Det var saa krukket og unaturligt og vi foelte os til grin, men de goer nok bare det de tror turisterne gerne vil have.
Efter dette kom vi paa en helt latterlig lang sejltur ud til den naeste oe vi skulle besoege. Det blev lidt en skuffelse for os, da det slet ikke kunne leve op til Isla del sol dagen foer. Vi hoerte dog om alle deres sjover traditioner, specielt i forhold til paaklaedning. De har en meget speciel men smuk tradiotion, se kommende billeder.
Det er meget kompliceret. F.eks. klipper de ikke boernenes haar foer efter 5 aars alderen saa for at kunne kende forskel paa drenge og piger har de forskellige huer paa. Drenge med hvidt stykke i bunden og pigen med brunt. Saa har singlerne en bestemt hat, aegtemaend baerer ikke ring men hat, osv. 
Her paa oeen fik vi ogsaa frokost mens de lokale dansede som i Bolivia den lidt intetsigende dans, men meget underholdende alligevel.
Efter treket og den meget lange baadtur paa taget af baaden tog vi tilbage til Puno, og havde en bus til Cuzco senere paa aftenen. Planerne blev aendret og vi maette blive i Puno en nat mere da min (julie) haandtaske blev stjaaelet, i receptionen paa hostelet mens vi ventede paa taxaen. Dette skabte lige lidt kaos og et besoeg paa politistationen. Heldigvis havde vi pas og andre vigtige ting paa os, men selvfolgelog forsvandt der ting, baade personelige og materielle vigtige ting. Det var noget vaerre moeg men videre maa vi. Idag skal vi videre til Cuzco...
 

   

June
7
2012

Fra Sucre til Lapaz

Saa kom vi fra Sucre, og puha det var en haard afsked.
Vi brugte de to sidste dage i sucre paa intens shopping for alle de donerede penge. Vi loeb rundt efter Carlos og Patricia vores vaertsforaeldre, gennem de enormt befolkede markeder, det var noget af en mission.
Loerdag morgen kl 6.30 drog vi med Carlos til et marked hvor der ventede os en kamp om det brugte legetoej. Folk kravlede naermest oveni hinanden og Bjarne og jeg stod flere gange bare ude i siden som to fortabte gringos, mens Carlos sprang rundt for os. Ret sjov oplevelse. Vi fik dog en masse godt babylegetoej ud af det.
Loerdag eftermiddag drog vi mod boernehjemmet med en prop fyldt taxa. Da vi ankom blev nonnen som tager sig af stedet fuldstaendig mundlam. Boernene kom loebende for at se paa alle gaverne. Det var en fantastisk foelelse at aflevere donationen de blev saa glade.
Bagefter stod den paa farvel, hvilket var ubeskriveligt haardt. At sige farvel til disse fantastiske unger og vide at de maaske aldrig faar en familie, og at vi maaske aldrig ser dem igen, gjorde ondt. Taarer blev der ogsaa faeldet en del af.
Soendag var det familien vi skulle sige farvel til, hvilket bestemt heller ikke var nemt. Nogle taare senere sad vi i bussen paa vej til La Paz, hvor jeg (julie) graed mig selv i soevn i bussen ved tanken om, ikke at kunne tage en af ungerne med os. Det var en haard bustur og vi sov ikke meget.
Ellers er vi nu i La paz og det er VILDT! Vi bor paa noget af et partyhostel, folk starter med at drikke kl. 11 om formiddagen og fortsaetter til den lyse morgen.
Vi har moedt nogle rigtig soede mennesker her og faaet shoppet en masse gaver, som vi nu skal slaebe paa de naeste to maaneder. smiley.gif
Imorgen tager vi et fly til Rurrenabarque hvor vi skal paa en amazona/pampas tur. Vi glaeder rigtig meget, til at se en masse dyr, svoemme med pink delfiner og faa noget sol.

Tak for alle donationerne, det betoed alverden.

May
24
2012

Update Sucre.

Saa er der kun halvanden uge tilbage her i Sucre.
Vi er begyndt og tage os til lidt mere for at faa tiden til at gaa. smiley.gif
I weekenden var vi til racerloeb i byen sammen med familien vi bor hos, en rigtig hyggelig tradition de har her. Folket gaar utrolig meget op i det og der festes en hel weekend. Masser af grillmad og oeller. smiley.gif
Eller har jeg (Julie) de sidste par dage tilbragt tid med de skoenne unger som saelger magasinet inti som vi skrev om tidligere. Det er nogle skoenne unger og vi har det rigtig sjovt med at gaa og saelge blade. Det er tydeligt at vores hjaelp er vigtigt, da de er meget generte og ikke faar solgt meget ellers.
Tirsdag skal Bjarne og jeg disse boern og en engelsk pige paa udflugt til en skole paa landet. Der skal boernene moede hinanden og lege, spise grillmad, spille spil og meget mere. Det bliver en skoen dag, da boernene herfra ikke rigtig kommer paa udflugt. De har paa forhaand skrevet breve sammen og tegnede tegninger til hinanden saa de kender allerede hinanden lidt.
Ellers har vi idag haft nogle af de helt smaa unger paa boernehjemmet med udenfor for foerste gang. Det var en speciel men meget fantastisk oplevelse.
Specielt en af ungerne var meget paavirket af sin foerste gang udenfor.
Han var i starten meget skeptisk og enormt bange. Han haender var klemt haardt sammen og han naermest rystede. Dog efter lidt tid med nogle kram gik det bedre. Han blev meget observerende og var klar til at lege lidt, men stadig lidt tilbageholdende. Det er ogsaa mange nye indtryk. Luft, sol, traer, lyde, dufte. Huha alle hans sanser var paa arbejde.
Vi vil den sidste tid vi er her arbejde paa at faa dem til at tage ungerne ud, da mange af dem aldrig er kommet ud af lokalerne og virkelig traenger til noget frisk luft.
Lige nu er der mange frivillige og det er super fedt. Rigtig meget opmaerksomhed til ungerne, og mulighed for at komme ud.
Det var lidt for nu. smiley.gif
Tak for alle jeres donationer, det er fantastisk.

May
19
2012

En forespoergsel

Hej alle sammen. 

Vi har en boen til jer alle.
Som i ved er vi frivillige her i Bolivia og vil saa gerne hjaelpe de her foraeldreloese boern lidt ekstra. Der er mange fantastiske mennesker her, som goer et fantastisk stykke arbejde. De har ikke mange ressoucer til at koebe skoleboeger til dem der er klar til skole, boerneboeger til de smaa, instrumenter, musik, bleer, og meget andet.  
Derfor er det, at vi med jeres hjaelp, kunne yde en kaempe hjaelp til disse boern, som er fra alderen 0 og helt op til 18 aar.
Faar disse boern ikke en uddannelse, ryger mange af dem direkte paa gaden, og det vil vi gerne hjaelpe med at forhindre.
Haaber inderligt paa jeres hjaelp, det drejer sig ikke om meget, kun en lille bitte donation hjaelper alverden.
Det er ved at vaere sidste frist, til at stoette de dejlige foraeldreloese unger. I slutningen af naeste uge regner vi med at gaa paa indkoeb. Saa kom frisk, hjaelp os med at hjaelpe dem.

 

Tjek dette link med oplysninger:
http://www.facebook.com/groups/125105940956359/

Eller overfoer dit oenskede beloeb til:

 

Reg nr: 3642
Konto nr: 3227116137

 

 

Mange kram og knus Bjarne og Julie

May
11
2012

Sucre

Lige en kort besked herfra. Vi er ved at finde os godt til rette her, og skal man blive i en by i Bolivia laengere tid, er Sucre helt klart et godt sted.

Her er meget liv, skoenne parker og for tiden rigtig godt vejr. Vi nyder vejret rigtig meget, og droemmer os tit hjem i haven paa sjaellandsgade da klimaet her lige nu, minder meget om en rigtig god dansk foraarsdag.
Vi var bange for at vi ville komme til at kede os her, men hver gang dem vi kender her tager afsted, dukker der hele tiden nye mennesker op, som vi har moedt tidligere paa rejsen. Det er rigtig skoent og der er hele tiden nogle at ses med og hele tiden noget at lave.
Der er lige flyttet en irsk mand ind hos vores vaertsfamilie. Han er meget speciel og det har Bjarne og jeg lidt sjov ud af. Naar vi sidder og spiser frokost, Bjarne, Carlos(faren), James(irske fyr) og jeg, sidder vi alle og lytter meget koncentreret naar James snakker for ikke at tabe traaden, da det tager ham meget lang tid at goere en saetning faerdig. Selv naar han snakker engelsk er det nemt at tabe traaden, saa hans spanske er bestemt ikke nemt. Dog er han meget soed og rigtig venlig der er slet ikke noget der, men det skaber en sjov stemning om frokostbordet. smiley.gif
Idag har vi lige set et typisk boliviansk modeshow, som de har lukket en hel gade for at lave. Det var meget anderledes end hvad du ville se derhjemme og lad mig bare sige at moden her ikke lige faldt i vores smag.

Idag da vi sad paa en baenk i solskinnet crashede en lille boliviansk dreng paa 6 aar vores baenk. Vi fik os en lang samtale med ham og hans soester som hver eftermiddag efter skole gaar rundt og saelger magasiner, paa pladsen. Magasinet er lavet til dem, af en engelsk dame, saa de kan tjene penge til busturen til skole og andre ting, som er noedvendige, men som ligger udover mad og husly, som er det deres foraeldre har raad til. Derfor har vi besluttet os for at vi hjaelpe dem med at og gaa rundt og saelge bladene. Det foregaar saadan at de frivillige gar med dem rundt og hjaelper dem med det engelske hvis det er noedvendigt. smiley.gif Vi moedte en engelsk pige som gjorde det idag og synes det er et rigtig godt formaal, hvor man rent faktisk ser at man goer en forskel.

Det var en lille update herfra. Savner jer alle sammen.


Ps. Husk at tjek vores support kids Bolivia hjemmeside, det er et rigtig godt formaal:
http://www.facebook.com/profile.php?id=528329888&ref=tn_tnmn#!/groups/125105940956359/

 

 

 


 

May
3
2012

Sucre foerste to uger. (Frivilligt arbejde)

Loerdag d. 21. april ankom vi til Sucre i Bolivia, efter at have tilbragt 4 dage i minebyen Potosi. De foerste timer i Sucre brugte vi paa, at finde gaver til familien, da der er tradition for, at man tager gaver med naar man ankommer. Vi ankom spaendte til familiens doer, ringede paa og ud kom Patricia (moren), den soedeste kvinde og tog imod os og hjalp os op med vores pakkenilliker.

Vi blev vist op paa vores vaerelse som er rigtig fint, vi har egen indgang og eget badevaerelse saa det er ikke til at klage over. Der er to senge men vi sover kun i den, da madrassen i den anden bla. er lavet af halm og en presenning.
Efter at have smidt vores ting, blev vi vist hen til deres hus, for at hilse paa resten af familien. Carlos (faren) snakker rigtig meget og rigtig hurtigt paa spansk, saa det var den foerste udfordring. Saa bestaar familien ellers af de to soenner pa 5 og 7. Den yngste skulle saa blive den naeste udfordring.  Den yngste mistaenker vi for at have adhd. Han er rigtig svaer at kommunikere med, er destruktiv, meget (ualmindeligt) aktiv og bliver kun kort i aktiviteter ad gangen og gentager alt hvad du siger, istedet for at svare. Det svaere er, at familien ikke helt er klar over det. De ved han har meget energi, men de ved ikke hvad det kan vaere og hvad man stiller op med det.
Den ealdste soen Fabricio er meget stille og fuldstaendig modsaetning af sin bror, og tydeligvis paavirket af sin lillebrors energi.

Saa var der selvfoelgelig det spanske der voldede lidt problemer, men det gik nu helt fint, og gaverne faldt i god jord.
Det var meget specielt og overvaeldende pludselig at staa der i nogle fremmedes hus og vaere en del af familien. 

Nu er vores anden uge i Sucre startet og vi knokler derudaf med det spanske. Vi har hver fire timers spansk om dagen og mangler nu kun to dages spansk saa starter det frivillige arbejde rigtigt.
Det spanske hjemme i huset gaar meget bedre og med lidt fagter og en masser af lyde, faar vi som regel budskabet igennem til hinanden.

Vi faar frokost og morgenmad hos familien hvilket er ganske fint. Morgenmaden bestaar dog af broed saa toert, at selv aenderne ikke ville spise det, med margarine og honning til og saa en kop te. Vi kan derfor ligesaa godt lade vaere med at spise, men goer det alligevel for at vaere hoeflige. Her i Bolivia siger man nemlig ikke nej til noget tilbudt mad. Frokosten er god, men ikke meget varieret som i Danmark. I Bolivia bestaar maden af foerst en suppe som hver dag er den samme. Defter faar man en tallerken ris eller pasta og saa noget koed og lidt groent. Det smager godt men er tilberedt paa naesten samme maade og kan gaa hen og blive lidt ensformigt. smiley.gif

Ellers har den mest specielle kolonariske oplevelse vaeret at smage lama, hvilket minder om oksekoed dog lidt mere gummiagtigt.

Sidste uge her i Sucre havde vi 4 timers frivilligt arbejde om morgenen og fire timers spansk om eftermiddagen. Om aftenen var vi fuldstaendig smadrede fordi vi baade snakker spansk til morgenmad, til frokost og saa i undervisningen. Saa er det haardt, at vaere paa boernehjemmet med skrigende unger og en masse nye indtryk, og om aftenen har vi set venner.  

Boernehjemmet er baade en rigtig god oplevelse men er ogsaa rigtig haard. Vi kom foerste dag og de ansatte tager sig ikke rigtig af at vi er der og snakker saa lidt til os som muligt. I gruppen vi skal vaere i halvdelen af tiden og som vi allerede har vaeret hos er der ca. 20 boern, alle i alderen 0-2 aar. 10 af dem er helt smaa babyer og bruger det meste af dagen i en skraastol eller pa gulvet med noget legetoej. 5 af dem er lidt aeldre men kan ikke gaa selv endnu og ligger det meste af tiden bare paa maven og leger eller ogsaa ligger de der bare. Resten er gaaende, nogenlunde gaaende og bevaeger sig rundt paa haardt stengulv.
Generelt for alle disse skoenne unger er at de er meget stille. De graeder men de laver ikke baby lyde, dem der burde kunne, snakker ikke og proever heller ikke og stiller ikke spoergsmaal til hvad tingene er. 

De leger ikke meget sammen boernene imellem, de bliver fodret hver gang der er mad paa bordet og faar ikke selv lov til at proeve det af og udvikle sig. Dette skyldes de ansatte har for travlt med, at faa dem gjort faerdige og puttet i seng saa de kan faa pause.

Bjarne forsoegte at laere en af ungerne at spise men han blev straks stoppet og en anden voksen overtog, det gik for langsomt.
Al naturlig udvikling, der skal ske i de foerste aar af et barns liv bliver stoppet og boernene er tydeligt understimulerede, men det virker ikke som om de ansatte ved bedre.
Der bliver ikke sunget for boernene, laest for dem, de faar ikke noget luft for vinduerne maa ikke aabnes og de sveder fordi de bliver pakket ind i toej som om det var minusgrader og sidst men ikke mindst bliver de bare ikke skiftet nok. 
Det er en trist skaebne for disse boern som alle er foraeldreloese, og flere af dem er saa understimulerede at de slaar hovedet haardt ned i gulvet for at faa opmaerksomhed. Det er meget voldsomt og man foeler sig magtesloes.

Forleden da Bjarne og jeg kom var der en voksen til 20 boern hvilket er alt for lidt, saa Bjarne og jeg loeber staerkt saadan en dag for at kramme dem alle. Vi goer alt hvad vi overhoevedet kan, for at naa hele vejen rundt og give dem alle sammen noget kaerlighed i loebet af en dag og et ekstra bleskift naar det er noedvendigt selvom vi ikke maa. 
Positivt er det selvfolgelig ogsaa, for vi har nogle fantastiske stunder med ungerne, som jo naar man giver sig tid de fleste af dem er umiddelbare og lette til et smil. Vi at vi paa de fire uger kan goere bare en lille forskel i nogle af de her boerns liv.

Som i nok ved proevet vi at samle ind til skolen som ogsaa er her og saa vil vi koebe nogle ting til at goere hverdagen lidt bedre for de her unger. Til udvikling og laering.

Tjek endelig vores stoettegruppe for disse boern paa linket: http://www.facebook.com/#!/groups/125105940956359/

Mange kram fra Bjarne og Julie

 

April
20
2012

Bolivia Uyuni tur

Saa er vi kommet til en internet café som virker. Det skal siges at det ikke er det nemmeste naar man befinder sig i Bolivia. Vi ankom igaar til Potosi (en mineby) efter en tre dages roadtrip fra San Pedro i Chile til Uyumi i Bolivia.

Det har vaeret de tre smukkeste og naturskoenne oplevelser vi nogensinde har haft. Vi startede i San Pedro meget tidligt om morgenen, og troede saa vi var klar til at komme afsted, men nej. Vi kom til at staa to timer i koe ved graensen. Det hele var meget primitivt og der var kun en skraenke aaben, men saadan er det her, forhaabentlig vender vi os snart til tempoet.

Da vi endelig kom afsted, var der den ene ubeskrivelige oplevelse efter den anden. Smukke soer, bjerge, oerken, hot springs, flamingoer og smukkest af alt Laguna colorado. Laguna colorado ogsaa kaldet the red lake, er den i kan se med alle flamingoerne. Her saa vi solnedgangen gaa ned over soen og flamingoerne, ubeskriveligt.

Efter dette ankom vi til vores foerste hostel og var alle ramte af hoejdesyge. Vi var paa det her tidspunkt oppe i 4900 meters hoejde, og det var tydeligt at maerke. Man kan ikke spise ret meget uden at blive skidt tilpas, og man kan ikke snakke uden at blive forpustet, saa det var lidt af en proevelse. Der var den her nat omkring 13 minus grader og taget og vinduerne var bestemt ikke taette saa det blev en kold nat.

Heldigvis er vi afsted med fire fra australien som vi har det rigtig sjovt med og der blev grinet igennem inden en kold nats soevn. Naar man rejser saa taet sammen seks mennesker i en lille van, forsvinder haemninger og andet, saa i kan nok forestille jer at tonen bliver hamper. J

Dagen efter besoegte vi et omraede i oerkenen med kaempe store sten, som man kunne gaa rundt imellem og klatrer paa, ogsaa fantastisk. Saa kom vi til tog-kirkegaarden, hvilket var en helt uvurderlig oplevelse. Det var en super fed location til at tage en masse fede billeder.

Sidst men ikke mindst paa vores roadtrip, kom vi til Salar de Uyuni. Vi stod op for at se solopgangen og det var selvfoelgelig som alt det andet vidunderligt. Billederne beskriver det kun lidt, men vi haaber det giver et indtryk.

Jeg kunne skrive 100 sider, hvis jeg skulle fortaelle alle de smaa og skoere detaljer, saa dem maa i faa naar vi engang kommer hjem. Alt i alt har den tre dages tur vaeret en uvurderlig oplevelse vi vil huske resten af vores liv. Vi har koert langt paa bumleveje, haft masser af sing along, smukke naturoplevelser, pressede situationer og vigtigst af alt, har vi faaet nogle rigtig gode venner. Sally, Bo, Anita, og Kim fra Australien, har vaeret med til, at goere det til en fantastisk oplevelse.

Vi har her i Bolivia faaet vores foerste rigtige kulturchok. Her er saa anderledes og nu maerker vi virkelig, at vi er paa den anden side af jorden.

Her i Potosi har Bjarne vaeret nede i minerne med de andre, mens Sally og jeg valgte at springe over paa grund af klaustrofobi. Vi blev enige om, at det nok var bedst saadan, saa de ikke skulle have to hysteriske toeser med derned.

Imorgen tager vi en bus til Sucre og skal saa flytte ind hos fam. Sandi Patiño, og bos dem i 6 uger. Familien bestaar af Fabricio paa 7 aar, Adrián paa 4 aar, bedstefar paa 85, faren Carlos og moren Patricia.

Det bliver saa spaendende og vi er nervoese med glaeder os meget. Det bliver fantastisk at komme rigtig ind under huden paa den bolivianske befolkning.

Det var alt for nu, forresten tjek lige vores Support kids in Bolivia gruppe paa facebook. Hvis i ikke er medlemmer saa spoerg min mor eller kig det her link.smiley.gif

Men her er linket tag et kig  http://www.facebook.com/groups/125105940956359/

 

April
15
2012

San Pedro de Atacama

Saa er vi endelig kommet ud paa landet, og vi nyder det i fulde drag, da vi havde faaet lidt for meget af storbylivet nu. 
Efter at have tilbragt en del laengere tid i Santiago end forventet pga. en infektion i min taa og vi et besoeg hos laegen. 
Vi noed bestemt vores tid i Santiago, men vi noed ogsaa at skulle videre. 
Efter 24 timers bustur ankom vi til San Pedro de Atacama. Det er en lille meget hyggelig by, uden supermarkeder og uden ret meget varmt vand.
Her er dog den mest fantastiske stemning her, og her er MEGET stille, og det nyder vi virkelig for en gangs skyld. 
Udsigten fra hostelet ikke at forglemme er helt fantastisk. Bjerge med sne paa toppen er alt du kan se fra hostelet. 
Vi har moedt tre fantastiske piger som har tilbragt stort set alt vores tid, her, sammen med og skal tilbringe en uge med endnu. 
Som i kan se paa billederne var vi ude og sandboarde, det var en rigtig sjov oplevelse, men jeg havde, et mindre uheld da gjorde oplevelsen knap saa god. En fyr synes han var rigtig smart og droenede ned af bakken i fuld fart. Han som den eneste valgte ikke, at lytte til instruktionerne og droenede ind i mit ben med meget hoej hastighed, efter min kun tredje tur paa boardet. I kan se uheldet meget udfoerligt paa billederne. 
Efter denne tur tog vi til et sted kaldet moon valley og paa spansk valle de la luna, det var ubeskriveligt smukt, og der noed vi solnedgangen med en kold oel. 
Igaar slappede vi alle sammen bare af og heldigvis kom min ankel sig ret hurtigt, jeg frygtede jeg skulle gaa endnu 2 mdr. uden lukkede sko. Saa jeg er bare glad og skal nu ud og lave en masse trecking.
Imorgen mandag meget tidligt drager vi med de tre australske piger og en fyr, paa en fire dages tur ind igennem oerkenen, og ender i Salar de uyuni (Bolivia). Jeg tror Bjarne er meget glad for, at der kommer en fyr mere med, da han har tilbragt ret meget tid i fire toesers selskab. smiley.gif
Naar vi ankommer til uyuni skal vi videre til, et sted kaldet potosi (minebyen), det skulle bare vaere et must see i Bolivia. 
I Bolivia i Sucre har vi besluttet os for, at lave frivilligt arbejde, og skal derfor vaere i Sucre i 6 uger.
Den 22. april skal vi starte ud med 2 ugers intenst spansk kursus, og derefter 4 ugers frivilligt arbejde. Vi ved ikke endnu hvilken slags arbejde det bliver, men vi har soegt ind hos et adoptionscenter, et fritidssted for fattige boern, og en national park hvor man skal tage sig af tilskadekomne eller mishandlede dyr. 
Vi skal bo ved en vaertsfamilie under hele opholdet. Vi er enormt spaendte og lidt nervoese, da vi ikke rigtig ved hvad der venter os. Det skal nok blive en haard tid ogsaa, men vi glaeder os meget. 
I denne periode er vi ikke klar over, hvor meget vi har mulighed for, at komme til en computer. Saa i maa vaebne jer med taalmodighed hvis der ikke lige kommer billeder og dagbog. smiley.gif 
Tusind tak for alle jeres fantastiske hilsener, det er fantastisk og roerende at i foelger med i vores rejser og skriver saa mange dejlige hilsener. 

Kram herfra varmen hvor vi idag skal paa en tur ud til saltsoer og svoemme lidt rundt, og nyde naturen. 

 

April
6
2012

Mendoza og Santiago

Her til morgen vågnede jeg af springvandets plasken og vendte mig veltilfreds rundt, hvilket jeg ikke skulle have gjort, da det bare mindede mig og de rom og cola jeg fik igår. Det er måske ikke den bedste plan at ligge i en hængekøje med rom og cola i blodet men, det er helt sikkert bedre end indenfor med snorkende drenge og dårlig luft fra en hel nats fest. I øjeblikket huser Kasper fra Danmark og Stephen fra England os her i Santiago på 17 etage.. De er super gæstfrie og vi kommer ikke meget ud, da vi bare nyder at kunne slappe af uden backpackere omkrig os hele tiden. Alle ville nok spørge hvordan Santiago er, men vi må være ærlige og sige at vi ikke har set meget af byen. Mange siger at der ikke er så meget at se i selve Santiago, men mere rundt om i Chile, så nord Chile er vores næste stop på rejsen. Det har bare været rart, at have en lille uge hvor vi bare føler os hjemme og bare slapper af i almindelig lejlighed med ro og fred. Vi tog i mandags en bus fra Mendoza i Argentina og hertil. Det var en smuk tur gennem andedbjergene og på de foregående busture har vi sovet en del, men denne her holdte os vågne. Det var en fantastisk tur og 7 timer fløj afsted, mens øjnene slugte de næsten urealistiske billeder af landskabet. Inden denne Santiago tilbragte vi 4 herlige dage i den chamerende by Mendoza. Vi tog den første dag i zoologisk have, hvilket var en kæmpe fejltagelse. Normalt kan jeg ikke lide konceptet ved at spærre dyr inde i fuldstændig unaturlige omgivelser, men jeg har altid haft indtrykket af man virkelig passer på dyrene. Måske i Europa ja, men ikke her, de dyr havde der virkelig ikke godt og det blev et mareridt at gå igennem den. Et billede der specielt har printet sig ind på nethinden var aberne. En sad og tyggede sig igennem et stykke plastik, fordi der ikke var andet at spise, en anden stak længselsfuldt hånden ud gennem et lille hul i buret og kiggede bedende på Bjarne, for at han skulle give den det æbleskrov han stod med i hånden. Den så så lidende ud. De dyrs blikke vil være indprintet i mit hoved for altid. Der skete heldigvis også gode ting i Mendoza. Vi mødte en engelsk fyr, som vi tog på en cykeltur med ud på landet for at besøge forskellige vinmarker, have vinsmagninger og nyde udsigten over vinmarkerne. Det var en ret idyllisk dag med fantastisk vin, som Mendoza er kendt for, Mmmh. Tilsidst to vi på sunset horseriding, hvilket også var en fantastisk tur, at se solnedgangen i bjergene fra hesteryg var specielt og meget smukt. Sidst men ikke mindst en kæmpe grill aften på hostelet med masser af fantastisk kød. smiley.gif Vi næst bevæge os op nord i Chile til noget der hedder Bahia Inglesa og der efter Sankt Pedeo de Atacama som er ørken. Dernæst er vi ved at prøve at planlægge noget frivilligt arbejde i Bolivia. Skriver snart igensmiley.gif

March
28
2012

Farvel Buenos Aires

Dagene er floejet afsted her i Buenos Aires, saa vi har slet ikke faaet skrevet.
Det har vaeret en fantastisk uge med dejlige mennesker og god stemning. Buenos Aires er siom i nok ved en kaempe by (13 mio. ca), saa vi havde lidt svaert ved, at finde ud af hvor vi skulle ende og begynde. Heldigvis har der vaeret saa mange omkring os der kunne guide os og give gode raad.
Byen summer af glaede, og er virkelig en by der aldrig sover. Der er saa meget liv og folk er helt vildt venlige.
Vi har spist en masse laekre boeffer, set tango, set fodbold, dasket rundt i parker, vaeret ude i nattelivet, vaeret til trommeshow, og vaeret til fantastiske markedsdage til lyden af tangomusikken.
Vi har i nat sovet i taglejligheden paa vores hostel, fordi ejeren her kunne huske os fra Rio, og han synes nok at vi traengte til at have lidt tid alene, istedet for 8 mands vaerelser. Saa igaar tilbragte vi hele dagen og aftenen i vores egen lille lejlighed og noed det i fulde drag, da det nok er den eneste gang i lang tid vi kommer til, at dele en seng og i et rum for os selv. smiley.gif
Temperaturen her er som det danske foraar naar det er bedst, saa det har vi nydt meget. Luften er ikke tung som i de andre lande, og der er ikke kogende varmt saa det har vaeret rart med lidt  luftforandring. Det hjaelaper os lidt nu hvor vi savner det danske foraar. smiley.gif
Tusind tak for alle jeres dejlige beskeder, og selvom i synes i skriver det samme hver gang saa nyder vi det alligevel rigtig meget.
Vi begynder nu at ligge billeder ind i Argentina mappen istedet, bare saa i ved det.
Imorgen tager vi videre til Mendoza en lille by her i Argentina rigtig taet paa Santiago som er vores naeste destination. smiley.gif

March
21
2012

Iguazu om natten

Lige nu er klokken fire om natten her i Argentina. Vi er ikke vågne fordi vi har været ude at feste, men fordi der er væggelus eller sengetæger som man også kalder dem på vores værelse. Vi kom ind på værelset igår og der lugtede mærkeligt og ikke godt, men det var ikke en lugt vi kendte, og vi konstaterede at sådan er det nok, det er trods alt Sydamerika. Noget andet jeg også undrede mig over var et lille bille lignende dyr som der er utrolig mange af og nogle af dem er fyldte med blod, og er der mest om aftenen. Så kom jeg til at læse om tæger på nettet og bum der var de. Efter at have læst artiklen kunne jeg så ikke sove, uden at vågne mange gange for at se om de små blodsugere var på mig. Eftersom at jeg mosler rundt kan Bjarne ikke sove, så nu ligger vi her i loungen på hostelet og venter til det bliver morgen. Haha. angry.gif Jeg er skør, i know, men lidt positivt er det også da vi skal på en 20 timers lang bustur imorgen og der er det rart at kunne sovesmiley.gif Nå men ellers har vi været ude at se de smukke Iguazu vandfald både på den brasilianske og den argentinske side og det var fantastisk, som i også kan se på de få billeder vi har lagt ind. Igår besøgte vi også fugleparken som var en skøn oplevelse. Idag har vi været på den argentinske side som er væsentlig større, men ikke helt så imponerende som i Brasilien. Vi så dog mange sjove dyr, som cuati-dyret som ligner lidt en vaskebjørn, og er meget nysgerrig. Den ene hoppede op på et bord pg snuppede meget hurtigt en mands sandwich og en anden hoppede op og bed hul i en dames pose med madsmiley.gif Ellers så vi bæltedyret, flotte fugle og det store firben eller hvad det er for en. Godnat eller hvad vi nu skal sige herfra.

March
19
2012

Iguaza

Det var vemodigt at tage fra Books Hostel i Rio for det var det mest fantastiske sted, fyldt med liv og skoenne mennesker. Vi ville saa gerne vaere blevet en uge eller to mere bare for at vaere der, men Brasilien er for dyr, saa vi maa videre, hvis vi ikke bare skal leve af pasta med ketchup. smiley.gif

Igaar den 17. marts tog vi bussen til Iguazu. Efter en 24 timers lang bustur ankom vi til Iguazu, lettede over at busturen var overstaaet. Saa troede vi at det skulle vaere hurtigt at komme fra den Brasilianske til den argentiske side da der virkelig ikke er ret langt, men det skulle det ikke, det tog godt 6 timer. confused.gif Sydamerika tempo. Nu bor vi paa et ret kedeligt hostel, hvilket slet ikke er til at klare efter Books. smiley.gif Vi har faaet ret daarlig mad idag, og til jer der kender mig var jeg ret nedtrygt. Aftenen blev heldigvis reddet af en fantastisk gammeldags is som smagte fortrinneligt, og kostede hvad der svare til ca. 9 danske kroner. Den var med to kugler men var kaempe og det var lidt af en kamp at faa al den is spist. smiley.gif

Det er et lidt sjovt sted her, helt anderledes fra de andre steder vi har vaeret, det er tydeligt at byen lever at turisme pga. det beroemte vandfald, saa der er lewis og lacoste butikker, hostels og restauranter overalt.  

Imorgen glaeder vi os meget til at skal se Iguazu vandfaldet, om det bliver den brasilianske eller den argentinske side ved vi ikke endnu, men vi skal helt sikkert se dem begge. Vores plan er at vaere  her i to-tre dage og saa videre til Buenos Aires. Tiden begynder nemlig at gaa hurtigt nu og vi skal hele tiden huske at der stadig er en del lande vi skal besoege.

Tak fordi i alle foelger med og at i nyder billederne vi laegger ind, saa er det virkelig noget vaerd at have saadan en blog. Kram herfra varmen.

 

March
13
2012

Rio so far

Idag har vi været oppe at se den berømte statue af Kristus. Det var en god oplevelse, en man her ikke bør være foruden. Det var utrolig smukt men der var alt for mange turister, huha. Alle ville tage billeder og det skaber kaos. Skøn dag. vil sove nu. Godnat.smiley.gif

March
12
2012

Rio de janeiro.

Saa kom vi ud af fjerene, og kom fra Salvador, som vi kom til at tilbringe 3 uger i, lige i overkanten.

Vi ankom igaar aftes til vores hostel i Rio og havde glaedet os saa meget til, at komme til at bo paa et hostel og moede nogle andre backpackere, og det var endnu bedre end forventet.

Da vi stod ude paa gaden kunne vi slet ikke see hostelet, der var ikke rigtig noget navn paa doeren eller noget, saa nervoesiteten meldte sig, for hvad der ventede paa den anden side af doeren. Med det samme da doeren blev aabnet kunne man med et fornemme stemningen her. Vi blev vist op til vaerelset hvor folk med det samme tog vildt godt imod os, og det er tydeligt at maerke at vi allesammen er aabne og tolerante. Den foerste halve time brugte jeg paa at sidde og iagtage en af pigerne paa vaerelset, da hun er meget speciel. Hun er noget af en mundfuld, og hun faar jaevnligt os alle sammen til at sidde maabende i hendes naervaer. Noget af det foerste hun gjorde, var at finde et brasiliansk navn til mig, og nu kalder hun mig ikke andet end Adriana, og regner med jeg reagere paa det. Bjarnes navn er Matheus, da nogle synes det er lidt svaert at sige Bjarne. Haha.

Da vi kom ned i baren/udestuen faldt vi hurtig i snak med folk og pludselig var kl. mange og vi endte alle sammen med, at gaa ud efter baren her var lukket. Det blev den hyggeligste aften med hele flokken fra hostelet og vi kom foerst hjem kl. 4, saa det var lidt af en start.

Til morgen tog vi til stranden og selvfoelgelig var det vildt flot, og der er saa meget liv, noejagtig som vi havde forventet det. Det var dog naermest umuligt at bade her, fordi boelgerne er enorme, og vandet er saa koldt at foedderne goer ondt bare efter et minut i vandkanten. Resten af dagen fordrev vi med at spille volley med de andre paa stranden. Nu er vi lige kommet tilbage fra stadion efter en fodboldkamp mellem to brasilianske hold. Atmosfaeren var fantatisk og det var en rigtig god oplevelse. Det blev hurtigt meget tydeligt, at fodbolden er som en religion for dem, de gaar virkelig ind i det med liv og sjael. Da vi gik fra stadionet sang alle de mange tusind mennesker den samme sang og lige der foelte alle sig som en stor familie. Her i sangen og faelleskabet forsvandt alt fattigdom, alderdom, kulturforskelle osv. Nu sidder vi paa hostelet og snakker med folk omkring os og faar en oel. Det er virkelig godt at komme paa hostel, det goer rejsen helt anderledes, og endnu bedre. Her sker hele tiden noget og det er saa rart at vaere her og alle siger, at det er det bedste hostel i Rio, saa endnu en gang har vi vaeret heldige. Det skal dog siges, at det var lidt haardt at sige farvel til Danielle, som vi har boet hos i Salvador og det synes hun ogsaa, men saadan er det jo. Billeder kommer en af de naeste dage.

March
5
2012

Tilbage fra Hippiemekka

Vi er tilbage i Salvador efter en 9 timers lang bustur. VI har ikke saa meget mere at sige om vores tur til hippiebyen andet et enkelt treck. Vi tog paa et treck der hed Fumaca sammen med ham fra Finland og en anden pige, det var en haard tur op ad og ogsaa en rigtig haard tur ned, men udsigten var fantastisk. Efter en varm tur op kunne vi heldigvis blive koelet af i det kolde flodvand. Pa turen maatte vi begge overvinde vores hoejdeskraek og som i kan se paa billedet turde vi og vaage os helt ud paa det yderste klippestykke. Der var vildt langt ned og vi var begge stolte over at have overvundet vores skraek. smiley.gif
Vi ville gerne lave mad i lejren, men koekkenet var naermest ubrugeligt i vores oejne. De tager ikke opvasken efter sig saa der floed med service med gamle madrester. Ad. Saa vi spiste vegetar pizza i fire dage.
Vi vender snart snuden mod Rio.  

March
3
2012

Hippie byen Capão

I faar lige en kort hilsen her fra Capão. Vi er virkelig ankommet til hippie mekkaet over alle. Stort set alle har dreadlocks og det klassiske hippie outfit, og der hvor vi bor faar de en joint og en marijuana spacecookie til morgenmad. Vi takkede paent nej til det, og saa var vi de maerkelige fordi vi ikke gjorde det. Forleden var vi paa et lille treck til en flod hvor der rundt paa alle stenene laa noegne hippier med laaange dreadlocks og tatoveringer over det hele. Vi foeler os en smule fremmede her, men det er rigtig sjovt at opleve. Idag har vi moedt en dansk kvinde det er lidt hyggeligt. Resten maa i faa naar vi vender tilbage til salvador. smiley.gif

Feb
28
2012

Tilbage fra paradisferie.

Saa er vi tilbage igen fra den dejligste ferie vi nogensinde har vaeret paa. Efter en noget turbulent dagsrejse, med adskillige forskellige transportmidler (inkl. traktor), ankom vi til droemmeoen Morere. Det var endnu bedre end vi havde turde at forestille os. Det var en lille idyllisk oe hvor der kun var lokale. Atmosfaeren var rolig og afslappet, og de lokale paa oen var glade og imoedekommende.
Vi laegger nogle billeder ind, hvilket nok er det der kommer taettest paa at kunne forklare hvordan det var. Under morgenmaden sad vi og kiggede ud over vandet, det samme gjorde vi under aftensmaden, jamen faktisk tilbragte vi al vores tid ved stranden. Om aftenen noed vi en oel paa baren ved stranden, eller ogsaa tog vi vores oel med laengere ned af stranden hvor der var helt moerkt og ingen mennesker; saa vi kunne se stjernerne. Vi var alle helt overvaeldede over det, og vi har aldrig set saa mange stjerner i vores liv, det var ubeskriveligt. Bag os i budskadset synes jeg pludselig jeg saa noget der lyste og blev nysgerrig og forskraekket, og besluttede mig for at kigge efter for at se hvad det var. Til min glaedelige overraskelse myldrede det med ildfluer, noget jeg forbinder med film. Det var en sjov oplevelse, og en fantastisk ting med et lille insekt med lys i rumpen.
Vaerelserne var helt fine og vi opdagede til stor glaede at der var toilet og bad paa vaerelset; men opdagede saa ogsaa hurtigt at der ikke var doer til toilettet. smiley.gif Det var sin sag for Bjarne og jeg, men for de andre som var to toeser og en fyr, synes ikke det var det sjoveste, og slet ikke da en af dem fik rigtig daarlig mave undervejs. Saa vi maatte have gang i musik, floejten og ellers planlaegge vores toiletider. smiley.gif
Ellers laa vi paa mennesketomme strande, strande der var 3 km lange uden saa meget som en fugl, det var kun os. Det var en helt fantastisk foelelse, og vi loeb alle sammen som smaa boern ned mod vandet.
Om soendagen da vi vendte tilbage til den samme strand, var det helt anderledes, vi havde ramt de lokales fodbold dag. Der var fodboldkamp mellem singlerne og de gifte maend, og alle familierne var samlet omkring dette arrangement, de havde mad og drikkervarer med og hyggede saa ellers bare hele soendagen paa stranden. Det var specielt at overvaere saadan en situation. 
Ellers spiste vi himmelsk mad, utrolig laekre desserter og juice, saa noget fantastisk natur, slappede af og leaste vores boeger og hyggede med de andre vi var afsted med.
Vi er meget taknemmelige for at have faet denne tur med, da der ikke er mange turister der faar den oe at se, fordi det mest er de lokale der kender til den.

Nu er vi tilbage i Salvador igen og bor igen hos Daniela, og skal igen lige vaenne os til standen af huset. smiley.gif
Noget af vi skal vaenne os allermest til er deres tempo, det hele gaar stille og roligt og de siger bare; vi skal nok naa det. Saa naar vi aftaler at moedes med dem kl. 17 saa kan vi godt regne med en time eller to i den ene eller den anden ende. Transport kan du ogsaa godt regne med at det gaar naar det gaar, eller naar der er mennesker nok til at fylde det op. smiley.gif

Omkring paa torsdag tager vi til en nationalpark med vandfald, laguner, grotter og det skulle vaere helt utrolig smukt og en storslaet naturoplevelse, som man ikke skal gaa glip af, og naar vi saa kommer tilbage vender vi nok naesen mod Rio de Janeiro.



Feb
22
2012

Kaos til karneval

Saa har vi fundet vejen til en netcafe, hvor vi sidder og lytter til et afrikansk trommeband som spiller udenfor. De sidste dage har vaeret saa overvaeldende.
Vi har nydt livet i de smaa gader i den by vi bor i. Vi har ingen fornemmelse af tid og tuller bare rundt og nyder livet. Alle er rigtig venlige og smilende, og her summer af liv.

Igaar spurgte pigerne vi bor hos, om vi ville med til et andet sted og se karneval. Vi ankom til hovedgaden for karneval, hvor vi kom ind i festens centrum, orkanens oeje. Det er inbegrebet af karneval og er et kaempe optog der hele tiden bevaeger sig og ialt tager minimum 7 timer fra start til slut. Optoget er bygget omkring kaempe lastbiler med musik og dansere paa, lastbilen er saa hoej at man ikke kan se den fra jorden. Rundt om optoget er der terasser hvor de rige kan se det fra og ikke blive mast. Vi gik nede ved siden af lastbilerne og det maa siges at det blev et mareridt for os, og den vildeste oplevelse vi nogensinde har haft. Menneskemaengden var saa enorm, at det eneste vi kunne taenke paa var ikke at slippe grebet paa hinanden og ikke vaelte ned paa jorden, for der kommer man ikke op fra igen. Vi var begge bange og helt vildt pressede, og haabede bare at vi ville komme derfra i live.
Uden om lastbilerne er der et reb, og indefor det maa kun dem der har betalt vaere. Saa ikke nok med skubben bagfra og forfra, saa stod der mennesker indenfor rebet og pressede rebet ud mod os sa vi blev mast fra alle sider, og det eneste man kunne var at blive mast med menneskemangden, samtidig med at rebet skar i vores ben.
I menneskemaengden gik ogsaa politiet, og det er ikke som vi kender det derhjemme. De gik i grupper paa 5-10 mand og hvis man ikke HURTIGT flytter sig saa slar de med koeller. Da det var umuligt at bevaege sig kunne vi ikke flytte os og de skubbede os haardt men, vi slap med det, fordi vi var turister. Pyha.
Senere blev vi vaek fra pigerne og besluttede os for at proeve at finde hjem paa egen haand og heldigvis gik det smertefrit og vi kom sikkert hjem.
Brasilianerne nyder al tumulten og kaoset og vil helst vaere der hvor der er allermest pres paa, og pigerne kunne ikke forstaa hvorfor vi ikke broed os om det.
Det er med blandede foelelser at vi ser tilbage paa gaarsdagens oplevelse. Det var baade spaendende at se essensen af karneval men vi vil helt sikkert ikke tilbage til det.
Her er 30 grader og om to dage skal vi paa oe-tur til en rigtig paradis oe hvor vi skal ligge i haengekoejen paa vores egen terrasse taet ved vandet. I er ikke misundelige vel? smiley.gif



Feb
19
2012

Salvador de Bahia

Saa blev vores store rejse endelig en realitet, og det er endnu vildere end forventet. 
Efter en lang rejse og ikke meget soevn, kom vi ud af lufthavnen til det vildeste kaos og en varme der var kvaelende. Traette og frustrerede fandt vi vej til en bus og saa haabede vi bare, at det var den rigtige vej. 
Det var det heldigvis og vi fik os den vildeste bumletur gennem Salvador og blev sat af, og var saa lost. Det var en meget speciel og overvaeldende foelelse der ramte os. Det er det rene slum, bygningerne er meget faldefaerdige og det hele baerer praeg af aldrig at blive vedligeholdt. Vi bestemte os for at en taxa nok var det bedste, men det var det ikke. Han satte os af et tilfaeldigt sted, dog i den by vi skulle bo i, men han kunne ikke koere laengere pga. dansende folk med kostumer paa.
Vi blev omringet af dansende udklaedte og fulde mennesker. Vi foelte os meget smaa, da vi stod der alene mellem alle de vilde mennesker. Til vores held spottede to piger os, og har sikkert haft ondt af os, som vi stod der helt lost, med vores kaempe rygsaekke. 
De har taget os med hjem hvor de bor og der har vi faaet vores eget vaerelse, og de tager sig godt af os. smiley.gif 
Byen vi bor i er rigtig hyggelig og hedder Pelourinho. Her er en fantastisk stemning, alle er glade da de har set frem til karneval hele aaret. Her danses, synges, trommes og hygges. Det er fantastisk. 
Det var lidt herfra, vender tilbage senere. 

 
Panel title
Antal besøg: 3551

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,82905507087708sekunder