Vejrdata - Vejrdefintioner

Her er en defention og beskrivelse af vejrfærnomener.

 

REGN

Består af vanddråber og dannes når vanddampen fortættes til dråber, som på forskellige måder, vokser sig så store og tunge at de falder til jorden . Regndråber starter ofte som sne eller snekrystaller, men når at smelte inden de rammer jorden,. Dråberne skal være 0,5 mm i diameter før de kan falde ud af bygeskyen og i nogle tilfælde når de at fordampe inden de når jorden.




SNE

Sne dannes højt oppe i atmosfæren hvor temperaturen er under 0° og hvor vanddamp fryser til iskrystaller som klæber sig sammen og danner et snefnug, der falder ned til jordoverfladen. Hvis nedbøren er blandet med regn falder den som slud eller tøsne.




KORNSNE


Er små hvide uigennemsigtige porøse korn som er frosne dråber af finregn, hvorpå der afsættes rim.




HAGL


Hagl dannes når en regndråbe på vej ned gennem den kolde atmosfære afkøles til en isklump. Ind i mellem kan opdriftvinde smide haglet op i luften op til flere gange, så der tilføres mere vand, som gør det større.




SNEHAGL


Er en hagltype som dannes når rim sætter sig på små frosne vanddråber oppe i en bygesky, hvor de er mere lette og luftige.




ISHAGL


Ishagl er haglkorn der består af frossent vand, som er kompakt og som typisk består af flere lag. De har en diameter på 4-5 cm., og i nogen tilfælde op til 10 cm. i diameter.




ISNÅLE


Isnåle er små iskrystaller sammensat i tynde stave. De forekommer mest i stabilt og koldt vintervejr.




ISSLAG

Isslag opstår få hunderede meter oppe i atmosfæren, hvor luftmassen er over frysepunktet. Nedbøren fra skyerne falder som sne, på vej ned gennem det varme luftlag, som smelter sneen til vanddråber – (regn), men hvor det igen bliver underafkølet ved jordoverfladen ved temperaturer under 0°. Ved kontakt med jordoverfladen fryser regnen sig til is, og glaserer biler fortorve m.m. Dette betragtes som den farligste nedbørstype.




RIMFROST


Består af en vanddamp i form af iskrystaller, der afsættes nå luftens temperatur er under dugpunktet i frostvejr. Det er mest udbredt om natten når der er mest vindstille og skyfrit. Hvis det er kold og skyfrit vil den kolde luft dale ned mod jorden i de lave dalområder, hvor der dannes frostlommer, der frigiver vanddamp fra jorden og vådområder m.m.




ADVEKTIONSTÅGE


Dannes når varme og fugtige luftstrømninger transporteres med vinden over den kolde jord og havoverflade og herved afkøles til under dugpunktet. Dette sker f. eks. om foråret og tidligt på sommeren.




UDSTRÅLINGSTÅG


Opstå i klare og stille nætter over land, hvor lufttemperaturen pa grund af udstrålingen falder til under dugpunktet, som har tendens til at ligge sig i lavninger - især nær søer og moser, hvor luften i nærheden er fugtig.




OROGRAFISK TÅGE


Dannes når vinden presser en fugtig luftmasse, som tvinges op ad bakker eller på en bjergside og afkøles. Hvis dugpunktet med vanddampen nås, danner dampen sig til tåge.




BLANDINGSTÅGE


Dannes når en kold luft møder den varme og fugtige luftlag, som vandoverfladen opvarmes af vandtemperaturene, hvor den relative luftfugtighed falder og, hvor den samler vanddampen og stiger op i luften. Her bliver den varmere end det øverste luftlag, hvor temperaturen falder igen. Hvis dugpunktet overskrides dannes blandingståge hvor luften stiger opad. Fænomenet ses tit om vinteren og foråret som sørøg og havgus.




VARMEFRONT


Dannes på grund af vedvarende lavtryk, som på grund af coioliskraften drejer vinden rundt og medfører den varme-fugtige luft fra SV til at presse op over den kolde luft på forsiden af fronten, hvor den dannes. Fronten kan ses på lang afstand længe før den rammer, som starter med at være fjerskyer som ligger 5-13 km, oppe i himlen. Senere bliver den tættere og lavere skydækket tiltager gerne med 100 1500 km, inden trykket falder Temperaturen stiger langsomt. Når den varme luft trækker over den kolde afkøles transportbåndet hvor vanddampen forsætter til skyer med regn som vil rage hen over fronten så det ofte begynder at regne i god tid ca 500 km før passer




KOLDFRONT


dannes nå en kold luftmasse passere den varme luft, Nå fronten trækker frem optræder den først ved jordoverfladen op til ca 500 m, Den ophøre i 15 km´s højde og tropuspausen begynder hvor vejret ophøre nå den varme luftmasse foran fronten skubbes dels foran fronten dels opad den del af luften der skubbes opad eller blandes med den koldere luft afkøles hvor vanddampen danner skyer og frigives som nedbør




POLARLAVTRYK


dannes nå kold arktisk luftmasse strømmer over relativt varm havvand hvor opvarmningen fra have tog tilførselen af fugtighed skaber en termik og byger de minder om tropiske orkaner som får energi fra fordampning af havvand der frigives hvor det fordampede vand forsætter højre oppe deres udstrækning er nogle får hunderes kilometer oppe




LAVTRYK


er hvor luftrykket er lavere en den omgivende hvorved trykket stiger i alle sider væk fra centrum normalt i et lavtryk en udbred luft opstigning på grund af luften ved jordoverfladen strømmer ind mod centrumet af lavtrykket under opstigningen falder trykket og luften afkøles og øger det relative indhold af vanddamp der danner skyer lavtryk har forskellige værdiger hvis bare trykket er høje i den omkringliggende luft 




HØJTRYK


er næsten det modsatte af et lavtryk hvor luftrykket er høje en den omkringliggende hvorved trykket falder i alle sider hvor luften synker nedad på grund af luften ved jordoverfladen strømmer væk ved jordoverfladen trykket kan have mange forskellige værdiger hvis bare trykket er lavere ende den omkringliggende på grund af det høje tryk varmes den synkene luft op hvor den relative vanddamp indhold falder











SØRBRISE


er nå solen opvarmer havoverfladen sker hurtigere end på land end på land derfor stiger temperaturen i det nederste luftlag hurtigere, og luften stiger til vejrs og erstattes med nedstigene luft men i de mere kystnære områder også af den kolde luft fra søen det ses mest i forsommeren og sommeren hvor temperaturen er forskrækkelig fra sø til land når der har temperaturforeskælden har opbygget sig udløser den søbrisen lidt hen ad dagen













LANDBRISE


er fralandsvinde der dannes om aftnen og natten i perioder med får skyer til at holde på varmen inde over land skabes der en udstrålingen afkøling og et tarmalt højtryk

hvor der ikke sker nogle tilsvarene afkøling af luften over havet hvorved er kan hentes varme fra de dybereliggende vandmasser denne situation opstår ofte i forbindelse med forårshøjtryk hvor der er få skyer









REGNBUE


dannes nå sollyset rammer små vanddråber i luften der har en form som en kugle, jo mindre de er jo bedre kugleform har de. En del af strålerne ryger lige igennem mens resten bliver afbøjet nå de passere dråbernes overflade nå lyset forlader dråben på vej tilbage mod solen opstå der igen en afbøjning det er dette vi ser som en regnbue.







PERLEMORSKYER


er skyer der befinder sig 20-30 km over jordoverfladen i stratosfæren de opstår nå solen er lige under højsonden og skinner på de højtliggende skyer lyset gennem hele atmosfæren hvor lyset bliver filtreret og spredt








CUMULUSSKYER


dannes når termikken går i gang hvor den opvarmede luft stiger til vejrs fra jordoverfladen ved opstigningen hvor luftrykket falder omkring den varme luft hurtigt og luftboblen udvide sig og medføre en afkøling på et tidspunkt hvor luften på grund af afkølingen er mættet med vanddamp hvorved en sky dannes temperaturfaldet uden for luftboblen ligger på 1 pr. 100 m opad men inde i boblen frigiver vandforsætningen så meget varme at den kun afkøles halvt så meget under opstigningen denne luft vil dermed blive lettere end den omgivende luft og sætter yderligere gang i opstigningen og forsætter så længe den luft der opstiger er varmere en den som er koldere og tungere af tyngdekraften blive trukket nedad og presser den lettere luft opad og dermed forstærkes opstigningen i det øjeblik skydannelsen og kondensationsvarme som der gør sig gældende inde i skyen en opstigningen luftboblen afkøles med 1 pr. 100 m så længe der ikke dannes skyer tøradiabatiske temperaturgradient hvor den opstigende luft være varmereden omgivende luft næsten til 1,400 m´s højde hvorved opstigningen stoppes luften imidlertid er så fugtig så der dannes en sky i 1000 m hvor situationen anderledes ud der har halveret sin afkøling den frigivende varme der medvirker til en cumulusskyer kan vokse i mange kilometers højde i de fleste tilfælde op til tropopausen hvor temperaturen i atmosfæren holder op med at falde hvor den opstigendes luftmasse der forsat afkøles med højden bliver hurtig koldere










SUPERCELLE


er et meget kraftigt tordenområde der dannes ved en kraftig opvarmning af meget fugtig luft hvorved fortætningsvarmen kan forstærke og vedligeholde termikken i centrumet dannes der et lavtryk hvor den luft omkring bliver trukket ind og drejer rundt om centret luftmasse bliver løftete opad med en kraftig termik. og skiftene vindretning det giver skyen en skrueline form de fremkalder ofte kæmpehagl kraftig regn og tornadoer




TORNADO


man ved ikke præcist hvordan de dannes men i forbindelse med meget kraftige tordenbyger superceller vinden kan inde i tornadoen være op til 150 m/s

tornadoer opdeles på en fujita tornadoskala der går fra F0-F5 hvor F5 er den kraftigste




SNESTORM


I Danmark defineres snestorm nå der falder 10 cm på 6 timer og middelvindeshastigheden kommer over 10 m/s Nå denne grænse overskrides udsender Dmi en varsel om snestorm




HVID JUL


landæggene hvid jul er nå 90% af landet ligger dækket af % cm sne om eftermiddagen, men sneen kan sagtens være faldet op til flere dage i fårevejren dette sker ikke så tit og er forløbslig kun sket 7 gange siden 1900 men af og til kan man opleve lokal hvid jul




ISVINTER


der finde ikke nogle meteorologisk definition på isvinter men isen skal genere sejlasen og isbryderne kommer i aktion kende tegnet er nå der kommer mere vedvarende kulde fra nord eller nordøst og køler havet ned og der dannes is nå isen har lagt sig bliver vejret koldere fordi havet ikke kan give varme




ØSTERSØ-KATTEGATBYGER



dannes nå kold polarluft strømmer over det relative varme havvand der opvarmer luften ved overfladen der gør luften ustabil hvor den så kan stige opad og afgiver den fornødne fugtighed og der dannes byger som især rammer Østjylland Nordfyn Nordsjælland og Bornholm

 
Panel title
Antal besøg: 9631

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,3482789993286sekunder