Thomas Krogh, hold 10-6 - Visuel kultur

Visuel kultur

Litteratur til visuel kultur-forløb:

Karsten Arvedsen: Betydning, in BPT nr. 3, 2012

Rønsbo, Vibeke Nørgaard: I pose og i sæk, in BPT. Nr. 2 2008

Illeris, Helene: Fra klassisk dannelse til visuel kultur, in BPT. Nr. 1 2005

Duncum Paul: 7 principper for visuel kultur i billedkunstundervisningen, in BPT nr. 4 2011

Arvedsen, Karsten: Hvad skal vi undervise i, når vi underviser med visuel kultur? in BPT nr. 3 2005

Arvedsen, Karsten: Problemer i billedkunst og billedkunst i problemer. Udleveret af HNB.

Uddrag fra Buhl, Mie og Flensborg, Ingelise: Visuel kulturpædagogik, sidetal ?, Reitzels Forlag 2011

 

Mål for Visuel kultur-forløb:                                   

Blive bevidst om den mangfoldige visuelle kultur og dens udtryk

Komme til indsigt i visuel kulturs betydninger og påvirkninger

Kunne forholde P. Duncums 7 principper til konkrete visuel kultur-fænomener

Kunne anvende forskellige analysestrategier på visuel kultur-fænomener

Kunne iagttage de 4 B’er i forhold til visuel kultur

Få indsigt i og gøre erfaringer med visuel kultur som pædagogisk teori og praksis

 

Om selve opgaven:

Opgaven skulle udarbejdes i grupper ud fra et undersøgelsesfelt, hvor vi i min gruppe arbejdede inden for feltet morgenmåltid.

Først skal skulle vi i grupperne sætte os sammen og brainstorme og forsøge at definere et foreløbigt indholdsområde, en fokusering, et foreløbigt arbejdsforløb og en tidsplan både mht. fælles arbejde og individuel fx læsning af litteratur

Dernæst skulle vi lave et konkret eget antropologisk feltarbejde med visuel kultur, hvor vi startede med at lave en undersøgelse samt indsamling af data. Dette skulle dernæst reflekteres og slutteligt ende ud med et produkt, der besidder en pointe jf. værkets bærende ide.

Mere om selve arbejdet og processen i det efterfølgende (se galleri for visuel kultur).


Om produktet

Opgaven handler om morgenmad/morgenmåltid. Lavet af Anders, Ronnie og Thomas.

Opgaven tager udgangspunkt i en feltundersøgelse, som består af to spørgeskemaundersøgelser (50 personer deltog over to gange - 100 personer deltog i alt).

Første spørgeskema gik på spørgsmålene "Spiser du morgenmad? Hvor tit spiser du morgenmad?" Det andet spørgeskema handlede mere om spørgsmålene, hvad og hvorfor? Med udgangspunkt i "hvad er et godt måltid?" Ud fra vores undersøgelser, fandt vi frem til, at de fleste synes, at aftensmaden er det bedste måltid på dagen. Grunden hertil er, at maden først og fremmest smager bedst, men i stor grad også fordi, at man er samlet om maden jf. svarene i vores undersøgelser. Fællesskabet og det sociale aspekt bliver derfor meget centralt. Det er netop dette, vores stop motion film handler om. Spørgsmålet bliver derfor ikke så meget, hvorfor morgenmad ikke bliver prioriteret lige så højt, som det nok burde, men derimod mere en slags reklamefilm om vigtigheden af det sociale aspekt, altså fællesskabet, for et morgenmåltid ligesom alle måltider.

Research

Vi startede vores arbejde med at brainstorme. Vi diskuterede hvordan vores antropologiske feltarbejde skulle udarbejdes. Det var en proces, der tog lang tid, da der blev diskuteret meget om, hvad der egentligt kunne være interessant at undersøge?

Vi besluttede os for at lave spørgeskemaundersøgelser ude bland folk i en relativ bred aldersgruppe (bar dog præg af en klar overvægt af unge, men alle aldersgrupper var stadig repræsenteret). Her lavede vi i første omgang en meget åben undersøgelse, hvor vi spurgte folk, om de spiser morgenmad, og hvor tit de gør det?

Ud fra de svar vi fik, kunne vi se, at en meget stor del ikke spiste morgenmad hver dag, hvilket fangede vores interesse og ledte os frem til en ny underen. Hvorfor det forholdt sig sådan? Og er det kun ved morgenmåltidet, det forholder sig sådan, eller gælder det alle dagens store måltider? Vi besluttede på ny at lave endnu en spørgeskemaundersøgelse på samme lokalitet som førnævnte.

Ud fra den nye undersøgelse, hvor vi bl.a. sammenlignede med andre måltider, hvor aftensmad var den, der scorede absolut højest (90 %) som bedste måltid på dagen. Her kunne vi se, at det først og fremmest bundede i madvalget simpelthen var mere attraktivt ved aftensmaden end morgenmadsudvalgt (90 % havde dette som begrundelse), men næste store grund var det sociale aspsekt. Folk viste sig, ud fra vores feltarbejde, at de var mere tilbøjelige til at hoppe morgenmaden over, fordi de simpelthen spiser den alene. Det sociale aspekt og det fællesskab, der også er en del af et godt måltid, manglede simpelthen.

Refleksion

Refleksionen, som også er til dels beskrevet ovenfor, gik altså på, at vi igennem vores feltarbejde fik øjnene op for det sociale aspekt omkring morgenmåltidet.

Til at starte med havde vi en formodning om, at vores emne ville komme til at handle om noget sundheds- og ernæringsmæssigt, men efter feltarbejdet viste der sig nogle helt nye måder at arbejde med emnet, morgenmad/morgenmåltid, på. Vi valgte derfor også at gribe emnet anderledes an, så vi fik en mere original vinkling.

Af samme grund har det netop ikke handlet om morgenmadsprodukter, producenter etc., men derimod om noget mere ”uhåndgribeligt”. Hvad er et godt morgenmåltid, hvis man ser bort fra sundhed, ernæring etc.? Vi vidste det ikke selv, da vi stillede spørgsmålet, men ud fra feltarbejdet har vi fundet frem til, at det sociale spiller en stor rolle – gælder selvsagt alle måltider, og måske i større grad ved aftensmåltidet, som vægtest vigtigst særligt pga. man var samlet om maden jf. undersøgelserne, men hvorfor ikke overføre de gode aspekter herved til morgenmåltidet også? Dette blev værkets bærende ide/spørgsmål?

Processen

Kameraet er en iPhone. Optagelserne er bevidst håndholdte, da det er med til at skabe et godt flow for filmen, og denne teknik fungerer rigtig godt, da det styrker, at det er én person og hans humør, vi følger.

Vi varierer mellem totalbilleder, halvtotal og close-up. Både figurerne i filmen bevæger sig, men også selve kameraret, der gør meget brug af panorering og diverse zoom samt med-vilje-forkert-fokus. Dette giver flow og variation, og stemningstilstandene bliver forstærket. Hovedpersonens farve, gul, er igen valgt ud fra vores feltarbejde, da det var den farve, flest forbandt med morgenmad.

Sangen er valgt ud fra både melodien, som vi synes, passer rigtig godt til scenen for filmen, men i absolut stor grad også pga. tekstens indhold, der først og fremmest handle rom savn à vores hovedperson savner sin familie. Selv ned i de enkelte linjer, og deres opbygning passer utrolig godt til vores film à starter i sengen, vågner op, hovedpine af alt tænkeriet og ligger bare tilbage følelsesforladt pga. savn. Teksten til sangen står her nedenfor:


The Weepies "The World Spins Madly On"

Woke up and wished that I was dead
With an aching in my head 
I lay motionless in bed
I thought of you and where you'd gone
and let the world spin madly on

Everything that I said I'd do 
Like make the world brand new
And take the time for you
I just got lost and slept right through the dawn 
And the world spins madly on

I let the day go by 
I always say goodbye
I watch the stars from my window sill 
The whole world is moving and I'm standing still

Woke up and wished that I was dead 
With an aching in my head 
I lay motionless in bed
The night is here and the day is gone
And the world spins madly on

I thought of you and where you'd gone 
And the world spins madly on.

 

Scener:

Handling:

Materialer, rekvisitter og teknik:

Scene 1

Flakkene lys i loftet (sløret/drømmene)

Lampe.

Flakkende fokus med kameraet.

Scene 2

Hovedpersonen sover i seng på værelset.

Han står op, reder sengen og kigger på familie billedet.

Hovedpersonen forlader rummet.

Gul modellervoksfigur.

Seng med dyne og pude.

Vinduer, der reflekterer lys.

Reol.

Billede.

Vækkeur

Bamse and.

Scene 3

Hovedpersonen kommer ud på badeværelset.

Kigger på sig selv i spejlet.

Synsvinklen skifter fra spejl til hovedpersonen igen.

Synsvinkel bevæger sig fra hovedperson til vask til baggrund til klipning.

Gul modellervoksfigur.

Håndvask.

Skammel.

Spejl.

Flakkende fokus med kamera.

Scene 4

Hovedpersonen åbner døren ud til køkkenet.

Træder ind i rummet.

Han bevæger sig over til bordet med maden og de tomme tallerkner.

Kameraret panorer imens.

Maden på tallerknen ser også ked ud af det og hans glas er væltet.

Zoom på maden til sidst efterfulgt af klipning.

Dør.

Håndvask.

Skænk.

Komfur og oven.

Køleskab.

Spisebord.

Tallerkner, bestik og glas.

Bacon og æg.

Scene 5

Hovedpersonen åbner på ny døren ud til køkkenet, men han bliver denne gang overrasket.

Hele familien sidder ved bordet med mad.

Hovedpersonens ansigter skifter fra ked af det til glad.

Han sætter sig til bordet og de spiser sammen.

Maden på alles tallerkner er glade.

Blinkende glad smiley mad samt hovedperson til slut.

Dør.

Håndvask.

Skænk.

Komfur og oven.

Køleskab.

Spisebord.

Tallerkner, bestik og glas.

Bacon og æg.

Modellervoksfigurer familien.

Scene 6 (rulletekster)

Rulletekster:

Antal billeder, programmer, musik og materialeliste.

Billeder, der fortæller om vores feltarbejde.

Vi har udregnet og lavet statistikker ud fra det indsamlede data, som skal fungere som pointe i vores film.

Billeder af vores egen arbejdsproces.

 

Alle modellervoksfigurerne samt billeder af processen.

 
Panel title
Antal besøg: 345

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,71588897705078sekunder