Twilighters - Teste & Interwievs

Hvis du skulle være veninde med en af tøserne fra ”Twilight”, hvem skulle det så være? Tag testen her!

veninder, venindetest, twilight, find venindeVeninder er skønne at have, og hvem ville ikke gerne være veninde med tøserne fra ”Twilight”? Tag testen og find ud af, hvem af dem, der passer bedst til dig.

1. Hvad laver du sammen med veninderne?
A. Tager på café eller går ture.
B. Fortæller hemmeligheder eller snakker om fyre.
C. Tager i biffen eller shopper.

2. Har du én bedste veninder?
A. Nej, jeg har rigtig mange veninder.
B. Ja, for det er vigtigt for mig at have én, jeg er tæt på.
C. Næ, men jeg har to eller tre rigtig tætte veninder.

3. Hvad gør du, når din veninde er ked af det?

A. Snakker med hende om, hvad der er galt.
B. Trøster hende og er der for hende.
C. Tager hende med ud for at opleve noget sjovt.

4. Hvad er det vigtigste for dig i et venskab?
A. At man ikke svigter hinanden.
B. At man kan være ærlig og fortælle sine dybeste hemmeligheder.
C. At man har det sjovt.

5. Hvor tit ser du dine veninder?
A. Når jeg har tid, men det er ikke hver dag eller hver uge.
B. Hver dag, eller også snakker vi bare i telefon sammen.
C. Vi ses en gang om ugen cirka.

6. Hvad siger dine veninder om dig?
A. De ved, jeg er der, selv om vi ikke ses hver uge.
B. At jeg er rigtig god at snakke med.
C. At vi kan fjolle, som ingen andre kan.

Resultat: veninder, venindetest, twilight, find veninde

Flest A’er: Din ”Twilight”-veninde er Bella
Du har mange veninder, men også mange drengevenner. Du er god til at snakke med mange, og du giver dine veninder plads til, at de kan være sammen med andre også.

Derfor er det ikke så vigtigt for dig, at du ser dine veninder hele tiden. Det der betyder noget for dig, er, at I ved, at I er der for hinanden.

Dig og Bella ville komme godt ud af det med hinanden.






Flest B’er: Din ”Twilight”-veninde er Alice
Du er en trofast veninde, der altid er der, når dine veninder har brug for dig. Du er supergod at snakke med, og dine veninder ved, at de altid kan stole på dig.

Du er typen, der vil gøre alt for dine veninder. Du har få veninder, men tilgengæld er I supertætte, og kan altid stole på hinanden.

Dig og Alice ville få et supertæt venskab.






veninder, venindetest, twilight, find venindeFlest C’er: Din ”Twilight”-veninde er Jessica
Du elsker at lave sjove ting med veninderne. Der er altid fjol og ballade, når du er sammen med veninderne, og du kan altid få dem til at grine.

Du har sikkert et par rigtig tætte veninder, og I har det virkelig sjovt, når I er sammen. Men selv om I elsker fis og ballade, så kan I også snakke alvorligt.
 
Dig og Jessica ville sikkert få det rigtig sjovt sammen.

 

 

 

 

 

 

Hvor meget ved du egentlig om de to ”Twilight”-hotties? Test din viden lige her!

Har du styr på de to hotties Edward og Jacob? Test din viden om de to superlækre fyre lige her!

1. Hvornår er Jacob født?
A. 1983
B. 1989
C. 1992

2. Hvornår blev Edward transformeret?
A. I 1991
B. I 1918
C. I 1927

3. Hvad reparerer Jacob for Bella?
A. En motorcykel
B. Hendes bil
C. En gammel cykel

4. Hvilket instrument spiller Edward på?
A. Blokfløjte
B. Violin
C. Klaver

5. Hvad hedder den stamme, som Jacob tilhører?
A. Volturi
B. Quileute
C. Black

6. Hvad er Edward Cullens særlige evner?
A. Han kan læse tanker, hurtighed og ekstrem styrke.
B. Han kan høre varulves tanker og se ud i fremtiden.
C. Han kan påvirke andres følelser og fjerne deres sanser.

7. Hvad hedder Jacobs to bedste venner?

A. Embry og Quil
B. Paul og Jared
C. Sam og Emily

8. Hvad var Edward ved at dø af for mange år siden?
A. Svineinfluenza
B. Epilepsi
C. Spansk influenza

 

 

Resultat:

1=B, 2=B, 3=A, 4=C, 5=B, 6=A, 7=A, 8=C

1-3 rigtige: Ved du overhovedet, hvad ”Twilight” er?
Du burde måske smutte en tur i biffen og se ”New Moon” eller i hvert fald gå forbi Blockbuster og leje ”Twilight”. Du vil blive overrasket over, hvor meget du egentlig er gået glip af. Held og lykke!

4-6 rigtige: Du ved da lidt...
Du har set både ”Twilight” og ”New Moon”, og selv om du sikkert elsker filmene, så er du ikke helt ekspert i detaljerne. Se dem engang mere og prøv så testen igen.

7-8 rigtige: Du har total styr på dem!
Du kan bare det der! Det er tydeligt at se, at du har set ”Twilight” mere end én gang, og det er helt sikkert ikke sidste gang, du har set ”New Moon”.


 

 

 

 

Vi snakkede med Kristen Stewart under ”Twilight”-optagelserne. Læs interviewet her.

Vi har fået os en snak med Kristen Stewart om, hvordan det er at spille Bella.

Er det nemmere for dig at spille en rolle, du har prøvet før?
– Ja, det var meget nemt at komme tilbage til den. Normalt når jeg er færdig med et filmprojekt, har jeg svært ved at slippe rollen, og når jeg endelig gør det, bliver jeg nødt til at gemme den helt væk i min bevidsthed. Men fordi jeg vidste, at jeg skulle tilbage til den her rolle, lod jeg den aldrig rigtig forsvinde. Bella er jo en meget ligefrem rolle, og så har jeg jo den ultimative hjælp i form af bøgerne.

Hvordan har det ændret dit liv at være med i "Twilight?"
– Det har ikke ændret mit liv, forstået på den måde, at jeg laver det samme hver dag, som jeg gjorde før. Men det er da en stor del af mit liv, og rigtig mange mennesker går op i det, jeg laver, så jeg er bare glad for, at det er noget, jeg også selv kan lide. Jeg kunne aldrig være med i noget så lang tid, hvis det bare var lidt meningsløst.


Hvordan påvirker det dig, at der er så meget fanhysteri omkring filmen?
– Det, at alle er så spændte på filmen, er jo bare fedt. Jeg er glad for, at filmen kommer så hurtigt efter den første. Folk har slet ikke haft tid til at glemme interessen for filmen. Men det har altså ikke været overvældende. Medmindre du går på nettet og selv opsøger det, så opdager du det stort set ikke. Der er bare lidt flere mennesker, der kommer til optagelserne og vil sige hej til os.

Kan du forstå, hvorfor mange teenagepiger er så vilde med "Twilight?"
– Ja. Jeg tror, det er fordi, man så nemt kan identificere sig med Bella. Det er jo en rimelig enkel historie, men historien er så ærlig, stærk og klassisk, og jeg tror, folk kan forholde sig til den.

Kan du fortælle om Bellas liv, hvor der jo er to fyre i?
– Bella tror jo, at hun er ved at blive skør. De eneste fyre, hun svinger med, er de her overnaturlige monstre. Men det er faktisk en lidt trist historie, som er meget typisk piger. På den ene side har hun den her ideelle mand, og på den anden side har hun sin bedste ven, som egentlig er perfekt for hende, og som er vild med hende. Det ville være så nemt for hende at vælge Jacob, men hun har brug for den der vilde passion, hun får fra Edward og ikke bare den lunkne tryghed, som Jacob kan give hende, selv om det egentlig ville gøre hendes liv så meget lettere, hvis hun var sammen med ham.

Bella er lidt vild i bogen og springer blandt andet ned fra klipper. Laver du selv de stunts i filmen?
– Nej, jeg får ikke lov! Ha ha! Jeg skal bare springe ned fra en lille platform. På et tidspunkt skulle jeg også køre vildt på en cykel, men den havde sådan nogle store støttehjul på! Det er jo totalt atypisk Bella at gøre sådan noget. Hun siger, at det er for spændingens skyld, men i virkeligheden gør hun det jo for at udfylde et tomrum indeni.

 

 

 

Inteview med Robert Pattinson

Hvad synes du om din karakter, Edward?
“I den første film var han sød, i denne film er han forvirret, og i den næste film er han måske lidt ond. Men jeg forstår ham, og jeg forstår godt følelsen af at være så forelsket, uden det egentlig kan lade sig gøre. Han har fucket op nogle gange, og det går lige så stille op for ham, at man ikke kan blive ved med at få chancer her i livet, og det gør da ondt.”

Edward er jo nærmest blevet et sexsymbol. Hvorfor tror du, en vampyr har den effekt på os piger?
“Det er godt spørgsmål… Ha ha! Altså, jeg har ikke bevidst gjort noget for, at Edward skulle være en hottie. Det er ikke, fordi jeg har læst bøger om, hvordan man gør en vampyr til en frækkert. Det er bare sket. Han er jo mystisk, og han er farlig, og det tror jeg godt kan virke tiltrækkende på mange kvinder. Der er jo altid noget dragende ved de mennesker, man ikke helt kan blive klog på – det kender jeg da i hvert fald fra mig selv. “

Minder du selv bare en lille smule om Edward?
“Jeg vil ikke sige, jeg minder om ham, for jeg er altså en del bedre til at være i et forhold, end han er. Jeg er ikke typen, der ødelægger det hele, når jeg endelig har fået pigen. Men der er da mange sider af ham, som jeg svagt kan kende fra mig selv, og sådan tror jeg, mange mænd har det med Edward. Han er egentlig ret almindelig, bortset lige fra, at han altså er vampyr.”

Er du slet ikke bange for at ende i et “Daniel Radcliffe-problem” – og ikke rigtig kunne få andre roller end som vampyr?
“Ha ha… Nej, det er jeg ikke bange for. Måske jeg lige skulle ringe til Daniel Radcliffe og få en snak med ham, for han kan sikkert svare mig på spørgsmålet. Jeg har faktisk hans nummer, så det er måske slet ikke så tosset.”

Hvordan har dine gamle venner det med, at du pludselig er blevet Hollywoods favorit?
“De tager så meget pis på mig, hver gang jeg er hjemme. Der er overhovedet ikke noget, der har forandret sig mellem os – ud over at vi ikke ser hinanden lige så tit. De frygtede måske i starten, at jeg ville komme tilbage som en anden, men det er jo ikke sket, så nu er alt ved det gamle. Altså, bortset fra, at der altid er folk, der følger efter os, når vi er ude… Ha ha!”

Mange store stjerner forsøger altid at overbevise andre om, at de lever et helt normalt liv, når de ikke er på optagelse. Helt ærlig – hvordan er dit liv?
“Jeg vil ikke overbevise nogen om noget, for jeg lever da ikke et helt almindeligt liv. Det er jo fantastisk, at mit arbejde er min hobby. Jeg elsker at se film, læse bøger og lytte til musik – og det hænger jo meget godt sammen med det, jeg nu lever af. Det er langtfra alle, der er så privilegerede.”

Hvordan har du det med al den opmærksomhed, du meget hurtigt har fået?
“Det bliver jeg tit spurgt om, og jeg svarer det samme hver eneste gang: Jeg synes, det er fantastisk. Jeg havde jo på fornemmelsen, at ‘Twilight’ ville blive et stort univers, men jeg havde helt ærligt slet ikke forudset denne sindssyge vibe. Det er da vildt mærkeligt at se sig selv i aviser og blade, men jeg er samtidig taknemlig for det. Hvis jeg sagde noget andet, ville jeg være en forkælet krukke, og sådan er jeg slet ikke – endnu. Ha ha…”

Er du nogensinde bekymret for, at en pige falder for Edward – og ikke for dig?
“Hvis jeg fornemmer det mindste hos en pige, så vil det helt sikkert ikke være noget for mig. Jeg synes, jeg er skarp nok til at kunne gennemskue det. Det undrer mig faktisk, at piger ikke er bedre til at skjule den slags, for jeg er tit ude for, at der kommer nogen hen og bare begynder at pludre løs med mig. Altså, vi taler om piger, som jeg aldrig nogensinde har mødt. Det er sgu da sært! Hvad regner de med?”

 

 

”Twilight”-stjernen Robert Pattinson var så uheldig at ramme en anden bil. Heldigvis kommer det kun til at koste ham en biografbillet til den næste ”Twilight”-film.

Robert Pattinson blev hurtigt omringet af paparazzi-fotografer, da han forleden dag ramte en anden bil i Malibu.

Heldigvis bar den anden bilejer over med det lille uheld, og efterfølgende udtalte han:

- Hvis jeg havde haft en dyr bil, så havde jeg været bekymret. Men jeg har en gammel bil. Næste gang jeg ser Robert Pattinson, så beder jeg ham bare om nogle gratis billetter til den næste ”Twilight”-film, fortæller ejeren af bilen.

 

 

”Twilight”-stjernen Taylor Lautner siger, at han har taget følelsesmæssigt skade, fordi hans campingvogn blev leveret for sent.

Vi kender alle sammen Taylor Lautner som den søde og ulykkeligt forelskede varulv i ”Twilight”-filmene, men noget tyder på, at han har en indre diva. Man skal i hvert fald ikke levere hans campingvogn for sent, for så bliver han vred!


For tiden er Taylor Lautner ved at indspille filmen ”Abduction”, og han havde bestilt en luksuscampingvogn, som han skulle bo i under optagelserne. Aftalen var, at den skulle være klar til den 21. juni, men det blev den ikke. Han har betalt 1,8 millioner kroner for hjemmet på hjul, og sagsøger nu producenten.

Ifølge nyhedsbureauet TMZ siger Taylor Lautner, at han har taget følelsesmæssigt skade og er blevet stresset, fordi vognen ikke blev leveret til tiden. Han vil han sine penge tilbage fra firmaet ”McMahon’s RV” og have flere millioner i skadeserstatning.

 

 

 

Vi har fundet ti sjove facts om lækre Robert Pattinson. Tjek dem ud her!

Vi har fundet ti sjove facts om ”Twilight”-hottien Robert Pattinson.

1. Hans fulde navn er Robert Thomas-Pattinson.

2. Hans far ville gerne have, at han blev skuespiller, og han startede som skuespiller, da han var 15 år.

3. Hans første rolle var Giselher i serien ”Ring of the Nibelungs”. Hurtigt efter fik han en rolle som den ældre Rawdy Crawley i filmen ”Vanity Fair”.

3. Robert Pattinson kan godt lide sport. Blandt andet dyrker han fodbold, atletik, skiløb og står på snowboard.

4. Han fik sit første kys, da han var 12 år, men han fik først en kæreste, da han var 18 år.

5. Hans ene øgenavn er Rpatzz.

6. Robert Pattinson spiller både klaver og guitar, og derudover kombinerer han sine egne sange. Før han blev skuespiller, drømte han om at være pianist.

7. Han har spillet med i et rockband, som hed ”Bad Girl”.

8. Robert Pattinson blev bortvist fra skolen, da han var 12 år, og der går rygter om, at det faktisk er sket flere gange.

9. To af hans rigtig store idoler er James Dean og Jack Nicholson.

10. Indtil Robert Pattinson var 12 år, klædte hans søster ham på som en pige og introducerede ham som Claudia!

 

 

 

I går måtte vi endnu engang se kyssescenen med Kristen Stewart og Robert Pattinson.

Hvis du endnu ikke har set klippet fra, hvor Kristen Stewart og Robert Pattinson vinder prisen for det bedste kys, så er det på tide!

Igen, igen, igen i går måtte vi lige se det fantastiske klip. Og vi var vist flere her på redaktionen, der drømte om, at det var os, der stod på scenen sammen med Robert Pattinson, og så havde vi da aldrig nogensinde flyttet hovedet (hvad tænker Kristen Stewart på??)

Første gang vi så klippet, og vi nåede til, hvor Robert Pattinson og Kristen Stewart skal til at kysse, der tænkte vi altså virkelig OMG, OMG, OMG! – præcis som Sandra Bullock udtrykker det!

Anyway, hvis ikke du har set klippet, så tjek det ud her

 

 

Er du fan af Taylor Lautner? Og har du styr på, hvad der er sandt og falskt om ”Twilight”-hottien? Test din viden her!

Har du mon styr på, hvad der sandt, og hvad der er forkert om Taylor Lautner? Se om du kan svare på udsagnene her!

1. Taylor Lautner hader at danse.

2. Han har spillet fodbold hele sit liv.

3. Han tabte sig 18 kilo, op til han skulle have rollen som Jacob i ”Twilight: New Moon”.

4. Hans lange hår i ”Twilight” var hans rigtige hår, og det tog ham over to år at få det så langt.

5. Han synes, at Jessica Alba er ret lækker.

6. Taylor Lautner har gået på en specialskole for talentbørn.

7. Han er 189 centimeter høj.

8. Taylor Lautner flyttede til Los Angeles, da han var ti år.

9. Han elskede ”Twilight”-bøgerne, og det var derfor, at han søgte rollen som Jacob.

10. Han har mødt de ægte Quileute-indianere.

11. Engang var der en 40-årig dame, der spurgte ham, om han ville skrive sin autograf på hendes g-strengstrusser.

12. Han har været kæreste med Selena Gomez.

13. Han har været verdensmester i fægtning.

14. Taylor Lautner har dyrket kampsport fra han var syv år til han var 13 år.

15. Han har en dårlig vane med at bide negle.

Resultat:

1 = Forkert (han har blandt andet gået til hiphop)
2 = Rigtigt
3 = Forkert (han tog faktisk 18 kilo på – men det var altså muskler!)
4 = Forkert (det var altså kun en paryk!)
5 = Rigtigt
6 = Forkert (han har gået i en helt almindelig folkeskole)
7 = Forkert (han er 179 centimeter høj)
8 = Rigtigt
9 = Forkert (faktisk havde Taylor Lautner aldrig hørt om bøgerne!)
10 = Rigtigt
11 = Rigtigt
12 = Forkert
13 = Forkert (han var verdensmester i karate)
14 = Rigtigt
15 = Forkert (hans dårlige vane er, at han vipper med benet)

 

 

 

 

Hvem er de lækre ”Twilight”-fyre passer du sammen med? Tag testen her!

Alle fyrene fra ”Twilight” er jo lækre. Men hvem passer du bedst sammen med? Tag testen og find ud af, hvem der er din ”Twilight”-fyr.

1. Hvordan er din drømmedate?
A. Vi skal opleve noget sammen, og den må godt være lidt romantisk.
B. Den skal være sjov, og ikke nødvendigvis så romantisk.
C. En biograftur, hvor vi ser en kærligheds-film.

2. Skal fyren tage initiativ til at kysse?
A. Det må han gerne.
B. Det kan jeg da lige så godt gøre!
C. Selvfølgelig skal han det!

3. Hvad falder du for ven en fyr?
A. At han er sød og rar at være sammen med.
B. At han er sjov og har humor.
C. At han er romantisk og der er noget specielt ved ham.

4. Hvilke tre ord passer til dig?
A. Alvorlig, ærlig og trofast.
B. Sjov, spændende og udadvendt.
C. Genert, følsom og kærlig.

5. Hvad er den perfekte gave?
A. En oplevelse sammen med min kæreste.
B. En surprise-fest.
C. Et flot smykke.

6. Hvad er det vigtigste for dig i et forhold?
A. At vi kan lave en masse ting sammen.
B. At vi kan grine og havde det sjovt sammen.
C. At der er masser af romantik, og at vi er meget sammen.

 

 

 

 

Flest A’er: Din ”Twilight”-fyr er Edward
Du kan godt lide romantik, men det behøver altså ikke være på den der gammeldags måde. Du kan godt være lidt tilbageholden over for fyre, og derfor er det vigtigt for dig, at du lærer fyren godt at kende, og at du kan stole på ham. Når først I bliver kærester, så vil du være supertrofast – præcis som Edward er!

 

 

Flest B’er: Din ”Twilight”-fyr er Jacob
Du er udadvendt, og du elsker eventyr og sjove oplevelser. Derfor er det vigtigt for dig, at du finder en fyr, der har det på samme måde. Du er ikke så meget til alt det der romantik, for du vil meget hellere opleve noget sjovt og grine sammen med en fyr. Derfor passer du perfekt sammen med Jacob.

 

 

Flest C’er: Din ”Twilight”-fyr er Jasper
Du er superromantik, men også lidt genert. Derfor kan du godt lide, hvis det er fyren, der tager initiativ. Og han kan altså godt charme dig med blomster, søde breve og levende lys. Du vil derfor helst have en fyr, der er lidt stille, ligesom dig selv, men som også tør tage initiativ. Jasper er derfor ham, du passer sammen med.

 

 

 

"Twilight", der en romatisk thriller med en tæskelækker Robert Pattinson som vampyr, har premiere i biograferne herhjemme den 6. februar, og du kan glæde dig! Men i ventetiden kan du teste din viden om filmen, som er baseret på en bog.

1) Hvem har skrevet bogen "Twilight"?
a) Stephenie Meyer
b) J.K. Rowling
c) Christopher Paolini

2) Hvad hedder hovedpersonen i "Twilight"?
a) Kathrina
b) Anny
c) Isabella

3) Robert Pattinson spiller den uhyggelige vampyr i filmen, men hvilken anden kendt film har han også været med i?
a) Eragon
b) Harry Potter
c) Spiderwick

4) Hvad hedder vampyren, som Robert Pattinson spiller?

a) Edward Cullen
b) Charlie Swan
c) Billy Black

5) Hvor gammel er hovedpersonen Bella I filmen?
a) 15 år
b) 16 år
c) 17 år

6) Hvor mange bøger er der i bogserien "Twilight"?
a) 3
b) 4
c) 5

7) Hvornår udkom filmen i USA?
a) 11. November
b) 17. November
c) 23. November

8) Hvor flytter hovedpersonen hen i filmen?
a) Washington
b) Arizona
c) Californien

9) Hvad hedder nummer 2 bog i serien?
a) New Star
b) New Moon
c) New Planet

10) Hvem spiller hovedpersonen, som forelsker sig i en vampyr?
a) Anna Kendrick
b) Ashley Greene
c) Kristen Stewart



Svar: 1a, 2c, 3b, 4a, 5c, 6b, 7b, 8a, 9b, 10c.

 

 

 

Hvis du ikke vil vide, hvad der sker i den næste ”Twilight”-film, så skal du ikke læse videre!

Hvis du til gengæld godt ved, at Bella og Edward får et barn, og er du nysgerrig efter, hvem der skal spille det lille barn, der er halvt menneske og halvt vampyr, så læs med her!

Det er nu blevet offentliggjort, at den 9-årige Mackenzie Foy er i forhandling om rollen som Bella og Edwards barn. Det er dog endnu ikke helt afgjort, om det er den smukke pige, der får den store rolle i ”Twilight”.

Mackenzie Foy er en ret ukendt skuespiller, og indtil videre har hun kun medvirket i nogle få tv-shows og reklamer.

Synes du, at Mackenzie Foy kunne ligne et barn af Bella og Edward?

Læs mere om Mackenzie Foy på hendes hjemmeside: www.mackenziefoy.com

 
Panel title

© 2017 Freja

Antal besøg: 85973

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,76362991333008sekunder
Seneste Nyheder
Billeder fra Filmen
Pletskud
Twilight fun
Twilight billedbog
Billedside