Vildmedhunde - Historie
 Velkommen til vores side, som mest handler om vores hunde. Her kommer vores historie.

De to små tanglopper Alfa og Beta havde jeg med hjem fra Thailand, hvor jeg var rejseleder i 2004.

Min kære kollega havde fået hvalpe på hende labrador, og havde en tilovers, som jeg fik overtalt Jørgen til at få. Det var Tango, som desværre mptte aflives som kun 1-årig i december 2011, da han havde en dårlig albue.

I mellemtiden havde jeg fået blod på tanden efter selv at træne hund, så jeg fandt en Border Collie i Den Blå Avis, som skulle finde et nyt hjem, da han boede inde midt i Odense hos en sød teenage pige, som skulle på gymnasiet og derfor ikke havde tid til ham. Da var han 6 mdr.

Da beslutningen blev taget om at aflive Tango, bestemte Jørgen sig for at få en ny labrador, da racen passer ham godt. Min gode kollega Pernille opdrætter disse prægtige dyr, og hun gør en hel del ud af at avle sunde og raske arbejdshunde, som primært skal bruges til jagt, markprøver og schweiss spor. Jørgen fik lov at købe et pragtexemplar, som har fået navnet Brown Hunt's Nemli. Han kom til verden 21dec12 så han er ikke så gammel endnu, men han er meget dygtig allerede. Jørgen vil bruge ham til schweiss spor og DcH lydighed, men det sidste mærker vi ikke noget til endnu smiley.gif Det kommer nok...

Heaven er en lille smuksak af en Aussie (Australian Shepherd) som jeg har købt i Tyskland hos Bluevalleys Aussies, og hende skal vi ned og hente 26.marts. Valget faldt på en Aussie, da jeg godt kan lide hyrdehunden's fokusering, men Oscar er lige i overkanten, og så har jeg et par aussier på mit hold på DcH, og de er noget mere rolige end Oscar er, hvilket race beskrivelsen også siger. Jeg glæder mig rigtig meget til hende, og komme igang med at træne fra 8-ugers alderen, så jeg selv kan forme hende.

Lidt om os: Jørgen kommer oprindelig fra Aalborg og er 44 år. Jeg selv er 43 år og kommer fra Allerød, men er wannabe jyde siden jeg emigrerede som 19-årig. Vi købte i 2008 et lille hus i Stakroge ca. 30 km fra Billund, hvor vi begge arbejder. Jørgen på Lego og jeg i lufthavnen.

Vi er novicer indenfor dette "hunderi" men vi er vældig bidt af det, så hvordan det kommer til at udvilke sig er da lidt spændende. Hundene viser os nok vejen, for hvis de har anlæg for fx. agility, så ville det være dumt ikke at lade hunden prøve sine grænser indenfor det. Tiden vil derfor vise hvilke baner vi vil slå vores folder på.

Vi vil opdatere siden her for nysgerrige sjæle og selvfølgelig for vores egen skyld, så det hele bliver lidt mere cementeret smiley.gif Gode kommentarer er altid velkomne!

  
 
Panel title

© 2017 vildmedhunde

Antal besøg: 41

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,5181930065155sekunder
Seneste Nyheder
Heaven
Oscar
Nemli