Team Wester - Nyheder
Sept
19
2013

Opdatering 2013

Der har været lidt stille på hjemmesiden i år. Meget pga. Turneringen Speed Nord, men også familieliv med min søn på 4, og min datter på 10 måneder.

Men en lille status kan det da blive til.

PT. ligger vi efter 3 afdelinger i Speed Nord nr. 1 i klassen og nr. 1 Generelt. Så det er mere end vi havde turde håber på. Samtidig ligger vi nr. 1 i klubmesterskabet. Indtil nu har det været nærmest problemfrit, pånær en ekelt fejlkørsel i Hjørring i foråret der kostede et par placeringer.

Jo det går rigtig godt. På søndag går det løs ved 4 afdeling af Speed Nord, der foregår i Ikast og omegn. Her er lagt op til rigtig herreløb, med 41 på deltagerlisten, og ikke mindre end 11 biler i vores klasse.

Vi kører selvfølgelig for, at vinde og fastholde vores placeringer i turneringen, men vi får det ikke foræret.

Lidt nyt materiel er det også blevet til på matriklen. Hvis alt går efter planen skifter teamet 205'eren ud med noget nyere, og forhåbentlig med potent materiel i 2014. Mere om det når det nærmer sig smiley.gif

Håber at kunne finde lidt tid til, at opdatere hjemmesiden her i efteråret.

Team Wester / Hans

Oct
7
2012

Nat Rally

Så blev det tid til klubløb i RAS. Vi mødes kl. 18.00 og kørte i alt 5 prøver. Lamperne var monteret, og klar til udfordringen med klubrally i mørke. 16 hold fra RAS var mødt op - alle med materiellet klar. Vi fik en rigtig god start og de første 3 prøver blev gennemført med henholdvis hurtigste og næsthurtigste tid i klassen. Vi var helt lige efter prøve 3 med Tom Kjeldsen i Starleten, og vi havde endda fordelen i at have været hurtigst på prøve 1.

50714e5f4408e07102012.jpg

Desværre misser jeg en slalom - kommer simpelthen for hurtigt og må bakke og endda indkassere 5 strafsekunder for en væltet kegle. Dermed kom der en plet på vores ellers pletfrie sæson. Kun en andenplads i klassen - dog ud af 7 startende biler, så helt ringe er det da heller ikke. Men ærgeligt, da fejlen kostede sejren. Men bilen holdt og kørte fejlfrit - og ikke mindst startede!

Aftenløb kan absolut anbefales til alle klubber - det er hyggeligt, og en lidt anderledes måde at konkurrere.

Der er uploaded lidt nye billeder - se her: Link

Foto: Jackie Sose

 

/ Hans

Sept
24
2012

SPN5 - Udgået

Speed Nord 5

Denne afdeling blev afholdt i Randers og omegn. 8 prøver skulle tilbagelægges, og med 32 biler til start var der lagt op til godt ræs denne søndag. Desværre for teamet var der en elektrisk fejl på bilen, der først kort før teknisk kontrol på dagen blev opdaget. Der var ingen mulighed for reparation på stedet, så vi måtte smide håndklædet i ringen allerede inden kampen var begyndt. Samtidig blev 1 pladsen i Speed Nord sat overstyr, og da vi ikke har mulighed for deltagelse i den sidste afdeling, bliver de altså en træls afslutning på sæson 2012. Men gode takter i året der er gået alligevel. 7 løb kørt - 5 sikre sejre og 2 udgået. Og det ene af løbene vi udgik af var fra en 1 plads halvvejs i motorløbet, med et forholdsvis komfortabelt forspring. Nu må vi se hvad 2013 bringer - I hvertfald kommer den næste mini-Wester til verdenen til november - en pige.

Ses derude.

TeamWester / Hans

Aug
13
2012

JFM Hold/ Speed Nord 4

Speed Nord afdeling 4, blev afholdt i Ikast og Omgens Motor Klub. Dette var samtidigt dette års JFM for hold. Desværre var Randers Auto Sport ikke repræsenteret som hold idet kun 2 hold havde mulighed for at køre denne dag. Der skal minimum 3 deltagere for at danne hold. Men vi fokuserede i stedet på Speed Nord turneringen, og det gik også fuldstændigt som håbet. 1. plads, og 9. generelt i et stærkt felt. Men det skulle lidt spænding til, idet temlig stærke regnbyger ind i mellem lavede lidt rod i prøvetiderne. Folkeræsbanen blev også kørt denne dag, og vi fik den i første omgang i regnvejr - spændende og meget glat. Anden gang var den tørret op, og hold da op den er hurtig - bar fuld gas. Kan godt forstå de hygger sig de folkeræsere smiley.gif.  Tak til IMK for et godt løb, og også en tak til prøvemandskaberne der måtte står for skud i regnvejret. Alt i alt en god dag for Teamet, og vi ser nu frem mod Speed Nord 5 afdeling der bliver afholdt i Randers d. 23 september, der også bliver det sidste løb for os i 2012.

 

/ Hans 

July
10
2012

Teamwester i medierne

Hermed indlæg fra Rallynyt - Blad 2:

 

Link til indlæg

 

/ Hans

July
5
2012

Team Wester Sommeropdatering

Siden sidste opdatering har vi deltaget i 2 løb. Vi var i Hjørring til Speed Nord 2 afdeling. Her var lagt op til en herredyst i klassen med årets største antal deltagere i klassen. Vi var 100% oplagte til at forsætte vores gode resultater med 3 sejre ud af 3 mulige. Ved pausen lå vi efter en omgang våde prøver nr. 1, og sejr nr. 4 var indenfor rækkevidde. Men desværre er det sådan i motorsport, at materiellet af og til giver op. Gearkassen gav op på den første prøve efter pausen, og vi måtte derfor opgive at køre videre. Men farten var der så humøret var nogenlunde alligevel. Dog var der ingen point til Team Wester i denne opgang, og vi måtte se den samlede 1. plads i Speed Nord forsvinde. Stor tak til HAK for en godt løb som altid.

4ff5401a957b305072012.jpg

Opgaven bestod så i at finde den rigtige løsning til at få gearkassen til at fungere igen, - og samtidig at holde. Peter gik på opgaven, og resultatet efter en adskillelse, lidt justeringer og tjek var der en gearkasse på bilen igen. Da vi kører på prøveplader var der ikke mulighed for at teste den før næste løb.

4ff53f899048a05072012.jpg

Næste løb var ved Randers Auto Sport, Hoyer Løbet - Speed Nord 3. afdeling, der blev afholdt i og omkring Hadsten. Da Peter var fløjet sydover til varmere himmelstrøg til dette løb, blev svigerfar venligst udlånt denne dag. Det var kendte prøveområder, så troen var stor på vi kunne vinde. Ved halvvejsmærket var vi også komfortabel foran og med mindre der skete materiel skade var 1. pladsen sikker. Gearkassen var 100% iorden igen - ikke en mislyd. smiley.gif De sidste prøver blev tilbagelagt til UG og endnu en 1. plads til samlingen. Den eneste torn i øjet den dag var vi måtte nøjes med en 3. plads i klubmesterskabet der blev afviklet ved samme lejlighed. Dette bliver afviklet alene på ccm, og vi kørte derfor mod 2 biler i klasse 5, der kører på slicks. Men inkl. en lille kørefejl der kostede ca. 10 sekunder tabte vi til de 2 med 13 sekunder. Med lidt held havde vi været rigtig tæt på dem. Da de i tidligere løb har haft uheld ligger vi samlet nr. 1 i klubmesterskabet alligevel.

Nu står sommeren for døren - næste løb er i Ikast til Speed Nord afdeling 4, som samtidigt er JFM for Hold. Vil opfordre alle til at samle hold til dette da det er en god mulighed for at være sammen om sporten på en lidt anden måde.

 

Hans / Team Wester

April
10
2012

3 løb - 3 sejre!

4f846e2b560d610042012.jpg

 

I påsken har vi kørt ikke mindre en 2 motorløb. Skærtorsdag stod på 2 afdeling af klubmesterskabet, der blev afholdt på Muncks Asfalt i Kongensbro. Her blev der kørt 3 prøver 2 gange. Vi lagde hårdt ud med hurtigste tid i klassen, men kort inde i løbet udgik konkurrenten i klassen med mekanisk defekt. Så derfra var det solo, men det skulle ikke afholde os fra at give fuld gas. Resultatet for det generelle resultat foreligger ikke endnu, men klassesejren kan der ikke stilles spørgsmåltegn ved, og så vidt vi kan regne ligger vi 2'er generelt efter Per og Jack Christiansen i Peugeot 206rc. Så super dag uden problemer overhovedet.

2. påskedag var vi nået til Mads Kjærs Mindeløb, der bliver afholdt i Lemvig hvert år på denne dag. Vi var klar og bilen havde torsdagen før ikke svigtet på nogle punkter, så troen var stor på endnu en sejr. Denne gang var der 2 i klassen ud over os. Det skulle hurtigt vise sig der var en vis forskel i tiderne, og halvvejs var vi godt 40 sekunder foran den nærmeste konkurrent. Samtidigt lå vi her med tider i top 7 generelt på alle prøver med bedste tid på Heta-prøven med 4 bedste tid. Grusprøver passer os vældig godt, og netop Hetaprøven var halv grus, os så sad den lige i skabet. smiley.gif Med et forholdsvist komfortabelt forspring ved pausen i klassen begyndte vi at kigge på det generelle resultat. Der var en enkelt i klasse 3 der havde taget 2 sekunder i forhold til os, men ellers var vi hurtigst af alle med de tider der var registreret inden vi kørte ud på anden halvdel. Her var 4 prøver - 2 på ren asfalt og 2 på ren grus/løs underlag. Vi vidste at vi nok ville midste lidt på asfaltprøverne i forhold til konkurrenten i klasse 3, da han havde mange flere motorkræfter en os. Og sådan skulle det også gå, nemlig 5 sekunder hurtigere var han, så der var kun at sætte trumf på da vi ramte grusprøverne. Og det gik stærkt. På prøve 8 kører vi hurtigste tid generelt, og sidste prøve også i toppen. Til slut da resultatet var regnet færdig manglede vi 1 sekund til konkurrenten i klasse 3, og så var der 2 i klasse 7 der havde kørt hurtigere end os. Samlet set en næsten perfekt dag, med endnu en klassesejr, og vores bedste generelle resultat til dato i Lemvig, som 4 bedst. Stor tak til løbsledelsen i LOMS, samt prøvemandskaberne der måtte stå i det kolde vejr hele dagen for vores skyld. Uden Jer ingen motorløb. Håber i fik lidt underholdning undervejs.

Næste udfordring er ved 3. afdeling af Jysk/ Fynsk Mesterskab 22. april i Hjørring.

/ Hans 

 

 

 

March
30
2012

JFM2 og første løb i år

Så blev 2012 sæsonen skudt i gang. Bilen var klar og vi var klar, så det var en fornøjelse at starte ud hjemmefra søndag morgen mod Randers til JFM2. Vi har justeret lidt motor, men ellers ikke gjort det store i forhold til 2011. Nye Yokohama dæk skulle testes, og rusten skulle lige bankes af. Der gik da heller ikke mere en 100 meter inde på den første prøve før bilen stod på tværs af vejen (fik den dog reddet)... De nye dæk skulle vist lige raspes af - meget glatte som helt nye. Men ved næste prøve var dækkene bedre, og jagten på året første sejr skulle gå ind. Første halvdel blev kørt til UG, og 1 pladsen så ud til at være inden for rækkevidde ved pausen. Anden halvdel blev bare bedre endnu, nemlig 21 sekunder hurtigere en første, så stor tilfredshed i den lille peugeot. Det blev da også til en sikker 1. plads, til dels hjulpet af konkurrenternes problemer. Men det blev ikke givet ved dørene, så tror på vi havde taget sejren alligevel. Generelt blev det til en 9, plads ud af 49 på deltagerlisten. Så super dag.

Næste løb bliver klubmesterskabløb i Kongensbro Skærtorsdag, og det traditionelle Mads Kjærs Mindeløb 2. Påskedag der samtidig bliver 1 afdeling af Speed Nord. Tror på succes i begge løb.

Vi ses måske derude smiley.gif

Hilsen TeamWester / Hans

March
14
2012

Klar til start

Så er vinteren endelig forbi. Bilen ser for første gang i år dagens lys. Lidt ændringer skal lige ordnes inden starten går til vores første løb 25 marts i Randers til JFM2. Vi glæder os til at prøve kræfter med hastighedsprøverne igen. I år deltager vi i klasse 4 - dvs. på klassede dæk af mærket Yokohama A-drive. Grunden til dette er primært økonomi, men også bedre konkurrence med det materiel vi har. Men vi vil til enhver tid presse for bedste resultat generelt som altid. Vi ses derude.

Til de der har valgt at køre Speed Nord kan resultater, og tillægsregler findes her på siden under Speed Nord fanen. Håber på stor opbakning i år. Har fundet nogle fine løb - alle kendt for høj kvalitet. Vi starter i Lemvig med Mads Kjærs Mindeløb. Derudover er der 5 løb - 2 i Randers, 1 i Hjørring, 1 i Ikast og i Hobro (MNJ).

Hilsen Hans

 

Feb
27
2012

1000 Hits

Så rundede den nye hjemmeside 1100 Hits. Tak for interessen. Der kommer en masse nyt de næste dage. smiley.gif

Feb
27
2012

Klar, parat - Start

Vinteren er så småt ovre, og klubrallyprøverne kalder. Der er pt. gang i renovering af gearkasse og motor. Ellers er der et total tjek af bilen inden første løb 25 marts i Randers ved JFM2.

 
Panel title

© 2017 teamwester

Antal besøg: 166372

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,453134059906sekunder
Seneste Nyheder
Klubrallybilleder 2012