06-03-09

kl.: 12:32

Kære Camilla.

Tusind tak for din mail ... and no to worry, jeg ved heller ikke, hvad
”fanbreve” er, jeg læser kun, hvad der bliver skrevet, og ser om ordene
lyser, så lad mig øjeblikkeligt takke for dine opløftende sætninger! Det
er utroligt bekræftende at vide, at der på den måde er en sammenhæng i
ting, og at ting bliver værdsat, og at det hele betyder noget, lidt, mere
end ingenting.

Jeg kan forstå, at du har været lidt af hvert igennem, og ja, uden hverken
at kende til eller gå i detaljer med tingene, så ”welcome to the club”,
som man med et smil på læben kan sige på de bedste dage (nu kan det jo
sagtens være, at du har været langt værre ting igennem end mig, men
(mis)forstå mig ret, det er hjerteligt ment), jeg havde f.eks. aldrig
nogensinde troet, at jeg skulle være her i dag, i den alder jeg har nu,
”so something must have gone right” som Morrissey synger.

Der var engang denne her engelske fysikprofessor, jeg mødte, med denne her
helt fantastiske hjerne, der gav mig det bedste råd, jeg nogensinde har
fået: "Remain cheerful and die trying". Det var så eminent forenklet i
forhold til, hvad jeg havde regnet med, han ville sige, at jeg bare
jublede, tungsindig eller ej! Wittgenstein must wait ... (love him too
though!)

Er dog selv lige inde i et mindre dyk i disse dage, hvilket nok mere
skyldes udmattelse end depression (selvom de to ting ofte hænger sammen),
så så meget desto bedre at modtage en mail som din på en dag som denne.
Jeg skal gå lige om lidt, men tænkte, at jeg lige ville svare med det
samme, det er jo både modigt og det hele sådan at skrive på den måde, så
lad mig øjeblikkeligt bøje min stive ryg og neje og takke Dem for det ...
ja ... mange tak.

Din tegning/maleri, meget ”teknisk” sikkert – blev helt i tvivl om,
hvordan det egentlig var lavet, så voila!, first sign of appraisal ...
mere af det, never stop, også selvom tomheden måske aldrig helt
forsvinder, så klinger den i det mindste lidt af i nogle henseender, men
så er der så meget andet, der sker – jeg ved ikke, ”life keeps getting
stranger every day” som en anden gruppe sang, men tyve år, så burde der
stadig være noget at løbe på, sidste kapitel er i al fald langt fra
skrevet, faktisk kan alt ske, hele tiden, hvilket er en fantastisk tanke
(ting ophører aldrig med at overraske mig) ... faktisk har det at være
blevet ældre været et stort plus i mange henseender.

Nå, strøtanker og lidt af hvert, gotta go, men rays and hails herfra, we
wish you a wonderful flight!

Deres udsendte, på en bærbar, Martin ...